Midtvejsrapportering af Projekt Hverdags rehabilitering. Projekt Hverdagsrehabilitering har været i gang siden 3. december 2012, og vi er nu nået midtvejs. Jvf. Projektbeskrivelsen og tidsplanen, gik de første to måneder med innovationsprojek/ prejekt, lære stedet, handlingsveje og organisation at kende indefra og ud, skrive projektbeskrivelse, samt opbygge bærbare relationer - specielt til personalet, så tilliden til projektet kunne etableres. I denne rapportering vil jeg tage udgangspunkt i indsatsområder, som er beskrevet i projektbeskrivelsen. Jeg vil beskrive forløb via kvalitative udsagn fra beboere og personale (evt. pårørende og frivillige)og derudover anvende de kvantitative målinger og resultatmål undervejs i forløbet. Ved nærmere beskrivelse af indsatser henvises til Projektbeskrivelsen. Overordnet mål: At Kildevældets beboere via aktivitet og involvering i dagligdagen en målrettet hverdagsrehabiliterende indsats kan fastholde og udvikle færdigheder Ad. 1: Afdækning af udvalgte beboeres ønsker og mål. Ad. 2: Paradigmeskift i virksomhedskulturen på Kildevældet. Jeg vil starte med punkt 2 da jeg tænker, at det nærmest er forudsætningen for at projektet lykkes. Ad 2.: Paradigmeskift i virksomhedskulturen på Kildevældet. Innovationsprojekt Mindfulness projekt I innovationstiltaget deltog godt 90 % af personalet, og alle bidrog med mange spændende ideer. Ud fra diverse oplæg blev der lavet en arbejdsgruppe bestående af fire medarbejder, leder samt projektmedarbejder som skulle konkretisere diverse ideer til konkrete bud på hverdagsrehabiliterende tiltag. Dette opfylder succeskriterie på 90 %. I deltagelse i projektarbejdsgruppe meldte adskillige medarbejdere sig til rådighed, hvilket gjorde at fire medarbejdere deltog i stedet for to. Vi holdte to møder af en times varighed med repræsentanter fra aftenvagter, dagvagter, aktivitet og køkken.
I forbindelse med Innovationsprojektet har køkken i samarbejde med projektmedarbejder lavet en introduktion til køkkenet på Kildevældet og hver køkken afdeling har nu en mappe med information til beboer/ pårørende samt interviewark vedrørende madvaner. Også via innovationsprojekt er der ved at blive sat DVD er med togrejser i naturligt tempo i afdelingernes store skærme til underholdning og beroligelse. I starten udtrykte personalet lidt forvirring omkring at skulle arbejde ud af kassen og med kreativitet og intuition som omdrejningspunkter. Forvirringen blev afløst af gejst og kampånd på fælles workshop dag i januar, hvor grupper på 4 6 personaler fandt essensen af den kreative øvelse. En lille frustration var herefter at ikke alle forslag blev til noget men i selve processen udtrykte en medarbejder bl.a.: kan vi virkeligt komme på alt dette hvor er vi gode. Mange af de konkrete beboere tiltag er med inspiration fra innovationsdelen, hvor mange ønskede at sætte fokus på hverdagsliv og beboers involvering i daglige aktiviteter. (se beboeres delmål) Mindfulness Udover forventning deltog 95 % af personalet i undervisningslektioner i Mindfulness. I skrivende øjeblik er der et opsamlingshit og nattevagter får løbende Mindfulness undervisning, når projektmedarbejder møder ind kl 6.00. Jeg vurderer, at det er omkring 60 % af alle medarbejder som deltager aktivt i implementeringsfasen (ti minutters øvelser i vagtskifte). Få personaler har meldt fra og succes kriterium på 50 % deltagelse af personale i implementeringsfasen er opnået (60 %) (2. uge af implementering ønsker at fortsætte med dette i alt 10 uger) Tilbagemeldinger på Mindfulness delen er f. eks: jeg er begyndt det der med at se det fra helikopteren - og husker på at følelser og tanker er forbigående Det hjælper lige når vi laver den men jeg bliver atter hurtig optaget af dagens pres, sygemeldinger mm og så mister jeg til tider mit fokus jeg elsker når vi laver øvelserne jeg får det så godt bliver så afslappet jeg vil hellere sidde på en strand og se på bølger ikke lave det på arbejdet jeg bruger det også derhjemme, når jeg ikke kan falde i søvn Dette er en begyndende proces hvor jeg har forhørt mig ved et præsentabelt udsnit af medarbejderne, og vurderer at mindst 50 % oplever at det giver dem energi (nogle gange dog træthed.-)) og en ny måde at betragte sig selv og andre med mere realistiske forestillinger. Jeg vurderer, at Mindfulness nok passer til 50 % af personalet, og at det er utopisk, at alle skal kunne bruge det. Til gengæld tænker jeg at Mindfulness holdningerne; ikke dømmen, være med det der er, venlighed mod sig selv og åbenhed, kan bruges af næsten alle og jeg fornemmer, at en
holdningsændring ved en del medarbejdere er på vej. Her er det tydeligvis de få som sidder fast i egne følelsestilstande stress utilfredshed mm, som kan præge den mere mindfulle og tilfredse medarbejder. En medarbejder udtrykte det således lige så snart jeg ser hendes altid sure ansigt og hører hendes brokkeri, har jeg svært ved at holde fast i mig selv og jeg bliver irriteret. For at videreføre Mindfulness delen tænker jeg fremtidig set, at vi kan bruge downloads på mobiltelefoner af små nemme øvelser, vi kan uddanne superbrugere som kan holde struktur og guidning til personalet. Jeg vurderer, at Innovationsprojektet sammen med Mindfulness projektet på sigt er en aktiv medskaber af en ny virksomhedskultur, som bl.a. gør at vi kan arbejde mere hverdagsrehabliterende og reflekterende på flere niveauer. Ad 1: Udvalgte beboers ønsker og mål. Ud fra kvalitative interview af beboere, personalets in put, arbejdsgruppes input efter innovationsforløb - er følgende delmål lavet med 9 beboere. Det er fire beboere mere end forventet, som der arbejdes målrettet med i projektperioden, og således kvantitativt 80 % over resultatmålet. Beskrivelse af de 9 delmål på de ni beboere - (til hver beboer er udarbejdet mappe med detaljeret beskrivelse af metode, indsats, samarbejdspartnere, målingsredskaber og interview guide samt oprettet fokusområde i CSC omsorg.) Mål: Fysisk genoptræning med udgangspunkt i primær ADL: 1. At A. mindst på fire af ugens dage selv kan komme op fra seng /stol og toilet. 2. At B mindst 80 % af tiden selv løfter sine ben op i sengen, og bevarer sin gangfunktion via f.eks. dagligt at gå ned og checke post i postkasse. 3. At V. kan spise på selvstændig vis mindst halvdelen af døgnets måltider 4. At M. mindst firegange om ugen selv lægger makeup på (Øjenskygge og streg) og tager det af om aftenen med vat og makeupfjerner 5. At K. oplever meningsfuldhed via daglige huslige aktiviteter og samtidig vedligeholder hendes dagligdags færdigheder konkret vil K. pudse sit sølvtøj, passe blomster og tage opvask dagligt. Mål Psykiatri. Vidensdeling og redskaber til at arbejde med psykiatriske beboere. 6. Klarlægge og støtte op om H. tryghedsfaktorer, således at H. oplever en større ro. (Kvantitativ måling på skala (beboers samt personalets vurdering fra 1 5, samt kvalitativt interview - før, under og efter de ti ugers forløb.) Mål Demens Kognitiv stimulering og meningsfulde tiltag til større livsglæde og ro i sind og krop ved beboere på Kildevældet med demens.
7. 8.9.: D., A. og M. Delmål: At D., A., og M. magter og har glæde af at sidde mindst en halv time pr dag ved en meningsgivende aktivitet. Til alle delmål og indsatser er der knyttet forskellige personer på de forskellige indsatser. Projektmedarbejder faciliterer denne proces og guider kontaktpersonen, som er den primære person foruden beboeren i rehabiliteringsprocessen. Der kan således eksempelvis i Projekt make up være tilknyttet kontaktperson som primær tovholder, træningsterapeuter som ekstern partner, aktivitet og morgengymnastik som intern samarbejdspartner og evt. pårørende/ frivillige som støtter op om aktivitet (købe make up og bakker op). Dette samarbejde er så småt ved at etablere sig. Tilbagemeldinger fra terapeuter tager lidt tid og forlænger processen. Sygdom, afspadsering, ferie er også med til at forlænge indkøringsperioden. Mest af alt er der en til tider mental barriere, som jeg dog vurderer, er ved at løse sig måske i takt med Mindfulness projektet. Det at en borgers mål tages op, og borgeren bliver en del af projektet kan for nogle medarbejdere opleves som, at de ikke gør deres arbejde godt nok. Dette bliver ofte afløst af hvor er det godt at der er fokus på V s spisesituation efter projektet er startet, er jeg blevet klar over, at den indsats jeg selv yder, ikke nødvendigvis er ensartet på alle døgnets tidspunkter medarbejderen fortæller, at hun nu har observeret, at nogle medarbejdere ikke lader V. spise selv og at hun først nu er klar over det og derfor glad for, at det er blevet et indsatsområde. Her bliver modstanden tydeligvis svækket det øjeblik medarbejderen tydeligt kan se formål med projekt, og selv får fat i egen faglige stolthed og lyst til at hjælpe beboeren. Via hverdagsrefleksioner arbejder jeg med andre former for modstand. For eksempel jeg har ikke tid til at lade ham spise selv det tager for lang tid Ved sammen med medarbejder at undersøge hvor lang tid det taget at made beboeren kontra det at bruge lidt tid på en motiverende snak opnås en foreløbig forståelse i at det ikke altid er en tidsdimension og når det er er det normalt at det tager længere tid i starten men at den tid er hentet godt ind relativt hurtigt når beboeren i højere grad selv mestrer hverdagsaktiviteten. Det er min overbevisning, at personalet arbejder omsorgsfuldt og godt med beboerne og ønsker det bedste. Det, at mange af de sjove opgaver varetages af frivillige og pårørende, tror jeg opleves generelt som en demotiverende faktor - også i forbindelse med projektet da der generelt er utilfredshed over udelukkende at udføre basale kerneopgaver. Således ønskede en medarbejder selv at hente make up sammen med beboeren, men måtte give op pga. tidspres dette er nok den mest demotiverende del af projektet. Dog tænker jeg at mindfulness og innovationsdelen kan åbne op for alternative måder at løse daglige udfordringer på hvis kreativiteten blomster og accepten af det man ikke lige kan ændre tror jeg at hverdagsrehablitering vil komme ind på en mere legende let måde. Vi er i opstarten og jeg mener, at der er lys forude. Vedrørende de forskellige beboerorienterede hverdagsrehabiliterende tiltag, måles der både kvalitativt og kvantitativt (på en skala fra et til fem hvor et er lavest og fem højest). Beboer vurderer (såfremt det er muligt) og kontaktpersonen vurderer kvantitativt og kvalitativt - en gang om ugen projektet.
Her er eksempel på projekter, som har været i gang i ca. tre uger i skrivende stund: Mål Demens Kognitiv stimulering og meningsfulde tiltag til større livsglæde og ro i sind og krop ved beboere på Kildevældet med demens. Delmål: At D., A., og M. magter og har glæde af at sidde mindst en halv time pr dag ved en meningsgivende aktivitet. I løbet af de fire uger beskrives det at M tre ud af de fire uger viste hun nød aktiviteterne med aktiviteten som Tovholder. (personale scorer hende over middel mellem 3-5), en enkelt uge var M vredladen og blev scoret til 1. Via personalets kommentarer kan man tilegne sig viden og læring f.eks. at hun rigtig godt kunne lide at stryge nederdel, og rolig når hun sad ved siden af pianisten til gymnastik og mindre rolig når der blev kigget på billeder. Den tid den demente beboer er tilknyttet aktiviteten og arbejder via demensværktøjskasse, solskinscafe gruppe og individuel træning, er der tydeligvis observeret mere ro. Hvorvidt denne ro fortsætter udover den aftalte aktivitetetstid, er ikke helt entydig. Mål: Primær ADL: At M. mindst firegange om ugen selv lægger makeup på (Øjenskygge og streg) og tager det af om aftenen med vat og makeupfjerner. Her er der kvalitative udsagn fra såvel M - som den store personalegruppe. M: Jeg har det godt med at se pæn ud og de fleste morgener overkommer jeg det - og også fys træningen jeg er glad for at vi arbejder på det. Personalet fortæller på formiddagssamling, at de er overraskede over den motivation M har denne gang. Og at det har overrasket dem at se, at hun faktisk er i stand til at lægge make up og streg. M. fortæller selv at Ergoterapeut har været der og anbefalet anden siddestilling den var M efter lidt overvejelse - interesseret i og var glad for besøget og interessen. M ønsker i skrivende stund flere små delmål til make up situationen. Her er således udsagn fra såvel beboer som personale. Jeg vurderer, at beboeren har været nok motiveret og at kontaktperson i høj grad har bidraget til at fastholde aktiviteten teamet har uanset skepsis dedikeret sig til projektet. Mål: Primær ADL: At B mindst 80 % af tiden selv løfter sine ben op i sengen, og bevarer sin gangfunktion via f.eks. dagligt at gå ned og checke post i postkasse. Kontaktperson har iagttaget at beboer B går mindre og dårligere. B fortæller selv, at han så gerne vil gå små ture udenfor når det bliver forår han elsker at være udenfor.
Fokus er således på at motivere B til selv at løfte ben i plejesituationer, selv hente post med hjælp fra aktiviteten og deltage i gymnastik samt evt. træningsforløb med træningsterapeuter. B vurderer selv, at det går udmærket (3) og (Aktivitet og plejepersonale bekræfter dette) dog tilføjes det at det virkeligt har været nedad bakke på det sidste inden projekt fokusering) Ved uformelt personale sparring kommer det frem, at B reagerer rigtig godt på instrukser sagt på fransk og med et glimt i øjet. Jeg vurderer, at det alene at der kommer fokus på en borger og der påbegyndes en hverdagsrehabiliterende indsats, i sig selv gør at forløbet kommer i tale og derved begynder man også uformelt at diskutere, hvordan man kan indrette indsatsen efter borgers formåen. Således kan det være kick starter til en refleksionskultur i Plejen. De kvantitative målinger ligger over det forventede minimumsmål. Mål Psykiatri. Vidensdeling og redskaber til at arbejde med psykiatriske beboere. Klarlægge og støtte op om H. tryghedsfaktorer, således at H. oplever en større ro. (Kvantitativ måling på skala (beboers samt personalets vurdering fra 1 5, samt kvalitativt interview - før, under og efter de ti ugers forløb.) I dette mål bevidstgøres såvel personale som beboer i simple psykiatriske redskaber. Personalet via undervisning i brug af mestringsstrategier og advarselssignaler samt en grundlæggende psykiatri forståelse. Beboeren får bragt Psykiske vanskeligheder i tale og synes at det er godt nok, at personalet bliver klædt bedre på til at kunne hjælpe ham med at finde ro og tryghed. Et personale udtrykte efter undervisning det skal vi ha meget mere af jævne ord og let at forstå (Undervisning ud fra Psykiater Lars Thorgaards bøger om mestringsstrategier. Vurdering - midtvejsevaluering Projekt Hverdagsrehabilitering Generelt for hverdagsrehabiliteringsprojektet på Kildevældet er - at det er i proces. Der er indtil videre overvejende positive målinger på diverse delmål dvs. at de enten opfylder det SMARTE måls definition eller opfylder det lidt over forventning. Det kan være at de smarte mål er lavet med for lav succesmål eller også betyder fokusering på temaet i hverdagen og i øjenhøjde, at de forskellige delmål opfylder resultatmål fra projektbeskrivelsen over forventning. Plejepersonalet føler sig ofte fortravlede og at de ikke lever op til blandt andet egne forventninger. Virkeligheden er svær at gøre så meget ved men holdningen til sig selv og derved andre og selve essensen af projektet vedligeholde det daglige liv kan man godt ændre på små millimeter af gangen. En del personale udtrykker velvilje til projektet, men oplever ikke at de har den nødvendige tid til at dedikere sig. Jeg har svært ved at vurdere om det følte arbejdspres er svarende til ændrede arbejdsvilkår, men er nød til at anerkende det og forholde mig til det. Jeg tænker dog stadig at Mindfulness delen kan være en tankekaos dæmper og med til at bevare overblikket i hverdagen.
I skrivende stund er der mulighed for publikation i Helse omkring projekt og muligvis ældresagen mest interessant synes at være kombinationen med mindfulness. Jeg vurderer klart at motivationen i personalegruppen, er der men til en start, er det er nødvendigt med en person som faciliterer og som kan hjælpe og guide med at se det hele lidt i helikopterperspektiv (også stress og tankemylderet), og derved ruste personalet til at blive bedre til at prioritere det essentielle. Det er en proces vi er i en proces jvf. resultatmål og kvalitative udsagn fra plejepersonale og beboere er det på rette vej