Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i akvakultur forudsætter, at der i vandområdeplanerne sikres det nødvendige miljømæssige råderum. Dette er i tråd med EU Kommissionens strategiske retningslinjer for udvikling af EU s akvakultursektor, hvor der bl.a. er fokus på behov for koordineret fysisk planlægning, samt den nationale vækststrategi for akvakultur. Det er derfor helt afgørende, at vandområdeplanerne skaber og ikke modvirker - rammerne for vækst. Vækst i dambrug vil ske dels gennem det kvotebaseret reguleringsregime og dels gennem etablering af nye anlæg på egnede lokaliteter. For marin akvakultur skal vækst ske via etablering af nye opdrætslokaliteter til nye havbrug samt til muslinge- og tanganlæg, og ved etablering af nye landbaserede indpumpningsanlæg. En forudsætning for vækst er, at der afsættes det nødvendige miljømæssige råderum både til eksisterende og nye anlæg. Dansk Akvakultur har bemærkninger til en række forhold, som vi finder er kritiske. De mest kritiske er: Der skal afsættes det nødvendige miljømæssige råderum til vækst og udvikling af akvakultur; 1.200 t kvælstof til dambrug, 350 t kvælstof til havbrug inden for vandområdeplanerne, samt 1.200 t kvælstof til nye offshore/offcoast anlæg. Korrekt fastsættelse af kvælstofkvoter til eksisterende dambrug og havbrug. Opkøbsordningen for dambrug skal erstattes af en opkøbsordning for spærringer koblet med reel mulighed for at flytte foder (kvælstofkvoter) til andre dambrug. Type 1 vandløb skal udtages af vandområdeplanerne, og vandløbsindsatsen bør i første omgang prioriteres til de vandløb, som Danmark er forpligtiget til at udpege efter Vandrammedirektivet. Kystområder uden for 1 SM fra kysten og inden for 1 SM grænsen fra basislinjen, bør medtages som selvstændige vandområder med mulighed for etablering af havbrug uden yderligere næringsstofreduktion. Bekendtgørelserne bør ikke være mere restriktive end vandrammedirektivet og der bør være klageadgang.
Uddybning af ovenstående samt yderligere kritiske forhold: 1. Kvælstofkvoter til dambrug og havbrug herunder mulighed for flytning af foderkvoter Hovedanbefalingen fra akvakulturudvalget er, at akvakultur fremover skal reguleres på output (udledninger) og ikke på input (foder). Dette indebærer bl.a., at der skal tildeles kvælstofkvoter til dambrug og havbrug. Derfor skal der i vandområdeplanerne afsættes det nødvendige kvælstofmæssige råderum til den forventede og planlagte vækst. Dansk Akvakultur har med interesse bemærket, at der er en del kystområder, hvor der ikke er behov for yderligere indsats for reduktion af kvælstofudledninger, og hvor der er mulighed for en øget belastning på op til 1.200 t kvælstof pr. år. Der skal afsættes 1.200 t kvælstof til dambrug, 350 t kvælstof til havbrug inden for vandområdeplanerne, samt 1.200 t kvælstof til nye offshore/offcoast anlæg. En aktiv strukturudvikling, hvor produktionen samles på færre men større anlæg, er en central forudsætning for vækst i akvakultur. En sådan udvikling er til gavn for både miljøet og erhvervet. Derfor skal det præciseres, at det er muligt at flytte foderkvoter (=kvælstofkvoter) mellem dambrug inden for et hovedvandområde. Bekendtgørelsen for dambrug opstiller en præcis model for beregning af kvælstofkvoter til dambrug. I udkast til vandområdeplaner er udledninger af kvælstof fra dambrug opgjort på baggrund af anvendt foder i et enkelt år. Det betyder, at der er et misforhold mellem de kvælstofkvoter, som kommunerne skal tildele et dambrug i henhold til bekendtgørelsen for dambrug, og de udledninger, der er anført i vandområdeplanerne. Det er selvsagt uacceptabelt. Udledninger af kvælstof fra dambrug i vandområdeplanerne skal opgøres i henhold til den beregningsmodel, der er opstillet i bekendtgørelsen for dambrug. De eksisterende havbrug har i alt tilladelser til at udlede 373 tons kvælstof per år (384 tons i 2015) jf. bilag 1. Her er problemet, at der i udkast til vandområdeplaner fortsat kun er medtaget en mindre udledning, nemlig en samlet udledning på 330 tons kvælstof. Dette på trods af, at havbrugerne i første høringsperiode har indsendt konkrete høringssvar med deres godkendte kvælstoftilladelser, samt at det ved møde med Naturstyrelsen er blevet gjort opmærksom på problematikken. Vandområdeplanerne skal opdateres, så de korrekt angiver de tilladte udledninger fra havbrug jf. bilag 1.
2. Opkøbsordning for dambrug skal erstattes med en opkøbsordning for spærringer I vandområdeplanerne er afsat yderligere 50 mil. Kr. til opkøb af dambrug, hvilket forventes at medføre opkøb af 30 50 virksomheder samt 80 t Kvælstof og 10 t fosfor. Såfremt opkøbsordningen effektueres vil det medføre en yderligere reduktion på godt 12 % af den nuværende kvælstoframme og fosforramme for dambrug samt nedlæggelse af 15-20 % af alle dambrug. Dette vil medføre et tab af 120 200 arbejdspladser primært i Udkantsdanmark, samt en væsentligt reduktion af produktionspotentialet og dermed udviklingspotentialet for akvakultur i Danmark. En række dambrugere ønsker at investere i ny opdrætsteknologi. Det øger produktionen og bidrager til vækst og flere arbejdspladser. I de fleste tilfælde er deres anlæg imidlertid for små til at kunne bære de nødvendige investeringer. Derfor bør der være mulighed for at flytte foder (kvælstofkvoter) til andre dambrug, så de kan opnå en størrelse, der gør det muligt at investere. F.eks. kræver etablering af økonomisk bæredygtige anlæg med en høj grad af recirkulering - de såkaldte modeldambrug - erfaringsmæssigt en produktion på 500-1.000 tons fisk pr. år, hvilket traditionelt har krævet sammenlægning af flere dambrug/foderkvoter. Oven på de tidligere opkøbsordninger for dambrug medføre endnu en opkøbsordning for dambrug risiko for at dambrugserhvervet når under en kritisk masse, der vil hindre mulighed for udvikling af erhvervet. Ordningen er således helt i modstrid med EU og regeringens strategi for vækst i akvakultur. Derfor er vi stærkt kritiske over for endnu en opkøbsordning, der er foreslået helt uden forudgående drøftelser med erhvervet. Vækst skal ske gennem modernisering af eksisterende dambrug samt etablering af nye. Grundlaget for dette er Kvælstofkvoter! Opkøbsordningen for dambrug skal erstattes af en opkøbsordning for spærringer koblet med reel mulighed for at flytte foder (kvælstofkvoter) til andre dambrug. 3. Sikring af kontinuitet i vandløbene Der skal i henhold til udkast til vandområdeplaner ske en indsats for etablering af kontinuitet ved en række dambrug. Der skal forud for beslutninger om konkrete indsatser fastsættes operationelle mål for, hvad der skal til for at opfylde krav om hhv. god og høj økologisk tilstand i vandløb. Ved mange af de udpegede dambrug er der allerede målopfyldelse mht. DVFI og selvreproducerende bestande af ørred mv. Desuden skal afsættes tilstrækkelig erstatning til dambrugerne i forbindelse med fjernelse af stemmeværker og etablering af ændret vandindvinding jf. reglerne i vandløbsloven. Erstatningsfastsættelse bør tage udgangspunkt i Overtaksaktionskommissionen afgørelser vedr. dambrug i Vejle Kommune fra april 2012, og der bør således kunne gives erstatning til både ændret vandindvinding samt nødvendige ændringer på dambruget. Der skal fastsættes operationelle mål for god/høj økologisk kvalitet for fisk og for kontinuitet, inden det besluttes, hvilken indsats der skal ske ved det enkelte dambrug.
Der skal afsættes den nødvendige erstatning til etablering af kontinuitet ved dambrug. De 50 mil. kr. der er afsat til opkøb af dambrug foreslås anvendt til opkøb af stemmeværker. 4. Vandløb med opland under 10 km 2 skal udgå af vandområdeplanerne I udkast til vandområdeplaner er medtaget type 1, 2 og 3 vandløb. Efter EU kommissionen er der kun krav om at medtage type 2 og 3 vandløb i vandområdeplanerne, og Danmark er således det eneste land, der har medtaget type 1 vandløb (vandløb med et opland under 10 km 2 ). Dette medfører at Danmark har medtaget langt flere vandløb end kravet efter Vandrammedirektivet, samt at naturligvis ikke er foretaget en interkalibrering for kvalitetselementerne i type 1 vandløb (eftersom ingen andre lande har fastsat kvalitetselementer for type 1 vandløb). At Danmark har medtaget langt flere vandløb end direktivet foreskriver, er en overimplementering, der medføre betydelige byrder i forhold til erhverv og samfund. Dansk Akvakultur finder, at der ikke skal medtages flere vandløbsstrækninger end EU kommissionen foreskriver, og at de såkaldte type 1 vandløb bør udgå af vandområdeplanerne i første omgang. Det skal hertil erindres, at type 1 vandløbene fortsat vil være beskyttet af den nationale lovgivning herunder vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, selv om de udtages af vandområdeplanerne. Såfremt type 1 vandløbene bibeholdes i vandområdeplanerne, bør det ske på baggrund at en politisk beslutning inkl. oplysning om hvilke omkostninger der er forbundet med at medtage type 1 vandløb herunder omkostninger til administration, opnåelse af mål, monitering samt udgift/tab for erhvervene. Her henvises desuden til Landbrug & Fødevares høringssvar kapitel 8. Type 1 vandløb skal udtages af vandområdeplanerne, og vandløbsindsatsen bør prioriteres til de vandløb, som Danmark er forpligtiget til at udpege efter vandrammedirektivet. Når der er opnået en acceptabel målopfyldelse i de vandløb, som Danmark er forpligtiget til at udpege, bør det revurderes om Danmark vil medtage flere vandløb i vandområdeplanerne. 5. Korrekt fastsættelse af vandløb med høj økologisk kvalitet I første generationsvandplaner blev der i Danmark kun anvendt et kvalitetselement nemlig DVFI. I anden generations vandområdeplaner er medtaget 3 andre vandløbskvalitetselementer, og kravet er at alle kvalitetselementer skal leve op til vandløbets kvalitetsstatus, såfremt der skal være målopfyldelse, det såkaldte one out all out princip. I første generationsvandplaner blev vandløbsstrækninger bl.a. klassificeret efter DVFI, således at mange strækninger blev klassificeret med høj økologisk status såfremt DVFI var 6 eller 7. Da der nu er medtaget en række andre kvalitetselementer kan det medføre at strækningerne nu ikke kan overholde den høje målsætning, ikke fordi der er sket forringelser i vandløbet men fordi der er medtaget flere kvalitetsselementer samt one out all out princippet.
Derfor bør målfastsættelsen revurderes, så der kun medtages vandløb i klassen høj økologisk tilstand, såfremt alle kvalitetselementer kan overholde kravet til høj økologisk tilstand. De økologiske klasser skal revurderes, så der kun medtages vandløb i tilstandsklassen høj økologisk tilstand, såfremt alle kvalitetselementer lever op til kravet i klassen høj økologisk tilstand. 6. Vandindvinding Vandindvindingsreglerne for indvinding af overfladevand til dambrug er i de seneste år skærpet, således at der bl.a. altid skal være mindst ½ Qmm af vandføringen i vandløbet omkring et dambrug, samt at vandindvindingen ikke må medføre væsentlig negativ påvirkning på vandløbet eller habitatområder. På trods af dette ses på side 76 under akvakultur i udkast til vandområdeplan for Jylland og Fyn ved dambrug med vandindtag fra vandløb kan indvinding af overfladevand udgøre et problem, idet der kan opstå vandløbsstrækninger med meget lidt vand. Dette er forkert og misvisende og skal fjernes. Vendingen om at der kan opstå vandløbsstrækninger ved dambrug med meget lidt vand skal fjernes eller modificeres til strækninger med en reduceret vandføring. 7. Kritik af ensidigt fokus på kvælstof som primære middel til bedre vandmiljø Dansk Akvakultur er uenig i det ensidige fokus på reduktion af kvælstof, som det vigtigste virkemiddel til sikring af god økologisk tilstand. Foreningen mener, at det faglige grundlag er utilstrækkeligt, og henviser til diverse faglige udredninger om problemstillingen. Derudover påpeges at ålegræs som kvalitetselement ikke kun er afhængig af kvælstof med ligeledes af en lang række andre faktorer f.eks. salinitet, temperatur og forstyrrelse, hvilket betyder at det er ukorrekt at anvende ålegræs som generel indikator for alle vandområder. Dansk Akvakultur er enig i Landbrug & Fødevarers synspunkter angående dette, jf. deres høringssvar kapitel 7. 8. Yderligere opdeling i kystvande Ifølge udkast til vandområdeplan f.eks. for Jylland og Fyn s. 13 er definitionen for kystvande ikke i overensstemmelse med vandrammedirektivet: Kystvande I Danmark er kystvandene ud til 1 sømil fra kysten inddelt i to hovedkategorier: åbentvandstyper og fjordtyper. For åbentvandstyperne er typologien bestemt af saltholdighed, tidevandsforskel og bølgeeksponering. Fjordene er overordnet inddelt efter saltholdighed og derefter yderligere inddelt efter
lagdelings- og afstrømningsforhold. Hertil kommer sluseregulerede fjorde, der er en særskilt type. Den økologiske tilstand gælder for vandområde indenfor 1-sømilgrænsen, mens kravene til kemisk tilstand både gælder for disse områder samt for vandområder beliggende mellem 1- og 12- sømilegrænsen. Efter Vandrammedirektivet (artikel 2 punkt 7) er definitionen på kystvand: overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse. Vandrammedirektivets definition af kystvande medfører, at store dele af de åbne danske havområder er medtaget i vandrammedirektivets områder, fordi territorialgrænsen strækker sig fra pynt til pynt og uden om de fleste øer. Dvs. at de vandområder, der skal medtages ikke kun er ud til 1 SM fra kysten, men 1 SM fra basislinjen. Basislinjen samt 1 SM fremgår af bilag 2. Det fremgår f.eks. heraf, at hele området fra Sjællands Odde, uden om Hesselø og til Gilleleje havn, er medtaget i vandområdeplanerne. Jf. vandområdeplanerne er kystvande ud til 1 SM fra kysten opdelt i to kategorier hhv. åbentvandstyper og fjordtyper. Dansk Akvakultur foreslår, at områder uden for 1 SM grænsen fra kysten og til 1 SM fra basislinjen (evt. suppleret med et fortyndingspotentiale over 4.000 se bilag 2) medtages som en selvstændig kategori under kystvande (fx havtyper) i vandområdeplanerne, hvor der efter en konkret vurdering uden krav om næringsstofopsamling kan etableres nye havbrug. Dette vil stemme med hensigten i vandrammedirektivet. Jf. præamplen (forordet) til vandrammedirektivet p. 17 er formålet med vandrammedirektivet mht. kystvande at sikre de kystnære og fra oplandet påvirkede områder i vandrammedirektivet, frem for de mere åbne havområder med god dybde og god vandgennemstrømning. Vandrammedirektivet præampel p. 17: En effektiv og sammenhængende vandpolitik skal tage hensyn til, at vandøkosystemer, der er beliggende nær kysten og i flodmundinger eller i havbugter eller relativt lukkede havområder, er sårbare, da deres balance er stærkt påvirket af kvaliteten af det indland, der løber ud i dem. Kystområder uden for 1 SM fra kysten og til 1 SM fra basislinjen bør medtages som selvstændige vandområder med mulighed for etablering af havbrug uden yderligere næringsstofreduktion. 9. Samfundsøkonomi Akvakultur er en af de mest effektive produktionsformer af animalsk protein, m.h.t. foderudnyttelse og udledning af kvælstof og fosfor. Over halvdelen af de fisk, der anvendes til konsum på verdensplan, stammer fra akvakultur. Samtidigt er bestandene af vilde fisk under stort pres fra konventionelt fiskeri. Efterspørgslen efter fisk vokser. Dette skyldes dels den stigende befolkning i verden, dels den voksende erkendelse af de sundhedsmæssige fordele ved fisk. Akvakultur er derfor den mest bæredygtige måde at imødekomme den øgede efterspørgsel efter fisk.
EU har igangsat en række initiativer, der skal styrke akvakultur-produktionen i fællesskabet. I foråret 2013 udsendte EU en række strategiske retningslinjer. Det anføres her, at kun 10 % af EU-landenes forbrug af fisk er opdrættet, mens 25 % er fanget inden for EU. Resten må importeres, og kløften er voksende. I 2005 opnåedes i Danmark politisk enighed om publikationen En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur. Der blev her lagt op til en tredobling af produktionsværdien, men med en 40 % reduktion af miljøbelastningen pr. produceret enhed. Det vil sige netto en øget udledning af næringssalte Der blev sidenhen nedsat et akvakulturudvalg, der i maj 2010 udsendte en række anbefalinger. I indledningen anføres: Udvalget vurderer, at akvakulturen herigennem kan få de nødvendige rammebetingelser for at kunne udvikle sig, og at det sikres, at denne udvikling sker i respekt for de miljømål, der fremgår af vandrammedirektivet og de nationale vand- og naturplaner, herunder kravet om ikke-forringelse af miljøets tilstand, og således at producenterne har et incitament til at forfølge disse mål. Regeringen udsendte i januar 2015 en akvakulturstrategi med følgende overskrift Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020. I strategien er anført, at der frem til 2020 ønskes en vækst på 25 % i de producerede mængder. Det skulle kunne ske med et fald på 20 % i N-udledningen pr. produceret enhed. Samtidig arbejdes på, at den danske eksport af foder, foderingredienser og teknologi fra akvakultursektoren er tredoblet i 2020. Som anført i Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 er akvakultursektoren oftest placeret i det såkaldte Udkantsdanmark. Beskæftigelsen her er vigende, ligesom befolkningstallet falder, mens gennemsnitsalderen stiger. Dansk Akvakultur har derfor med interesse bemærket, at der er plads til en øget udledning af ca. 1200 tons kvælstof. (750 tons for vandområdedistrikt Sjælland, 380 tons for Jylland-Fyn og 60 tons for Bornholm. Det øgede råderum for kvælstof kunne under henvisning til både EU s og den nationale strategi for akvakultur samt muligheder i bl.a. Udkantsdanmark anvendes til akvakulturvirksomheder. 10. Udkast til miljømålsbekendtgørelse og bekendtgørelse om indsatsprogrammer Fravigelse af miljømål m.m. Mulighederne for fravigelse af miljømål og indsatsprogrammer er beskrevet mere restriktivt end anført i miljømålsloven og vandrammedirektivet. Fravigelserne bør anføres på samme måde som angivet i vandrammedirektivet. Desuden skal det fremgå af bekendtgørelserne at miljømål skal kunne ændres efter en konkret vurdering såfremt de er fastsat forkert eller uhensigtsmæssigt. Bekendtgørelserne skal ikke være mere restriktive end foreskrevet i miljømålsloven og vandrammedirektivet.
Klageadgangen Dansk Akvakultur finder det kritisabelt, at afgørelser efter de to bekendtgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der kan være tale om afgørelser af ret vidtrækkende karakter for den enkelte, hvorfor afskæringen af klageadgang er uforståelig. Klageadgangen i miljømålsloven er tidligere blevet afskåret, hvilket kan få groteske resultater, hvilket nedenstående aktuelle eksempel viser: Natur- og Miljøklagenævnet afviste d. 11. juni 2015 klager fra hhv. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug over dele af 1. generationsvandplanerne. Baggrunden var, at miljømålsloven ved lov nr. 553 af 1. juni 2011 ændredes, således at der som hovedregel kun kunne klages over forhold vedr. vandplanernes tilvejebringelse. I det store lovforslag (Grøn Vækst) var flg. lille ændring i miljømålsloven indsat: I 53, stk. 1, nr. 1 og 3 udgår fastsættelse af mål og indsatsprogram Begrundelsen var ønsket om hurtigere behandling. Udsnit af lovbemærkningerne: Forslaget er en udmøntning af Grøn Vækst-aftalens punkt om tilpasning af adgangen til at klage over vand- og Natura 2000-planerne for at sikre en hurtigere behandling af disse. Det indebærer, at der for så vidt angår de statslige vandområdeplaner og Natura 2000-planer kun kan klages over spørgsmål vedr. tilvejebringelse af planerne, altså om procedurereglerne i forbindelse med planernes tilvejebringelse er overholdt. De to nylige afgørelser fra nævnet viser, at der var tale om en meget uheldig ændring, da en række begrundede indvendinger, således kunne afvises med henvisning til nævnets kompetence i sagen. Efter Dansk Akvakulturs opfattelse er det væsentligt, at der vil være klageadgang som oprindelig fastsat i miljømålsloven, når 2. generations vandområdeplanerne vedtages ultimo 2015. Dansk Akvakultur opfordrer til, at den kommende miljøminister vil tage initiativ til, at klageadgangen i miljømålsloven m.v. fastsættes som i den oprindelige lov. Desuden bør der ikke være afskæring af klageadgang i de to bekendtgørelser om hhv. miljømål og indsatsprogrammer. 11. Formen af høringen Bilagene til de to bekendtgørelser. Der er tale om meget store mængder materiale, som det er meget vanskeligt at håndtere for de fleste. Udkastet til bekendtgørelse om miljømål har i bilag 1 en oversigt over miljømål for vandområdedistrikt Jylland-Fyn. Bilaget fylder 912 sider! De store mængder data i bekendtgørelserne samt detaljeringsgraden i arealinfo gør det uoverskueligt for den enkelte lodsejer at gennemskue hvilke miljømål og indsatser der er gældende på ejendomsniveau. Dette finder vi problematisk idet den enkelte lodsejer ikke har mulighed for at klage over indsats eller indsats i forhold til vedkommendes ejendom. Høringsportalen De to bekendtgørelser er ikke optaget på høringsportalen, hvilket alt andet lige medfører at en mindre kreds får mulighed for at kommentere udkastene. Det er efter Dansk Akvakulturs opfattelse kritisabelt. Foreningen er klar over, at der ikke er ubetinget krav om optagelse på høringsportalen, da bekendtgørelserne ikke er udsendt i ekstern høring.
Det generelle vs. det specifikke Der er som bekendt fire vandområdedistrikter i Danmark. Der er nødvendigt for mange bl.a. diverse organisationer at gennemlæse mere end et udkast. Det vil derfor være en fordel, hvis alle generelle forhold var beskrevet i et dokument, således at de enkelte planer kun indeholdt specifikt stof vedrørende vandområdedistriktet. Efter Dansk Akvakulturs opfattelse kunne det føre til mindst - en halvering af omfanget af den enkelte vandområdeplan. Det samme gør sig gældende med de fire udkast til miljøvurderinger. Det virker desuden ekstra grelt, at de enkelte udkast indeholder et såkaldt Ikke-teknisk resumé, der kun beskriver generelle forhold og intet om det enkelte vandområde udover at vandområdet er nævnt én gang i resuméet! Dansk Akvakultur opfordrer Miljøministeriet til at benytter ovenstående forslag ved den endelige udgave af vandområdeplanerne, samt ved de følgende generationer af vandområdeplanerne mm. Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Brian Thomsen
Bilag 1: De tilladte udledninger fra havbrug Havbrug Tilladelse 2015 Årø Havbrug 36,5 Børup Sande Havbrug 7,2 Flækøjet Havbrug 6,5 Nordby Bugt Havbrug 13,0 Havbruget Hunshage 9,0 Alrøsund Havbrug Hjarnø Havbrug 10,4 As Vig Havbrug 6,5 Borre I Havbrug 6,9 Borre II Havbrug 6,9 Asnæs Fiskeopdræt 14 Bisserup Havbrug 8 Musholm Lax A/S Øst 25 Musholm Lax A/S Vest 100 Kongsnæs Havbrug 15,9 Grønsund Havbrug 30,86 Skalø Havbrug 21,96 Rågø Havbrug 19,21 Fejø Havbrug 10,97 Onsevig Havbrug 16,47 Agersø Havbrug 8 Bornholm / Offshore (2015) 11 I alt 384,2
Bilag 2: Kort fra Vandområdeplanernes 1 SM grænse og grænse fra kemisk tilstand. Nummerering tidligere forslag til placering af akvakulturanlæg. Kort over fortynding i danske farvande.