35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag for implementering af ældrepolitikken, og 2. tog orienteringen i øvrigt til efterretning Beskrivelse af sagen Den 27. maj 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny ældrepolitik, gældende for 2013-2016. Ældrepolitikken er formuleret i en tid, hvor ældreområdet (såvel som andre velfærdsområder) er i forandring og udfordret af blandt andet stramme økonomiske rammer og ændringer i befolkningssammensætningen. Antallet af 65-84-årige ventes at stige jævnt indtil 2021, hvorefter væksten aftager. Mens antallet af 85+-årige ventes at falde svagt indtil 2020, hvorefter antallet forventes at stige. Derudover har gruppen af ældre generelt en forbedret sundhedstilstand og der er kommet flere behandlingsformer til. Denne udvikling sker samtidig med at det forventes, at antallet af nogle kommunale sundhedsydelser kan være stigende, fordi flere får kroniske sygdomme og mange generelt lever længere med sygdom. At flere sundhedsopgaver samtidig flyttes fra regioner til kommuner øger koordineringsbehovet mellem kommune, region og praktiserende læger. Opgaveglidningen fra region til kommune giver imidlertid også en unik mulighed for at medtage borgerens hele liv ikke mindst pårørende, daglige rutiner og personlige ønsker og mål i rehabiliterings- og behandlingsforløb. Sidstnævnte er en stor styrke i forhold til at fastholde borgerens mestring i eget liv - og dermed i forhold til at forebygge tilbagefald, undgå unødig funktionstab og øge livskvaliteten på borgerens egne præmisser. Frederiksberg Kommune har på denne baggrund siden 2011 arbejdet målrettet på at understøtte og sikre, at den enkelte borger er sund, tryg og selvhjulpen gennem hele livet. Som en vigtig del af dette arbejde udspringer ældrepolitikken, der formulerer en vigtig værdimæssig ramme for blandt andet videreudviklingen af en lang række initiativer som for eksempel Masterplan for plejeboligmodernisering, Masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologi, organisering og prioritering af forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser samt udvikling af dagtilbud og aktiviteter til ældre. De mange initiativer på ældreområdet har tidligere været samlet beskrevet i den årlige sektorplan for Sundheds- og Omsorgsområdet. Fra 2014 afløses sektorplanerne af selvstændige planer for overordnede målgrupper. På længere sigt kan det være oplagt at sammenfatte en egentlig plan for målgrupperne på ældreområdet, men foreløbigt foreslås det, at nærværende sag med de elementer og henvisninger til øvrige selvstændige sager der fremgår af sagen, udgør det formelle plangrundlag på ældreområdet. Ældre kan og vil selv - Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik 2013-16
Frederiksbergs ældrepolitik har fokus på at understøtte det aktive medborgerskab. Ældrepolitikken er blevet til ud fra det perspektiv, at kommende og nuværende ældre ønsker et aktivt liv hele livet. Derfor skal alle tilbud og indsatser tilrettelægges, så borgerne får de bedst mulige betingelser for at fastholde eller genvinde deres selvhjulpenhed og aktive liv indenfor fire nedenstående temaer. 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medarbejdere 4. Tryghed hjælp når du får behov Nedenfor beskrives en del af de indsatser, som i løbet af ældrepolitikkens første år er igangsat. Implementering Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet er tovholder for implementering af Ældrepolitikken, men der er lagt op til en bred forankring af politikken idet ældrepolitikken fokuserer på hele gruppen af ældre og dermed også den gruppe, der er selvhjulpen og aktive i for eksempel boligforeninger, organisationer og kulturlivet. Det er væsentligt at understrege, at den brede implementering allerede ved igangsættelsen af processen for ældrepolitikken i foråret 2012, og ikke mindst med formuleringen af politikkens fire temaer, startede en generel forandring af hele ældreområdet. En forandring der fokuserer på ressourcer og aktivitet hos hele gruppen af borgere over 65 år, og som er kommet godt fra start og yderligere er skubbet af en national agenda, der understøtter ældrepolitikkens temaer og visioner. Den brede implementering foregår med andre ord i den almindelige drift ved at alle tilbud og indsatser tilrettelægges så borgerne får de bedst mulige betingelser for at fastholde eller genvinde deres selvhjulpenhed og aktive liv. Dels ved at medarbejderne møder borgerne med en motiverende og rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i borgerens ressourcer og muligheder, dels ved at følge effekten og prioritere de indsatser, der virker. Sundheds- og Omsorgsudvalget får i den forbindelse forelagt en effekt- og resultatanalyse kvartalsvis, der afdækker resultaterne af indsatserne på ældreområdet. Som en del af resultatrapporten opstilles effektmål (jf sag nr. 6, 13. januar 2014) Endvidere sikrer den årlige budgetproces, at ældrepolitikken konkret omsættes og prioriteres i budgettet. For at sikre en konstant tidssvarende politik, skal ældrepolitikken midtvejsevalueres i foråret 2015. Målgruppefokus De færreste borgere bevæger sig entydigt i de systemer som kommune, region eller praksissektor er organiseret efter. På sundheds- og Omsorgsområdet er diagnoser, funktionstab og andre faglige parametre ofte afspejlet i myndighedernes organisering. Kommuner har imidlertid en særlig mulighed og forpligtelse i forhold til at supplere den faglige vurdering med et helhedsblik på borgerens ressourcer, bolig-, familie-, og øvrige livssituation. De seneste års fokus på rehabilitering, såvel som
fokus på helhed og sammenhæng i borgerforløb er blandt andet udtryk for denne udvikling. Et målgruppefokus gør det muligt at monitorere og understøtte, at Frederiksbergs Kommunes samlede indsats på ældreområdet imødekommer mangfoldigheden i gruppen af ældre borgere. Samtidig er det med til at sikre, at alle tager udgangspunkt i borgeren frem for i en faglighed, et emne, en institution el.lign., når indsatser og aktiviteter skal vurderes og prioriteret. I introduktionsmaterialet, der blev præsenteret i forbindelse tiltrædelse af den ny kommunalbestyrelse, blev nedenstående målgrupper skitseret. Målgrupperne anvendes fagligt og strategisk i forhold til at udvikle og målrette indsatser såsom for eksempel plejehjemsmoderniseringen, træning til hverdagen, virker hverdagen, særlig indsatser til småtspisende ældre etc. Fra målgruppe til indsatsområder Gennem det sidste år har Frederiksberg Kommune arbejdet systematisk med at samle vigtige temaer i selvstændige planer. Styrken ved arbejdet med planerne er, at der anlægges et helhedsperspektiv på flere relaterede indsatser, der er indbyrdes afhængige. Endvidere er planerne også med til at sikre, at forskellige målgruppers behov bliver vurderet indenfor de enkelte temaer. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de vigtigste planer og andre indsatsområder på ældreområdet. Masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologi Velfærdsteknologi/digitalisering er et tværgående tema, der er meget aktuel for Ældrepolitikkens målgrupper. Velfærdsteknologi og digitalisering er kendetegnet ved, at indsatserne skal imødekomme
flere målgrupper med ofte komplekse behov. Derfor er der en flerårlig plan for dette tema ( Tryghed gennem velfærdsteknologi - Masterplan 2014-17, der blev vedtaget den 6. maj 2013). I masterplanen stilles krav til gentænkning og udvikling af eksisterende løsninger samt afklaring af behov - samtidig med at der tænkes i, at teknologiske løsninger fremover skal styrke fundamentet for tryghed i endnu højere grad end i dag. Det er en forudsætning, at ny teknologi afprøves og implementeres under trygge former for borgerne. Implementeringen af Tryghed gennem velfærdsteknologi Masterplan 2014-17 er afgørende for Ældrepolitikkens målsætning om at flere skal kunne selv såvel som at kunne fastholde en tryg hverdag, trods svækkelse og sygdom. Opfølgning på masterplanen såvel som videreudvikling af indsatsen beskrives i særskilt sag. Masterplan for plejehjemsmodernisering Udgangspunktet for masterplanen er de forlig, som partierne bag masterplanen indgår årligt. Den 19. august 2013 indgik partierne således det seneste forlig omkring den fortsatte modernisering af plejeboliger i Frederiksberg Kommune (jf sag. Nr.131, 21.oktober 2013). Realisering af ældrepolitikkens ambitioner betyder, at moderniseringen udover at gøre plejeboligerne tidssvarende og moderne - også handler om at fremtidssikre dem til det liv som ældre i en overskuelig fremtid vil leve. Således skal boligerne danne rammerne om aktiv aldring og det aktive medborgerskab, som de ældre forventes at ville efterspørge i fremtiden. Af plejeboligforliget i 2013 blev det besluttet, at modernisering af plejeboliger fremadrettet skal tage udgangspunkt i følgende: Et stærkt afsæt i kvalitetsstandarder og effektmål som fx selvhjulpenhed, tryghed og aktive ældre fra ældrepolitikken Et øget fokus på inklusion og tilgængelighed ift. lokalsamfundet med blandede boligformer, der understøtter generationernes by At bygge hjem og ikke kun boliger Understøtte familie og pårørendes aktive medvirken/medleven i dagligdagen Udvalget vil i første halvår 2014 få forelagt en opfølgning på plejeboligforlig, herunder hvordan ovenstående spor fra Ældrepolitikken kan implementeres for 2014 og frem. Helhed og sammenhængende borgerforløb I 2013 blev der gennemført en større analyse af snitflader og sammenhænge mellem centrale tilbud på Sundheds- og Omsorgsområdet. Analysen havde et særligt fokus på snitfladen mellem pleje og plejecentre samt mellem hospitaler og kommunale tilbud i det lokale sundhedsvæsen. Målet med analysen var at sikre hurtigere, mere præcise og mere optimale borgerforløb. I budget 2014 blev analysen udvidet til også at omfatte snitfladerne mellem kommunens forskellige
træningstilbud (genoptræning, døgnrehab, TTH m.fl.). Der lægges vægt på at skaffe informationer, der kan bidrage til et mere optimeret flow, skabe større integration og mere klare snitflader samt større viden om hvad der virker for hvem. Dvs. skabe et bedre match mellem borger og tilbud, og dermed føre til bedre effekt. I 2015 er det målet, at der gennem ovenstående analyser er skabt det fornødne grundlag for at sikre hurtigere, mere præcise og optimale borgerforløb for ovenstående snitflader. Endvidere skal konceptet for resultatrapporterne og arbejdet med effektmål være yderligere udviklet, således at ledelsesinformation og de nuværende resultatanalyser sikrer endnu større viden om, hvad der virker for hvilke målgrupper. Det lokale Sundhedsvæsen Det lokale sundhedsvæsen er tilsvarende et tværgående tema, der skal imødekomme mange målgrupper. En del af det lokale sundhedsvæsen omfatter ældre medicinske patienter, der er karakteriseret ved at have en eller flere kroniske sygdomme samt et stort indlæggelses- og omsorgsbehov. Det er en generel opfattelse, at en af de væsentlige forudsætninger for at imødekomme den ældre medicinske patients behov er at forbedre sammenhæng og koordination mellem indsatserne fra sygehuse, det kommunale sundhedsvæsen og de alment praktiserende læger. Sundheds- og Omsorgsudvalget har overordnet behandlet udviklingen af det lokale sundhedsvæsen henholdsvis den 11. juni 2012 og 10. juni 2013. Status og videreudvikling af det lokale sundhedsvæsen beskrives i særskilt sag i maj 2014. Løft af ældreområdet (ældremilliarden) Den 5. marts 2014 fik Frederiksberg Kommune tilsagn om tildeling af 17,5 mio.kr fra puljen til løft af ældreområdet (ældremilliarden) fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Med midlerne igangsættes 14 indsatser, der hver især tager afsæt i Ældrepolitikkens visioner om et forblive sund, tryg og selvhjulpen længst muligt. Visionen udmøntes gennem konkrete indsatser indenfor henholdsvis rehabilitering, praktisk hjælp og personlig pleje samt bedre forhold til de svageste ældre (jf sag nr. 13, 20. januar 2014 samt sag nr. 25, 24. marts 2014). Implementeringspulje (0,5 mio.kr). I budgetaftalen for 2013 afsatte forligspartierne 0,5 mio.kr årligt til implementering af ældrepolitikken. Det store træk i implementeringen sker i dagligdagen og i måden opgaverne prioriteres og udføres. Men puljen giver mulighed for at udvikle og afprøve indsatser, der bevæger sig på tværs af områder eller som kræver særlig analyse eller afprøvning inden projekter sættes i drift. I 2013 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at udmønte de 0,5 mio.kr gennem følgende 5 indsatser: 1. Tilgængelighed: Formulering af idékatalog med best practise for tilgængelighed ved byggeri eller renovering af bygninger 2. Velfærdsteknologi: Afprøvning af nye partnerskaber og dialog i forhold til at udvikle og tilpasse velfærdsteknologiske løsninger, sammen med brugerne
3. Ældre IT-parathed: Understøtte initiativer, der styrker ældres IT-parathed om-kring den offentlige digitaliseringsstrategi 4. Fokus på mødet med borgeren. Revision og udvikling af det skriftlige materiale, der udleveres til borgere 5. Revitalisering af plejehjemsmoderniseringen: Styrket fokus på, at skabe plejemiljøer med udgangspunkt i borgerens hele liv. Status og beskrivelse af projekterne samt forslag til udmøntning af puljen for 2014 forelægges i juni 2014. Udvikling af 79 puljemidler Servicelovens 79 giver mulighed for at yde tilskud til tilbud med aktiverende eller forebyggende sigte til ældreklubber m.v.. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 26. august 2013 de nye retningslinjer for tilskud og besluttede samtidig, at der ved prioriteringen af 79-midlerne i 2014 vil være fokus på aktiviteter, der kan være med til at realisere målene i Frederiksberg Kommunes nye ældrepolitik. Det aktiverende sigte samt fokus på effektmåling er gennemgående for tildeling af 79-midler og i 2013 kom det til udtryk gennem følgende typer af aktiviteter: socialt samvær, madlavning, foredrag, motion/ genoptræning/forebyggelse, IT og udflugter o.lign.. I 2014 har 19 ældreklubber og foreninger fået tildelt tilskud for i alt 4.3 mio.kr fra Sundheds- og Omsorgsudvalget. Med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev 79-puljen desuden forøget med 0,5 mio. kr. Det ekstraordinære budgetbeløb for 2014 er ikke medtaget i ovenstående tilskudsfordeling, idet de er øremærket særlige udviklingsformål i 2014, blandt andet i forhold til at styrke krydsfeltet mellem 79- tilbuddene og dagtilbuddene. Det forventes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget får forelagt status på dette arbejde i juni 2014, herunder hvordan det ekstraordinære budgetbeløb på 0,5 mio.kr til 79-tilbud udmøntes. Udvikling af nye dagtilbud Frederiksberg Kommunes dagtilbud er et af de områder, der skal videreudvikles i forlængelse af den nye ældrepolitik. Således blev det på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 16. april 2012 (sag nr. 46) og i forbindelse med udvalgets temabesøg på Ingeborggårdens dagcenter 27. oktober 2013 slået fast, at dagtilbuddenes indhold, kvalitet og visitationskriterier skal revurderes i 2014, herunder muligheden for at skabe mere fleksible daghjemspladser til den voksende gruppe af ældre, der har lyst til at anvende dagtilbuddene mere fleksibelt end i dag. Et vigtigt aspekt af dette er, at vurdere den samlede portefølje af aktivitetstilbud til ældre, herunder sammenhæng og overlap med 79 tilbud. Dette arbejde forventes at have udviklingsspor ind i 2015 og 2016. Spisefællesskab målrettet ensomme ældre Ensomhed er et vigtigt fokusområde for udmøntning af ældrepolitikkens konkrete mål om at fastholde flere ældre i et aktivt og uafhængigt liv såvel som at styrke trygheden og fællesskab for svækkede ældre. Den 26. august 2013 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at udbyde en pulje på 0,3 mio.kr til spisetilbud, målrettet ensomme ældre.
I en tre-årige periode afprøves potentialet for, hvorvidt projekterne på sigt kan blive økonomisk bæredygtige ved at etablere en igangsætterpulje på 0,3 mio. kr. årligt til opstart af spisetilbud for at mindske eller forebygge ensomhed. Puljen udmøntes som en ansøgningspulje, hvor det er mulighed for at søge til både et- og flerårige projekter, idet der forudsættes overførsel af evt. uforbrugte midler mellem årene. På udvalgsmødet d. 26. august 2013 blev det besluttet, at forvaltningen indsamler de foreløbige erfaringer i 2. halvår af 2014 og afrapporterer til udvalget primo 2015. Der var pr 22. april 2014 igangsat 5 spisetilbud. Det forventes, at der i primo 2015 skal være en samlet plan for håndtering af ensomhed, der er et stigende problem i landets byer, herunder Frederiksberg. Økonomi Der er ingen bevillignsmæssige konsekvenser Borgmesterpåtegning Nej Behandling Sundheds- og Omsorgsudvalget