Kære Lilleskolefolk og gæster. Først en serviceoplysning: Formen i denne beretning er hugget fra musikkens verden, en sonateform, det vil sige først er der et hoved- og bi-tema, dernæst følger en række af variationer også kaldet gennemføringsdelen - og til slut vender vi tilbage til temaet. Med andre ord bliver det sikkert lidt langtrukkent og uforståeligt midtvejs, men så kan I jo bladre i den skriftlige beretning. Indledning Så igen kære lilleskolefolk og gæster Det har været et usædvanligt og begivenhedsrigt år, både i foreningen og ude på lilleskolerne. Vi har næsten glemt, hvordan det var for et år siden. Under sidste års repræsentantskabsmøde var der nemlig tomt ude på lilleskolerne, hvor lærerne var lockoutede, og de fleste børn var hjemme hos deres forældre. Både lærere og børn er heldigvis vendt tilbage til skolerne for længe siden, og for fuld styrke. Dog kan man ind imellem, som skoleleder, da godt længes tilbage; en skole uden børn, lærere og forældre er da meget nemmere at styre, man får virkelig nogle vigtige ting fra hånden. Men det er alligevel, som om noget er forandret eller rettere er blevet tydeliggjort i debatten om den danske skoleverden og måske også ude på lilleskolerne? En skoledebat der vel aldrig før har været så omfattende og markeret, som under konflikten, lovindgrebet og optakten til den store folkeskolereform. En tendens der har ulmet længe, men som i årets polemik brød ud i lys lue, og tydeligt har vist en polarisering af danskernes syn på, hvad grundskolens formål og kvalitet er. Der er mange polariseringer, men jeg vil hæfte mig ved den, der firkantet sagt, på den ene side hævder, at Grundskolens hovedformål er dannelse i bredeste forstand og på den anden side, at Grundskolens hovedformål er at uddanne fremtidens arbejdsstyrke. Den sidste kender I sikkert fra tankerne om, at Danmark fra at være en velfærdsstat, skal blive en konkurrencestat. En opfattelse som blandt andet vores finansminister har givet udtryk for. Men den følelsesfulde debat om grundskolen, der selvfølgelig bliver ved at være aktuel så længe folkeskolereformen rulles ud, viser også at politikernes, forældrenes og lærernes gensidige tillid til hinanden ganske vist primært i folkeskolen - er stærkt tyndslidt. Der er et forholdsvist bredt politisk forlig bag folkeskolereformen, men det synes at den mangler folkelig opbakning. Når tilliden forsvinder, rykker de gensidige krav om kontrol og garantier ind. Det kan vi mærke ude i kommunerne, og den der tilfældigvis ligger rundt om min parcel er en af dem, hvor tilliden er lav og hvor samtalen for længst er gået i stå. Hvis Ebbe Reich havde levet han er vel stadig en af de forfattere, der bedst har kunnet sætte ord på begrebet folkelighed så ville han sikkert allerede have skrevet et essay med titlen: Da Danskerne mistede deres fælles skolesyn. Og ja det med Folkeskolen kommer os ved ude på lilleskolerne, selvom det jo overvejende går meget godt i hver vores lilleskole. For selvom reformerne er centreret om folkeskolen vil de også kunne mærkes på lilleskolerne og de andre frie grundskoler. Lige nu mærker vi udfordringerne i form af de nye arbejdstidsregler og planlægningen af næste skoleår. Efter sommerferien mærkes de sandsynligvis som øget elevtilgang og lærerflugt fra folkeskolen, og måske i løbet af de næste par år gradvist som et større pres fra politikere - og måske forventninger fra nye forældre om, at efterligne de mange tiltag i den nye folkeskole. Dette være sig fagligt løft, varieret og længere skoledag eller den nye lærer- og ledelsesrolle, der uvægerligt er på vej i Folkeskolen. 1
Derfor har alle vi skolefolk i dette rum bestyrelsesmedlemmer, skoleledere, foreningsmennesker med flere en stor fælles opgave og udfordring i de kommende år. Hvordan kan vi bidrage til at fastholde og udbygge tilliden til, engagementet for og motivationen i vores skoler og hos vores medlemmer uanset om vi taler om forældre, ledere, lærere, medlemsskoler, fagforeningsmedlemmer eller seminariestuderende? Tør vi udnytte vores frihedsgrader og gå en anden vej, eller rettere andre veje, end Folkeskolen? Tør vi udvikle vores egenart og diversitet i skoleformerne? Tør vi virkelig bruge den skole- og undervisningsfrihed, der stadig er givet os qua Grundlovens 76? Egentlig burde dette være nok som beretning, men hvis jeg stoppede nu, ville der blive et hul i programmet og I skulle synge 25 sange fra Højskolesangbogen, som I alligevel ikke rigtig kender, men: så let slipper I alligevel ikke J Nu ved I dybest set, hvad jeg vil sige, så her kommer variationerne over temaet: Variation 1: Lilleskolernes arv og forpligtigelse Lilleskolerne er oprindelig protestskoler, fuldstændig ligesom de nye skoler, der hver dag opstår ude i landet på resterne af den lukkede landsbyskole, eller fuldstændig ligesom de første Grundtvig- Koldske friskoler i 1800-tallet, ligesom de Kristne Friskoler og mange andre. At lave skole kræver et skolesyn, og et alternativt skolesyn er uvægerligt en kritik, en protest, en utopi eller en drøm om, at noget i fremtidens samfund og noget i nutidens børneliv kan være anderledes. Jeg ved ikke, om I ved, hvor Lilleskolerne har deres udspring? Selvom lilleskolebevægelsen og lilleskoletankerne er ved at være halvgamle tæt på 70 år er lilleskolernes børne-, skole- eller læringssyn igen blevet aktuelt som aldrig før. For 10 år siden - det var dengang, at Danmark kunne købe hele verden, og vi overbelånte vores huse talte de herskende stemmer i skoledebatten for innovation, kreativitet og dannelse, og vi var nogle lilleskolefolk, der tænkte, med tidligere LO-formand Thomas Nielsens ord,: Vi har sejret ad helvede til og De har overtaget vores ord og ideer. Men på kun 10 år er tidsånden vendt, og nu er der hårdt brug for lilleskolerne som kontrapunkt, modstemme og alternativ. Det kan måske være nyttig at se lilleskolerne i et historisk perspektiv. Det er tankevækkende, at begrebet barndommens århundrede stammer fra Ellen Keys bog fra år 1900 det var barndommens barndom. Det er vel lige så tankevækkende, at den dehumanisering, verden oplevede under 1. og 2. verdenskrig, satte skub i pædagogiske tanker, bevægelser og modstrømninger i hele verden om, hvordan børnehave, skole og opdragelse kunne frembringe både en ny og bedre verdensorden og frie og selvstændige mennesker. Børn skulle ikke disciplineres og institutionaliseres. Med andre ord skulle de ikke lære at gå i takt i hverken den ene eller anden betydning. I 1930 erne og 40 erne var der grøde i kultur, pædagogik, musik opdragelse, krop og skole. I Danmark centreredes det omkring, men ikke kun, den danske kultur radikalisme. Ud af dette bredte forestillingen om barndommen som et selvstændigt, essentielt og værdifuldt livsafsnit, der skulle dyrkes og stimuleres. Børn som selvstændige individer blev noget værdifuldt, og især børns kunst, musik, leg og fantasi fik en særlig plads som udtryk for dette. Kan I genkende det? Der går en lige linje fra 30 ernes optagethed af den frie krop og jazzmusik, til rytmik på lilleskolerne og Lilleskolernes Musik- og teaterfestival, som I kender i dag. Senere udvikledes forståelsen af børnenes socialisering - samspil med og afhængighed af andre - sig, og ikke mindst sammenhængen mellem familiens og skolens opdragelse, blev vigtig. Den første 2
lilleskole, Den Lille skole på Gammelmosevej, havde som et af sine få erklærede formål at fortsætte den opdragelse, der skete i hjemmet! Så forældrenes medleven i lilleskolen har været med fra starten. Lilleskolerne har altid undersøgt og praktiseret forholdet mellem barnet som individ og som del af et forpligtende fællesskab altid både og. De pædagogiske tanker og praksis omkring samspillet mellem fælleskab og individ, er blevet revitaliseret igennem flere årtier i Lilleskolerne. Opskriften er ikke fundet, men det er vel heller ikke meningen? Lilleskoletankens opståen og historie er tæt knyttet til dette, dengang nye, barndomsbegreb. Det er derfor, at Lilleskolernes skolen er for børn ikke kun er et smart PR-slogan, men en påmindelse om, hvorfor vi er her. Tænk på Pippi og Palle, hvis far for øvrigt også var far til den første lilleskole, på mange måder var de første lilleskolebørn. Det er radikalt at sige, at skolen er for børn. Men hvis vi skal tage det alvorligt, at børn er selvstændige individer med ret til deres eget liv både i og efter skolen så må skolens undervisning og pædagogik tage udgangspunkt i dette, og ikke kun være rigid, fastlåst, målsættende, testbar og effektiv. Lilleskolernes radikale budskab er stadig, at legen, nysgerrigheden, forsøget, eksperimentet, kreativiteten, innovationen, fejltagelsen og utopien er vigtige og essentielle læringselementer, både i forhold til børnenes liv og dannelse, men også i forhold til vores forestillinger og ønsker til det fremtidige samfund de skal leve i. Det er denne historiske arv, der binder os sammen, det er det, der giver os kant, det er de temaer, der fortolkes forskelligt og foranderligt gennem tiden på vores medlemsskoler. Variation 2: Kunstig Dumhed den store fjende Som jeg har sagt de andre år: Vores PR-rådgivere i Lilleskolerne opfordrer os til at skaffe os nogle fjendebilleder det gør det vist lettere at kommunikere vores budskab. Det er paradoksalt, hvis vi samtidig skal opbygge tillid, men lad os prøve. Hverken enkelte politikere, partier, folkeskolen, fagforeningerne, forældrene, lærerne, erhvervslivet eller andre skoleformer er fjender. Ej heller folkeskolereformen eller den økonomiske krise. Det er desværre værre og sværere at forklare. Det er en måde at tænke, argumentere og handle på, der breder sig i hele samfundet: Jeg citerer vores skriftlige beretning: En kold vind blæser gennem det danske skolesystem i disse år. En kold humanteknokratisk vind, der sætter systemer, output, effektivitet, konkurrenceevne, erhvervskompetencer og økonomiske rationaler over børneliv og skoleliv. Jeg kunne også citere filosoffen Finn Janning, der forleden skrev i Information: Vores læringssamfund er forvandlet til et præstationssamfund, hvis eneste styrke er, at det er nemmere for politikerne at kontrollere, hvem der er taber, og hvem der er vinder. Jeg er så optaget af denne tænkemåde, så jeg har givet den sit eget navn: Kunstig Dumhed (KD). Som I ved er definitionen på Kunstig Intelligens, når succeskriteriet for et computerprogram er at imitere almindelige menneskelige tanker og handlinger. Kunstig Dumhed er så det modsatte: når succeskriteriet for menneskelige tanker og handlinger er at kunne imitere et almindeligt computerprogram! For eksempel et regneark. 3
KD er derfor sikkert almindeligt i miljøer, hvor man arbejder med økonomiske rationaler og simuleringer. Sandsynligvis findes den udbredt i ministerier og kommunale forvaltninger. At bruge økonomiske modeller og regneark er ikke i sig selv udtryk for KD, men at tro på, at de kan bruges til at detailstyre eller beskrive virkeligheden på en dækkende måde er KD. Desværre smitter Kunstig Dumhed også politikkerne og hele styringsfilosofien i det offentlige. I flere kommuner, jeg bor selv i en af dem, er det allerede vidt udbredt i form af implementeringen af den nye foleskolelov. Diverse tænketanke må ikke forveksles med KD her er blot tale om overfladisk og ugennemarbejdet viden. Det er særligt rystende, at mange forskere og såkaldte specialister også er smittet af fænomenet. Produktivitetskommissionen er gennemsyret af KD. Tænk blot på Professor Egelund og de andre automatpiloters forudsigelige betragtninger omkring stort set alle forhold i skoleverden. Måske er idealet at kunne styre skolen fra et virtuelt cockpit med rigtig mange knapper og parametre? Kunstig Dumhed reducerer mennesker til midler og reducerer skolens formål til at skabe kompetent arbejdskraft i den fremtidige konkurrencestat. Men skolens formål herunder undervisning, skoleliv, børneliv, dannelse er alt for kompleks en størrelse til at kunne styres og beskrives i økonomiske nyttetermer. Derfor er jeres kamp for skolefrihed på jeres enkelte skole også en fælles politisk kamp mod ensidige økonomisk centraliserings- og styringsregimer. En kamp som de frie grundskoler og folkeskolen har til fælles. Variation 3: Økonomi og tilskud På lilleskolerne er man udmærket klar over, at økonomistyring ikke er den eneste parameter for en god skole, men i disse år er det svært at få pædagogik og penge til at gå op i en højere enhed. Desværre er det ikke lykkedes at vende den 4-årige nedtur i koblingsprocenten, og pt. er den endt på 71%. En reel nedgang på over 2.300 kr. pr. elev. Nu er smertegrænsen nået, og på mange skoler er det svært at få budgetterne til at hænge sammen, ikke mindst fordi skolepengene løbende har været sat op, og loftet for forældrenes formåen mange steder er nået. Derfor risikerer regeringens spare-øvelse på de frie grundskoler at medføre endnu en social skævvridning, hvis yderlige skolepengestigninger ender med at sortere nogle forældre fra. Det har vi i Lilleskolernes bestyrelse, sammen med de andre skoleforeninger, forgæves gjort politikerne opmærksomme på ved flere lejligheder. I det hele taget står regeringens besparelser på grundskoleområdet i dyb modsætning til ønsket om at forbedre folkeskolen, og ikke mindst løfte den sociale opgave, at få alle med. Derfor er vi i Lilleskolerne pessimistiske i forhold til, om den samlede grundskole rent faktisk kan leve op til regeringens målsætning. Mange skoler har svært ved at vokse, selvom der er ventelister. Det kan skyldes manglende udvidelsesmuligheder, eller manglende muligheder for at finansiere nybyggeri. En problemstilling der især findes på mange af de nye skoleprojekter. Andre skoler har på grund af demografi og lavere børnetal svært ved at holde på eleverne. Alt i alt har mange skoler det svært økonomisk, og ikke mindst skolelederne og bestyrelserne er pressede i deres arbejde med skolernes økonomi. 4
Variation 4: Specialundervisning lighed og solidaritet Det nye specialundervisningssystem efter den nuværende overgangsordning er endnu ikke faldet på plads, blandt andet på grund af forsinkelser i ministeriet. Alene usikkerheden om det reelle tilskud pr. elev gør det svært for skolerne at planlægge næste år. Derfor arbejder vi i Lilleskolernes bestyrelse på, at det nye system har en højere grad af forudsigelighed og gennemskuelighed. Lilleskolerne deltager stadig i det ministerielle udvalg om dette. Sidste år opstod en uheldige situation, hvor der var langt flere ansøgninger, end der var forudset og afsnøret midler til. Derfor endte dækningen i første omgang på tæt ved 25%, hvilket selvfølgelig var uholdbart for de berørte skoler og elever. Derfor besluttede skoleforeningerne ekstraordinært at afsnøre yderlige penge, så dækningen kom op på 40% af det ansøgte. For at imødegå en lignende situation foreslog Lilleskolerne de andre skoleforeninger, ud fra de nylige forhandlinger om afsnøringen til specialundervisning for næste skoleår, at beløbet blev sat væsentligt op med 40 millioner kroner, således, at der kan opnås en tilsvarende dækning, hvis der er nogenlunde det samme antal skoler. Desværre kunne der kun opnås enighed om dette med Dansk Friskoleforening og De tyske mindretalsskoler. Det medførte den usædvanlige situation, at skoleforeningerne for første gang i mange år ikke har kunnet indstille en fælles afsnøring. Der er i stedet indstillet to forslag, et fra os og de nævnte to skoleforeninger, og et alternativt forslag med en mindre afsnøring fra Dansk Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler samt De Private Gymnasier. For Lilleskolerne understreger det blot de vanskeligheder, som skoleforeningerne har, når der skal fordeles penge mellem skolerne. Til gengæld mener vi, at en ordentlig dækning af specialundervisningsbehovet ikke blot er et spørgsmål om at tilgodese enkeltskoler, men også er vitalt for sektoren. Hvis ikke vi kan give skolerne nogle ordentlige betingelser for at løfte specialundervisningsopgaven, forsvinder en del af vores politiske legitimitet. Dybest set er specialundervisningsordningen et solidarisk projekt, der skal sikre, at elever uanset forskellige behov også kan gå i en fri grundskole. I Lilleskolerne vil vi i løbet af de næste par måneder bede om input og hjælp fra udvalgte skoler i forhold til det ministerielle udvalgsarbejde, vi deltager i. Hvad der så sker i forhold til afsnøringen næste år, er op til ministeriet. I de sidste års arbejde med inklusions- og specialundervisningstilskud er spørgsmålet om socioøkonomiske taxametre dukket op i bestyrelsens drøftelser. Socioøkonomiske taxametre betyder, at der i skolens tilskud reguleres for en række nærmere bestemte socioøkonomiske forhold hos elever og forældre. Tanken bag disse taxametre er, at skoler, der løfter en større social opgave qua elevsammensætningen, også skal have flere penge. Systemet kendes fra andre uddannelsesformer, for eksempel efterskolerne. Lilleskolernes bestyrelse har besluttet at gå ind i en undersøgende fase i forhold til området. For os i Lilleskolernes bestyrelse er det vigtigt, at de frie skolers berettigelse ikke kun begrundes i frihed, men også i lighed. De frie grundskoler må principielt og i praksis være tilgængelige for alle slags børn og forældre hvis vi ikke sætter disse idealer højt, ligger det snublende nært at begynde at tænke i, hvilke elever der kan betale sig og hvilke der giver underskud det er første skridt på vejen til kunstig dumhed! Variation 5: En samlet sektor Bortset fra vanskelighederne når vi skal fordele penge mellem skoler, oplever vi et godt og ordentligt samarbejde med de andre skoleforeninger. Der er stor vilje til at mødes i de forskellige fora vi har 5
oparbejdet, og da størstedelen af de skolepolitiske spørgsmål gælder de fælles interesser i sektoren, finder vi oftest på samlede løsninger og svar. Alligevel vil jeg pege på 3 forhold, hvor vi tilsammen mangler noget: - En stærkere samlet repræsentation og påvirkningsmulighed i forhold til politikerne på Christiansborg samt andre politiske spillere. Vi har ikke været dygtige nok til at påvirke dem, dette ses blandt andet i forhold til nedgangen i koblingsprocent. - En samlet kommunikationsplatform. Lilleskolerne har i flere år talt for, at skoleforeningerne skal oparbejde en fælles kommunikationsstrategi, og de første skridt er taget under den fælles betegnelse Frie Grundskoler. Frie Grundskoler har vist flaget, dels i form af Folkemødet på Bornholm, dels i form af vores fælles mediekampagne med Åben Skole. Men vi savner en klar kommunikationsprofil i medierne, et fælles pressekontor eller lignende. - Et samlet analyse- og dokumentationsarbejde, hvor foreningerne kan hente undersøgelser, statistikker og analyser til brug for ovenstående. I Lilleskolernes bestyrelse er det stadig vores mål, at de frie grundskoler kan blive til en samlet forening, der kan varetage ovennævnte, og tale med én stemme. Det er for os indlysende, at de knap 110.000 elevers interesser (eller 7 milliarder kroner for KD erne) som sektoren repræsenterer, bedst kan varetages af en samlet interesseorganisation. At de eksisterende foreninger med de forskellige skoleformer og foreningskulturer sagtens vil kunne trives ved siden af, er vi heller ikke i tvivl om. Variation 6: Sekretariatssamarbejdet Lilleskolerne har i mange år delt lokaler og faciliteter i Ny Kongensgade med Dansk Privatskoleforening og Foreningen af Private Gymnasier. Det har fungeret fint og tilfredsstillende og Lilleskolernes sekretariat har, som alle ved, været fremme på beatet. Vi har imidlertid kunnet mærke, at det blev sværere og sværere at få ressourcerne til at passe med forventningerne. Specialiseringen og differentieringen i rådgivningsopgaverne, både på sekretariatet og ude på de enkelte medlemsskoler, er vokset med årene. Dette ikke mindst fordi vi også er blevet flere skoler. At den politiske del af bestyrelsens arbejde også har kaldt på væsentlige ressourcer hos sekretariatet gjorde også sit til, at situationen blev uholdbar. Derfor besluttede bestyrelsen i sommeren 2013 at analysere og undersøge mulighederne for et sekretariatssamarbejde, og da Dansk Friskoleforening samtidig var ved at omlægge deres sekretariat, blandt andet ved at ansætte en ny sekretariatsleder, Søren Brinck, og flytte sekretariatet fra Fåborg til Middelfartegnen, var det logisk at afprøve den mulighed. Det har vist sig, at de to foreninger hurtigt har fundet hinanden i et åbent, fremadrettet og inspirerende samarbejde. Begge foreninger har kunnet se de gensidige fordele og udviklingsmuligheder i denne sammenlægning, der trådte i kraft her i det tidlige forår. For os i Lilleskolerne har det været vigtigt, at vi i Friskolerne har kunnet finde en samarbejdspartner, som vi ville kunne udvikle vores rådgivningsvirksomhed med. En rådgivning, der i høj grad retter sig mod meget forskellige mindre og mellemstore skoler, hvoraf mange har indrettet sig med deres helt særlige ledelsesforståelse. Lige nu er det praktiske samarbejde i fuld gang, men der vil sikkert løbende komme nogle mere principielle spørgsmål til afklaring, blandt andet om økonomi, i de to bestyrelser. Lilleskolerne og Friskolerne er stadig to politisk uafhængige foreninger, med hver deres bestyrelse og sekretariatsleder, men hvilke videre perspektiver sekretariatssamarbejdet vil medføre for de to foreninger må vi drøfte løbende i bestyrelsen og med jer. Personligt er jeg også lettet over, at vi i Lilleskolerne på denne måde også har mulighed for at fremtidssikre sekretariatsopgaven i Lilleskolerne, når vores sekretariatschef i løbet af de næste 10-15 år forventes at trappe ned J 6
Indtil da er vi så lidt flere til at holde ham i ørerne Variation 7: Nye arbejdstidsregler og nyt lærerliv? I disse dage har kunsten at tale forbi hinanden nået nye højder i skoleverden misforståelse er blevet en dyd sådan sagde jeg sidste år, hvor følelserne sad uden på tøjet hos lærere og ledere midt under den uventede lockout. Siden har vi i Lilleskolerne oplevet, hvordan den mentale tilvænning til de nye vilkår har taget rigtig lang tid, det er der meget fornuft i, men også at den er faldet i 4 hovedfaser: Den første var selve konflikten, der var præget af frustration, kampgejst, loyalitetsdilemmaer og uklarheder. En fase der gjorde mærkbart indtryk på lærerne rundt omkring i landet også på lilleskolerne. Ikke mindst følelsen af at miste anerkendelse og respekt fra omverdenen var mærkbar. Det var svært at være skoleforening her. Som en del af forhandlingssystemet var vi en meget lille og tavs brik i forhold til den eksterne konflikt, og vi kunne kun rådgive skolerne i forlængelse af de udmeldinger der kom fra Personalestyrelsen. Den næste fase var i efteråret, hvor Lilleskolerne iværksatte en række ledermøder, blandt andet i samarbejde med de Kristne Friskoler, hvor skolelederne fik mulighed for at sætte sig ind i det faktiske indhold og drøfte konsekvenserne. Den tredje fase var i det tidlige forår, hvor hovedparten af lilleskolerne var gået i gang med at oversætte de nye arbejdstidsregler til de enkelte skolers ønsker og virkelighed. Lilleskolerne havde et velbesøgt lederinternat, hvor en håndfuld skoler fremlagde deres overvejelser til stor inspiration for resten. Undervejs har vi haft indtryk af, at der ude på skolerne, både fra ledelse og fra lærerside, har været stor lydhørhed og fælles vilje til at finde den model, der netop passer bedst lokalt. Nu er skolerne i gang med den fjerde fase her hvor den detaljerede planlægning af næste skoleår løber af stablen, og hvor aftaler, modeller eller rammer bliver konkrete. Det er vores indtryk, at nogle skoler har vanskeligheder i denne fase, og vi vil i løbet af kort tid etablere møder for skolerne gerne både ledere og TR så skolerne velforberedt kan gå på sommerferie. Det har ikke gjort det nemmere alle steder, at der har været udmeldinger fra FSL der har lagt op til meget stive fortolkninger af aftalebegrebet. Vi mener, at Lilleskolerne og FSL har en fælles opgave og interesse i at få skolerne til at lave så gode ordninger lokalt som muligt. Derfor vil vi invitere FSL til at deltage i en tænketank eller arbejdsgruppe sammen med folk fra skolerne, så vi sammen kan tale om, hvordan det gode lærerliv kan fremmes under de nye regler. Sammen med FSL har vi, som de andre skoleforeninger, en stor forpligtigelse til at kunne hjælpe skolerne med at motivere og engagere lærerne i det fremtidige arbejde. Det er vitalt for de frie grundskoler, at lærerne stadig er motiverede og engagerede. Sluttema I har som bestyrelser og ledere ude på lilleskolerne nogle intense måneder, og sikkert endda år, foran jer. Den danske grundskole står foran en gigantisk forandringsproces, der sikkert vil lykkedes mere eller mindre afhængigt af den enkelte kommunes dygtighed og økonomiske formåen. Det giver jer både nogle muligheder, men også forpligtigelser, til at definere jeres skole på ny at give den særpræg, at spille med eller mod folkeskolereformen eller lilleskolearven, eller noget helt tredje. 7
Det vil kræve meget af nogen af jer, ikke mindst af lederne, at fastholde engagement og motivation hos lærerne. Men samtidig er det stadig muligt at lave fri grundskole, og ikke mindst lilleskole, i Danmark, hvor I faktisk selv bestemmer det vigtigste, og ikke skal underlægge jer den herskende dumhed om den er naturlig eller kunstig. Og det er ikke bare muligt, det er også vigtigt og betydningsfuldt, at I gør det. For samfundet, for de ansatte og selvfølgelig for børnene og fremtiden. Som skoleforening ser vi det som vores vigtigste opgave at hjælpe jer, bestyrelser og ledere, med dette. Vi vil hjælpe jer med rådgivning, sparring, lederuddannelse, ledermøder og træf. Vi vil også hjælpe jer med at finde hinanden i netværk og i interessegrupper. Hvis jeg igen skal misbruge billedet fra Asterix: Vi i de frie grundskoler er stadig nogle ubesatte områder, der holder imperiet stangen sjældent har det været så nødvendigt at lave lilleskole. Det vil vi gerne høre jeres mening om. Coda Og så vil jeg endelig sige tak for samarbejdet til: De andre skoleforeninger: DP, DF, De Kristne, De private Gymnasier og De tyske mindretalsskoler Fagforeningerne: FSL og BUPL Fordelingssekretariatet Børne-og ungeministeriet Den frie lærerskole Ollerup Nationalt Videnscenter - og ikke mindst til folkene i det nye sekretariatssamarbejde med Søren Brinck i spidsen. Og selvfølgelig vores egne folk: På det gamle sekretariat: Jeanette, Charlotte og Bente Haugaard Peter Hele bestyrelsen specielt de afgående: Henrik tak for en stor indsats som næstformand Lis og Morten. Og sidst, men ikke mindst alle jer lilleskolefolk ude på skolerne Uden jer giver det ingen mening. Søren Erhard Hansen formand 8