Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014
Vores ambition? At være blandt de bedste på området for udsatte børn og unge At bruge vores penge rigtigt: Value for money At innovere og investere fremfor at grønthøste At være en attraktiv arbejdsplads med engagerede og dedikerede medarbejdere
Sverigesprogrammet
Hvorfor den svenske model? Foranstaltningsforbruget og udgifterne Udgifterne til foranstaltninger er væsentlig lavere i Sverige. Bl.a. fordi de anbringer flere i plejefamilier og kortere tid på især institutioner (Det er dyrt at døgnanbringe i institutionstilbud i lang tid) Kvaliteten Samtidig ikke noget forskningsmæssigt belæg for at kvaliteten af den svenske model er dårligere - Snarere tværtimod Harmonerer med de seneste reformer i DK & kan bidrage Der er sat en svensk kurs med Barnets Reform og Anbringelsesreformen (bl.a. kommunale plejefamilier, slægt og netværk) - men hvordan gør vi? Borås En konkret kommune til inspiration
Hernings indsatstrappe med inspiration fra Borås i Sverige Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse m støtte Kost-/efterskole Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i plejefamilie Alm. plejefamilie Kommunal plejefamilie Forstærket plejefamilie MTFC Anbringelse på institution Fx Slægt- eller netværksplejefamilie Tidsbegrænsede anbringelsesforløb, 6-12 mdr. MultifunC Døgnfamiliebehandling Alm. institutionsanbringelse
Sverigesprogrammet: projekterne og organiseringen
En achilleshæl For at programmet skal lykkes sætter vi ind på vores tilbudsniveau Men det er også afgørende, at der arbejdes anderledes på myndighedsniveau Sagsbehandlerne er af afgørende betydning, da det er dem der har myndigheden og a) laver indstillingerne i forhold til hvilken indsats der skal iværksættes hvornår b) følger op på om indsatserne virker efter hensigten Men sagsbehandlere tæller som kolde hænder da de er opgjort på konto 6
Finansieringen & politikerne 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500
Fra kold til varm Hypotesen og argumentet p.b.a. KREVIs undersøgelser og studiebesøgene i Borås En investering i flere sagsbehandlere ( kolde hænder på konto 6) vil gøre dem varmere og over tid give en gevinst på foranstaltningskontoen (konto 5) Vi gør forsøget i 3 ud af vores 19 skoledistrikter over en 4-årig periode (1. januar 2013-1. januar 2017) Det er ikke sagsbehandlerne der er dyre. Det er graden af udsathed og foranstaltningerne der koster.
Eksempler på initiativer: Med henblik på styrket sagsbehandling 20 til 25 børn pr. sagsbehandler (vs. de tidligere 40-45) Fordi: Forlæns ind i sagerne Indsatstrappetænkning og normaliseringsperspektiv Tættere kontakt og relation til borgerne samt hyppigere opfølgninger på iværksatte foranstaltninger: Opfølgning, inklusiv børnesamtale, efter 4 uger og herefter hver 3. måned (forebyggende foranstaltninger og plejefamilier) Opfølgning, inklusiv børnesamtale, efter 2 uger og herefter hver 6. uge på institutionsanbringelser, anbringelser på eget værelse og plejefamilier det første år. Herefter min. 4 opfølgninger om året. Det er mere end lovgivningen foreskriver (som er hvert ½ år)
Sagsbehandlerne siger bl.a. Vi har planlagt travlt i stedet for hovedløst travlt. Går forlæns ind i sagerne fremfor at brandslukke Tættere kontakt og relation til borgerne samt hyppigere opfølgninger på iværksatte foranstaltninger Større sagskendskab og styring (styrket myndighedsudøvelse) Arbejder i alle sager og ikke kun i de sager der larmer Færre akutte sager og færre rødglødende telefoner Vores børn, unge og familier ved hvornår vi kommer igen og at der ikke er lang tid til
Når vi ser på tallene indtil nu Indsatsen i de 3 projektdistrikter og de øvrige distrikter monitoreres og evalueres (baseline juni 2013). Foretages af os selv og i samarbejde med KORA og Metodecentret. Siden juni 2013: Kontakten og opfølgningerne er steget markant Mindsettet er under forandring: Indsatstrappen og normaliseringsperspektivet guider tænkning og handling o Vi forebygger i højere grad behovet for anbringelser o Vi anbringer mere i familiepleje og formår også at bringe institutionsanbragte ned ad indsatstrappen til mindre indgribende foranstaltninger Ingen sammenbrud indtil nu Ser ikke det samme billede i vores sammenligningsdistrikter, hvor vi kører gammel praksis
Antal årsbørn: Sverigesteamet Foranstaltning 30. juni 2013 (Baseline) 30. juni 2014 Institutionsanbragte 12,1 6,1 Familieplejeanbragte 33,5 35,1 Anbringelser hjemmebaserede (Efterskoler, eget værelse, Olufsgade) 3,4 6,5 Anbringelser i alt 49,0 47,7 Diverse (omfattende) forebyggende foranstaltninger 12,6 13,7
En ændret fordeling af anbragte
Nås den økonomiske målsætning? 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500
Tak http://sverigesprogrammet.herning.dk/