Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Kernehuset -drager 1.2:20.3 28.4 2017 1.3: Jette og Bente og 12 børn 1.4: Dyr og Planter 1.5: 5-6årige 2.1: Vi vil gerne give børnene kendskab til natur og dyreliv i nærmiljøet. Hvad finder der at natur i vores nærmiljø? Hvilke dyr kan vi møde? Hvordan behandler vi natur og dyr 2.2: Sociale kompetencer: med udgangspunkt i vores kortlægningsresultater, under internaliseret adfærd, vil vi have fokus på børnenes prosociale adfærd og hvordan vi kan fremme denne. At vi ser hinanden og hinandens signaler (empati) At vi kan handle på det vi ser, hjælpe hinanden (prosocial adfærd) 2.3: At alle børn bliver set, hørt og forstået og er en del af fællesskabet 3.1: Vi har valgt at bruge DraMuFoDi som metode. Det betyder at vi vil arbejde med temaet gennem Drama, Musik, Formning og Digtning. 3.2: Natur og naturfænomener. Vi har tema om dyr og planter. Vi vil gerne give børnene kendskab til dyre- og planteliv. Sociale kompetencer: Vi er 12 børn fra 5,3-6,3 år. Vi vil have fokus på samarbejde og fælles opmærksomhed. Derudover vil vi arbejde med delområde Side 1 af 5
Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. selvhævdelse i vores kompetencemodul: social kompetence (læringsledelse) 4.1: Natur og naturfænomener: Vi kan have en tendens til at være rutinepræget i brugen af vores uderum (kontekstperspektiv) De voksne mangler viden om naturen og dyrelivet (kontekstperspektiv) 4.2: Sociale kompetencer Flere børn har svært ved at udsætte egne behov og giver højlydt/kropsligt udtryk herfor Dette kan hindre de andre børn i at være selvhævdende på en konstruktiv måde. Og hvor man samtidig er tro mod sig selv og er opmærksom på egen deltagelse i fællesskabet (aktørperspektivet) 5.1: 5.2: Fælles brainstorm på viden om/kendskab til fuglene omkring os. Hvor, hvordan de levede Børnene valgte selv hvilken fugl de ville bygge hus til og tilpassede huset herefter(hulstørrelse) og hvor det skulle hænge udfra en vurdering fra barnet om hvor fuglen kunne tænke sig at bo. I dramaforløbet valgte børnene hvad de ville være(fugleforældre eller æg) Side 2 af 5
De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. Bygning af 12 fuglehuse helt fra bunden, malede dem og hængte dem op. Tegne og herefter konstruere en Musvitrede med 12 æg (samarbejdsopgave), små græs og mosreder Arbejdet meget med ipad ift visuelle og faktaoplysninger. + en video optaget på legepladen om en musvit der henter redemateriale fra en klapvogn. Børnene deltes i 2 6-børnsgrupper, for at give plads til den enkelte og samspillet Fælles dramaforløb som blev improviseret undervejs med indput fra børn og voksne: redebygning, samle fødeemner, lave æg i barnekropsstørrelse, spille hele forløbet igennem fra æg til flyvefærdig unge Super og gode, relevante og konkrete aktiviteter. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ 6.1: 6.2: sammen med børnene har forældrene fået en weekendhjemmeopgave at søge viden om Musvittens liv m.m. Yes super godt. Børnene opfordres til at vise forældrene deres fuglekasser da vi lavede dem, og hvor fuglekasserne hænger, vise dem den lille rede inde og den store rede ude. visuelt ift fuglekasserne hvordan de skulle se ud(opmåling mm. Også vist processerne undervejs. Ok og i forhold til jeres mål handler det også om at italesætte overfor børnene når de udviser samarbejde, fælles opmærksomhed. 7.1: Delte gruppen i 2, både til aktiviteten og den efterfølgende frokost. Side 3 af 5
metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Løbende justering ift de enkelte børns behov for deltagelse/pause. Eks justeret i aktiviteten eller deltagelsesniveauet OK. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Det ved vi om Social kompetence: Kari Lamer Ok 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 9.1: 9.2: OK 9.3: at de ved mere om fuglene omkring os, at de giver udtryk for det sprogligt, kropsligt, kreativt at de viser hensyn til hinanden. at de lytter til hinanden. At de samarbejder i processerne. At de giver hinanden og sig selv plads. de 2 voksne i gruppen, og dette sker løbende billeddokumentation, og se produktionen af fuglehusene. OK. Går ud fra at det også er billeddokumentation af samarbejde og fælles opmærksomhed 9.4: børnene laver en musvitbog i hver gruppe, der indeholder alt vi ved om musvitten og dens levevis. Tegnet og fortalt af børnene. + foto Side 4 af 5
10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 10.1: Der er sket stor udvikling både i de enkelte børns viden om musvitten(fugle), men også deres nysgerrighed på at vide mere og de har fået en forståelse for hvordan man lærer at lære 10.2: Via intra, hvor også de fælles bøger bliver oploadet. 10.3: Dramufodi som jo var metoden betød at også de voksne kunne improvisere i processen og skulle træde nye veje sammen med børnene, hvor fantasi og fakta gik op i en højere enhed. Denne metode giver i høj grad plads til at børne er medskabere af processen. Rigtig godt. Side 5 af 5