Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014



Relaterede dokumenter
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Kære borgmester. Jeg håber du vil tænke over om du virkelig fortryder. Kærlig hilsen Ane-Kirstine Uggerhøj-Andersen.

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

DB Evaluering oktober 2011

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Skabelon til slutrapport

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Resultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen?

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI

Sæt strøm på dit kvarter

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Musik og digital læring Indsatsområde

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

8500 Undervisningsteori

Udkast til model for elevforståelse

Du er klog som en bog, Sofie!

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

In a dark, dark Town

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Skovsgård Tranum Skole

Bilag C. Interview undersøgelsen

Kære elev TILLYKKE MED ARBEJDSREDSKABET! Læs mere på

Kunst med melklister

Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Ugebrev 4 Indskolingen 2016

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 2013 PUBLICERET :29:31 BESKRIVELSE. Påbegyndt 14 Afsluttede 14

Netbooks i undervisningen. Evalueringsrapport om brug af Netbooks i 8. klasse, Randersgades Skole København Ø.

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Velkommen på Julemærkehjem

Klart på vej - til en bedre læsning

MatematikFessor gør læring synlig

Samtaleteknik. At spørge sig frem

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Den vigtigste og bedste gave

Tillykke med dit nye hjem. Dine nye tv-oplevelser er allerede flyttet ind

IntoWords. Nyt dokument. Ordforslag. Hjælpeværktøj.

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Tale til afgangseleverne, juni Christiansfeld Skole

Junglebog for gymnasieelever

Læs hurtigt og effektivt

TILLYKKE MED ARBEJDSREDSKABET!

Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Præsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen

Ugebrev uge 41 gruppe 2

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?

Digital Læring Indsatsområde

Transkript:

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder kan booste udviklingen af mundtlige sprogfærdigheder i tysk og engelsk. I denne sammenhæng er det oplagt at fokusere på hvordan en øget brug af ikt vil påvirke sprogfagenes didaktik. Vi har en ide om at brugen af ipads kan give øget lyst og mod til at ytre sig mundtligt på klassen, og at vi således kan få flere elever sikre som usikre med på banen i det mundtlige arbejde. Vi ønsker at afprøve forskellige former for lyd- og billedevaluering, som kan involvere eleverne som aktive og engagerede medspillere. Vi ønsker at gøre erfaringer med, hvordan IT-teknologien påvirker lærer- og elevroller i forløb hvor eleverne skal være aktive producenter, mens lærerne i højere grad skal være katalysatorer for og tovholdere omkring den udvikling, som forløbene skal igangsætte. Evalueringsdesign Ved læringsforsøgets start: Dokumentation af elevernes mundtlige færdigheder. Disse vil danne udgangspunkt for den videre evaluering. Spørgeskemaer vil blive anvendt til afdækning af elevernes refleksioner omkring forventninger til læringsforsøget. Konklusionerne herfra vil blive præsenteret for forældrene på forældremøde ved skoleårets start. Her drøfter vi endvidere, hvordan forældrene kan inddrages hen over skoleåret. Løbende evaluering: Eleverne arbejder med en form for digital portefølje. Der vil blive udvalgt elevprodukter og smagsprøver fra læringsforløb, som kan synliggøre elevernes arbejde og udvikling. Dette arbejde har vi ikke formået at få systematiseret, så det kan præsenteres her. Midtvejsevaluering: Vi har i marts måned gennemført gruppesamtaler for at få eleverne til at forholde sig til målene for projektet. I den anledning omformulerede vi de officielle mål til flg.: Vi forventer, at læringsforsøget med ipads kan medvirke til - At sætte skub i elevernes mundtlige sprogudvikling - At give eleverne mere lyst og mod til at sige noget på tysk/engelsk også på klassen - At eleverne oplever, at de bliver bedre til sprogene - At eleverne tager medansvar for at få tingene til at lykkes Elevernes svar er vedlagt som bilag 1 se nedenfor. Slutevaluering:

Her ved udgangen af april er vi tæt på afslutningen af vores læringsforsøg, idet 9. klasse kun har få uger tilbage, før de skriftlige afgangsprøver skal afvikles. Vi er spændte på, om eleverne vil benytte sig af ipads, når de skal læse og øve sig forud for deres mundtlige afgangsprøver. Det opfordrer vi dem i alt fald til og det vil vi selvfølgelig forsøge at få fulgt op på, inden eleverne forlader skolen. I vores slutevaluering vil vi stille skarpere på lærerperspektivet i læringsforsøget. Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Med udgangspunkt i de gruppesamtaler, vi har holdt med eleverne i 9. klasse (se bilag 1) vil vi påpege følgende: Det er en udpræget opfattelse, at brugen af ipads har været en positiv og givende oplevelse. Eleverne giver udtryk for - at effektiviteten stiger, fordi man som elev føler sig mere forpligtet til at levere det, man bliver bedt om - at ipads åbner mulighed for i højere grad at tilpasse læringsaktiviteterne til den enkelte gentagelsesmuligheder, forskelligt arbejdstempo - at ipads har gjort samarbejdet eleverne imellem lettere og mere forpligtende - at muligheden for at præsentere sit arbejde for læreren via lyd og billeder har givet mere mod på at deltage - at det er blevet lettere at få feedback fra læreren på sit eget arbejde - at det er blevet lidt sjovere at have tysk og engelsk - at arbejdet med ipads har styrket manges selvtillid - at ipad giver eleverne mulighed for at samle alle deres skoleressourcer ét sted og det er nemt at tage ipad en med sig - at ipads har givet noget at være fælles om i klassen Fra lærerside kan vi nikke bekræftende til de forhold, eleverne peger på. Der er utroligt mange positive aspekter i læringsforsøget, hvilket vi vil samle op på, når vi afleverer slutevaluering. Vi har ikke formået at inddrage elevernes forældre i læringsforsøget. Ved skole-hjem samtalerne i efteråret forsøgte vi at spørge ind til forældrenes indtryk af projektet, men ud over positive tilkendegivelser blev det ikke så konkret, at det er værd at inddrage her. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske erfaringer Vi kan konstatere, at nyhedens interesse er forduftet lidt, så vi ind imellem oplever elever, der ikke har deres ipad med i skole eller møder op med en ipad, som er helt tom for strøm. Men vi mener at kunne konstatere, at ipads har gjort en positiv forskel for klassen og den enkelte elev. Vi har som lærere fået nye muligheder for at komme tættere på den enkelte elev og ikke mindst de meget tilbageholdende elever, som tidligere har manglet mod til at ytre sig på klassen. Vi har sat fokus på sprogproduktion frem for medieproduktion. Derfor har vi primært benyttet værktøjsprogrammer i undervisningen og altså ikke fået gjort brug af alle Apps, som vi downloadede ved starten af projektet. For at få alle med (og for at gøre det mere overskueligt for os selv) har

vi arbejdet efter devisen Keep it simple. Det betyder, at vi primært har benyttet simple lyd- og billed/filmoptagelses Apps og ikke umiddelbart lagt op til at gå i dybden med mediets tekniske muligheder i forbindelse med fx filmproduktion. Det har overrasket os, at eleverne ikke har udvist den store lyst til at udforske mediet ud over de SKAL-opgaver, som vi har givet dem. Vi har bygget læringsforsøget op med små, men sikre, skridt: Fra først på skoleåret at læse højt og lytte til sig selv og sende til læreren for at få feedback og til senere på skoleåret at filme sig selv tale frit om et givent emne i 2-3 minutter eller optage små dialoger eller interviews på video. I engelsk er det lykkedes at få eleverne til at stille sig op foran klassen og tale om et selvvalgt emne i op til 5 minutter. For nogle af dem har det været en kæmpe udfordring, som de tidligere lodret nægtede at tage på sig. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at alder og større modenhed har spillet ind, men vi tror, at den ipad-støttede undervisning har hjulpet eleverne på vej. Også i tysk har alle elever deltaget i mundtlige aktiviteter på klassen. Disse har dog været mere lærerstyrede og fast strukturerede. Faglig/ kompetencemæssige udvikling Deltagelse og motivation Inklusionspotentiale Effektiviseringspotentiale Forældresamarbejde Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Anvendt software (herunder digitale læremidler) Den største gevinst ved læringsforsøget er så afgjort, at eleverne har fået styrket deres tro på, at de kan løse en given mundtlig opgave om ikke ved direkte at stå frem i klassen, så på indirekte vis med ipad ens hjælp. Det betyder større mundtlig sprogproduktion end tidligere, hvilket også styrker elevernes faglige udvikling. Elevudsagnene i bilag 1 taler deres tydelige sprog. Selv om ipads på nuværende tidspunkt er blevet hverdag, gør de stadig mange ting lettere eller mere synlige for eleverne. Der er helt utvivlsomt inklusionspotentiale i vores forsøg. Som nævnt af såvel elever som lærere, har vi kunnet sætte fokus på hver enkelt elevs formåen og faglige udvikling ved at benytte ipad ens muligheder for at optage, dele og kommunikere. Et lille konkret eksempel er diktatskrivning, som har kunnet foregå i fuldstændigt individuelt tempo, i og med eleverne har fået lærerens diktering af teksten på en lydfil, som de så selv har kunnet styre afspilningen af. Dvs. at hver enkelt elev har kunnet lytte til læreren efter behov og de sikre elever har kunnet færdiggøre i en fart for så at gå videre til noget nyt. Eleverne peger i deres gruppesamtaler selv på flere aspekter, som gør engelskundervisningen mere effektiv. Det er en stor lettelse ikke at have masser af løse papirer og bøger i omløb. Frustrationerne over glemte hæfter og ikke delte notater er vi stort set ude over Det er ikke lykkedes at inddrage forældrene ud over sporadiske spørgsmål i forbindelse med skole-hjem samtaler. Vi har kun fået positive tilkendegivelser. Vi har ikke fået inddraget forældrene som oprindeligt tænkt. Vi har brugt Elevintra som vanligt til lektier, tekster og opgaver fra læreren til klassen. Vi har benyttet Google Drive og Gmail til fildeling og kommunikation. Vi har brugt ipad ens kamera- og filmoptagelsesfunktion rigtig meget. Apps: Kamera, Pages, Noter, ibooks, ScannerApp, imovie

(begrænset), Tellagami (begrænset), Recording Lite (lydoptager). Langt de fleste elever benytter ipad en til skriftlige opgaver også selvom de ikke har særligt tastatur at benytte sig af. Vi har abonnement på digitale webprøver til engelsk og tysk i 9.a. Efter startvanskeligheder kører disse webtjenester nu fint på ipad. Praktiske udfordringer Selv om der er omslag på vores ipads, er de sårbare. 2 elever har ved uheld (tab på gulv) fået slået revner i deres skærm, men kører videre med ipad en, som den er. En enkelt har problemer med at taste enkelte bogstaver på bogstavtastaturet. MEN Det er fantastisk at ALLE har samme device alle taler samme sprog og kan hjælpe hinanden. Det er nemt at dele, for vi arbejder i samme formater etc. For os lærere har det været en udfordring selv at klare de tekniske ting, der er opstået. Vi har selv stået for stort set alt og har derfor holdt os til det, der var nemt tilgængeligt. Eleverne har taget del og ansvar, når der har været tekniske udfordringer, så vi har kunnet prioritere at bruge vores krudt på didaktik og sprogundervisning frem for teknik. NB: Se bilag 1 nedenfor

Bilag 1 Gruppe-evaluering med 9.a. marts 2014 Mål for projektet - lettere omskrevet: - At sætte skub i elevernes mundtlige sprogudvikling - At give eleverne mere lyst og mod til at sige noget på tysk/engelsk gerne på klassen - At eleverne oplever, at de bliver bedre til sprogene - At eleverne tager medansvar for at få tingene til at lykkes Er I blevet mere aktive af at bruge ipads i engelsk eller tysk? ipads og Apps giver lyst til at arbejde lidt mere. Det er blevet sjovere. Mere lyst til at arbejde med tingene, for det er nemmere. Man hygger sig mens man laver noget. Der er flere, der siger noget på tysk - vi har lært flere gloser. Vi laver mere, for vi kan/skal sende direkte til læreren. Det er ikke nok at sidde og regne ud, hvornår det er ens egen tur til at sige noget - nu er man nødt til at lave det hele. Det forpligter mere, når man arbejder med ipads. Vi får mere sprog Kan I nævne nogle aktiviteter, som I synes har været gode/i har lært noget af? Har I brugt ipad til at træne særlige ting? Jeg (flere) kan godt lide at sidde for sig selv og optage. Man arbejder mere med tingene ved at optage og lytte og prøve igen og lave om, indtil man synes det er godt nok. Højtlæsning er godt på ipad en - man skal ikke sidde og vente på alle de andre. Fint at man også kan få feedback fra læreren. Det har været fint at lave diktat med ipad en - så kan man selv bestemme, hvornår man vil gå videre. Har ipads gjort en forskel, når det handler om at turde sige noget på eller foran klassen? Man kan optage sig selv, lytte og så rette og optage igen. Det bliver ikke så farligt, som at skulle stå frem i klassen. Man kan se sig selv på skærmen - som om man var publikum. Den er god at øve på, når man skal fremlægge noget. Eller man kan sende til læreren og fremlægge på ipad en for hende. Man er mere motiveret, for det er nemmere at tale til en ipad - og det er kun læreren, der ser det. Det er grænseoverskridende at stille sig op og filme sig selv, men det er 1. skridt på vejen til at få mere selvtillid.

ipad en er et godt hjælpemiddel til notater. Kan I bruge ipads til at tjekke, at I bliver bedre til noget? hvordan? Jeg synes, jeg er blevet bedre til at sige noget. Det har hjulpet at høre og se sig selv på skærmen først. I starten læste vi et stykke af en tekst, nu kan vi optage, hvor vi snakker mere frit. Man kan se selv - få lidt selvtillid. Man kan gemme og sammenligne med det, man har lavet tidligere. Har ipads gjort en forskel på den måde vi lærere og elever er sammen om det, der foregår i klassen? Der bruges ikke tid på at lede efter løse papirer og bøger, der ikke er med eller ligger i skabet. Man har det hele på ipad en. Det opleves som om tingene går hurtigere nu på klassen. Vi bruger ikke ret meget tid på at vente på nogen. Det er let at udveksle og dele dokumenter m.m. Vi har brugt det rigtig meget i de sproglige fag - både individuelt og i gruppearbejde. Hvordan har I brugt dem, når I selv har arbejdet/ når I har arbejder derhjemme? Samarbejdet er blevet nemmere og bedre. Vi kan sende til hinanden, så alle har notater. Vi kan hjælpes ad, så en gør det og en anden gør det. Vi kan samle tingene fra forskellige elever, vi kan sende notater og samle dem i ét dokument. Hjemmearbejdet er blevet bedre. Vi har lavet mere arbejde end tidligere. Man kan hurtigt få det fra hinanden. Det er nemt at skrive sammen. Man kan sidde i sengen og lave lektier - skal ikke til først at finde alting frem. Vi har brugt den til alt skolearbejde derhjemme. Er der ellers noget, I synes ipads kan som vi ikke kunne før projektet (og 9. klasse)? Med en ipad kan man hurtigt springe fra A til B til C og tilbage til A igen. Det er meget nemmere. ipads ene gør det hele lidt nemmere - og mere praktisk, for de er lette at have med rundt og man har det hele med. ipads ene har betydet noget for klassen. Vi har fået noget der er fælles for alle sammen. Vi er blevet bedre til at snakke sammen på tværs af grupper. Den har gjort noget for fællesskabet.

Hvad kan ipads ikke? Vi har haft problemer med nogle webtjenester, som ikke rigtig ville køre på ipad en Jeg synes, det er bedre med diktat på den gammeldags måde, hvor læreren dikterer Hvis I skulle komme med gode råd om, hvad man kunne bruge ipads til i skolen, hvad ville I så sige? Bygge op med at indtale på ipad en, sådan som vi har gjort - det giver mere selvtillid at øve på den måde