STATISTISK SIGNALEMENT. Fødevarer, tekstil- og beklædning, plast- og gummi samt metalindustrien

Fødevarer, tekstil- og beklædning, plast- og gummi samt metalindustrien STATISTISK SIGNALEMENT Susanne Jensen, postdoc Poul Rind Christensen, professor Syddansk Universitet

Fødevareindustri Tekstil- og beklædningsindustri Plast- og gummiindustri Metalindustri Industriens fond Esplanaden 34 A 1263 København K info@industriensfond.dk www.industriensfond.dk Designskolen Kolding Ågade 10 6000 Kolding dk@designskolenkolding.dk www.designskolenkolding.dk Syddansk Universitet Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Universitetsparken 1 6000 Kolding www.sdu.dk/ier Forfattere Susanne Jensen, postdoc Poul Rind Christensen, professor Design: hegnet.dk STATISTISK SIGNALEMENT

4 DESIGN2NETWORK Innovative danske virksomheder peger på underleverandører som den foretrukne samarbejdspartner for innovation og den tredje væsentligste kilde til innovation. Men grundlaget for danske underleverandørers rolle i og aktive bidrag til både nationale og internationale kunders innovationsaktiviteter ændrer sig fortsat. Og det giver både nye muligheder men også en række udfordringer. I denne artikel giver forfatterne et statistisk signalement af den generelle økonomiske tilstand i fire udvalgte brancher: fødevarer, tekstil- og beklædning, plast- og gummi, samt metal. Disse brancher er udvalgt på grund af deres traditionelle betydning for dansk erhverv og fordi disse brancher er kendt for en bred underskov af underleverandører. Den præsenterede statistik giver et generelt grundlag og udgangspunkt for at diskutere udfordringer knyttet til underleverandørers innovative rolle. I projektet Design2Network, som vi laver sammen med Industriens Fond, arbejder vi med leverandørdreven innovation. I samarbejde med virksomheder fra de fire brancher udvikler vi metoder og værktøjer, som danske underleverandører kan anvende, hvis de ønsker at arbejde aktivt med leverandørdreven innovation. Disse metoder og værktøjer skal sætte underleverandørerne i stand til at bevæge sig fra fleksible kundetilpassere til proaktive kundeudviklere. I Design2Network trækker vi på den stolte, danske designtradition i udviklingen af metoder til innovation, og vi arbejder med ledelse af samarbejde og netværk som en vigtig platform for leverandørdreven innovation. Læs mere på www.design2network.dk. Kristin Balslev Munksgaard, PhD, Lektor Projektleder Design2Network

6 Klik for at gå til ønsket kapitel /Indhold

8 Introduktion Introduktion 9 01 _Introduktion Den danske erhvervsstruktur er løbende under forandring. Brancher, der engang var store på produktion, eksport og beskæftigelse, fører en hensygnende tilværelse, mens andre erhverv blomstrer, og nye kommer til. Samtidig kan de aktiviteter, et erhverv udfører i Danmark, have ændret sig radikalt, f.eks. er der i tekstil- og beklædningsbranchen stort set ingen produktion tilbage i Danmark, men branchen eksisterer stadig i bedste velgående, men nu med fokus på de produktionsforberedende og produktionsopfølgende aktiviteter henholdsvis upstream og downstream i værdikæden (Christensen, 2004; Dilling-Hansen & Jensen, 2011; Ingstrup & Christensen, 2014). Den internationale ny-orientering af værdikæden er en del af den dynamiske udvikling, og den ser ud til at blive et grundvilkår for det danske erhvervsliv i årene fremover. Mange små og mellemstore virksomheder (SMV ere) kendetegner den danske erhvervsstruktur. De lidt mere end 300.000 danske virksomheder i 2012 har således i gennemsnit en størrelse på 7 ansatte (Danmarks Statistik, Statistikbanken 2014). Mange virksomheder er traditionelt underleverandører til enten andre danske eller udenlandske virksomheder. Det anslås således, at over en tredjedel af alle danske fremstillingsvirksomheder hovedsageligt arbejder som underleverandører. I en situation hvor produktion flytter ud af Danmark, og aktiviteterne i de dele, som bliver tilbage, forandrer sig, har det også konsekvenser for underleverandørerne. Underleverandørerne bliver udfordret af konkurrencen fra underleverandører i Østeuropa og Asien. Det har medført lukninger og et pres for at kunne levere noget andet end tidligere. Dette skift gør sig gældende på flere områder. Skiftet kan således gå på at kunne levere et andet produkt end tidligere, hvor fokus ikke er på pris, men på at differentiere sig. Skiftet kan imidlertid også gå fra ikke alene at kunne levere input til produktionen til nu også at kunne levere inputs til de produktionsforberedende og produktionsopfølgende aktiviteter. Med andre ord skifter leverandørernes rolle og grænsefladerne til kunderne sig, og de opgaver, der skal koordineres, forrykkes (Gadde 2013). I Design2Network-projektet er fokus på at undersøge underleverandørerne i de fire brancher fødevareindustri, tekstil- og beklædningsindustri, plast- og gummiindustri, samt metalindustri. Brancherne er udvalgt, fordi de er udsat for en række udfordringer på grund af den internationale ny-orientering i de værdikæder, de indgår i. Samtidig har de fire brancher i Danmark traditionelt været præget af mange underleverandører. Brancherne har mange ligheder, men også forskelle, som det vil fremgå af denne analyse. Desuden er der en interaktion mellem nogle af brancherne, da metal- samt plast- og gummiindustrien i en del tilfælde vil agere som underleverandører til hinanden og de to andre brancher. Denne artikel viser, at de fire brancher i de senere år har oplevet en række udfordringer, hvis man ser på forskellige økonomiske indikatorer som antal virksomheder, beskæftigelse, omsætning, eksport, udskiftningen af virksomheder, lokalisering samt innovation. Alt sammen forandringer, som påvirker underleverandørers muligheder og begrænsninger for at indgå i innovative partnerskaber med deres kunder. I det følgende vil disse udfordringer blive nærmere belyst ved hjælp af forskelligt statistisk materiale fra Danmarks Statistik. VIDSTE DU? at beskæftigelsen i de fire brancher fødevareindustri, tekstil- og beklædningsindustri, plast- og gummi- samt metalindustri er faldet med 10 % fra 2009 til 2012, så den nu er på 96.000 fuldtidsbeskæftigede? Faldet er størst i tekstil- og beklædningsindustrien med 16 % og mindst i metalindustrien med 6 %. For alle erhverv i Danmark har faldet i beskæftigelse kun været på 2,5 %.

10 Metode Definition og afgrænsning af de fire brancher Definition og afgrænsning af de fire brancher Metode 11 02 _Metode Definition og afgrænsning af de fire brancher Til at belyse de fire brancher bruger vi registerdata fra Statistikbanken i Danmarks Statistik. For de fleste indikatorer er de senest offentliggjorte data fra 2012 (adgang august 2014). De fire brancher fødevareindustri, tekstil- og beklædning, plast- og gummi- samt metalindustri er identificeret ud fra Dansk Branchekode 2007 (DB07), der bygger på en fælles europæisk standard. I analyserne er medtaget de underbrancher, som kan ses i tabel 1. Tre forhold knytter sig til datafangsten. For det første kan det være svært at definere og afgrænse de relevante dele af metalindustrien, da denne branche har mange underbrancher. Umiddelbart vurderes det dog, set fra et underleverandørsynspunkt, at de mest interessante underbrancher er fremstilling af metal og metalvareindustrien, da begge klart har et element af at levere varer til videreforarbejdning i andre dele af industrien. For det andet omfatter de fire brancher i undersøgelsen kun produktionsvirksomheder. I en tid hvor mange virksomheder ikke længere har produktion i Danmark, vil nye virksomheder inden for f.eks. tekstil- og beklædning således ofte blive rubriceret som engrosvirksomheder og ikke produktionsvirksomheder. De hører derfor til i en anden branchekode i statistikken. Der finder således en brancheglidning sted, som kan være vanskelig at fange med de aggregerede data fra Danmarks Statistik, hvor inddelingen med 127 brancher er noget mere finmasket for industrien end for serviceerhvervene, som engroshandel er en del af. Som det tredje forhold indeholder statistikken ikke specifikke oplysninger om underleverandører. Vi kan derfor ikke sige noget specifikt om underleverandørernes situation, men alene om alle virksomheder i de fire brancher, uanset om de opererer på B2B-markedet eller B2C-markedet. Til analyserne bruges Danmarks Statistiks årligt indsamlede oplysninger omkring antal virksomheder, antal beskæftigede, virksomhedsstørrelse, omsætning, eksport, nyetableringer og lukninger samt lokalisering. Oplysningerne her bygger på totaltællinger og stammer fra Statistikbanken. Derudover er inddraget oplysninger om innovation fra de årligt tilbagevendende offentliggjorte undersøgelser af danske virksomheders innovationsaktiviteter. Statistikken bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udvalg af virksomheder og er gennemført som Community Innovation Surveys. Dette sikrer sammenlignelighed mellem lande, da definitioner på innovation og spørgsmål om virksomhedernes innovative aktiviteter er de samme. Tabel 1 _ Identifikation af de fire brancher ved hjælp af Dansk Branchekode 07 (DB07) Fødevareindustri Tekstil- og beklædningsindustri DB07-kode Branche DB07-kode Branche 10001 Slagterier 13000 Tekstilindustri 10002 Fiskeindustri 14000 Beklædningsindustri 10003 Mejerier 15000 Læder- og fodtøjsindustri 10004 Bagerier, brødfabrikker mv. 10005 Anden fødevareindustri 11000 Drikkevareindustri 12000 TobaksIndustri Plast- og gummiindustri Metalindustri DB07-kode Branche DB07-kode Branche 22000 Plast- & gummiindustri 24000 Fremstilling af metal 25000 Metalvareindustri

12 Antal virksomheder Antal virksomheder 13 03 _Antal virksomheder Især tekstil- og beklædningsindustrien har været ramt af tilbagegang og har set et fald i antallet af virksomheder på 35 %, men også plast- og gummiindustrien med en tilbagegang på 23 % og fødevareindustrien med et fald på 16 % har været hårdt ramt. I 2012 var der i Danmark lidt over 300.000 registrerede virksomheder. Siden år 2000 er der sket en stigning på 16.000 virksomheder svarende til en stigning på 6 % over hele perioden. Tallene dækker dog over, at der frem til den verdensomspændende finanskrises start i 2008 skete en stigning på godt 10 %. Herefter skete et fald, dog så der inden for de senere år har været et status quo i antallet af danske virksomheder. For undersøgelsens fire brancher ses samlet et fald i antal virksomheder, for metalindustrien dog status quo (se figur 1). I forhold til det samlede antal virksomheder i Danmark mister brancherne terræn, da antallet af virksomheder i de fire brancher er faldet med 12 % i perioden mod en stigning for landet som helhed på 6 %. Især efter finanskrisens start i 2008 går det galt med antallet af virksomheder i de fire brancher. For metalindustrien har der faktisk indtil 2009 været en stigning i antal virksomheder, men herefter falder det, så man samlet for perioden 2000 til 2012 ender på status quo. For de øvrige tre brancher ses der et fald over hele perioden, men accelererende fra 2008. Især tekstil- og beklædningsindustrien har været ramt af tilbagegang og har set et fald i antallet af virksomheder på 35 %, men også plast- og gummiindustrien med en tilbagegang på 23 % og fødevareindustrien med et fald på 16 % har været hårdt ramt. En del af udviklingen i de fire brancher kan tilskrives den tidligere omtalte brancheglidning, hvor de danske virksomheder ikke længere er producenter, men snarere grossister. Denne udvikling gælder især for tekstilog beklædningsindustrien. VIDSTE DU? at antallet af virksomheder i tekstil- og beklædningsindustrien er faldet med 35 % fra 2000 til 2012? I dag er der kun 540 virksomheder i branchen. En del af faldet kan skyldes brancheglidning, da nye virksomheder i højere grad er grossister end industrivirksomheder og derfor tæller med andre steder i statistikken. Figur 1 _ Udviklingen i antal virksomheder, 2000-2012. Fødevareindustri Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri I alt de fire industrier Alle erhverv (højre akse) 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000-2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 -

14 Antal virksomheder Introduktion 15 De fire brancher udgør med 2 % af det samlede antal virksomheder i Danmark i 2012 kun en mindre og faldende andel (se tabel 2). Det skal dog bemærkes, at hvis man kun ser antallet af virksomheder i forhold til antal virksomheder i fremstillingserhvervene, er andelen noget højere, nemlig 39 %. Metalindustrien er målt på virksomheder den største af de fire brancher med 3.100 virksomheder i 2012, mens tekstilog beklædningsindustrien er den mindste med 540 virksomheder i 2012. Det statistiske materiale for antal virksomheder medtager både virksomheder med og uden ansatte, da den bygger på det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvor alle virksomheder uanset aktivitetsniveau er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen (Kvalitetsdeklaration, general firmastatistik, Danmarks Statistik). Da Danmarks Statistik har et ønske om kun at medtage virksomheder, som har egentlig erhvervsmæssig aktivitet, omfatter statistikken i praksis de virksomheder, som har løntimer for ansatte svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen, og da den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer fra branche til branche, er det ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. Der kan således i statistikken være virksomheder med begrænset omsætning, hvor virksomheden er en bibeskæftigelse for ejeren. Tabel 2 _ Udvikling i antal virksomheder og deres andel af totale antal virksomheder 2000-2012 Antal virksomheder Andel af totale antal virksomheder, % Udvikling år 2000=100 Metalindustrien havde i 2012 lige så mange virksomheder som i år 2000, nemlig 3.100, men i 2008 var branchen oppe på 3.450 virksomheder 2000 2012 2000 2012 2012 Alle erhverv i Danmark 284.446 301.481 284.446 301.481 106,0 Fødevareindustri 1.886 1.589 0,7 0,5 84,3 Tekstil- og beklædning 1.182 773 0,4 0,3 65,4 Plast- & gummi 703 540 0,3 0,2 76,8 Metalindustri 3.079 3.100 1,1 1,0 100,7 I alt de fire industrier 6.850 6.002 2,4 2,0 87,6 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik.

16 Antal beskæftigede og virksomhedsstørrelse Antal beskæftigede og virksomhedsstørrelse 17 04 _Antal beskæftigede og virksomhedsstørrelse Tabel 3 _ Udvikling i antal ansatte og deres andel af totale antal beskæftigede, 2009-2012 Fuldtidsansatte alle danske erhverv Antal ansatte Andel af totale antal fuldtidsansatte, % Indeks år 2009=100 2009 2012 2009 2012 2010 2011 2012 2.182.824 2.127.159 2.182.824 2.127.159 98,0 97,8 97,5 Fødevareindustri 52.246 46.550 2,4 2,2 94,5 90,2 89,1 Tekstil- og beklædning 4.896 4.093 0,2 0,2 88,2 87,3 83,6 I Danmark var der i 2012 lidt over 2,1 million fuldtidsansatte medarbejdere i virksomhederne. I undersøgelsens fire brancher var der i 2012 96.000 fuldtidsansatte mod 106.000 i 2009. På relativt få år er antallet af beskæftigede således faldet med 10.000 fuldtidsansatte (se figur 2). Antal beskæftigede i de fire brancher er faldet næsten 10 %, mens der i Danmark som helhed Plast- & gummi 13.819 12.379 0,6 0,6 92,2 92,7 89,6 Metalindustri 34.941 32.881 1,6 1,6 92,0 93,1 94,1 I alt de fire industrier 105.902 95.903 4,9 4,5 93,1 91,4 90,6 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Figur 2 _ Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede, 2009-2012 Fødevareindustri Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri I alt de fire industrier Alle fuldtidsansatte (højre akse) 120.000 2.200.000 100.000 2.100.000 80.000 2.000.000 60.000 1.900.000 40.000 20.000 1.800.000-1.700.000 2009 2010 2011 2012 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. I 2009 overgår Generel firmastatistik til at anvende e-indkomst som datagrundlag til beregning af fuldtidsansatte. Det betyder, at der er et databrud i antallet af fuldtidsansatte fra 2008 til 2009, og de seneste tal kan således ikke sammenlignes med tal fra før 2009. kun har været et fald på 2,5 % (se tabel 3). Der er altså tale om stærkt konkurrenceudsatte brancher, som ofte kaldes solnedgangserhverv, fordi de lyse timer er ved at rinde ud. Faldet i antal beskæftigede ses i alle fire brancher, men mest markant i tekstil- og beklædningsindustrien med 16 % og mindst i metalindustrien med 6 %. Der er altså tale om stærkt konkurrenceudsatte brancher, som ofte kaldes solnedgangserhverv, fordi de lyse timer er ved at rinde ud. Som en konsekvens af det faldende antal beskæftigede relativt til andre brancher er andelen af de total beskæftigede også faldet fra at udgøre 4,9 % i 2009 til i 2012 kun at udgøre 4,5 %. Igen skal det bemærkes, at hvis man kun ser antallet af fuldtidsansatte i forhold til antal fuldtidsansatte i fremstillingserhvervene, er andelen noget højere nemlig 37 %. Selvom de fire brancher således har en faldende betydning i den samlede danske erhvervsstruktur målt på antal virksomheder og antal fuldtidsbeskæftigede, er der dog stadig en vis beskæftigelse at hente, også fordi virksomhederne har forholdsvis mange ansatte. De fire brancher har også større betydning for omsætning og eksport, hvilket kan indikere, at den tekniske effektivitet er større i disse dele af den danske erhvervsstruktur. De fire brancher har også større betydning for omsætning og eksport, hvilket kan indikere, at den tekniske effektivitet er større i disse dele af den danske erhvervsstruktur.

18 Antal beskæftigede og virksomhedsstørrelse 19 Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse i de fire brancher er med 16 fuldtidsansatte mere end dobbelt så stor som i alle danske virksomheder, hvor den er på 7 ansatte (se tabel 4). Det skyldes især, at virksomhederne i fødevareindustrien, men også plast- og gummiindustrien, er noget over landsgennemsnittet med henholdsvis 29 og 23 ansatte. Denne forskel har rod i, at der inden for de to brancher er nogle få meget store virksomheder, samt at andre brancher som f.eks. detailhandlen er præget af mange små virksomheder. Desuden er virksomhederne i fremstillingserhvervene generelt større end i andre erhverv, da den gennemsnitlige størrelse her er på 17 ansatte. Inden for fødevareindustrien kan det skyldes, at der de senere år er sket en opblomstring af små lokale producenter. Dette kan afspejle ændringer i forbrugernes præferencer, men dette marked forbliver dog stadig nichepræget. Bortset fra metalindustrien, hvor virksomhedsstørrelsen var først faldende og nu igen stigende, har de tre øvrige brancher oplevet en svagt faldende virksomhedsstørrelse. Inden for fødevareindustrien kan det skyldes, at der de senere år er sket en opblomstring af små lokale producenter. Dette kan afspejle ændringer i forbrugernes præferencer, men dette marked forbliver dog stadig nichepræget. Fødevareindustrien er således stadig præget af den strukturudvikling, som tog fart i 1970 erne og 1980 erne med fusioner, opkøb og nedlukning af virksomheder, som betød en koncentration på færre, men større enheder (Hansen, 2005). Fødevareindustrien er målt på antal fuldtidsansatte den største af undersøgelsens fire brancher. Branchen har således 47.000 ansatte, hvilket er tæt på halvdelen af de fire branchers ansatte. Mindst er tekstil- og beklædningsindustrien med lidt over 4.000 fuldtidsansatte i 2012. Tabel 4 _ Udviklingen i virksomhedernes gennemsnitlige størrelse, 2009-2012 2009 2010 2011 2012 I alt alle danske virksomheder 7,4 7,2 7,1 7,1 Fødevareindustri 31,7 30,4 29,2 29,3 Tekstil- og beklædning 5,9 5,5 5,5 5,3 Plast- & gummi 23,9 22,7 22,9 22,9 Metalindustri 10,5 9,9 10,2 10,6 I alt de fire industrier 16,6 15,9 15,7 16,0 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Fødevareindustrien er målt på antal fuldtidsansatte den største af undersøgelsens fire brancher

20 Økonomiske nøgletal Omsætning, produktivitet og eksport Omsætning, produktivitet og eksport Økonomiske nøgletal 21 05 Figur 3 _ Udvikling i omsætning (mio. kr.), 2000-2012 300.000 3.500.000 _Økonomiske nøgletal Omsætning, produktivitet og eksport I det følgende ses på de tre økonomiske nøgletal: omsætning, produktivitet målt som omsætning per fuldtidsansat medarbejder samt eksport. For omsætningens vedkommende har de danske virksomheder i 2012 en samlet omsætning på godt 3.600 mia. kr. i løbende priser. Omsætningen i løbende priser er steget med 60 % siden 2000. For fødevareindustriens vedkommende har man allerede indhentet det tabte ved krisen og ligger med 136 mia. kr. i omsætning over niveauet fra før krisen. Ses på udviklingen i omsætningen i undersøgelsens fire brancher (se figur 3), så kan der konstateres en stigende omsætning indtil 2008. Derefter medførte finanskrisen et ret stort fald i omsætningen, men situationen er dog nu ved at rette sig op, selvom man over hele perioden kun har en stigning på 27 % mod de 60 % for Danmark som helhed. Det betyder også, at de fire branchers betydning for den samlede omsætning er faldende fra at udgøre 8,0 % i 2000 til nu at udgøre 6,4 % (se tabel 5). Igen kan det bemærkes, at hvis man kun ser omsætningen i de fire brancher i forhold til omsætningen i fremstillingserhvervene, er andelen betydeligt højere, nemlig 35 % i 2012. en ret stor forskel brancherne i mellem. Tekstil- og beklædningsindustrien har oplevet et vedvarende fald i omsætningen igennem hele perioden, således også før finanskrisen, men er nu ved at stabilisere sig på et niveau, der er 40 % mindre end i år 2000. For fødevareindustriens vedkommende har man allerede indhentet det tabte ved krisen og ligger med 136 mia. kr. i omsætning over niveauet fra før krisen. Den positive udvikling kan bl.a. skyldes, at fødevareindustrien er meget eksportorienteret, og der er man de seneste år lykkedes med at få en markant øget eksport på de nye vækstmarkeder i Asien, Afrika og Mellemøsten (Vækstteam for fødevarer, 2013). Modsat fødevareindustrien står udviklingen ikke helt så godt til i plast- og gummiindustrien samt metalindustrien, hvor førstnævnte dog er stærkt på vej til at indhente det tabte, mens det halter mere bagefter i metalindustrien, men dog med en positiv tendens. Da begge industrier i højere grad opererer på B2B-markedet end de to øvrige industrier, kan noget af udviklingen tilskrives, at den økonomiske krise ofte vil være mærkbar i længere tid her end på konsumentmarkederne. 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000-2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. For tobaksindustrien først oplysninger om omsætning fra 2009 og for mejerier ingen oplysninger om omsætning (begge del af fødevareindustrien). Sidstnævnte på grund af fortrolighedshensyn, da mejeribranchen er præget af en dominerende aktør. Tabel 5 _ Udvikling i virksomhedernes omsætning og andel af totale omsætning, 2000-2012 Omsætning i mio. kr. Andel af total omsætning, % - Udvikling år 2000=100 2000 2012 2000 2012 2012 I alt alle danske erhverv 2.246.270 3.598.453 2.246.270 3.598.453 160,2 Fødevareindustri 98.202 135.935 4,8 3,8 138,4 Tekstil- og beklædning 16.505 9.472 0,7 0,3 57,4 Plast- & gummi 21.266 28.078 1,0 0,8 132,0 Metalindustri 44.428 55.575 2,0 1,5 125,1 I alt de fire industrier 180.401 229.060 8,0 6,4 127,0 Fødevareindustri I alt de fire industrier Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri I alt omsætning (højre akse) Tallene for de fire brancher tilsammen afspejler Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik.

22 Økonomiske nøgletal Omsætning, produktivitet og eksport Omsætning, produktivitet og eksport Økonomiske nøgletal 23 For de fire brancher har især fødevareindustrien og plast- og gummiindustrien oplevet en gunstig udvikling, som er bedre end landsgennemsnittet, men også de to øvrige brancher følger godt med. Tabel 7 _ Udvikling i eksport og andel af total eksport 2000-2010 Eksport mio. kr. Andel af total eksport, % Udvikling år 2000=100 Eksportandel, % 2000 2010 2000 2010 2010 2010 I alt alle danske erhverv 551.286 853.713 551.286 853.713 154,9 27,3 Fødevareindustri 45.745 57.344 8,3 6,7 125,4 45,5 Målt på antal virksomheder er metalindustrien den største af undersøgelsens fire brancher, mens ses på antal fuldtidsbeskæftigede og omsætning, er det fødevareindustrien, der er den største. Det afspejler dels, at virksomhedsstørrelsen er noget større i fødevareindustrien, men også at produktiviteten målt som omsætning per medarbejder er noget højere (se tabel 6). Tabellen viser alene udviklingen fra 2009 til 2012 på grund af databruddet i opgørelsen af fuldtidsansatte mellem 2008 og 2009. Det ses, at produktiviteten har haft en gunstig udvikling siden finanskrisen med en stigning på 21 % i de fire brancher og lidt højere på landsplan med 23 %. For de fire brancher har især fødevareindustrien og plastog gummiindustrien oplevet en gunstig udvikling, som er bedre end landsgennemsnittet, men også de to øvrige brancher følger godt med. Tekstil- og beklædning 8.296 4.844 1,5 0,6 58,4 51,7 Plast- & gummi 10.616 10.382 1,9 1,2 97,8 40,0 Metalindustri 15.014 17.379 2,7 2,0 115,8 36,7 I alt de fire industrier 79.671 89.949 14,5 10,5 112,9 43,1 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. For mejerier ingen oplysninger om eksport, for tobaksindustri først eksporttal fra 2009. Tabel 6 _ Udviklingen i produktivitet, 2009-2012 Produktivitet, mio. kr. pr. ansat Indeks år 2009=100 2009 2012 2012 I alt alle danske virksomheder 1.376.444 1.691.671 122,9 Fødevareindustri 2.778.547 3.481.050 125,3 Tekstil- og beklædning 1.983.252 2.314.195 116,7 Plast- & gummi 1.821.478 2.268.196 124,5 Metalindustri 1.438.568 1.690.186 117,5 I alt de fire industrier 1.978.820 2.388.455 120,7 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Det er desuden værd at notere sig, at produktiviteten for metalindustrien ligger på landsgennemsnittet, mens den til gengæld er noget højere i de tre øvrige brancher i undersøgelsen, og specielt fødevareindustrien generer en meget høj omsætning per medarbejder med 3,5 mio. kr. i 2012. Det kan sammenlignes med et landsgennemsnit på kun 1,7 mio. kr. per ansat. Sammenlignes alene til produktiviteten i fremstillingserhvervene, er den på 2,5 mio. kr. per ansat. Fødevareindustriens høje niveau kan bl.a. tilskrives tidligere tiders koncentration i branchen (Hansen, 2005). Udviklingen i produktiviteten kan ses som et resultat af tilpasninger i forbindelse med krisen, hvor mange virksomheder har indskrænket personalet, men lykkedes med at fastholde omsætningen. Oplysninger fra både fødevareindustrien og tekstil- og beklædningsindustrien tyder i hvert fald på det (Dilling-Hansen & Jensen, 2012; Vækstteamet for fødevarer, 2013). Udviklingen kan dog også skyldes, at virksomhederne ved hjælp af investeringer i automatiseringer bringer sig i en situation, hvor de kan producere mere ved brug af færre hænder en udvikling som er uundgåelig for at kunne fastholde konkurrenceevne og dermed produktion i et højtlønsområde som Danmark. Dette emne er bl.a. belyst inden for dansk fødevareteknologi, hvor automatiseringen betyder, at f.eks. ingrediens- og emballagefremstillingen i dag sker på højteknologiske procesanlæg (Hamann, 2014). Den samlede danske eksport var i 2010 på 854 mia. kr. De fire brancher i undersøgelsen stod for 90 mia. kr. af eksporten eller 10,5 % (se tabel 7). Denne andel var med 14,5 % noget højere i 2000. Det skyldes, at mens eksporten på landsplan er vokset med 55 % fra 2000 til 2010, er den for de fire brancher kun vokset med 13 %. Tallet dækker over, at der har været en negativ vækst

24 Økonomiske nøgletal Omsætning, produktivitet og eksport Omsætning, produktivitet og eksport Økonomiske nøgletal 25 Figur 4 _ Udviklingen i eksport (mio. kr.), 2000-2010 Fødevareindustri Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri I alt de fire industrier I alt eksport (højre akse) 120.000 900.000 800.000 100.000 700.000 80.000 600.000 500.000 60.000 400.000 40.000 300.000 200.000 20.000 100.000-0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. For mejerier ingen oplysninger om eksport, for tobaksindustri først eksporttal fra 2009, seneste eksport tal fra 2010. for især tekstil- og beklædningsindustrien, men også for plast- og gummiindustrien, mens både fødevareindustrien og metalindustrien har haft positive vækstrater, men slet ikke i nærheden af væksten på landsplan. Ud af eksporten fra fremstillingserhvervene udgør de fire brancher 30 %. Udviklingen i eksport har for de fire brancher været ganske forskellig. Hvor tekstil- og beklædningsindustrien har oplevet en nedgang i eksporten i hele perioden, bortset fra de sidste to år før finanskrisen satte ind (se figur 4), så har plast- og gummiindustrien først efter finanskrisen oplevet en markant nedgang, da man er gået fra en eksport på 15,4 mia. kr. i 2008 til 10,4 mia. kr. i 2010. Også metalindustrien og fødevareindustrien har mærket finanskrisen, men hvor fødevareindustrien næsten har hentet det tabte, halter metalindustrien stadig et godt stykke efter niveauet i 2008. Af de fire brancher bidrager fødevareindustrien med 6,7 % klart mest til den danske eksport. Eksportandelen angiver, hvor stor en andel af omsætningen en branche eksporterer. For de danske erhverv som helhed ligger andelen på 27,3 % i 2010 (se tabel 7). Det er en smule over de foregående år, hvor man har ligget meget stabilt på en eksportandel på 23-24 %. For de fire brancher i undersøgelsen er eksportandelen betydeligt højere. Den er således over 50 % for tekstil- og beklædningsindustrien, men med 45 % også ganske høj for fødevareindustrien. For alle fire brancher har eksportandelen ligget ret stabilt på samme niveau tilbage til år 2000 bortset fra en enkelt undtagelse nemlig plastog gummiindustrien, hvor eksportandelen faldt fra 50 % til 40 % fra 2009 til 2010 efter ellers at have ligget stabilt på ca. 50 % i perioden forud. Dette tyder på, at plast- og gummiindustrien efter finanskrisen har været i stand til at klare sig bedre på hjemmemarkedet end på eksportmarkederne. VIDSTE DU? at omsætningen i de fire brancher fødevareindustri, tekstil- og beklædningsindustri, plast- og gummi- samt metalindustri er steget med mindre (27 %) end landsgennemsnittet på 60 % fra 2000 til 2010. VIDSTE DU? at eksportandelen i de fire brancher fødevareindustri, tekstilog beklædningsindustri, plast- og gummi- samt metalindustri ligger betydeligt over landsgennemsnittet? Til gengæld har væksten i eksporten været lavere end landsgennemsnittet for alle brancher fra 2000 til 2010.

26 Dynamikken i brancherne Etableringer og afgang Etableringer og afgang Dynamikken i brancherne 27 06 _Dynamikken i brancherne Etableringer og afgang Figur 6 _ Antal nyetablerede virksomheder, 2001-2012 Fødevareindustri Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri I alt de fire industrier Alle erhverv (højre akse) 600 500 400 300 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 For at belyse erhvervsdynamikken i de fire brancher ses i det følgende på antallet af nyetablerede virksomheder, og hvor mange der forlader brancherne igen, hvad enten det nu er ved ophør, opkøb eller fusion. Oplysningerne er interessante, fordi de nye virksomheder ofte er dem, som udforsker nye muligheder og udfordrer det eksisterende, og de kan dermed være 200 100 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 15.000 10.000 5.000 0 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Statistikken omfatter både virksomheder med og uden ansatte. Figur 5 _ Antal ophørte virksomheder, 2001-2012 Fødevareindustri I alt de fire industrier 700 600 500 400 300 200 100 Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri Alle erhverv (højre akse) 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 med til at drive væksten og fornyelsen i branchen. Virksomhedslukninger kan på den anden side indikere brancher, hvor vilkårene for at drive virksomhed bliver sværere og sværere, hvad enten det skyldes ugunstige ændringer i rammebetingelserne, forringet konkurrenceevne eller strukturudvikling hen imod større enheder. Det er tydeligt, at finanskrisen i 2008 har haft en markant indvirkning på antallet af virksomhedslukninger i de fire brancher, da tallet går fra at ligge på et niveau lidt over 400 til at ligge nærmere 600 end 500 virksomheder (se figur 5). Særligt markant er udviklingen inden for metalindustrien og delvist fødevareindustrien. Derimod oplever tekstil- og beklædningsindustrien, at færre virksomheder lukker. til omkring 400 om året, dog med en stigende tendens inden for de sidste par år (se figur 6). Igen er udviklingen i de fire brancher meget forskellig med metalindustrien som den, der ser ud til at klare sig dårligst, mens fødevareindustrien ser ud til igen at være på niveau med tidligere tiders årlige antal nyetableringer. 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Statistikken omfatter både virksomheder med og uden ansatte. 0 Også for udviklingen i nyetableringer i de fire brancher markerer finanskrisen et skifte fra et niveau på omkring 500 nyetableringer om året

28 Dynamikken i brancherne Etableringer og afgang Etableringer og afgang Dynamikken i brancherne 29 Efter finanskrisen er nettotilvæksten i antallet af virksomheder negativ (se figur 7). Det vil sige, at der forsvinder flere virksomheder, end der bliver skabt. Der er især en negativ tilvækst i metalindustrien, mens de tre andre brancher har tilnærmet sig en balance mellem nyetableringer og lukninger. En særlig problemstilling ved sammenligningen af ophørte og nyetablerede virksomheder er, hvorledes nye virksomheder registreres branchemæssigt. Her kan der være sket en glidning i registreringen, så nye virksomheder bliver placeret i andre brancher på grund af ændringer i produktionsforholdene. Etablerings- og afgangsrater måler antallet af nyetablerede henholdsvis lukkede virksomheder i forhold til det samlede antal eksisterende virksomheder inden for en branche. En tommelfingerregel siger, at virksomhedsudskiftningen i en branche typisk ligger på 10 % om året. For Danmark som helhed er det også det niveau, tallet ligger på (se tabel 8). Der er dog forskelle brancherne imellem, hvor plast- og gummiindustrien samt metalindustrien ligger noget lavere både på afgangs- og etableringsrater. Det kan skyldes, at begge brancher kræver specifik viden, samt at virksomhederne har brug for et vist kapitalgrundlag for at kunne etablere sig, mens barriererne er mindre i andre brancher. Tabel 8 _ Udvikling i afgangs- og etableringsrater, 2001-2012 Afgangsrater Etableringsrater 2001 2006 2012 2001 2006 2012 I alt alle danske virksomheder 11,1 10,5 11,9 10,5 12,2 10,2 Fødevareindustri 8,4 8,5 10,6 6,6 7,4 8,8 Tekstil- og beklædning 11,3 10,9 11,6 7,1 9,0 10,4 Plast- & gummi 3,8 5,6 6,3 5,7 3,9 5,0 Metalindustri 6,8 4,6 9,7 7,7 6,8 5,7 I alt de fire industrier 7,6 6,5 9,9 7,1 7,0 7,1 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Statistikken omfatter både virksomheder med og uden ansatte. Figur 7 _ Nettotilvækst i antal virksomheder 2001-2012 Fødevareindustri I alt de fire industrier Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri Alle erhverv (højre akse) VIDSTE DU? 150 100 50 0-50 -100-150 -200 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0-2.000-4.000-6.000-8.000-10.000 at nettotilvæksten i virksomheder i de fire brancher fødevareindustri, tekstil- og beklædningsindustri, plast- og gummi- samt metalindustri efter finanskrisen er negativ, således at afgangen af virksomheder er større end tilgangen? Hvis der kun fokuseres på virksomheder med ansatte balancerer tilvæksten på 0. -250 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012-12.000 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Statistikken omfatter både virksomheder med og uden ansatte.

30 Efter finanskrisen er nettotilvæksten i antallet af virksomheder negativ. Det vil sige, at der forsvinder flere virksomheder, end der bliver skabt* * Se figur 7, side 28.

32 Dynamikken i brancherne Etableringer og afgang Etableringer og afgang Dynamikken i brancherne 33 De hidtil viste udviklingstendenser for lukninger og nyetableringer af virksomheder bygger på oplysninger for virksomheder både med og uden ansatte. Da en hel del virksomheder ikke har ansatte og sandsynligvis heller aldrig får det - kan det fra et vækst- og udviklingsperspektiv være mest interessant at betragte virksomheder, som generer en beskæftigelse. For virksomheder med ansatte har udviklingen i nettotilvæksten over årene været noget mere stabil og ikke så svingende, som når også virksomheder uden ansatte medtages (se figur 8). For plast- og Figur 8 _ Nettotilvækst i antal virksomheder med ansatte, 2001-2012 Fødevareindustri I alt de fire industrier 150 gummiindustrien og tekstil- og beklædningsindustrien har nettotilvæksten ligget meget konstant marginalt over 0, indtil finanskrisen indtraf, og herefter på 0. For metalindustrien lå den årlige tilvækst indtil finanskrisen på ca. 50, herefter er den faldet til 0. For fødevareindustrien var den årlige tilvækst i virksomheder med ansatte omkring 20-25 stykker i starten af årtiet med et fald til tæt på 0 allerede årene før finanskrisen. Til gengæld viser år 2012, at fødevareindustrien er den eneste af de fire brancher, som er tilbage på niveauet fra før krisen. Tekstil- og beklædning Plast- og gummi Metalindustri Alle erhverv (højre akse) 6.000 Både afgangs- og etableringsrater for plast- og gummiindustrien samt metalindustrien ligger under landsgennemsnittet på henholdsvis 12 % og 10 % 130 5.000 110 4.000 90 70 3.000 50 2.000 30 1.000 10-10 -30-50 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. 0-1.000-2.000 Sammenlignes nettotilvæksten mellem virksomheder med og uden ansatte, er det tydeligt, at der siden finanskrisens start i højere grad har været balance mellem tilgang og afgang for virksomheder med ansatte end for virksomheder uden ansatte. Ligeledes har udviklingstendenserne været mere stabile, det vil sige uden så mange svingninger. Det er værd at bemærke, at af det samlede antal virksomheder, som ophører i de fire brancher som helhed, er det i 2012 15,5 %, som har ansatte. Denne andel har været stigende specielt siden finanskrisens start. Ses på andelen af nyetablerede virksomheder med ansatte i forhold til alle nyetableringer, så har andelen været faldende gennem årene og ligger i 2012 på 27,4 %. Det er dog stadig sådan, at andelen af nyetableringer med ansatte er højere end for ophørte virksomheder, hvilket kan have positive konsekvenser for den fremtidige beskæftigelsesudvikling.

34 Geografisk lokalisering Geografisk lokalisering 35 07 _Geografisk lokalisering tekstilfremstilling i det vestjyske, men også at med en mere mode- og designorienteret branche rykker arbejdsstederne mod de større byer i form af Aarhus og København. For plast-, glas- og betonindustri findes specialiseringen i landsdelene Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland samt alle de jyske områder. For metalindustriens vedkommende ses specialiseringen i Østsjælland, Fyn samt alle de jyske områder med Fyn og Sydjylland som de mest specialiserede områder. En specialisering der ser ud til at blive forstærket fra 2008 til 2012. Tabel 9 _ Specialiseringsgrader 2008 og 2012 Virksomheders lokalisering kan være bestemt af mange forskellige forhold som adgangen til bestemte naturressourcer eller menneskelige ressourcer, eksistensen af forbundne virksomheder i en klynge eller simpel tilfældighed. For et geografisk område kan erhvervsstrukturen have stor betydning, fordi det kan være afgørende for befolkningens muligheder for beskæftigelse, indkomst og velstand. Danmark kan opdeles i 11 landsdele og i bilag 1 kan ses, hvordan arbejdsstederne for de fire brancher er lokaliseret. Overodnet set er de fleste virksomheder lokaliseret i Jylland. Mere specifikt har fødevareindustrien især sin tyngde i landsdelene Sydjylland med 17,7 % af arbejdsstederne og Nordjylland med 15,1 % af arbejdsstederne. For tekstilindustrien ligger arbejdsstederne lokaliseret med en tyngde i Vestjylland, som har 17,8 % af arbejdsstederne samt Østjylland og byen København med henholdsvis 16,1 % og 14,3 % af arbejdsstederne. For både plastindustrien og metalindustrien gælder det, at omkring 16-17 % af arbejdsstederne er lokaliseret i henholdsvis Sydjylland og Østjylland, mens lidt over 13 % er lokaliseret i Nordjylland. For at lette sammenligningen mellem landsdele kan specialiseringsgraden beregnes. Det er et mål for om en landsdel er særligt begunstiget med arbejdssteder inden for en bestemt branche. Specialiseringsgraden viser, om andelen af virksomheder inden for en bestemt branche i et givet område svarer til andelen af det totale antal arbejdssteder i området. Det vil sige, at et område er specialiseret inden for f.eks. tekstilindustrien, hvis specialiseringsgraden kan beregnes til over 100. Modsat er landsdelen ikke specialiseret inden for en branche, hvis specialiseringsgraden ligger under 100. Inden for tekstil- og læderindustri er byen København, samt landsdelene Østjylland samt Vestjylland specialiseret, med Vestjylland som den mest specialiserede. Dette afspejler tidligere tiders stærke tradition for tekstilfremstilling i det vestjyske, men også at med en mere mode- og designorienteret branche rykker arbejdsstederne mod de større byer i form af Aarhus og København. Landsdelene Bornholm, Fyn, Sydjylland, Vestjylland samt Nordjylland er alle specialiserede inden for fødevareindustrien med Bornholm som den stærkest specialiserede (se tabel 9). Over tid er det bemærkelsesværdigt, at Fyn og Sydjylland har tabt terræn, mens byen København vinder. Inden for tekstil- og læderindustri er byen København, samt landsdelene Østjylland samt Vestjylland specialiseret, med Vestjylland som den mest specialiserede. Dette afspejler tidligere tiders stærke tradition for CA Føde-, drikkeog tobaks vareindustri CB Tekstilog læderindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CH Metalindustri Specialisering 2008 2012 2008 2012 2008 2012 2008 2012 Landsdel Byen København Landsdel Københavns omegn 65,9 78,1 118,6 111,4 32,3 27,9 18,5 17,1 62,3 60,4 62,3 61,0 62,6 68,3 87,6 83,3 Landsdel Nordsjælland 61,0 60,3 86,2 85,6 96,4 88,3 71,1 71,5 Landsdel Bornholm 364,7 336,1 29,9 30,9 196,9 190,1 41,6 56,9 Landsdel Østsjælland 78,9 79,2 64,1 63,2 111,9 110,0 120,3 110,7 Landsdel Vest- og Sydsjælland 83,8 88,1 81,2 84,8 110,1 119,9 98,7 98,4 Landsdel Fyn 128,1 122,4 102,0 103,7 88,6 90,1 129,6 133,4 Landsdel Sydjylland 133,8 127,5 78,4 79,4 127,7 127,2 128,7 139,3 Landsdel Østjylland 90,7 89,6 110,7 109,7 113,3 111,7 119,9 115,8 Landsdel Vestjylland 118,5 121,1 207,0 211,9 122,7 123,5 121,5 124,9 Landsdel Nordjylland 135,9 137,9 82,7 84,4 123,7 130,5 118,4 120,8 Kilde _ Statistikbanken, Danmarks Statistik. Specialiseringsgraden viser, om andelen af virksomheder inden for en branche i et givet område svarer til andelen af det totale antal arbejdssteder i området. Det vil sige, at et område er specialiseret inden for f.eks. metalindustrien, hvis specialiseringsgraden er over 100, og ikke specialiseret, hvis tallet er under 100.

36 Innovation Innovation 37 08 _Innovation Figur 9 _ Innovative virksomheder fordelt på innovationstype og branche 2011, procent Produktinnovativ Procesinnovativ Markedsføringsinnovativ Organisatorisk innovation Innovativ i alt 60 50 40 30 20 For virksomheders udvikling og fortsatte vækst spiller innovation en stadig stigende rolle, da innovation kan være med til at bevare eller endda udbygge konkurrencedygtigheden. De offentliggjorte innovationsdata bygger på surveyundersøgelser, og derfor er brancheopdelingen noget mere summarisk end for de øvrige statistiske data, som er anvendt i denne analyse. Industrien ses således som en samlet branche. I 2011 har 44 % af de danske virksomheder introduceret én eller flere former for innovation (se figur 9). For industrien ligger tallet på 47 %, og det gør industrien til den næstmest innovative branche i Danmark kun overgået af informations- og kommunikationsbranchen. Mindst innovation ses inden for hotel og restauration med 34 %. 10 0 Information og komm. Industri Handel Transport Erhvervsservice Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Hotel og restauration I alt Kilde _Danmarks Statistik, Innovation og Forskning 2013. For virksomheder i industrien er leverandørerne den tredje vigtigste kilde til innovation

38 Innovation Innovation 39 Brancherne varierer især med hensyn til, hvilke typer af innovationer de har introduceret. Information og kommunikation samt industri er således de to eneste brancher, der ligger over landsgennemsnittet på 20 % for produktinnovationer med henholdsvis 30 % og 26 %. Samtidig ligger industrien sammen med transport også i top på procesinnovationer. For markedsføring og organisatoriske innovationer følger industrien landsgennemsnittet. Nyere undersøgelser peger på, at en vigtig fremtidig konkurrenceparameter for danske virksomheder kan være evnen til innovationer i værdikæden (Arlbjørn et al. 2013; Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, 2013). Det skyldes både en globalisering af produktionssystemet, men også markederne. I den innovative proces foregår der ofte et samarbejde med eksterne aktører. I 2011 indgik 32 % af de innovative virksomheder således i et samarbejde om deres innovationsaktiviteter (Danmarks Statistik, 2014). Tallet for industrien lå på samme niveau. For alle brancher er leverandører med 67 % de foretrukne samarbejdspartnere, når det gælder innovationssamarbejde (se figur 10). Figur 10 _ Virksomheder med innovationssamarbejde, fordelt på samarbejdspartnere 2011, procent Industrien I alt Leverandører Kunder og klienter Private forsknings- og udviklingsvirksomheder Virksomheder i koncernen Konkurrenter Universiteter Virksomheder i andre brancher Godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) Offentlige forskningsinstitutioner Andre offentlige samarbejdspartnere 0 10 Kilde _ Danmarks Statistik, Innovation og Forskning 2013. Baseret på innovative virksomheder med innovationssamarbejde. 20 30 40 50 60 70 Dette følges af kunder og klienter med 53 %. For industrien ses samme rækkefølge, dog betyder leverandører lidt mindre (64 %) og kunder og klienter lidt mere (58 %). Dette kan hænge sammen med, at i industrien er B2B-markedet relativt betydningsfyldt, og kunderne dermed ofte andre virksomheder. Det er bemærkelsesværdigt, at samarbejdet med innovationssystemet i form af både de offentlige og private forsknings- og vidensinstitutioner spiller en mindre fremtrædende rolle for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Det er bemærkelsesværdigt, at samarbejdet med innovationssystemet i form af både de offentlige og private forsknings- og vidensinstitutioner spiller en mindre fremtrædende rolle for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Overraskende er det dog ikke, og en tidligere undersøgelse peger på, at en del af forklaringen kan være, at innovationssystemet taler forbi virksomhederne (Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, 2013). For industrien har både offentlige og private forsknings- og vidensinstitutioner en lidt større betydning end for alle brancher under ét. Dette gælder således private forsknings- og udviklingsvirksomheder, universiteter, GTS-institutter og offentlige forskningsinstitutioner. Dette kan hænge sammen med, at industriens virksomheder i højere grad er innovative inden for produktog procesinnovation end virksomheder i andre brancher, og at disse innovative aktiviteter bygger på udnyttelse af både ny og eksisterende viden i nye sammenhænge.

40 Innovation Innovation 41 Der kan være forskellige kilder til innovation. Oftest kommer inspirationen til nyudvikling fra kilder internt i virksomheden eller koncernen (se figur 11), hvor 53 % af de innovative virksomheder peger på, at interne kilder har haft stor betydning for innovationsaktiviteterne, mens 27 % peger på, at det har haft nogen betydning. Kunder og klienter har med 31 % også en stor betydning som inspirationskilde, mens 37 % peger på, at de har nogen betydning. 13 % peger VIDSTE DU? at 44 % af virksomhederne inden for industrien er innovative, idet de har introduceret en eller flere produkt-, proces-, markedsførings- og/eller organisatoriske innovationer på markedet i perioden 2009-2011. på, at leverandører af udstyr, materialer, dele og software har stor betydning for deres idéudvikling og igangsættelse af innovative aktiviteter, og yderligere 37 % peger på, at leverandørerne har haft nogen betydning. Specifikt for industrien ses også de tre ovennævnte kilder som de mest betydningsfulde. Medtages også respondenter, som har svaret nogen betydning, har således 56 % af virksomhederne i industrien haft leverandører som en af flere kilder til innovation. Figur 11 _ Kilder til innovation 2011, procent Stor betydning Industri Kilder i egen virksomhed/ koncern Kunder og klienter Leverandører Konkurrenter/andre virksomheder i branchen Konferencer, messer Private konsulenter, laboratorier mv. Videnskabelige tidsskrifter Faglige/industrielle organisationer Universiteter mv. Andre offentlige forskningsinstitutioner I alt alle erhverv Kilder i egen virksomhed/ koncern Kunder og klienter Leverandører Konkurrenter/andre virksomheder i branchen Konferencer, messer Private konsulenter, laboratorier mv. Videnskabelige tidsskrifter Faglige/industrielle organisationer Universiteter mv. Andre offentlige forskningsinstitutioner Nogen betydning 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Kilde _ Danmarks Statistik, Innovation og Forskning 2013. Baseret på innovative virksomheder.

42 09 _Konklusion I denne artikel er der ved hjælp af en række økonomiske indikatorer givet en samlet karakteristik af de fire brancher fødevareindustrien, tekstil- og beklædningsindustrien, plast- og gummiindustrien samt metalindustrien. Alle fire brancher er i særlig grad præget af underleverandører. Analyserne viser, at brancherne specielt som en konsekvens af finanskrisen er udfordret på en række områder. Både antallet af virksomheder og beskæftigede har således været faldende i de senere år, mens nettotilvæksten af virksomheder med ansatte balancerer på 0. Helt så galt står det dog heldigvis ikke til med omsætningen og eksporten. Selvom begge økonomiske mål oplevede et fald i forbindelse med finanskrisen, så ses der nu en positiv udvikling om end vækstraterne for omsætning og eksport ikke er på niveau med dem, som ses i andre danske brancher. Eksportandelen for undersøgelsens fire brancher er dog stadig meget høj efter danske forhold. Det kunne i den forbindelse være interessant at se på nettoeksportandelen, da en del af eksporten formentlig modsvares af et højere importindhold. Yderligere er produktiviteten målt som omsætning per fuldtidsansat medarbejder høj og for tre af brancherne over landsgennemsnittet. Det er værd at bemærke, at tallene ikke kan tage højde for, at der over tid sker en brancheglidning, hvor produktionsvirksomheder erstattes af grossist- og servicevirksomheder, som ikke nødvendigvis registreres under samme branchekoder i statistikken. Skiftet i fokusområderne for virksomhedernes aktiviteter har også betydning for underleverandørerne, da deres rolle må tilpasses den nye udvikling. Underleverandørerne må således kunne levere input til både de produktionsforberedende og produktionsopfølgende aktiviteter, ligesom det kan være nødvendigt for dem at indgå i globale værdikæder. Forandringsparathed og innovation bliver kerneområder. Selvom langt fra alle virksomheder i industrien i dag er innovative, er det dog den sektor i Danmark, der er næstmest innovativ. Leverandører er den vigtigste samarbejdspartner for innovation, mens leverandører er den tredje mest nævnte kilde til innovation. Leverandørerne har derfor en rolle at spille fremadrettet. Udfordringerne i undersøgelsens fire brancher ligger i, hvordan de kan bibeholde dynamikken dels via en fortsat kommen og gåen af virksomheder, men også hvordan de eksisterende virksomheder via innovation kan fastholde eller udbygge deres position både med hensyn til omsætning, eksport og beskæftigelse. Til dette kræves, at underleverandørerne fortsat ses som en interessant partner for samarbejde, innovation og vækst, der kan bibringe efterspurgt viden og kompetencer, og hvor fleksibilitet og lydhørhed er i højsædet. VIDSTE DU? at Region Syddanmark fra 2008 til 2012 har formået at styrke sin position yderligere inden for metalindustrien? I 2012 findes 29 % af landets arbejdssteder indenfor metalindustrien således i Region Syddanmark. Især den jyske del af regionen står stærkt, men også Fyn har vundet andele.