Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Toning: Sundhedsfremme og etik Modulbeskrivelsen er godkendt juli 2014. Revideret juni 2015
Kolofon Dato 22. juni 2015 Modulbeskrivelse på sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol Modul 9 Toning: Sundhedsfremme og etik Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Indhold 1.0 MODULBESKRIVELSENS FORMÅL... 1 2.0 MODULETS LÆNGDE OG ANTAL ECTS... 1 3.0 UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE... 1 3.1 STUDIEAKTIVITETSMODELLEN PÅ MODUL 9... 2 3.2 FEEDBACK PÅ MODUL 9... 4 3.3 TILBUD OM STUDIESAMTALE PÅ MODUL 9... 5 4.0 MODULBESKRIVELSE I HENHOLD TIL STUDIEORDNINGEN... 5 4.1 MODUL 9: SYGEPLEJE, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED... 5 4.2 LÆRINGSUDBYTTE:... 6 4.3 CENTRALE FAGOMRÅDER.... 6 5.0 MODULETS UDVALGTE TEMAER... 6 5.1 TEMA 1: SYGEPLEJE OG DET GODE LIV... 7 5.2 TEMA 2: FORSKNING I SYGEPLEJE... 11 5.3 PLANLAGT STUDIEAKTIVITET... 15 6.0 EKSTERN PRØVE... 16 6.1 FAGLIGE OG METODISKE KRAV TIL EKSTERN PRØVE... 16 6.2 DEN MUNDTLIGE DEL AF EKSAMINATIONEN... 17 6.3 KRITERIER FOR BEDØMMELSE... 17 6.4 PRAKTISKE OPLYSNINGER... 18 6.5 SYGEEKSAMEN... 18 6.6 OMPRØVE... 18
1.0 Modulbeskrivelsens formål Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i Bilag 2 til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Modulbeskrivelsens formål er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i de enkelte moduler udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Desuden beskrives, hvordan toningen udmøntes på dette modul. Toningsmodulet Sundhedsfremme og etik indeholder en fordybelse i relation til sundhedsfremme og etik på modulet. Modulbeskrivelsen indeholder undertematiseringer med udgangspunkt i modulets overordnede tema. I modulbeskrivelsen indgår en konkretisering af læringsudbytte, centrale fagområder, indholdet i undervisningen, fastlagte og/eller planlagte studieaktiviteter, pædagogisk tilrettelæggelse, litteratur samt modulets bedømmelse. 2.0 Modulets længde og antal ECTS Hvert modul har et omfang på 15 ECTS-point og en varighed på 10 uger, dog med undtagelse af modul 13 og 14, der har et omfang på henholdsvis 10 ECTSpoint og 20 ECTS-point. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer. Modul 9 begynder i ugerne 6 og 35. 3.0 Undervisningstilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges, så der igennem modulforløbet arbejdes i dybden med udvalgte områder af modulets temaer. Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes et grundlag for kontinuitet og progression både inden for modul 9 og i forhold til uddannelsens øvrige moduler. På modul 9 anvendes en variation af undervisnings- og arbejdsformer, herunder klasse-og klyngeundervisning samt workshops. Klyngeundervisning tilrettelægges som undervisning for mindre grupper af studerende. I klyngeundervis- 1
ningen arbejdes der reflekterende med sygeplejefaglige problemstillinger 1 med udgangspunkt i modulets temaer og med integration af modulets fagområder. I workshops arbejder de studerende praktisk med modulets teorier og metoder og præsenterer deres arbejde for hinanden. På modul 9 er der en planlagt studieaktivitet. Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at de studerende arbejder med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra egne kliniske erfaringer og oplevelser, samt at de studerende øver struktureret litteratursøgning. Den planlagte studieaktivitet kvalificerer således de studerende til at udarbejde en projektbeskrivelse, som er en del af ekstern prøve på modul 9. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol anvender portfolio 2 som et obligatorisk, individuelt studie- og dokumentationsredskab gennem hele uddannelsen. På modul 9 tages der i projektbeskrivelsen udgangspunkt i de studerendes individuelle portfolio fra de kliniske moduler 4,6 og 8 mhp. at beskrive, dokumentere, afgrænse, analysere og diskutere en sygeplejefaglig problemstilling. Den udarbejdede projektbeskrivelse indgår i den studerendes portfolio, sammen med skriftlige refleksioner over læringsudbyttet. 3.1 Studieaktivitetsmodellen på modul 9 Nedenfor finder du en kort beskrivelse af undervisningstilrettelæggelsen med præsentation af undervisningens forskellige former og aktiviteter fra studieaktivitetsmodellen. 1 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering indenfor sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen M & Smebye KL 1986. Sygepleje fag og proces. Munksgaard, København). 2 Der henvises til Den Flerfaglige Professionshøjskole Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen København. 2
Ovenstående model for modul 9 viser hvordan de 400 timer, som de 15 ECTS point munder ud i, fordeler sig ud over fire kategorier. Disse kategorier giver dig et blik for, hvilke studieaktiviteter du selvstændigt forventes at initiere, og hvilke din underviser forventes at initiere. Samtidig skaber modellen et overblik over, hvordan timerne fordeler sig henover modulet. Klasse- og klyngeundervisning På modul 9 møder du som studerende en variation af undervisnings- og arbejdsformer herunder klasse-og klyngeundervisning. I studieaktivitetsmodellen er disse placeret i kategori 1. Til ovenstående undervisningsformer, hvor både du og underviseren er til stede, forventes du at møde forberedt op ved at have læst og studeret den anbefalede litteratur jævnfør lektionsplanen. Til hver klasseundervisning forventes du at bruge minimum en time til forberedelse af hver lektion, hvorimod du til klyngeundervisningen forventes at benytte tre forberedelsestimer pr. gang. Det skyldes, at der både er litteratur, som det forventes, at du studerer, samt eventuelt planlagt gruppearbejde forud for 3
undervisningen. Forberedelse til undervisningen er en selvstændig disciplin, hvor indholdet til din forberedelse er initieret af din underviser. For at få størst udbytte af undervisningen og dermed styrke din egen læring og udvikling, er efterbearbejdning af klasseundervisning samt klyngeundervisning et centralt punkt i dine studieaktiviteter. Bearbejdelse af klasse- og klyngeundervisning er initieret af dig som studerende, og du forventes at bruge minimum en halv time efter hver undervisningsgang. Denne opgave ligger derfor i kategori 3. Projekt og ekstern prøve Modul 9 indebærer en del selvstændigt arbejde, hvorfor størstedelen af studieaktiviteten ligger i kategori 3. Projektarbejdet, som munder ud i en mundtlig eksamen, har en central plads i dine studieaktiviteter og ligger hovedsageligt i kategori 3, da du selvstændigt og sammen med din gruppe arbejder med litteratursøgning, indkredsning af problemstilling, problemformulering samt skriveprocessen. I kategori 2 ligger forberedelse til vejledning, idet du og din gruppe er styrende i forhold til vejledningens retning. Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du skal forberede et oplæg med udgangspunkt i projektbeskrivelsen. Eksamensforberedelse er ligeledes noget, du som studerende selv initierer og har ansvaret for, hvorfor ovenstående timeantal er vejledende. For at skærpe din egen udvikling og læring forventes det, at du søger litteratur, som ligger ud over den anbefalede litteratur. Inddragelse af viden fra de foregående moduler er ligeledes en studieaktivitet, som initieres af dig selv samt dine medstuderende. 3.2 Feedback på modul 9 I sygeplejerskeuddannelsen ses feedback som en central del af undervisningsog vejledningsforløb, og feedback gives, afhængig af form og formål, af undervisere, vejledere, censorer og medstuderende. Formålet med feedback i sygeplejerskeuddannelsen har altid et læringsmæssigt perspektiv. Feedback skal understøtte den studerendes læring og viden om egne præstationer og tydeliggøre baggrunden for vurderinger samt de faglige mål og formmæssige krav og forventninger, der stilles til dem som sygeplejestuderende. Det betyder, at underviserne er bevidste om og stræber efter at give feedback i relation til de tre vigtige feedback-spørgsmål: 4
Hvor er jeg på vej hen? (Feed up) Hvordan klarer jeg mig? (Feed back) Hvor skal jeg hen herfra? (Feed forward). Denne tabel viser feedback-aktiviteterne på modul 9: Aktivitet Oplæg m. fremlæggelse af design af undersøgelse og analyse af empiri i to undervisningsforløb i kvantitative og kvalitative forskningsmetoder. Fremlæggelse af analyser af videnskabelige artikler i klyngeundervisning. Prøve Ekstern mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i skriftligt oplæg udarbejdet i grupper af 4-6 studerende Feedback Mundtlig feedback med vægt på såvel feed up feed back feed forward v. såvel undervisere og medstuderende, der fungerer som opponenter i grupper. Feedback Efter eksaminationen modtager alle studerende individuel mundtlig feed back og feed forward på såvel den mundtlige præstation som på projektbeskrivelsen v. eksaminator og censor. 3.3 Tilbud om studiesamtale på modul 9 På modul 9 tilbydes de studerende en studiefaglig samtale med fokus på fremtidigt studieforløb og karriere. Samtalen varer 20 minutter og afholdes med en af modulets undervisere. Den studerende kan finde inspiration til samtalen i dokumentet Vejledning til studiefaglig samtale efterår 2015, der findes på Intrapol. Tilmelding til studiefaglig samtale sker hos modulkoordinatorerne. 4.0 Modulbeskrivelse i henhold til studieordningen 4.1 Modul 9: Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modul 9 retter sig mod sygepleje som etisk og videnbaseret virksomhed, ved at inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til forskning og udvikling i sygepleje. 5
4.2 Læringsudbytte: 1. At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde 2. At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 3. At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling. 4. At formidle og argumentere sammenhængende og stringent. 5. At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. 6. At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed. 7. At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. 8. At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling. 9. At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 10. At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. 4.3 Centrale fagområder. ECTS point Teoretisk Sygepleje 7 Filosofi, religion og etik 3 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 5 5.0 Modulets udvalgte temaer I undervisningen lægges der vægt på refleksioner over sygeplejefaglige fænomener i relation til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger samt på refleksioner over, hvordan forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske tilgange kan bidrage til udvikling af sygeplejeprofessionens videngrundlag. På toningsmodulet Sundhedsfremme og etik vil disse tilgange blive eksemplificeret ud fra forskningsartikler, der omhandler sundhedsfremme. 6
Modulet er tilrettelagt i form af to temaer - Tema 1: Sygepleje og det gode liv og Tema 2: Forskning i sygepleje. Temaernes faglige indhold understøtter og supplerer hinanden, og temaerne skal derfor ses i sammenhæng, men ikke nødvendigvis i et kronologisk forløb. Således vil modulet begynde med enten Tema 1 eller Tema 2. 5.1 Tema 1: Sygepleje og det gode liv I Tema 1 introduceres de studerende til faget filosofi. Der sættes fokus på filosofiske teorier og aspekter, som har bidraget til udviklingen af sygeplejeprofessionens videngrundlag, og forståelse af patienter og borgere som unikke individer. Etik som filosofisk disciplin har en central placering i dette tema, fordi etiske teorier og principper danner grundlag for sygeplejerskers håndtering af etiske dilemmaer og problemstillinger. Med udgangspunkt i patienter og borgeres oplevelse af at være alvorligt syg og/eller døende lægges der især vægt på sygeplejefaglige problemstillinger i relation til kulturreligiøse, eksistentielle og etiske spørgsmål og deres betydning for realisering af det gode liv for den enkelte. På toningsmodulet Sundhedsfremme og etik er der fokus på filosofiske og etiske refleksioner i forhold til sundhedsfremme. Centrale fagområder: Filosofi, etik og religion (3 ECTS) Sygepleje (2 ECTS) Formålet med undervisningen i tema 1 er følgende: Du opnår viden og kompetencer til at identificere, afgrænse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling i et forpligtende samarbejde med medstuderende Du opnår viden og kompetencer til at redegøre for filosofiens bidrag til sygeplejes udvikling og færdigheder til at reflektere over begrebet det gode liv og de individuelle betydninger, dette kan have i et patient- /borgerperspektiv Du opnår viden og kompetencer til at medtænke patienters og borgeres perspektiver som livsanskuelse, kultur eller religion, når du analyserer etiske dilemmaer og problemstillinger i sundhedsvæsnet og i sygepleje Du opnår viden og kompetencer til at redegøre for lovgrundlaget og de forskningsmæssige etiske retningslinjers betydning i sygepleje. Samtidig opnår du færdigheder i at reflektere over de etiske aspekter, der generelt kan knyttes til udviklings- og forskningsarbejde Du udvikler kompetencer til selvstændigt at bearbejde erfaringer fra klinisk praksis ved at identificere etiske problemstillinger og dilemmaer, så du kan 7
argumentere for beslutningstagning i dit fremtidige faglige, flerfaglige og tværsektorielle samarbejde. Indholdet i den teoretiske undervisning: Filosofi, etik og religion: Filosofiens bidrag og udfordring til udvikling af sygeplejeprofessionen Filosofisk fokus på mennesket som bestående af bevidsthed og krop relateret til det gode liv Etiske teorier og principper som grundlag for diskussion af etiske problemer eller dilemmaer i sygeplejen Menneskers eksistentielle og /eller religiøse livsanskuelse Etiske teorier og principper som grundlag for diskussion af etiske problemer eller dilemmaer i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Sygepleje: Etiske refleksioner over sygeplejeprofessionen Sygeplejefaglige problemstillinger i relation til eksistentielle og åndelige fænomener Etiske overvejelser i forbindelse med forskning i sygepleje Etiske overvejelser i forbindelse med forskning i forebyggelse og sundhedsfremme. Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser- og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser og klyngeundervisning. Klyngeundervisningen retter sig i dette tema mod at integrere de studerendes kliniske erfaringer med temaets fagområder, med særligt fokus på åndelige og eksistentielle fænomener i forbindelse med sygdom og død. For toningsmodulet Sundhedsfremme og etik vil de kliniske erfaringer blive suppleret med erfaringer fra et uformelt observationsstudie på et aktivitetscenter. Anbefalet litteratur til tema 1 Birkler J 2015. Døden i et professionelt perspektiv. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 66, 70-76, 81-82, 83-96 Birkler J 2006. Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark, København, s.13-31 8
Birkler J 2003. Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard Danmark, København, s. 13-19, 49-54, 101-111, 115-160 og 197-207 Bondevik M 2007. Den eksistentielle dimension. I: Bondevik M, Nygaard H A, Tværfaglig geriatri en indføring. GADS Forlag, København, s.49-58 Busch C J et al. 2002. Religion, eksistens og sygepleje, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 51 56 Fjordside S, Morville A 2012. Autonomi. I Raunkiær M, Holen M (red.), Primærsektor. Det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, København, s.129-149 Husted J, Lübcke P 2001. Politikens filosofihåndbog. Politikens Forlag, København, s. 364-384 Jensen U J 1995. Moralsk ansvar og Menneskesyn. Munksgaard, København, 2. udg., s 23-24,42-44 Kappel K 2011. Bioetik. I: Christiansen A (red.), Filosofisk etik. Introduktion til normativ etik, praktisk etik og metaetik. Aarhus Universitetsforlag, Århus, s.183-196 Kemp, P 2001. Principper for omsorg. I: Bjerrum M, Christiansen K L (red.), Filosofi, Etik, Videnskabsteori. Akademisk Forlag, København, s.174-189 Kjellström S 2014. Forskningsetik. I: Henricson M (red.), Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard, København, 1.udg., s.71-96 Lov om behandling af personoplysninger. Lov nr. 429 af 31/05/2000: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 [Lokaliseret d. 10/06 2013] Lov nr. 604 af 18/06/2012 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142351 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lov nr. 593 af 14/06/2011: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137674 [Lokaliseret d. 11/12 2012] Løgstrup K E 1991. Den etiske fordring. 2. udgave. Gyldendal, København, s.17-39 Oberleitner M 2003. Grundlæggende doktriner i islam. Sygeplejersken, 103(19), s.24-27 9
Oved M 2002. Kirkelige handlinger og deres brug i sundhedsvæsnet. I: Busch C J, Jensen T, Oved M (red.), Religion, eksistens og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 31-42 Otto L 2009. Sundhed i praksis. I Glasdam S (red.), Folkesundhed i et kritisk perspektiv. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 31-53 Pedersen C, Zachariae B 2008. Betydningen af religiøs tro og eksistentielt velbefindende for kræftpatienters livskvalitet. Ugeskrift for læger 170/10, s. 847-849 Raunkiær M 2012. Forestillinger om og erfaringer med døden blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres pårørende. Palliativt videncenter, København, s. 5-6,12-26 Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. http://www.dsr.dk/artikler/documents/internationalt/ssns%20etiske%20retningsli njer%20for%20sygeplejeforskning%20i%20norden.pdf [Lokaliseret d. 27/05 2015] Anbefalet litteratur til klyngegang 1 Busch C J et al. 2002. Religion, eksistens og sygepleje, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 51 56 Moestrup L et al. 2014 Hun forsvinder ikke et kvalitativt studie af døende patienter og pårørendes overvejelser om en fortsat relation efter døden. Klinisk Sygepleje, årgang 28 nr. 4, s. 62 78 Moestrup L 2015. I dødens nærvær. Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Syddansk Universitet, s. 67 75 Moestrup L og Hansen, H P 2015. Existential Concerns About Death: A Qualitative Study of Dying Patients in a Danish Hospital. American Journal of Hospice & Palliative Medicin, vol. 32, nr. 4, s. 427 436 Nygren B, Norberg A, Lundman B 2007. Inner Strength as disclosed in Narratives of the Oldest Old. Qualitative Health Research; Vol. 17 (8) 1060-1073 (Kan downloades på Cinahl) Steenfeldt VØ 2013. Hospice et levende hus. En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg, Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet, s. 22 31, 187 195, 219 222, 229 234 10
Steenfeldt VØ 2014. Hospice et levende hus. Klinisk Sygepleje, 28. årgang nr. 1, s. 78 80 5.2 Tema 2: Forskning i sygepleje I Tema 2 sættes der fokus på udviklingen af sygeplejefagets videngrundlag. I undervisningen præsenteres forskningsinstitutioner og forskningssamarbejder, der har bidraget til udvikling af sygeplejens videngrundlag. Der gives eksempler på udviklingsarbejde og forskning inden for sygepleje med henblik på at vise og problematisere, hvordan forskellige sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden, mening og sandhed former sygeplejeforskning og dermed påvirker sygeplejes videngrundlag. Som basis for at diskutere forskningens bidrag til sygeplejens videngrundlag introduceres de studerende til forskellige videnskabsteoretiske positioner og forskningsmetodologiske tilgange. I undervisningen diskuteres også forskellige forskningstraditioners forståelse af evidensbegrebet og dets betydning for forskning i sygeplejen. Centrale fagområder: Sygepleje (5 ECTS) Videnskabsteori og forskningsmetodologi (5 ECTS) Formålet med undervisningen i tema 2 er følgende: Du opnår viden til at kunne beskrive kernebegreber fra de videnskabelige positioner positivisme, hermeneutik, fænomenologi og socialkonstruktivisme - for eksempel opfattelser af viden, mening og sandhed, og viden til at gøre rede for grundpositionernes indvirkning på udvikling af sygeplejes videngrundlag Du opnår viden om og færdigheder i at redegøre for begreber, metoder og kvalitetskrav i forhold til kvantitative og kvalitative udviklings- og forskningsarbejder nationalt og internationalt Du opnår viden om og færdigheder i at argumentere for sygeplejefagets historiske udvikling nationalt og internationalt samt reflektere over fortsat udvikling af videngrundlag, evidensbegrebet og forskning i sygepleje Du opnår viden om og færdigheder i at redegøre for lovgrundlaget og etiske retningslinjer for forskning Du opøver færdigheder i at reflektere forskelle på forskning for en profession og forskning om en profession med viden om interventionsforskning og rekonstruerende videnskabelig forskning 11
Du øger dine færdigheder i at reflektere etiske aspekter i udarbejdelsen af en projektbeskrivelse Du styrker dine kompetencer til systematisk litteratursøgning og præcisering af søgeproces Du skærper dine færdigheder i kritisk at vurdere og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden som baggrund i debatter om udvikling af sygeplejes videngrundlag. Indholdet i den teoretiske undervisning: Videnskabsteori og forskningsmetodologi Præmisser for viden, mening og sandhed inden for positivisme, hermeneutik, fænomenologi og socialkonstruktivisme Opfattelser af begrebet evidens inden for det sundhedsvidenskabelige paradigme samt evidensbegrebets indflydelse på sygeplejes videngrundlag og kliniske praksis Grundlæggende begreber, metoder og kvalitetskrav indenfor såvel kvantitative som kvalitative udviklings- og forskningsarbejder inden for sundhedsfremme. Sygepleje Tendenser og vilkår, som over tid har influeret på sygeplejefagets diskussioner og udvikling af fagets videngrundlag Et repræsentativt udsnit af teorier om sygepleje, som afspejler centrale positioner og tendenser i sygeplejefagets teoriudvikling - historisk og nutidigt. Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser- og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, workshops med fremlæggelser og klyngeundervisning. Desuden afholdes en temadag, hvor forskere præsenterer og diskuterer aktuelle forskningsprojekter. Klyngeundervisningen tager udgangspunkt i peer reviewed forskningsartikler, der giver mulighed for, at de studerende erhverver et grundlag for kritisk at kunne analysere og vurdere forsknings- og udviklingsarbejde. Temadag: Forskning og udvikling i Institut for sygepleje Den 6. oktober afholdes en temadag for studerende på modul 9 og 14 samt underviserne på modul 9. På dagen vil forskere fra Institut for Sygepleje præsentere igangværende forskningsprojekter, som alle på forskellig vis bidrager 12
til udvikling af sygeplejeprofessionens videngrundlag. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere med forskerne. Anbefalet litteratur til tema 2: Billhult A, Gunnarsson R. 2014. Spørgeskemaundersøgelser. I: Henricson, M, red. 2014. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard København, 1. udg., s. 139-143 Birkler, J. 2005. Videnskabsteori. Munksgaard, København, 1. udg., s. 9-14, 44-79 Bjørk C et al: Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003. Ugeskrift for læger 168/39, 2006, s.3317-3321 Borglin G (2014). Mixed methods en introduktion. I: Henricson, M, red. 2014. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard, København, 1. udg., s. 263-282 Dahlager L, Fredslund H 2011. Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda S., Koch L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udg., s. 154-181 Egerod, I 2007. Evidensbaseret praksis. I: I. Egerod I (red.), Dokumentation og kvalitetsudvikling. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 2. udg., s.58-80 Elstad I 2008. Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam S, Bydam J (red.), Sygepleje i Fortid og Nutid et historisk indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s. 64-86 Fokdal L U & Høyer M: Senbivirkninger efter kurativ strålebehandling for cancer prostatae. Ugeskrift for læger 167/37, 2005, s.3502-3507 Friberg F, Öhlén J 2014. Fænomenologi og hermeneutik. I: Henricson, M, red. 2014. Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard, København, 1.udg., s. 333-360 Hall, E O C 1997. Four Generations of Nurse Theorists in the U.S. - An overview of their questions and answers. Vård i Norden, 17(2), s.15-23 Johansen et al: 2003 Effekten af psykosocial rehabilitering efter akut myokardieinfarct-, en rando miseret undersøggelse I Ugeskrift for læger 165/34 s. 3229-3233 Järvinen, M. 2005. Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Järvinen M.og Mik-Meyer N. (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. 13
Interview, observationer og dokumenter. Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg., s. 27-48 Kristensen, D B 2011. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda S, Koch L, red., Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4.udg., s. 182 204. Kvale S, Brinkmann S 2009. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Kvale S, Brinkmann S, Interview - Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, København, 2. udg., s. 223-242 Lorensen M 2003. Et historisk perspektiv på vidensudvikling, sygeplejens genstandsfelt og forskningsmetoder i sygeplejen. I: Lorensen M (red.), Forskning i Klinisk Sygepleje 2 metoder og vidensudvikling. Akademisk Forlag, København, 1. udg., s. 21 39. Madsen, M & Strandberg, K. 2011. Den epidemiologiske forskningsmetode. I: Vallgårda S., Koch L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udg., s. 256-283 Malterud, K 2003. Kvalitative metoder i medicinsk forskning forudsetninger, muligheter og begrensninger. I: tidsskriftet Den Norske Lægeforening. No. 25; s. 2468-2472 Olsen H 2002. Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk Forlag, København, s. 17 33. Rasborg K 2014. Socialkonstruktivisme. I: Henricson, M, red., Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. Munksgaard, København, 1. udg., s.377-399 Simonsen S S 2001. Klinisk Videnskabsteori - grundkategorier i en disciplin mellem sundhed og sandhed. I: Bjerrum, M og Christiansen, K L (red.). Filosofi, Etik, Videnskabsteori. Akademisk Forlag, København, s. 212-223 Tjørnhøj-Thomsen, T & Whyte S.R. 2011: Feltarbejde og deltagerobservation. I Vallgårda S, Koch L(red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København, 4. udg., s. 90-118 Vilstrup D L, Bennich B B 2014. Epidemiologi og statistik. I: Vilstrup D L, Bennich B B, Basal epidemiologi og statistik. Munksgaard, København, 1. udg., s.81-108. Anbefalet litteratur til klyngegang 2 og 3 Berg GV, Sarvimäki A, Hedelin B 2006. Hospitalized older peoples views of health and health promotion. Int. J. Older People Nursing. Vol. 1, p. 25-33. 14
Sorknæs A D, Madsen H, Hallas J, Jest P, Hansen-Nord M 2011. Nurse teleconsultations with discharged COPD patients reduce early readmissions an interventional study. The Clinical Respiratory Journal, 5(1), s. 26 34, Tilgængelig på: http://onlinelibrary.wiley.com.ez-jmk.statsbiblioteket.dk:2048/doi/10.1111/j.1752-699x.2010.00187.x/epdf (Lokaliseret 20150529) 5.3 Planlagt studieaktivitet Deltagelse i Planlagt studieaktivitet 2 er en forudsætning for indstilling til modulets eksterne prøve. Formålet med den planlagte studieaktivitet er, at de studerende i grupper ud fra egne kliniske erfaringer og oplevelser i et forpligtende samarbejde med medstuderende arbejder med at indkredse og formulere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling 3 som afsæt for modulets projektarbejde. Den planlagte studieaktivitet består af Planlagt studieaktivitet 1: dannelse af projektgrupper og påbegyndelse af formulering af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Planlagt studieaktivitet 2: undervisning i litteratursøgning og udarbejdelse af søgeprotokol med efterfølgende præcisering af den kliniske sygplejefaglige problemstilling som optakt til projektarbejdet. Der tilbydes vejledning af bibliotekar og underviser. Ved manglende deltagelse i Planlagt studieaktivitet 2 skal den studerende aflevere en individuel søgeprotokol til modulkoordinatorerne senest fredag i uge 39/ fredag i uge 10. Anbefalet litteratur til gruppearbejde og planlagt studieaktivet Hørman E 2011. Litteratursøgning. I Glasdam S (red.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udg., s. 36-46 Jørgensen P S 2007. Studielæsning på videregående uddannelser læsestrategier og læseteknikker. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg, s. 55-62 Olsen PB, Pedersen K 2006. Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, 3. udgave, s. 99-104, 106-115, 123-126, 129. 3 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering indenfor sit virksomhedsområde skal tage sig af. (Karoliussen M & Smebye KL 1986. Sygepleje fag og proces. Munksgaard, København) 15
6.0 Ekstern prøve Modulet afsluttes med en ekstern prøve, hvor metoden er det problemorienterede projektarbejde. De studerende udarbejder en projektbeskrivelse, som tager udgangspunkt i en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Projektbeskrivelsen skal indeholde beskrivelse af et design af en empirisk undersøgelse og et teoretisk perspektiv til belysning af den sygeplejefaglige problemstilling. Problemstillingen på toningsmodulet Sundhedsfremme og etik skal indeholde elementer af sundhedsfremme. Udarbejdelsen af projektbeskrivelsen foregår i grupper. Det anbefales, at der er 5 studerende i en grupper, men der kan være 4-6. Den efterfølgende mundtlige eksamination er individuel. Der tilbydes 4 lektioners vejledning pr. gruppe. Projektbeskrivelsen må have et omfang på max 28.800 anslag og skal udarbejdes i henhold til Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, juni 2013 og gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning i Metropol. 6.1 Faglige og metodiske krav til ekstern prøve Projektbeskrivelsen skal indeholde: 1. Præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling Præsentationen skal indeholde: Baggrund for og indkredsning af den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling med redegørelse for litteratursøgeprocessen, argumentation for og dokumentation af problemet, herunder eksempelvis Hvad er problemet? Hvor og hvordan fremtræder problemet? Hvem er det et problem for? Hvordan er problemet undersøgt tidligere? 2. Afgrænsning Præcisering af, hvad der vælges at arbejde videre med og hvem, der skal have gavn af undersøgelsen. 3. Problemformulering 4 4 En kort 1-5 linjers formulering, som kun har mening i kraft af den forudgående udfoldelse af problemfeltet og den efterfølgende præsicering af begreber og metode (Olsen & Pedersen, 2006) 16
4. Metode Metodeafsnittet skal indeholde overvejelser over, hvorledes en empirisk undersøgelse kan belyse problemformuleringen. Beskrivelse af og refleksion over valgte undersøgelsesdesign for den empiriske undersøgelse, herunder: o Videnskabsteoretiske og metodiske valg o Udvalg (f.eks. hvem og hvor mange skal indgå i undersøgelsen) o Forskningsetiske overvejelser i forhold til udvalgte respondenter og undersøgelsesmetode o Overvejelser over analysemetode 5. Afsluttende diskussion Hvordan kunne andre metodiske tilgange belyse det valgte problem? 6.2 Den mundtlige del af eksaminationen Gruppens projektbeskrivelse og læringsudbyttet for modul 9 er baggrunden for den individuelle eksamen. På toningsmodulet Sundhedsfremme og etik skal der i den mundtlige eksamination indgå elementer af sundhedsfremme. Den mundtlige eksamination varer i alt 35 minutter: Den studerende indleder med et oplæg på 5 minutter. Oplægget kan fx bruges til at uddybe eller belyse dele af projektet og/eller til at inddrage andre kilder og begreber, der kan nuancere projektet. Vi anbefaler, at du forinden disponerer og afprøver dit oplæg, sådan at du benytter alle 5 minutter Eksaminator har 15 minutter til at stille spørgsmål, som vi anbefaler, at du svarer på ved at inddrage referencer, begreber og de faglige diskussioner, som benyttes i modul 9s undervisning og projektarbejde Censor og eksaminator voterer og giver tilbagemelding (15 minutter) på såvel den mundtlige præstation som projektbeskrivelsen. Vi anbefaler dig at medbringe papir og pen mhp. at skrive noter til fremtidig brug. 6.3 Kriterier for bedømmelse Projektbeskrivelsen danner baggrund for den individuelle mundtlige eksamination og alene på baggrund af den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilken grad den studerende har opnået læringsudbyttet for modulet. Prøven bedømmes efter 7-trins skalaen jf. gældende bekendtgørelse 5 om karakterskala og anden bedømmelse. 5 Fra 1/5 til 31/8-2015: BEK nr 1601 af 17/12/2014 Fra 1/9-2015: BEK nr 114 af 03/02/2015 17
Karakteren 12 opnås ved en fremragende præsentation, hvor den studerende på omfattende vis og med ingen eller få uvæsentlige mangler indfrier modulets læringsudbytte. 6.4 Praktiske oplysninger Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Det betyder således, at når et modul påbegyndes, bruger du et prøveforsøg (BEK nr. 1519 af 16/12 2013, 5) Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom og barsel Projektbeskrivelsen afleveres digitalt i et samlet pdf-dokument på Intrapol torsdag i uge 42/ torsdag i uge 13 senest kl. 10 Ved aflevering senere end det fastsatte tidspunkt betragtes prøven som ikke bestået. 6.5 Sygeeksamen Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation til Studieservice efter Metropols gældende regler senest 3 dage efter opgaveafleveringstidspunkt eller sygemelding til den mundtlige prøve. Ved sygdom er du tilmeldt næst følgende sygeeksamen (BEK nr. 1519 af 16/12 2013, 7). Der afholdes sygeeksamen for modul 9 hvert år i uge 5 og uge 34, samt i uge 15 og 44. Opgaveafleveringstidspunkt annonceres på Intrapol, og opgaven afleveres digitalt senest på det fastsatte tidspunkt. 6.6 Omprøve Når din eksterne prøve bedømmes ikke bestået, er du jf. ovenstående fortsat tilmeldt prøven i modulet. (BEK nr. 1519 af 16/12 2013 6, stk.2). Der afholdes omprøver for modul 9 hvert år i uge 5 og uge 34, samt i uge 15 og 44. Opgaveafleveringstidspunkt annonceres på Intrapol, og opgaven afleveres digitalt senest på det fastsatte tidspunkt. Spørgsmål vedr. sygeeksamen eller omprøve rettes til modulkoordinatorerne. 18