Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu m Foderroesorter 2001 Oversigten side 276
Oversigten side 276 Valg af foderroesorter På JB 2-6 Magnum Troya Jauna Alpes På JB 1 og 3, uvandet Kyros På JB 1 til 4, med vanding Nestor
00 00 00 00 Mælkekvoten fordoblet gennem 1990'erne Tusinde kg pr. producent 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 Raadsnyt nr. 44
Billig Effektiv Produktionen af grovfoder skal være: Med til at reducere overskuddet af næringsstoffer på bedriften
I fremtiden fokus på: Afgrøder/systemer, der er tilpasset bedriften med malkekøer på stald og dårlig arrondering Afgrøder med høj fordøjelighed af cellevægge Afgrøder med et højt energiindhold Systemer der kan reducere overskuddet af næringsstoffer
Fordøjelighed af cellevægge l.græs ræs Majs Ært årbyg 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Ford. af cellevægge, pct.
Ensilageoptagelse og foderværdi E/ko/dag 14 12 10 8 6 4 2 0 Majs- og kornhelsæd Kløvergræs Kl. græs Majs Kornhelsæd 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Kg ts. FE
Oversigten side 282 Effektivisering 1. Skårlægning og bredspredning i en arbejdsgang 2. Finsnitterens kapacitet skal udnyttes fuldt ud - det skal samles i et stort velformet skår
Slætgræs i en rivende udvikling
Oversigten side 283 De undersøgte metoder har været: 1. Afgrøder skårlægges og forbliver samlet 2. Afgrøder skårlægges og bredspredes i en arbejdsgang 3. Afgrøder skårlægges og bredspredes i to arbejdsgange
Skårlægning og bredspredning Oversigten side 283
Skårlægning og fortørring Pct. ts. 0 0 0 Kløvergræs 0 0 0 0 0 18 24 06 12 18 24 06 12 Kl. Skårlagt samlet Skårlagt og bredspredt Skårlagt og bredspredt efterfølg. Oversigten side 283
Oversigten side 284 Konklusion skårlæg først, når morgenduggen er væk en afgrøde kan være klar til ensilering efter seks timer skårlægning og bredspredning i en arbejdsgang er lige så effektiv, som en efterfølgende spredning hurtig fortørring at afgrødens foderværdi bibeholdes
Kr./FE 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Omkostninger til ensilering 1. til 4. slæt Skårlægning Rivning Finsnitning Transport Indlægning 1584 2031 2180 2233 2242 2245 2382 2417 2600 2703 2998 3417 788 1453 FE/ha
Vårbygsorter til helsæd Fht. a.e. 108 106 104 102 100 98 96 Cicero Bond Dialog Odin Prolog Chantal Måleblanding Hydrogen Madras Charlotte Sortsbl. 2) Meltan Alliot, Thrift og Punto Lux Jacinta 1,36 1,34 1,32 1,3 1,28 kg ts/fe Oversigten side 285
Oversigten side 286 Høsttider i vårbyg til ensilage Sorten Meltan, 1999-2001 Høsttid (vækststadium) FE/ha Kg ts./fe NDF pct. af ts. EFOS opl. af NDF Pct. stivelse Pct. sukker Grønafg. 51 3650 1,17 48,3 62,2 0 13,4 Helsæd 81 7200 1,34 40,2 34,3 25,5 9,4
Oversigten side 286 Hvorfor vælge grønafgrøde fremfor helsæd? Større foderværdi i grønafgrøden (kvalitet fremfor kvantitet) Sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer når produktionen falder i de overvintrende græsmarker
Ærtesorter til helsæd, 2001 Fht. a.e. 116 112 108 104 Blanding 100 1,20 1,16 1,12 kg ts/fe Javlo Cosmos Baccara Bastille Athos Magellan Bonanza Julia 1,08 1,04 1,00 Oversigten side 289
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ Landskonsulent Karsten A. Nielsen Landskonsulent Martin Mikkelsen
Landbrugets Rådgivningscenter Dyrkning af majs
Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder ved Tylstrup 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1960 1970 1980 1990 2000 Kilde: DJF
Oversigten side 289 Landsforsøg med majs, 2001 Sorter Etablering Gødskning Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder
Oversigten side 292, tabel 17 Afprøvning af majssorter 2001 48 sorter afprøvet i alt 17 nye sorter Algans og Reinaldo bedste nye sorter
Oversigten side 296, figur 5 Majs - mindre gode forhold Meget tidlige sorter: Vernal Crescendo Passat Avenir
Oversigten side 296, figur 5 Majs - middelgode forhold Tidlige til middeltidlige sorter: Tassilo Speedy Buxxil Manatan Loft Ascona
Oversigten side 296, figur 5 Majs - gode forhold Sildigere sorter: Banguy Justina Santiago Cameron
Oversigten side 297, tabel 20 Majs - plantetal 9 planter pr. m 2
Majssåmaskine
Oversigten side 298, tabel 21 Majs - såmetoder Ingen signifikant forskel på: såmetoder optimal plantetal
Oversigten side 298 Majs - gødskning Kvælstof Coatning af udsæd med fosfor Vækststimulatorer
Oversigten side 298, tabel 22 Majs - kvælstof Kg N pr. ha Antal forsøg N-min i rodzone Optimal N-tilførsel 2001 5 74 130 1993-97 26 53 96
Oversigten side 299, tabel 23 Majs - coatning med fosfor Ingen effekt af placeret fosfor Ingen signifikant forskel mellem coatning og placering Tendens til at coatning har skadet
Oversigten side 299, tabel 24 Majs - vækststimulatorer Lille forbedring af foderværdien Ingen signifikant forskel på udbyttet
Efterafgrøder i Oversigten majs side xx
Oversigten side 303 Majs - såning af efterafgrøder 8-10 kg alm. rajgræs eller hybridrajgræs pr. ha Første halvdel af juni Pneumatisk frøsåkasse monteret på en strigle Ukrudt f.eks. pr. ha: 2 x 0,75 Lido SC + 0,25 Starane 180 og evt. 0,75 Lido SC