Offentligt fremlagt til den 25. juni 2013 Lokalplan 1026 Put and take anlæg ved St. Salby Forslag 2013
Offentlighedsperioden Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den 30. april 2013 til den 25. juni 2013. Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter vedrørende lokalplanforslaget skal sendes til tmf@koege.dk eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge. Husk at angive din egen postadresse, hvis du bruger e-mail. Indsigelser skal være kommunen i hænde senest den 25. juni 2013. Lokalplanforslaget kan ses på kommunens biblioteker og udleveres i Borgerservice på Køge Rådhus og på Borup Bibliotek. Derudover kan du hente det elektronisk på Køge Kommunes hjemmeside på www.koege.dk/lokalplanforslag. Midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet og offentligt bekendtgjort må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller iøvrigt udnyttes på en måde der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Der gælder i henhold til planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse d.v.s. fra den 30. april 2013, og indtil forslaget er endeligt vedtaget i Byrådet og offentligt bekendtgjort, dog senest indtil den 30. april 2014 (1 år fra den offentlige bekendtgørelse på koege.dk). 2
Indhold Lokalplan 1026 Put and take anlæg ved St. Salby Redegørelse Lokalplanens formål og baggrund 5 Eksisterende forhold 5 Lokalplanens indhold 6 Lokalplanens forhold til overordnet planlægning 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning 8 Lokalplanens forhold til anden lovgivning 9 Køge Kommunes politikker og strategier 10 Miljøvurdering 10 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 11 2 Lokalplanområdet og zonestatus 11 3 Områdets anvendelse 11 4 Udstykning 12 5 Veje, stier og parkering 12 6 Bebyggelsens omfang og placering 12 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 12 8 Ubebyggede arealer 12 9 Skiltning og belysning 13 10 Tekniske anlæg 13 11 Forudsætninger for ibrugtagning 14 12 Lokalplanens retsvirkninger 14 Vedtagelsespåtegning 14 Kortbilag Kortbilag 1 Matrikelkort Kortbilag 2 Situationsplan Kortbilag 3 Situationsplan - planudsnit Kortbilag 4 Landskabsmodel og jorddeponering 3
Ll. Skensved Borup Ejby Lokalplan 1026 Ølby Køge Bjæverskov Hastrup Herfølge N 5 km Figur 1. og 2. Lokalplanens beliggenhed Ejendommen ligger på Lyngvej 38 Køge, mellem landsbyerne Ølby og Store Salby, syd for landsbyen Højelse Højelse STC Store Salby Lyngvej Lokalplan 1026 Ølby Vestmotorvejen
Redegørelse Lokalplan 1026 Put and take anlæg ved St. Salby Lokalplanens formål og baggrund Lokalplanen har til formål at muliggøre etableringen af et såkaldt Put and take anlæg samt Bed and breakfast. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse samt bebyggelses-, beplantnings- og parkeringsforhold, så det sikres, at der kan etableres et velfungerende Put and take anlæg samtidig med, at omgivelsernes karakter af åbent landbrugslandskab i vidt omfang bevares. Lokalplanen omfatter landejendommen Lyngvej 38, som ligger på strækningen mellem landsbyerne Ølby og St. Salby. Den nordlige del af ejendommen ligger på den øst-vest gående Salby Ås, som her hæver sig op til ca. 10 m over det omgivende terræn. Eksisterende forhold Ejendommen ligger i et åbent landbrugslandskab og med udsigt til Højelse Kirke mod nord og til Køge by mod syd. Ejendommen omfatter et areal på ca. 19 ha og består af et stuehus og et antal nærliggende driftsbygninger. Stuehuset og overflødiggjorte driftsbygninger på ejendommen Lyngvej 38 foto nedenfor: bebyggelse omkring indre gårdrum foto ovenfor: bagside mod nord 5
Stuehuset ligger ud til Lyngvej og er en muret og pudset bygning med rødt tegltag med halvvalmede gavle og opskalket spærfod. Gårdens udlænger ligger som et fler-fløjet anlæg bag stuehuset. Driftsbygningerne er opført i pudset grå mur med svenskrød træbeklædte trempler og grå/sorte tagplader. Hertil kommer en enkelt stor ladebygning beklædt med metalplader. Ejendommen indeholder beskyttede vandhuller og et beskyttet vandløb, Møllehøj Bæk samt et beskyttet dige mod vest. Det eksisterende stuehus med driftsbygninger ved Lyngvej 38 ses nederst. Området indeholder vådområder, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, samt et ligeledes beskyttet vandløb Møllehøj Bæk. Langs områdets vestlige grænse er et eksisterende dige omfattet af beskyttelse efter Museumsloven. En privat drikkevandsboring ligger umiddelbart øst for bebyggelsen, nær Lyngvej dige omfattet af beskyttelse efter Museumsloven Illustrationen viser lokalplanområdet efter luftfoto fra 2011. Privat drikkevandsboring Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at etablere en sø til Put and take fiskeri på den nordlige del af ejendommen med tilhørende fiskekar til fiskeyngel, bålhytte til ophold for lystfiskerne. Søen anlægges landskabeligt på en åben mark som tilplantes i mindre arealer, som med tiden vil udgøre små lunde, der giver dybde i udsigten over det åbne landskab. På ejendommen ønskes indrettet bebyggelse til fritidsområdets gæster, såsom kiosk, cafeteria, toiletter o.l. samt Bed and breakfast. Faciliteterne indrettes i ejendommens eksisterende, overflødiggjorte driftsbygninger. Der etableres mulighed for parkeringsarealer til ca. 50 biler på ejendommen. Overskudsjorden fra udgravning til søen udlægges hovedsageligt på den sydlige matrikel. Lokalplanen sikrer, at dette sker på en sådan måde, at ejendommens og landskabets karakter af landbrugsejendom og fritidslandskab i vidt omfang bevares. Samtidigt respekteres områdets kultur- og naturinteresser, som bl.a. består af udsigten til Højelse Kirke, bevokset dige samt områdets beskyttede vådområder. Lokalplanen indeholder således bestemmelser om at - der kan etableres en Put and take sø uden forbindelse til beskyttede vådområder 6
- der kan etableres beplantninger med buske og træer, som karaktergivende for landskabet og udsigten kun påvirkes i mindre grad - et caféteria (maks. 300 m²),fiskekar til fiskeyngel, toilet og kiosk (maks. 50 m²), samt Bed and breakfast (maks. 700 m²) kan indrettes i eksisterende bebyggelse uden zonetilladelse - mulighederne for nybyggeri uden zonetilladelse begrænses til en bålhytte, der placeres nær Put and take søen som vist på kortbilag 2 - parkeringsanlægget til ca. 50 biler placeres nær den eksisterende bebyggelse, se kortbilag 2 - udendørs belysning og anlæg af befæstede arealer begrænses til arealer nær den eksisterende bebyggelse - skiltning begrænses til ét skilt ved ejendommens indkørsel og et henvisningsskilt til p-plads, se kortbilag 3. Til øvrig skiltning skal der ansøges særskilt. - levende hegn langs skel skal beplantes med egnstypiske arter. Lokalplanens forhold til overordnet planlægning Råstofplanlægning Region Sjælland har i forslag til Råstofplan 2012-2023 peget på Salby Ås (Ejby Ås) som et område, hvor der kan etableres råstofindvending. Råstofplanen er endeligt vedtaget den 13. december 2012. Den del af åsen, der ligger inden for lokalplanområdet, udpeges i råstofplanen som interesseområde for råstofindvending, dvs. at området i fremtiden kan udpeges som graveområde. Det må påregnes at råstofindvending i disse områder, udpeget i Råstofplan 2012-2023, vil få konsekvenser for trafikken på Lyngvej. En evt. ansøgning om fremtidig råstofindvending i disse områder vil forudsætte en nærmere planlægning herfor, herunder en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-vurdering). Det vurderes at denne nærmere planlægning vil tilvejebringe tilstrækkelig afklaring vedr. trafikforholdene på Lyngvej sådan, at den øgede trafik her ikke vil være til hinder for anvendelsen til fritidsformål, i overensstemmelse med lokalplanen. Illustrationen viser udpegede interesseområder for råstofindvending ved St. Salby, jf. Region Sjællands Råstofplan 2012-2023. Udgår som interesseområde Nyt interesseområde Interesseområde 7
Kommuneplan 2009-2021 Det fremgår af kommuneplanen, at lokalplanområdet ligger i Friluftszone 2. Det betyder, at her kan der planlægges for friluftsanlæg, når disse begrænses med hensyn til støj og belysning, samt at bygninger og anlæg udformes under hensyntagen til omgivelserne. Anvendelsen må efter en konkret vurdering ikke skade beskyttelsesinteresserne. Kommuneplanens beskyttelsesinteresser betyder for lokalplanområdet at: - skovrejsning er uønsket - hensynet til kirkeomgivelserne herunder udsigten til Højelse Kirke skal tilgodeses Kommuneplan 2009-2021 indeholder angivelse af fremtidige reservationer til regionale stiforbindelser rekreativ sti og transport sti gennem lokalplanområdet, langs Lyngvej. En evt. etablering af fremtidige stiforbindelser forudsættes etableret i eller langs med tracéet for Lyngvej. Etableringen af sådanne stier vil yderligere understøtte områdets anvendelse som fritidsområde for Put and take fiskeri m.v. og give området øget tilgængelighed og større færdselssikkerhed for gående og cyklende. Kommuneplan 2009-2021 indeholder ligeledes angivelse af fremtidige reservationer til transportkorridor og en langsigtet reservation til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg. Transportkorridorens landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendige for driften af landbrugsejendom. Se kortbilag 1. Lokalplanen er i overensstemmelse med Køge Kommuneplan. Lokalplanlægning Lokalplanområdet er ikke omfattet af tidligere lokalplaner eller byplanvedtægter. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone og forbliver i landzone. Bonusvirkning Lokalplanen er udformet sådan, at der opnås bonusvirkning for de anvendelser og anlæg, der udtrykkeligt er muliggjort med lokalplanen som vist på kortbilag 2 og 3. Dvs. at disse kan etableres uden zonetilladelse efter planlovens 35. Lokalplanen har således bonusvirkning for disse anlæg. Andre anvendelser og anlæg end dem der er omfattet af lokalplanen kan forudsætte, at der meddeles en zonetilladelse efter planlovens 35. Opførelse af ny bebyggelse samt ændret anvendelse af eksisterende bebyggelser forudsætter endvidere, at der søges og gives byggetilladelse. Etableringen af fremtidige anvendelser, anlæg og bebyggelse, hvor der ikke er optaget bestemmelser i lokalplanen, kræver landzonetilladelse. Lokalplanens forhold til anden planlægning Trafikplanlægning Forvaltningen har på baggrund af Trafik- og Miljøplan 2008 og trafiktællinger skønnet, at årsdøgntrafikken på den relevante strækning udgør ca. 2000 køretøjer. Årsdøgntrafikken er et udtryk for 8
antallet af køretøjer pr. døgn, opgjort som et gennemsnit over hele året. Det vurderes, at den ændrede anvendelse af lokalplanområdet til fritidsformål, Put and take fiskeri med videre, vil betyde en forøgelse af årsdøgntrafikken på Lyngvej - og de veje der forsyner denne - med ca. 100-300 køretøjer. Forvaltningen skønner, at trafikmængderne til og fra ejendommen vil være størst uden for de normale myldretider, nemlig efter normal arbejdstid samt i weekender. På denne baggrund skønnes det, at det ikke vil være påkrævet at etablere særlige foranstaltninger for ejendommens trafikbetjening. Spildevandsplanlægning og grundvand Området er ikke kloakeret. I kommunens spildevandsplanlægning er der krav om, at ejendommene i dette område skal rense spildevandet svarende til renseklasse SO (skærpet krav til fjernelse af organisk stof samt nitrifikation). Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket bl.a. kan have betydning for, hvordan spildevandsanlæg, herunder afvanding af parkeringsarealerne o.l., skal udformes. I området øst for den østlige indkørsel til ejendommen er der etableret en drikkevandsboring (brønd) til ejendommens forsyning. Inden for området findes to moniteringsboringer ved ejendommens vestlige skel nær Lyngvej. Boringerne har ikke betydning for ejendommens anvendelse, men kan begrænse mulighederne for etablering af hegn o.l. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Museumsloven Langs områdets grænse mod vest ligger et dige, som er beskyttet af museumslovens 29. Tilstanden af diget må ikke ændres, jf. museumslovens 29. Hvis der ved jordarbejder på ejendommen findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsminder skal straks anmeldes til Køge Museum, jf. museumslovens 27 stk. 2. Naturbeskyttelsesloven Lokalplanområdet omfatter vådområder, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om åen langs ejendommens nordlige grænse og vådområder i forbindelse hermed. Herudover et vandhul centralt i området. Etablering af de planlagte anlæg m.v. forudsætter ikke, at der foretages ændring af tilstanden af disse vådområder. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at det eksisterende vandhul ikke må forbindes med den planlagte Put and take sø. Baggrunden herfor er ønsket om at begrænse spredningen af arter fra Put and take søen til det naturlige vandhul. Når Put and take søen er anlagt vil den efter nogen tid typisk efter ca. 2 år have fået et naturligt dyre- og planteliv. Dermed vil også denne sø blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der vil her være praksis for, at såfremt søen i tiden indtil dette tidspunkt har været vedligeholdt på en bestemt måde, f.eks. ved oprensning o.l., kan denne brug og vedligehold fortsætte som hidtil, uanset at søerne er omfattet af naturbekyttelseslovens beskyttelse mod tilstandsændringer, jf. lovens 3. 9
Jordforureningsloven Området ligger i landzone, og ejendommen er ikke omfattet af områdeklassificeringen eller kortlagt som forurenet. Landbrugsloven Ophævelse af landbrugspligten sker efter bestemmelser i lov om landbrug. Køge Kommunes politikker og strategier Agenda 21 Køge Kommune arbejder aktivt for at fremme en bæredygtig udvikling med fokus på værdier inden for sociale og kulturelle, økonomiske samt miljømæssige forhold. Lokalplanen bidrager til opfyldelse af en række mål for bæredygtighed, f.eks. ved at: - sikre eller forbedre naturværdierne - bidrage til mangfoldighed i kultur- og fritidslivet - udvikle nye områder med respekt for natur- og kulturværdier - etablere nye mødesteder for unge m.v. - bidrage til udvikling af et aktivt kultur- og fritidsliv for den enkelte og for foreninger - muliggøre etablering af nye arbejdspladser og indtægtsmuligheder. Miljøvurdering Lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. På denne baggrund er der foretaget en screening efter lovens 3 stk. 2 med det formål at afgøre om lokalplanen forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering. Lokalplanen bidrager til udbygning af det samlede udbud af fritidstilbud i kommunen for borgere og turister og fastholder området med et højt naturindhold og sikre kulturværdier. De anlæg m.v., der muliggøres med planen, påfører kun marginalt øget miljøbelastning af omgivelserne. Byrådet har besluttet, at en miljøvurdering af planen ikke er påkrævet, da lokalplanen efter kommunens vurdering ikke danner grundlag for anlæg, der medfører væsentlig påvirkning af miljøet. Put and take fiskeriet nødvendiggør ikke i sig selv nævneværdig brug af forurenede stoffer. Den forventede forøgelse af trafikken på Lyngvej på ca. 10 %, der er en konsekvens af den ændrede anvendelse til fritidsformål, anses for marginal og uden væsentlig betydning for omgivelserne. Ligeledes anses forøgelserne af mængderne af affald og spildevand for marginale og uden væsentlige følgevirkninger for omgivelserne. Køge Kommune har vurderet, at der ikke er berørte myndigheder, der skal høres i den forbindelse. 10
Bestemmelser Lokalplan 1026 Put and take anlæg ved St. Salby I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 - Lokalplanens formål er at muliggøre etablering af et fritidsområde til Put and take fiskeri med bålhytte, fiskekar, beplantning, parkering og øvrige tilhørende faciliteter for publikum samt Bed and breakfast. - Anlægget etableres på en sådan måde, at ejendommens og landskabets karakter af landbrugsejendom og landbrugslandskab samt udsigten til Højelse Kirke påvirkes mindst muligt. 2 Lokalplanområdet og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 2 a, 2h samt del af matr. 7000b, St. Salby By, Højelse samt alle ejendomme, der udstykkes herfra efter den 13. januar 2013. 2.2 Lokalplanområdet forbliver i landzone. 2.3 I henhold til Planlovens 15 stk. 4 har denne lokalplan bonusvirkning, dvs. at den erstatter tilladelser der efter Planlovens 35, stk. 1, landzonetilladelse, er nødvendige for lokalplanens realisering. Bonusvirkningen omfatter de forhold, der er beskrevet i 3.1 Eksisterende driftsbygninger kan ombygges til de i lokalplanen beskrevne formål (cafeteria, toilet, kiosk, Bed and Breakfeast samt tekniske anlæg til Put and take fiskeri). En evt. udvidelse af etagearealet på eksisterende bebyggelse forudsætter ligeledes en zonetilladelse efter planlovens 35. Lokalplanen giver ikke mulighed for at opføre ny bebyggelse ud over den bålhytte som er nævnt i 6.1. Ny bebyggelse herudover må kun opføres i overensstemmelse med en landzonetilladelse efter planlovens 35. Tiloversblevne landbrugsbygninger på ejendommen må ikke anvendes efter planlovens 37. 3 Områdets anvendelse 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til fritidsformål; Put and take anlæg til lystfiskeri med tilhørende faciliteter, som fiskekar, bålhytte, toilet, cafeteria, kiosk og Bed and breakfast. 11
3.2 Inden for området må der anlægges en sø med et areal på ca. 18.500 m² med en dybde på ca. 6-7 m, jf. kortbilag 2. 3.3 Inden for området må der i eksisterende bygninger indrettes arealer til cafeteriaformål på højst 300 m² inklusive tilhørende lager-, køkken-, toilet-, garderobe- og serveringsarealer m.v. Stuehus, værksted og have er ikke en del af det nye anlæg og kan fortsætte som hidtil. 3.4 I eksisterende bygninger må der indrettes faciliteter til Bed and breakfast formål på højst 700 m². 4 Udstykning 4.1 Området må ikke udstykkes uden zonetilladelse. 5 Veje, stier og parkering 5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Lyngvej. Der må ikke udlægges andre overkørsler end de 2, der allerede er etableret. Overkørsel fra Lyngvej til parkeringspladsen til betjening af fritidsområdet (Put and take anlægget) er som vist på kortbilag 2. 5.2 Inden for området skal der anlægges en parkeringsplads med plads til ca. 50 personbiler og tilhørende færdselsarealer. Parkeringspladsen skal udformes som et rundt anlæg og placeres som vist på kortbilag 2 og 3. Der må ikke indrettes parkeringsarealer andre steder på ejendommen, dog undtaget mindre arealer (1-6 personbiler) nær den eksisterende bebyggelse til ejendommens beboere, ansatte m.v. Parkeringpladsen og færdselsarealet skal udlægges i grus. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt for bålhytte og beplantning må der opføres 1 bålhytte, dvs. en åben overdækning på maks. 175 m² og med en bygningshøjde på maks. 4,5 m over terræn. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Udvendige bygningssider på bålhytten må kun fremstå med overflader af træ. 7.2 Tage må kun dækkes med træ, strå eller græs eller kombinationer af to eller flere af de nævnte. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Lokalplanområdets ubebyggede arealer skal vedligeholdes og må kun tilplantes med træer og buske jf. kortbilag 2. Der må ikke anlægges befæstede arealer bortset fra parkeringsarealet og tilknyttede færdselsarealer, som nævnt i 5.2. 12
8.2 Skovrejsning må ikke finde sted inden for lokalplanområdet. 8.3 Beplantningsbælterne vist på kortbilag 2 og 3, skal etableres med egnstypiske træer og buske såsom eg, tjørn, hæg, vild æble, røn og hassel. 8.4 Af hensyn til risikoen for spredning af dyreliv fra den anlagte Put and take sø til det eksisterende, beskyttede vandhul, må der ikke etableres forbindelse mellem Put and take søen og det beskyttede vandhul. 8.5 Nærarealerne omkring de på kortbilag 2 markerede vandhuller, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, skal tilplantes med tjørn, slåen og brombær, så det vanskeliggør adgang for offentligheden. 8.6 Jordregulering Overskudsjord fra den anlagte Put and take sø kan terrænreguleres på matriklerne 2a og 2h St. Salby by, Højelse, i overensstemmelse med kortbilag 4, uden landzonetilladelse. 9 Skiltning og belysning 9.1 Udendørs belysningsanlæg må kun etableres i direkte tilknytning til eksisterende bygninger. Der må ikke etableres udendørs belysning i tilknytning til bålhytten nævnt i 6.1. Udendørs belysning i tilknytning til parkeringsarealerne nævnt i 5.2, må kun etableres som ledelys til p-pladsen. 9.2 Der må kun opsættes ét skilt ved indkørslen til fritidsområdet, Put and take søen. Skiltet må etableres med en højde på højst 0,80m over terræn, og skiltet må ikke gives en skilteflade større end 0,50 m². Skiltet kan dog etableres som et to-sidet skilt (f.eks. placeret vinkelret på Lyngvej). Der må kun skiltes med Put and take sø og Bed and breakfast. Skiltet må belyses med spot, såfremt dette sker sådan, at det ikke virker blændende eller på anden måde er til gene for trafikken på Lyngvej. Skiltet må ikke placeres sådan, at det forhindrer trafikanternes oversigt over ejendommens indkørsel, nævnt i 5.1. Ved P-anlæg må der opsættes henvisningsskilt til P-areal med en højde på 0,80 i en maks. størrelse af 0,30 m². 9.3 En eventuel oversigtstavle skal samordnes med skilt til P-anlæg efter godkendelse af Køge Byråd. Henvisningsskilte på bygninger kan tillades, ligeledes efter godkendelse af Køge Byråd. Øvrig form for skiltning og reklamering må ikke etableres i nogen form. 10 Tekniske anlæg 10.1 Forsyningskabler må kun udføres som jordkabler. 10.2 Fiskekar skal nedgraves til en højde på maks. 1,5 m over jord. 13
11 Forudsætninger for ibrugtagning 11.1 Området må ikke tages i brug som fritidsområde; Put and take sø, cafeteriaformål eller Bed and breakfast, som nævnt i 3.1, før der er anlagt et parkeringsareal til ca. 50 biler, som nævnt 5.2 og tilknyttede tilkørselsarealer, som nævnt i 8.1. 11.2 Området må ikke tages i brug som fritidsområde, Put and take sø før beplantningen er etableret i overensstemmelse med 8.3 og 8.5 og jordreguleringen jf. 8.6. 12 Lokalplanens retsvirkninger 12. 1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må der jf. Planlovens 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at forholdet ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som lokalplanforslag af Køge Byråd den 23. april 2013. Marie Stærke Borgmester Sign. Peter Frost Kommunaldirektør Sign. 14
20 N 13e 13f 23 22 12c Møllehøj Bæk 21 25 25,5 19,5 1b 28 29 27,5 1a 20,5 2a 19 2g 13a 12b 7000b Lyngvej 17,5 18 Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel 2d 2h 2i 0 50 100 50 m Signaturforklaring: Signaturforklaring: Lokalplangrænse Højdekurve Lokalplangrænse Eksisterende bebyggelse Areal indenfor transportkorridoren 15 Kortbilag 1 Matrikelkort Mål 1:1.3000 Køge Kommune Lokalplan 1019 1026 Lokalplan 1012 Put-and-take take anlæg ved St. Lyngvej Salby38 Kortbilag 1 Køge Kommune 2012 2013 Lokalplanområdet
N Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel 0 50 100 50 m Signaturforklaring: Signaturforklaring: Lokalplangrænse Lokalplangrænse Bålhytte og ny sø er omfattet af bonusvirkning Kortbilag 12 Matrikelkort Situationsplan Mål 1:1.3000 Køge Kommune Lokalplan 1019 1026 Lokalplan 1012 Put-and-take take anlæg ved St. Lyngvej Salby38 Kortbilag 1 Køge Kommune 2012 2013 Lokalplanområdet
N Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel 0 10 20 m Parkering, cafeteria, kiosk, bed & breakfast m.v. er omfattet af bonusvirkning Signaturforklaring: Lokalplangrænse 19 0 50 m Kortbilag 3 Kortbilag 1 Situationsplan - planudsnit Mål 1:750 Matrikelkort Mål 1:1.3000 Lokalplan 1026 Put and take anlæg ved Køge St. Kommune Salby Lokalplan 1019 Lokalplan 1012 Put-and-take anlæg ved Lyngvej 38 Køge Kommune 2013 Kortbilag 1 Køge Kommune 2012 Lokalplanområdet
Skel Vej Depot 2 Ny sø Udgravning til sø (dybde 6 m) Depot 3 Skel S nit 2d Depot 1 (ca.12000 m3) 12b Depot 3 (ca. 30000 m3) 2h 13a 1a Lyngvej 38 2a 1b 2i 13c 13e Eksisterende sø 13f Udgravning til sø (ca. 48000 m3) Nye forhold Depot 2 (ca. 80000 m3) 2g 12c B 3 A B 2f Kortbilag 4 Snit Eksisterende terræn A 21 Landskabsmodel af jorddeponering Lokalplan 1026 Put and take anlæg ved St. Salby Køge Kommune 2013
Annoncen er offentliggjort på hjemmesiden den 29. april 2013 Lokalplanforslag 1026 i høring Køge Byråd har den 23. april 2013 besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 1026, Put and take anlæg ved St. Salby i offentlig høring. Forslaget omfatter landejendommen Lyngvej 38, som ligger på strækningen mellem landsbyerne Ølby og St. Salby. Lokalplanens indhold Lokalplanen har til formål at muliggøre etableringen af et såkaldt put and take anlæg samt bed and breakfast. Lokalplanen skal fastlægge bestemmelser for områdets anvendelse samt bebyggelses-, beplantnings- og parkeringsforhold. Høringsperiode Forslaget er fremlagt til debat fra den 30. april til den 25. juni 2013. Du kan se forslaget her (link) og på bibliotekerne. I Borgerservice på Køge Rådhus og på Borup Bibliotek kan du få et eksemplar. Bemærkninger og indsigelser Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter skal være kommunen i hænde senest den 25. juni 2013 og sendes til tmf@koege.dk eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge Husk at angive din egen postadresse, hvis du bruger e-mail. Efter den offentlige høring vil byrådet tage endelig stilling til forslaget Retsvirkninger Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger efter Planlovens 17 træder i kraft ved planforslagets offentliggørelse. Det betyder, at ejendomme omfattet af forslaget ikke må bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endeligt vedtagne plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af den enkelte ejendom kan fortsætte som hidtil. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2 er der truffet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1026. Begrundelsen er, at lokalplanen efter kommunens vurdering ikke danner grundlag for anlæg mv., der medfører væsentlig påvirkning af miljøet. Denne afgørelse kan påklages. Eventuel klage skal sendes til Køge Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge eller tmf@koege.dk inden 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen vil herfra blive sendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. Indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold og under visse andre betingelser. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen.