Hverdagsrehabilitering: Fysisk funktion, livskvalitet og autonomi hos ældre Et kvantitativt studie om tendenserne af hverdagsrehabilitering på plejecentre i Varde Kommune herunder beboernes fysiske funktion, opfattelse af livskvalitet og autonomi, samt målsætning og målopfyldelse i forhold til aktiviteter. Januar 2012 Projektets omfang: 13.844 ord Undertegnede bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Dato: Ina Lie Meyerdierks Helle Yring-Nielsen Heidi Avlund Andersen Sine Christoffersen Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af 31.5.1961.
Forord Hverdagsrehabilitering Det sunde og aktive ældreliv således lød en projektbeskrivelse om hverdagsrehabilitering, som vi fik kendskab til i juni 2011. Heri berettedes om implementeringen af en rehabiliterende tankegang og handling som arbejdsmetode på plejecentrene i Varde Kommune. Projektbeskrivelsen kombineret med vores fælles interesse for at blive tilknyttet et studie i praksis, forstærkede vores interesse i at skrive om hverdagsrehabilitering. Vi så muligheden i at være vigtige personer i et projekt, hvor vi kunne være med til at gøre en forskel inden for hverdagsrehabilitering. Vi ønsker at rette den største tak til projektergoterapeuterne i Varde Kommune som har bidraget med data. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Tak til Lilian Lyngholm Bertelsen for svar på alle vores spørgsmål, og en særlig tak til Michael Kristensen for sin ekspertise i Excel. En stor tak skal det lyde til vores vejleder Mette Andresen: Lektor, ergoterapeut, Master of Science, ph.d. og international vejleder, for hendes kompetente vejledning, gode råd og altid konstruktive kritik gennem hele forløbet. Mange mennesker har hjulpet os gennem dette forløb, til hvem der også skal lyde en tak; vores familier, tak til Ian Wisler-Poulsen for gode råd til vores layout af opgaven, samt tak til Mette Petersen, ergoterapeut, for hendes kompetente hjælp i engelske kundskaber. Ydermere skal der rettes en stor tak til Lars Hartig for at have trykt og samlet vores opgave. 2
Resume Hverdagsrehabilitering: Fysisk funktion, livskvalitet og autonomi hos ældre Et kvantitativt studie om tendenserne af hverdagsrehabilitering på plejecentre i Varde Kommune herunder beboernes fysiske funktion, opfattelse af livskvalitet og autonomi, samt målsætning og målopfyldelse i forhold til aktiviteter. Avlund Andersen H., Yring-Nielsen H., Christoffersen S. og Lie Meyerdierks I. University College Sjælland, Danmark. Baggrund: Antallet af ældre er stigende, og i fremtiden vil der være to grupper af ældre; en rask gruppe og en svagelig gruppe. Begge grupper vil på grund af medicinske forbedringer leve længere med kroniske sygdomme. Det kan betyde, at der bliver flere omkostninger, hvilket vil kræve flere personaleressourcer for at imødekomme denne befolkningsgruppe i fremtiden. Derfor er det væsentligt at investere i sundhedsfremmende strategier og innovative tiltag. Det kan gøres ved at lave et paradigmeskift, som de netop ønsker at opnå i Varde Kommune med deres hverdagsrehabiliteringsprojekt. Formål: Formålet med vores projekt var, at finde tendenserne i Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt i forhold til beboernes fysiske funktion, samt opfattelse af livskvalitet og autonomi. Ydermere var målsætning og målopfyldelse i aktiviteter et fokus i vores projekt. Metode: Projektet var baseret på et kvantitativt, naturvidenskabeligt og beskrivende forskningsdesign. Empirien blev indsamlet igennem tre tests udført af projektergoterapeuterne i Varde Kommune. Deltagerne havde en alder mellem 54-100 år og havde rehabiliteringspotentiale. Analysen af den indsamlede datamængde blev foretaget ud fra en statistisk analyse illustreret via cirkeldiagram og scatterplots. Resultat: Meget tydede på, at der var positive tendenser som følge af, at beboerne på plejecentrene i Varde Kommune gennemgik en udvikling i forhold til deres fysiske funktion herunder egen opfattelse af udførelsen og tilfredsheden i selvvalgte aktiviteter. Der sås en 3
stigning i opfattelsen af livskvalitet hos beboerne efter interventionen i hverdagsrehabiliteringsprojektet. Resultaterne viste, at beboerne havde en middel grad i opfattelsen af autonomi - både før og efter interventionen. Ud fra resultaterne sås, at flere beboere opnåede deres selvdefinerede mål, i forhold til hvis plejen havde opsat disse. Konklusion: Deltagelse i Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt viste positive tendenser hos de ældre beboere - herunder den fysiske funktion samt opfattelsen af livskvalitet og autonomi. Det havde en positiv betydning for målopfyldelsen, at det var beboerne selv som definerede og opsatte målene for aktivitet frem for plejepersonalet. Perspektivering: Ergoterapeuter kan bidrage med viden og vejledning i den hverdagsrehabiliterende indsats til både ældre med rehabiliteringspotentiale og fagpersonale. Ergoterapeuters kompetencer ligger blandt andet i strukturering af og støtte til at gøre den ældre mere selvhjulpen i hverdagen. Disse kompetencer er essentielle, når det omhandler hverdagsrehabilitering. Fremadrettede studier kunne omhandle udvikling af hverdagsrehabilitering til alle i målgruppen af ældre, samt andre målgrupper. Nøgleord: Hverdagsrehabilitering, plejecentre, fysisk funktion, livskvalitet og autonomi. 4
Abstract Everyday-life Rehabilitation: Physical function, quality of life and autonomy of the elderly. A qualitative study of the tendencies of everyday-life rehabilitation in care centers in Varde District concerning the physical function, perception of quality of life and autonomy of the residents, and goals in relation to their activities. Avlund Andersen H., Yring-Nielsen H., Christoffersen S. and Lie Meyerdierks I. University College Sealand, Denmark. Background: The elderly population is increasing and there will be two groups in the future: A healthy and a weak group. While, they will live longer with chronic illnesses because of the medical improvements. This results in more costs, which demands more staff resources in order to meet this population. It is significant to invest in health promotional strategies. This can be done by changing the paradigm, which they wish to achieve in Varde with their project in everyday-life rehabilitation. Purpose: The purpose of the project is to find the tendencies in the everyday-life rehabilitation project in Varde in relation to the physical function and perception of quality of life and autonomy of the residents. Methods: The project is a quantitative, science based and descriptive research design. The data was collected through three tests performed by OT s in the project in Varde. The participants were 54-100 years old with rehabilitation potential. The analysis was made statistically illustrated by pies and scatterplots. Results: The residents living in the care centers in Varde went through a positive development regarding their physical function - including their own perception in the execution and satisfaction of their chosen activities. There was an increase in the residents perception in quality of life after the intervention of the project. Conclusion: Participation in the project in Varde shows positive tendencies of the elderly - including the physical function and the perception of quality of life and autonomy. It has a 5
positive impact for the goal achievement, that the residents define and sets the goals of activity instead of the caregivers defining for them. Perspective: OT s can contribute knowledge and guidance in everyday-life rehabilitation, for both elderly with rehabilitation potential and specialists. The skills of OT s lie, among other, in structuring everyday life and supporting the elderly in becoming more self-reliant on everyday basis. These skills are essential when it comes to rehabilitation. Prospective studies could cover developing everyday-life rehabilitation for everyone and other groups. Keywords: Everyday-life rehabilitation, care centers, physical function, quality of life and autonomy. 6
Indholdsfortegnelse Forord (Christoffersen S.)...2 Resume (Yring-Nielsen H.)...3 Abstract (Avlund Andersen H. & Lie Meyerdierks I.)...5 1 Baggrund (Christoffersen S. & Yring-Nielsen H.)...11 1.1 Hverdagsrehabilitering - et nyt begreb...11 1.1.1 Generel definition...11 1.2 Samfundsmæssigt perspektiv på ældre i Danmark...12 1.2.1 Flere ældre...12 1.2.2 Ældre i Danmark...12 1.2.3 Hverdagsrehabiliteringens nytte...12 1.3 Eksempler på projekter...13 1.3.1 Fredericia...13 1.3.2 Århus...14 1.3.3 Silkeborg...14 1.3.4 Faaborg-midtfyn...14 1.3.5 Odense...14 1.4 Sundhedsfremme og forebyggelse...15 1.5 Hverdagsrehabilitering - hvorfor?...16 1.6 Projekt Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune...16 1.6.1 Projektets baggrund...17 1.6.2 Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune...17 1.6.3 Vardes hverdagsrehabiliteringsfokusområder...18 1.7 Varde Kommunes formål...18 1.8 Vores rolle i hverdagsrehabiliteringsprojektet...18 1.9 Vores forberedelser forud for projektstart...19 1.10 Ergoterapeutisk relevans...19 1.10.1 Ergoterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering generelt...19 1.10.2 Ergoterapeutisk perspektiv i Varde Kommune...20 1.10.3 Canadian Model of Occupational Performance...20 1.10.4 Projektets ergoterapeutiske relevans...21 7
1.11 Formål...22 1.12 Målgruppe...22 1.13 Hypoteser...22 1.14 Problemformulering...22 1.15 Meningsbærende ord...23 1.16 Definition på meningsbærende ord...23 2 Metode (Avlund Andersen H. & Lie Meyerdierks I.)...27 2.1 Design...27 2.1.1 Videnskabelig tilgang...27 2.1.2 Før-efter design...27 2.1.3 Forskningstype...28 2.2 Litteratur...28 2.2.1 Litteratursøgning på databaser...32 2.2.2 Artikelanalyse...33 2.3 Dataindsamling...34 2.3.1 Rekruttering af deltagere...34 2.3.2 Deltagere...35 2.3.3 Forløbsdiagram...36 2.3.4 Procedure for dataindsamling...38 2.3.5 Undersøgelsesredskaber...38 2.4 Analyse og statistik...41 2.4.1 Excel...41 2.4.2 Statistisk analyse...41 2.4.3 Beskrivelse af diagrammer...41 2.4.4 Gruppering af analyser...42 2.5 Etik...42 2.5.1 Informeret samtykke...42 2.5.2 Risici...43 2.5.3 Vurdering...43 2.5.4 Publicering...43 2.6 Validitet og reliabilitet...43 2.6.1 Design...44 2.6.2 Tests...44 8
2.6.3 Undersøgelsen...44 2.6.4 Litteratur...45 2.6.5 Analyse...45 2.6.6 Optimering af vores projekt...45 3 Resultater (Lie Meyerdierks I.)...46 3.1 Fordeling af deltagere...46 3.2 Resultater fra COPM...48 3.3 Resultater fra PGCMS...52 3.4 Resultater fra Autonomitesten...54 3.5 Målsætning og målopfyldelse...56 3.6 Opsummering af resultater...57 4 Litteraturgennemgang (Christoffersen S., Avlund Andersen H. & Yring-Nielsen H.)...58 4.1 Roller, vaner og hverdagsaktiviteter i ændrede omgivelser hos ældre...58 4.1.1 Håndtering ved tab af roller og vaner...60 4.2 Betydning af mestringsoplevelse i hverdagen hos ældre...60 4.3 Aktivitet hos ældre motivation, klientcentrering og målsætning...61 4.4 Fysisk funktion, livskvalitet og autonomi hos ældre...63 4.4.1 Fysisk funktion...63 4.4.2 Livskvalitet...64 4.4.3 Autonomi...65 5 Diskussion (Christoffersen S., Avlund Andersen H., Yring-Nielsen H. & Lie Meyerdierks I.)...66 5.1 Diskussion af metode (Christoffersen S. & Avlund Andersen H.)...66 5.1.1 Design, videnskabelig tilgang og forskningstype...66 5.1.2 Dataindsamling...67 5.1.3 Validitet og reliabilitet i tests...68 5.1.4 Etik...69 5.1.5 Analyse og resultater...69 5.1.6 Vurdering af litteratur...70 5.2 Diskussion af resultater (Yring-Nielsen H. & Lie Meyerdierks I.)...71 5.2.1 Fysisk funktion...71 5.2.2 Opfattelse af livskvalitet...72 5.2.3 Opfattelse af autonomi...72 5.2.4 Målsætning og målopfyldelse...73 9
6 Konklusion (Christoffersen S., Avlund Andersen H., Yring-Nielsen H. & Lie Meyerdierks I.)...75 7 Perspektivering (Christoffersen S. & Yring-Nielsen H.)...76 8 Referenceliste (Avlund Andersen H. & Lie Meyerdierks I.)...78 9 Bilagsfortegnelse...85 Bilag 1...86 Bilag 2...129 Bilag 3...130 10
1 Baggrund I dette afsnit gennemgås baggrunden for vores projekt. Der indledes med en generel beskrivelse og definition af det nye begreb hverdagsrehabilitering. Der gives et samfundsmæssigt perspektiv på ældre i Danmark, set i forhold til den stigende population og disposition for sygdom samt hverdagsrehabiliteringens nytte. Dernæst præsenteres eksempler på metoder og resultater af hverdagsrehabiliteringsprojekter i Danmark, samt bud på betydningen af hvorfor hverdagsrehabilitering er væsentligt at arbejde med. Det leder frem til hverdagsrehabiliteringsprojektet i Varde Kommune, den ergoterapeutiske relevans, redegørelse for vores formål, samt målgruppe for projektet. Herefter præsenteres vores hypoteser og problemformulering. I tilknytning til problemformulering introduceres og defineres nøgleord. 1.1 Hverdagsrehabilitering - et nyt begreb 1.1.1 Generel definition Et af kerneområderne i ergoterapi er rehabilitering, som er defineret som en samarbejdsproces mellem klient, pårørende og de professionelle. Rehabilitering bestræber sig på at opretholde og vedligeholde den enkeltes funktionsevne, for at opnå et betydningsfuldt og selvstændigt liv (1). Hverdagsrehabiliteringsbegrebet er nyt og spirende, og derfor er det svært at finde en endelig definition. Hverdagsrehabilitering er en videreudvikling af begrebet rehabilitering, der i 2004 blev defineret således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (1)(2) Ergoterapeutforeningen definerer målet for rehabilitering som aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv. Hverdagsrehabilitering støtter op omkring konceptet, at borgeren selv prioriterer sin egen hverdags kvaliteter herunder tilgængelighed, livsstil, 11
traditioner, interesser, roller og vaner. Disse elementer er med til at give borgeren ressourcer til en aktiv og velfungerende hverdag. Hverdagsrehabilitering er hermed med til at udvikle borgerens mål og motivation gennem deltagelse i hverdagen (3). Hverdagsrehabilitering foregår primært ude i borgernes egne hjem. Processen for hverdagsrehabilitering iværksættes oftest, når borgere får problemer med aktiviteter i hverdagen. Et vigtigt element er at have fokus på den forebyggende indsats, så man går ind tidligt i forløbet. Hverdagsrehabilitering kan sikre en økonomisk gevinst for kommunerne, samt give en værdig og respektabel måde at støtte op om borgernes hverdagsaktiviteter (4). 1.2 Samfundsmæssigt perspektiv på ældre i Danmark 1.2.1 Flere ældre Der kommer flere ældre i det danske samfund, da vores levealder er høj og fødselshyppigheden er lav. Det skaber bekymring da flere ældre betyder flere aldersrelaterede sygdomme og derved øget behov for ressourcer til rehabilitering. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der pr. 1. januar 2011 er 933.781 mennesker i Danmark, som er 65 år og derover (5). Det er tankevækkende, i forhold til rehabiliteringen og plejen, at der løbende vil komme en stigning i dette tal, hvilket vil skabe færre ressourcer hos personalet (6) (7). 1.2.2 Ældre i Danmark Med den stigende alder øges den individuelle disposition for sygdom (8) alligevel er danskernes funktionsevne væsentligt forbedret siden 1980 erne (9). Generelt har ældre et bedre helbred, og den teknologiske udvikling i samfundet gør, at de ikke er så nedslidte som tidligere. Alligevel ses en stigning i sygeligheden blandt ældre over 65 år, da livsstilssygdomme fylder meget i dagens Danmark. Sygehusforbruget er stigende, derfor er rehabiliteringsbegrebet og de ældres udviklingspotentiale et væsentligt indsatsområde i vores samfund for derigennem at øge sundhed og livskvalitet (10). 1.2.3 Hverdagsrehabiliteringens nytte Hverdagsrehabilitering kan være med til at øge antallet af selvstændige ældre, hvilket både kan øge livskvalitet og skabe en økonomisk gevinst (bilag 1). God og effektiv rehabilitering medfører i mange tilfælde, at det enkelte menneske, på trods af funktionsnedsættelse, kan opnå en meningsfuld hverdag, og ligeledes kan deltage på lige fod med andre 12
befolkningsgrupper. Rehabilitering er sundhedsfremmende og forebyggende og kan på længere sigt skabe en økonomisk gevinst for samfundet (11). En ny rapport fra 2011 Hjælp til selvhjælp eller service i hjemmeplejen hvordan er praksis, og er der en virkning? fremhæver at hverdagsrehabilitering medfører en faldende bevilling af hjælp til ældre (12). 1.3 Eksempler på projekter 1.3.1 Fredericia I år 2007 var Fredericia Kommune de første der påbegyndte arbejdet med hverdagsrehabilitering. Udgangspunktet for hverdagsrehabiliteringsprojektet var at skabe livskvalitet hos de ældre, og arbejde efter princippet længst muligt i eget liv. Selvhjælp og selvstændighed var hermed to vigtige nøgleord. Derfor valgte de at sætte fokus på træning i stedet for pleje og selvhjælp i stedet for hjemmehjælp hermed blev hverdagsrehabiliteringsbegrebet født (13). Hverdagsrehabiliteringsprojektet var succesfuldt og medførte, at 84,9 procent af de 525 inkluderede borgere opnåede øget livskvalitet (14). Foreløbig har kommunen sparet 15 mio. kr. på arbejdstimer blandt medarbejderne (15). Da hverdagsrehabilitering har vist at gøre en forskel i Fredericia Kommune, har andre kommuner set muligheden i at arbejde med hverdagsrehabilitering, hvilket er gældende for 96 af landets 98 kommuner (4). Fredericia Kommune har været en inspirationskilde for Norge, som ser muligheden i at arbejde med princippet hjælp til selvhjælp. Artiklen, En snuoperasjon som innfrir de eldres drømmer skrevet af Ueland M. og publiceret i november 2011, sætter fokus på hverdagsrehabilitering og hvori der beskrives at implementeringen vil være omfattende i Norge, da der på nuværende tidspunkt ikke er fokus på dette begreb. Landet ser fordelene som værende flere selvstændige ældre med øget livskvalitet, samt økonomisk gevinst (16). Den norske artikel Skal kunne bo hjemme lengre af Mathiesen M. fra december 2011 beskriver opstart af et hverdagsrehabiliteringsprojekt i Bergen og sætter ligeledes fokus på de positive tendenser ved hverdagsrehabilitering. Mestringsfølelse, forbedret funktionsniveau, øget livskvalitet samt økonomisk besparelse, ligges der vægt på i artiklen (17). 13
1.3.2 Århus Aarhus Kommunes rehabiliteringstilbud Grib hverdagen er for borgere der har svært ved at klare hverdagsaktiviteter. Projektet skræddersyrer et målrettet tilbud til hver enkelt borger, hvor borgeren sammen med fagpersonalet tilrettelægger interventionen. Rehabiliteringsforløbet indeholder træning af Activities of Daily Living (ADL). Målet er, at den enkelte borger selv udfører de opgaver som hører til hverdagen, og dermed bliver mest mulig selvhjulpen, så livskvaliteten øges (18). 1.3.3 Silkeborg Silkeborg Kommune har med projektet Bevar mestringsevnen Aktiv træning sparet 85.000 kr. for hver borger der er blevet selvhjulpen i ét år - dette i forhold til selvstændigt at tage støttestrømper af og på. Borgerne oplevede ligeledes øget livskvalitet samtidig med, at forbruget af pleje og kompenserende tiltag blev nedsat (19). 1.3.4 Faaborg-midtfyn Faaborg-midtfyn Kommune har afsluttet et hverdagsrehabiliteringsprojekt, omhandlende træning af borgere som modtog hjemmehjælp dette for at gøre borgerne mere selvhjulpne og øge deres livskvalitet. Borgernes funktionsniveau blev vedligeholdt eller forbedret, samtidig blev behovet for hjemmehjælp på længere sigt mindsket. Med stor relevans til hverdagsrehabiliteringsbegrebet er metoden i projektet nu blevet en permanent ordning i kommunen (20). Økonomisk har projektet medført en udgiftsreduktion på 3,3 mio. kr. for Faaborg-midtfyn Kommune (19). 1.3.5 Odense Odense Kommune har med projektet Borgersamarbejde i et rehabiliteringsperspektiv i hjemmeplejen sat fokus på, at borgere selv vælger hjælpen fra Kommunen. Dette med udgangspunkt i borgerens ønsker for hverdagslivet. Borgeren inddrages i alle opgaver og beslutninger, med det formål, at den enkelte oplever en sammenhæng i indsatsen, får styrket sin egen handlekompetence og hermed oplever øget livskvalitet. Derudover har projektet ikke kostet Kommunen noget økonomisk, hvilket giver grobund for en økonomisk forebyggende indsats (21). 14
Ovennævnte projekter er et udpluk af projekter med rehabilitering som kerne. Alle har de det til fælles, at gøre borgere mere selvhjulpne, samt øge deres livskvalitet via en samarbejdsproces mellem borgere og de professionelle. Hermed er hverdagsrehabilitering et fokus i alle projekterne. 1.4 Sundhedsfremme og forebyggelse Hverdagsrehabilitering handler primært om værdier og deltagelse hos den enkelte borger, og at plejen agerer proaktivt og yder aktiverende indsatser - frem for passive og kompenserende. De centrale værdier i hverdagsrehabilitering inkluderer egenomsorg, mestring og selvforvaltning. Der er fokus på at inddrage, samarbejde med og støtte borgeren i selve rehabiliteringen, hvilket er sundhedsfremmende og på længere sigt forebyggende (bilag 1). Sundhedsfremme er et begreb, hvis formål er at fremme individets sundhed ved at skabe rammer og muligheder, der kan mobilisere dennes ressourcer og handlekompetencer. Forebyggelse søger derimod at forhindre opståen eller videreudvikling af sygdom. Tilsammen kan begreberne være med til at danne fundament for hverdagsrehabilitering, som ønsker at være fremmende og forebyggende inden for aktivitet og deltagelse (22). 15
1.5 Hverdagsrehabilitering - hvorfor? Hverdagsrehabilitering er et vigtigt element, da der arbejdes med at gøre ældre i stand til at mestre hverdagen, samt at øge livskvaliteten (3). Hos ældre opleves en stigende tendens til depression, hvilket kan påvirke livskvaliteten negativt i form af nedsat interesse for deltagelse i hverdagen, nedtrykthed og mangel på energi. Depression er et af den vestlige verdens største helbredsproblemer, og WHO forventer, at depression kan medføre den største sygdomsbelastning i 2020 (23). Hverdagsrehabilitering er yderligere et vigtigt element, da den fysiske kapacitet reduceres med alderen og ved inaktivitet. De daglige aktiviteter bliver hermed sværere at udføre, da disse kræver samme energi og kraft uanset alder. For at reducere eller udskyde aldrings- og inaktivitetsproblemer, bør ældre udøve en aktiv livsstil (24). Ud fra en nordisk interventionsundersøgelse af fysisk formåen, selvvurderet velbefindende og autonomi blandt fysisk svage på plejecentre, ses tendensen at beboernes fysiske og psykiske problemer øges, når de flytter på plejecentre. Ydermere tyder studiet på, at beboere på plejecentre generelt savner udfordringer og praktiske gøremål i hverdagen (25) (26) (27). Rapporten Hjælp til selvhjælp eller service i hjemmeplejen hvordan er praksis, og er der en virkning? fra år 2011, beskriver at oplevelsen af kontrol i eget liv kan have en forebyggende virkning på det fysiske funktionsniveau (12). Ovennævnte er med til at tydeliggøre vigtigheden af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til svækkede ældre. I Danmark er der generelt mangel på viden om ældre der bor på plejehjem, samt mangel på evidens og dokumentation for bedste praksis i arbejdet med disse ældre (27). 1.6 Projekt Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune Hverdagsrehabiliteringsprojektet finder sted på alle 16 plejecentre i Varde Kommune i perioden 14. februar 2011 til 28. januar 2012. Hverdagsrehabiliteringsprojektet er politisk godkendt, og Varde Kommune har modtaget 1,2 mio. kr. til udførelsen. De har ydermere fået 1,6 mio. kr. til at afvikle et tre dages kursus i rehabilitering for alle medarbejdere på plejecentrene (bilag 1). 16
1.6.1 Projektets baggrund Hverdagsrehabiliteringsprojektet udsprang af et tidligere projekt fra 2008, som omhandlede implementering af hverdagsrehabilitering i den udekørende hjemmepleje. Projektet fra 2008 gav den erfaring, at paradigmeskiftet fra kompenserende til rehabiliterende indsats, med forbedret funktionsniveau og øget selvbestemmelse hos de ældre, også øgede de ældres livskvalitet. Projektet var derfor inspirationskilden til det nuværende hverdagsrehabiliteringsprojekt i Varde Kommune, med det innovative tiltag at det foregår på plejecentre (bilag 1). Varde Kommune ønsker at få afdækket, fra det tidligere rehabiliteringsprojekt, om metoden og erfaringen kan anvendes til at opnå et bedre hverdagsliv for beboerne, og herudover et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne (bilag 1). 1.6.2 Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune Hverdagsrehabiliteringsprojektet tager udgangspunkt i Varde Kommunes 16 plejecentre som huser 477 beboere. Målgruppen for undersøgelsen er beboere med potentiale for hverdagsrehabilitering. Inklusionskriterierne er følgende: Nyindflyttede beboere Beboere med begyndende tab af fysisk funktionsevne Beboere der er blevet udskrevet fra sygehus uden genoptræningsplan Målgruppen er i alt 211 beboere. I undersøgelsen måles på beboernes fysiske funktion, opfattelse af livskvalitet og autonomi, ud fra tre validerede tests Canadian Occupational Performance Measure (COPM), The Philadelphia Geriatric Center Morale Scale (PGCMS) og Autonomitesten (bilag 1). Hverdagsrehabiliteringsprojektet kan være et vigtigt innovativt tiltag for at opretholde selvstændigheden og selvbestemmelsen hos beboerne, og derigennem få en meningsfuld hverdag. Ydermere kan tab af beboernes fysiske funktion, livskvalitet og autonomi, når de flytter på plejecentre, nedsættes eller helt forhindres. Det kan ske ved, at interventionen sigter mod at fremme de tre ovenstående begreber samt beboernes håndtering af forandringer. I Varde Kommune er ergoterapeuter projektledere på hverdagsrehabiliteringsprojektet og opgaverne igangsættes af ergoterapeuter (bilag 1). 17
Ergoterapeuter har særlige forudsætninger for at støtte beboerne med håndteringen af forandringer i omgivelserne (28). Varde Kommune beskriver i deres projektbeskrivelse, at tilflytning på plejecentre ofte er forbundet med tab, sorg og i nogle tilfælde isolation. Beboernes liv kan i værste tilfælde gå i stå mentalt, fysisk og socialt. Der ses en øget tendens til højere dødelighed og faldende funktionsniveau hos beboere i de første måneder efter tilflytning på plejecentre (bilag 1). Disse aspekter er med til at vise relevansen af hverdagsrehabilitering i netop Varde Kommune. 1.6.3 Vardes hverdagsrehabiliteringsfokusområder Varde Kommune definerer hverdagsrehabilitering som: Alle de aktiviteter mennesker har for i hverdagen og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhænge. (bilag 1). Tankegangen bag hverdagsrehabiliteringsprojektet i Varde Kommune er at rette handling mod aktiverende, sundhedsfremmende, forebyggende og trænende ydelser, så beboerne på plejecentrene kan blive mere aktive og selvhjulpne og derigennem opnå bedre fysisk funktion, øget opfattelse af livskvalitet og autonomi (bilag 1). 1.7 Varde Kommunes formål Varde Kommune ønsker, at hverdagsrehabiliteringsprojektet vil medvirke til, at hverdagslivet for beboerne på 16 plejecentre i Kommunen, samt arbejdslivet for medarbejderne på plejecentrene, i højere grad bliver meningsfuldt, begribeligt og håndterbart (bilag 1). 1.8 Vores rolle i hverdagsrehabiliteringsprojektet Vi er blevet en del af dette hverdagsrehabiliteringsprojekt, da vi fik en henvendelse fra praksis om, at de ønskede hjælp fra bachelorstuderende til at opgøre og analysere indsamlet data fra de tre tests. Varde Kommune ønskede assistance til, at få analyseret deres producerede datamængde. Vores opgave er hermed, at evaluere på beboerniveau ud fra den indsamlede data. Vi vil se på tendenserne, og udarbejder her ud fra en analyse, som forhåbentlig bliver et vigtigt led i den endelige rapportering, som Varde Kommune skal videregive til politikere og beslutningstagere i 2012. 18
Vores fokus i dette hverdagsrehabiliteringsprojekt er rettet mod beboerne på plejecentrene, og ikke medarbejderne. Dette på grund af projektets omfang, tidsmæssige element samt at medarbejderne først evalueres i 2012. Grundet vores deadline for aflevering af denne opgave afgrænser vi os til at analysere den datamængde der eksisterer medio november 2011. Varde Kommune indsamler data indtil uge 52. Vi kommer hermed til at beskrive tendenserne i resultaterne fra data på en del af målgruppen hvilket svarer til 211 beboere. 1.9 Vores forberedelser forud for projektstart Vi har besøgt projektergoterapeuterne i Varde Kommune og fået et indblik i deres arbejdsgang med hverdagsrehabiliteringsprojektet. Vi havde på forhånd kun hørt om det fra en projektkonsulent og fået udleveret deres projektbeskrivelse. Vi fik med besøget mere indsigt i hele projektets tilgang og de indsamlede data i forhold til undersøgelsesresultaterne. 1.10 Ergoterapeutisk relevans 1.10.1 Ergoterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering generelt I hverdagsrehabilitering er ergoterapeutens overordnede rolle at varetage vurderingen af selve rehabiliteringspotentialet ud fra undersøgelse og herunder aktivitetsanalyse. Derefter tilrettelægges et individuelt forløb med selvdefinerede mål hos den ældre. Herudover vurderes behovet for kompensation. Ergoterapeuten leder og koordinerer rehabiliteringsforløbet, giver vejledning og opfølgning, samt justerer mål om nødvendigt (29). I Varde Kommune har ergoterapeuterne stået for udførelsen af tests og tilrettelagt handleplaner, som plejepersonalet har fået vejledning i at arbejde med - netop efter princippet hjælp til selvhjælp. Ergoterapeuter i hverdagsrehabilitering arbejder ud fra ergoterapeutiske værdigrundlag samt ADL aktiviteter, klientcentrering og tværfaglighed (30). Ergoterapeuter er nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering, da vores evner favner både viden og erfaring med at undersøge, analysere og beskrive ældres ønskede aktiviteter, samt vores kompetencer i at vejlede andre faggrupper (3). 19
1.10.2 Ergoterapeutisk perspektiv i Varde Kommune Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune har ergoterapeutiske begreber som aktivitet og klientcentrering i fokus. Disse er ergoterapeuters velkendte fokusområder, som forpligter dem til at stå i spidsen for hverdagsrehabilitering i danske kommuner. Med viden om menneskers behov og ønske for aktivitet, er Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt med til at skabe yderligere fokus på det ergoterapeutiske fag, så ergoterapeuters arbejde med hverdagsrehabilitering efterspørges hos politikere, planlæggere og faglige enheder (31). Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune er ergoterapi og har til ønske at muliggøre aktiviteter som giver mening for den enkelte beboer. Aktivitet og deltagelse har betydning for dennes livskvalitet, som er nødvendig for at kunne opretholde daglige gøremål i hverdagen (32). 1.10.3 Canadian Model of Occupational Performance Varde Kommune har valgt Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) som ramme for deres hverdagsrehabiliteringsprojekt, og denne models måleredskab, COPM, er et af de tre anvendte testredskaber. Det dynamiske sammenspil mellem beboerne, deres omgivelser samt aktivitet kan illustreres i CMOP. En ændring i denne model vil kunne påvirke alle aspekter (32). Figur 1 Canadian Model of Occupation Performance 20
1.10.3.1 Omgivelser Ved indflytning på plejecentre skal beboerne indordne sig under institutioners traditioner og rutiner. Disse nye omgivelser motiverer ikke altid til aktivitet, derfor er det vigtigt, at vi som ergoterapeuter medtænker omgivelsesfaktoren i hverdagsrehabilitering (24). 1.10.3.2 Det åndelige Modellen har fokus på det åndelige i mennesket - som en central kerne. Eksempelvis kan det åndelige aspekt omhandle autonomi hos beboerne, da det åndelige repræsenterer menneskets overbevisninger, værdier og mål uanset alder. Det er vigtigt at vilje, motivation og energi er til stede i processen, da kun beboeren kan beslutte, hvordan aktiviteter skal udføres (32). 1.10.3.3 Klientcentrering Klientcentrering understøtter rehabiliteringsbegrebet herunder samspillet mellem beboeren og fagpersonalet, samtidig med at deres autonomi respekteres (1). Klientcentrering er et stort fokusområde i Varde Kommune, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte menneske og hvilke ønsker og behov personen måtte have med udgangspunkt i ergoterapeutfaglige værdier. Et af formålene ved at være klientcentreret i hverdagsrehabilitering er, at gøre den ældre i stand til at træffe beslutninger omkring egen situation og være aktiv deltagende i eget liv. Det er et vigtigt element i klientcentreringen, at beboeren føler at dennes mening, ønske og behov bliver mødt med interesse, og at værdigheden bevares (32). 1.10.4 Projektets ergoterapeutiske relevans Den ergoterapeutiske relevans af vores projektsamarbejde med Varde Kommune er, at der på nuværende tidspunkt mangler undersøgelser, der kan dokumentere betydningen af hverdagsrehabilitering målt på fysisk funktion, opfattelse af livskvalitet og autonomi. Hverdagsrehabiliteringsprojektet er ergoterapi, og derfor kan resultaterne af projektet bidrage til yderligere viden om aktiviteters betydning for mennesker herunder ældre med behov for støtte i hverdagen. 21
1.11 Formål Vores overordnede formål er at bidrage til hverdagsrehabiliteringsprojektet i Varde Kommune gennem præsentation og beskrivelse af deltagernes fysiske funktion, opfattelse af livskvalitet og autonomi før og efter interventionen. Desuden at beskrive hvilken betydning det har for målopfyldelse, om det er beboeren selv eller det er plejepersonalet, som definerer og opsætter målene for aktivitet. Formålet med dette projekt er endvidere at bidrage med yderligere viden om hverdagsrehabilitering, herunder tendenserne af denne måde at arbejde på i forhold til svækkede ældre på plejecentre. 1.12 Målgruppe Projektet henvender sig til Varde Kommune og projektlederen på hverdagsrehabiliteringsprojektet, samt ergoterapeuter og andet sundhedsfagligt personale. Ydermere henvender projektet sig til andre som ønsker viden om hverdagsrehabilitering, og favner eventuel interesse for at bevare og videreudvikle på området herunder politikere. 1.13 Hypoteser Igennem deltagelse i hverdagsrehabilitering i Varde Kommune vil beboerne opnå bedre fysisk funktion, øget opfattelse af livskvalitet og autonomi Målopfyldelse sker i højere grad, når beboerne selv har defineret og opsat deres mål for interventionen 1.14 Problemformulering Hvilke tendenser har deltagelse i projektet Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune vist sig at have i forhold til de ældres fysiske funktion, samt på deres opfattelse af livskvalitet og autonomi i hverdagen? - og hvilken betydning ser det ud til at have for målopfyldelse, om det er de ældre selv eller plejepersonalet, som definerer og opsætter målene for aktivitet? 22
1.15 Meningsbærende ord Hvilke tendenser har deltagelse i projektet Hverdagsrehabilitering i Varde Kommune vist sig at have i forhold til de ældres fysiske funktion, samt på deres opfattelse af livskvalitet og autonomi i hverdagen? - og hvilken betydning ser det ud til at have for målopfyldelse, om det er de ældre selv eller plejepersonalet, som definerer og opsætter målene for aktivitet? Tekstboks 1 - Problemformulering 1.16 Definition på meningsbærende ord Herunder i tabel 1 defineres de meningsbærende ord. De nominelle definitioner er teoretiske betegnelser som på forhånd er defineret primært fra ordbog. De operationelle definitioner er vores brug af ordene i projektets kontekst, dog i samspil med de nominelle definitioner. Dette for at give dybere forståelse af ordenes brug i opgaven (33). Meningsbæ rende ord Tendens Hverdagsre habilitering Nominel definition Retning hvori udviklingen mere eller mindre tydeligt går (34). Der findes ingen nominel definition på hverdagsrehabilitering, så vi definerer ordet rehabilitering i stedet. Operationel definition Graden af forskel i effektmål før og efter interventionen. At bibeholde eller forbedre den fysiske funktion, øge opfattelsen af livskvalitet og autonomi hos alle beboere med rehabiliteringspotentiale: Nyindflyttede beboere Beboere med begyndende tab af fysisk funktionsevne Beboere der er blevet 23
udskrevet fra sygehus uden genoptræningsplan (bilag 1) Rehabiliteri ng Ældre Funktion (fysisk) Opfattelse Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og de professionelle, rettet mod at genoptræne og vedligeholde borgerens funktionsevne. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelig begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (11). Der eksisterer mange definitioner og aldersgrænser på ældre. Danmarks Statistik definerer ældre som personer på 65 år og derover (6). At være virksom, aktiv og gældende (35). En persons forståelse eller vurdering af noget eller nogen (36). Den proces beboerne gennemgår i projektperioden. Beboerne på plejecentre i Varde Kommune fra 54-100 år. Beboernes fysiske formåen i forhold til at klare betydningsfulde ADLaktiviteter. Beboernes egen opfattelse af livskvalitet og autonomi. Livskvalitet Kvalitet som tilværelsen har for det Beboernes selvvurderede 24
enkelte menneske (37). velbefindende (27). Autonomi Hverdag Mål Plejeperson ale Aktivitet Ret til at styre og bestemme over sig selv (38). Den almindelige daglige livsførelse for et bestemt menneske eller for mennesker i et bestemt miljø (39). Noget man arbejder på at opnå; noget man stræber mod (40). Personale der er beskæftiget med pleje af for eksempel patienter på et hospital eller ældre mennesker på et plejehjem (41). Det enkelte menneskes liv indeholder en Beboernes mulighed for at træffe valg og beslutninger uden eksterne begrænsninger eller tvang. Ydermere det at være i stand til at opfatte sig selv som selvstændig i beslutninger ved at stole på andre, på en måde der er forenelig med deres identitet (27). Beboernes hverdagsliv som det udfolder sig for den enkelte. Beboernes målsætning i hverdagsrehabiliteringsprojektet, herunder hvem der har defineret og opsat disse, samt om målsætningen opnås. Plejepersonalet på plejecentre i Varde Kommune som beskæftiger sig med beboerne. Beboernes daglige aktiviteter som udføres i hverdagen på plejecentrene 25
mangfoldighed af aktiviteter der er knyttet til hverdagslivet hjemme, på arbejdspladsen, under uddannelse, i fritiden og det at være samfundsborger. Hverdagen er sammensat af enkle gøremål, eksempelvis at spise morgenmad, købe ind, transportere og arbejde (42). i Varde Kommune. Tabel 1 - Definition af meningsbærende ord 26
2 Metode I dette afsnit beskrives vores valgte design, herunder videnskabsteoretisk retning, før-efter design og forskningstype. Dernæst præsenteres vores litteratur samt artikelanalyse beskrives. Dataindsamlingsmetode med forløbsdiagram over undersøgelsen vises. Efterfølgende præsenteres procedurer for dataindsamling samt testredskaber. Metoden anvendt i analyse og statistik beskrives. Til sidst beskrives etiske overvejelser samt undersøgelsens kvalitet i forhold til reliabilitet og validitet. 2.1 Design 2.1.1 Videnskabelig tilgang Da vi i dette projekt er blevet inviteret til at løse en specifik opgave for praksis, er vores design blevet fastlagt fra starten. Vi er således en del af en kvantitativ undersøgelse med rødder i den naturvidenskabelige tilgang, som klassisk deles i eksperimentel og epidemiologisk sundhedsforskning (43). Den ovennævnte tilgang anvendes, da vi ønsker at beskrive resultaterne fra de indsamlede data fra Varde Kommune. Ved denne kvantitative undersøgelse stræber vi efter at beskrive tendenserne af resultaterne i Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt (44). Med baggrund i den naturvidenskabelige tilgang bør Varde Kommunes projektergoterapeuter og vores subjektive påvirkninger og holdninger undlades (43). Eksperimentel og epidemiologisk sundhedsforskning har fokus på effekt af en bestemt intervention, som både kan være rehabilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (45) (46). 2.1.2 Før-efter design Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt er et interventionsstudie, som er en del af epidemiologiske undersøgelser. I Varde Kommunes interventionsstudie bestræbes der på, at opnå et paradigmeskift (47). For at kunne belyse problembaggrunden bedst muligt, er denne kvantitative undersøgelse relevant, da den bygger på et før-efter design (47). I Varde Kommune måles der på tendenserne før og efter, at hverdagsrehabilitering er implementeret på plejecentrene. En 27
kvantitativ undersøgelse bygger blandt andet på, at forskeren ønsker en repræsentativ gruppe, hvilket er tilfældet I Varde Kommune, hvor alle plejecentre er repræsenteret (43). 2.1.3 Forskningstype I samspil med vores videnskabelige tilgang og metodevalg bygger vores projekt på den beskrivende forskningstype. Vi analyserer tendenserne, samt mulige årsager, på baggrund af interventionerne i Varde Kommune. I projektet bestræber vi os på at beskrive analysen pålideligt, præcist og relevant, så resultaterne kan blive generaliserbare (33) (44). Et kendetegn ved den beskrivende forskningstype er, at der ikke bliver taget direkte udgangspunkt i beboernes individuelle perspektiv (33). Vores opgave er at analysere og beskrive mulige tendenser på neutral vis, hvorfor vi skal forholde os neutrale og uden kontakt til beboerne. Derved bevares afstand og værdineutralitet, og vi kan således ikke påvirke resultaterne (33). Resultaterne bliver analyseret, omformet til statistik og fremstillet visuelt i figurer og diagrammer, hvorpå vi kan se tendenserne af interventionen. Resultatet af tendenserne fremstilles beskrivende (33). 2.2 Litteratur Her præsenteres hvilke databaser vi har søgt i og søgestrategier til litteratursøgningen. Vi har søgt vores litteratur i danske og internationale søgedatabaser samt tidsskrifter i perioden oktober til december 2011. Da vi har kontakt til Autonomitestens udvikler, har vi haft adgang til en række artikler, som vi har anvendt til håndsøgning. Databaser vi har søgt i: PubMed Cinahl OTseeker Psycinfo Søgedatabasen.dk Tekstboks 2 Søgedatabaser Vi har fravalgt andre søgedatabaser, da vi ser de fem ovennævnte søgedatabaser mest ergoterapeutisk relevante. 28
Vi har udarbejdet et skema med søgeord på dansk og engelsk til vores artikelsøgning. Disse ses nedenfor i tabel 2. Vi har opsat søge- og udvælgelses kriterier i forhold til målgruppen. Søgeord på dansk Ergoterapi Rehabilitering Hverdags rehabilitering Plejehjem/ plejecenter Livskvalitet Autonomi Selvbestemmelse Fysisk funktion Funktionsevne Funktionstab Forebyggende tiltag Sundhedsfremme Søgeord på engelsk Occupational therapy Rehabilitation Home based rehabilitation At home based rehabilitation Community based rehabilitation Nursing home Long-term-care for elderly 29
Quality of Life Autonomy Control Decision making Physical functioning Physically disabled Functional/ functionality Functional decline Søgekriterier Artiklerne kan være kvalitative og kvantitative Artiklerne skal være fra 2001 og frem for, at få så ny viden som muligt Artiklerne skal omhandle hverdagsrehabilitering eller rehabilitering Studiet skal være på svensk, norsk, engelsk eller tysk Udvælgelseskriterier Studierne skal være af høj kvalitet, peer-reviewed og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift for eksempel randomiseret kontrolleret forsøg og meta-analyse Studiet skal omhandle ældre i alderen 54 år og opefter, da vores deltagere i undersøgelsen er 54-100 år Studiet skal omhandle både ældre mænd og kvinder, da vores deltagere er af begge køn Tabel 2 Artikelsøgning 30
Vi har udført en kaskadesøgning i referencelister i bøger, som vi fandt relevante i forhold til vores projekt og vores problemformulering (48). Vi har yderligere udført håndsøgninger i forskellige ergoterapeutiske tidsskrifter (48). Dette for at finde artikler der forbinder ergoterapi med ældre, og ligeledes rehabilitering og ergoterapi. Tidsskrifter vi har søgt i: British journal of occupational therapy Canadian journal of occupational therapy Scandinavian journal of occupational therapy Tekstboks 3 Tidsskrifter Vi har ligeledes søgt viden på internettet blandt andet på sider med sundhedsfagligt fokus. Ydermere på www.google.dk som har givet en bred vifte af hits der er blevet sorteret i og derigennem fundet relevante. Internetsider vi har søgt på: www.servicestyrelsen.dk www.dst.dk www.etf.dk www.fysio.dk www.google.dk Tekstboks 4 Internetsider 31
Søgeord anvendt på www.google.dk og www.googlescholar.dk: Funktionstab Livskvalitet Autonomi Rehabilitering Ældre Økonomiske fakta om ældre Artikler om økonomi for ældre Sundhedsøkonomi Tekstboks 5 Søgeord 2.2.1 Litteratursøgning på databaser Nyeste videnskabelige artikler er blevet foretrukket, men vi har dog også anvendt ældre materiale (48). Vi har anvendt artikler fra tidsrummet år 2001-2011. Fremgangsmåden for udvælgelse af disse artikler foregik ved at se på artiklernes overskrifter og derved sammenholde disse med nøgleord fra vores problemformulering. Vi læste abstracts for efterfølgende at gennemlæse og analysere artiklerne. Vi har valgt at medtage danske studier i vores opgave, da hverdagsrehabilitering er et dansk begreb. 32
I tekstboks 6 gives et eksempel på en artikelsøgning, hvor vi ønskede at finde artikler om livskvalitet hos ældre på plejecentre. PubMed Limits: - Humans - Aged: 65+ years - Languages: English, German, Danish, Norwegian, Swedish Keywords: Occupational therapy AND nursing home : 87 hits Occupational therapy AND nursing home AND quality of life : 8 hits Occupational therapy AND nursing home AND quality of life AND rehabilitation: 8 hits Ud fra de otte hits blev én artikel fundet relevant. Tekstboks 6 Eksempel på artikelsøgning 2.2.2 Artikelanalyse Til at analysere vores artikler anvendte vi Law M s McMaster skema for kritisk vurdering af kvalitative og kvantitative studier. Dette gjorde vi for at få en grundig forståelse af artiklernes indhold. Ved at anvende disse analyseskemaer fik vi mulighed for at forholde os kritisk (49) (50). 33
2.3 Dataindsamling 2.3.1 Rekruttering af deltagere Forud for vores involvering i projektet havde projektleder af Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt defineret in og eksklusionskriterier for deltagere samt rekrutteret deltagere til projektet. Rekrutteringen er sket ved, at projektergoterapeuterne har besøgt deltagerne i målgruppen og har informeret mundtligt om projektet. Deltagerne har givet mundtligt tilsagn om deltagelse, eller takket nej til samme. De, som har takket nej til undersøgelsen, er ikke blevet registreret, da der ikke er opstartet intervention. Inklusionskriterier: Nyindflyttede beboere Beboere med begyndende tab af funktionsevne Beboere der er blevet udskrevet fra sygehus uden genoptræningsplan Alle deltagere i undersøgelsen skal overordnet have potentiale for rehabilitering. Eksklusionskriterier: Beboere med demens 34
2.3.2 Deltagere I tabel 3 nedenfor illustreres karakteristika og antal deltagere samt inklusionskriterier. Karakteristika Antal Mænd 95 Kvinder 115 Deltagere fravalgt hverdagsrehabiliteringsprojektet Gennemsnitsalder 1 83,0142 år Nyindflyttede beboere 123 Beboere med begyndende tab af fysisk funktionsevne Beboere der er blevet udskrevet fra sygehus uden genoptræningsplan Samlet antal beboere med hverdagsrehabiliteringspotentiale 75 13 211 Tabel 3 Karakteristika og Inklusionskriterier 35
2.3.3 Forløbsdiagram På næste side, i figur 2, ses forløbsdiagram over deltagere i Varde Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt. I figuren ses antal deltagere som er opstartet i hverdagsrehabiliteringsprojektet, samt antal deltagere på venteliste. Herefter vises opstart af intervention, herunder hvor mange beboere som er faldet fra, da de er afgået ved døden. Efter afsluttet hverdagsrehabilitering vises antallet af deltagere med henholdsvis ukomplette data, delvist komplette data og komplette data. Der ses et iøjefaldende lavt antal deltagere med komplette data i forhold til antal opstartede samt et højt antal med ukomplette data. Nedenfor ses definitionen af komplette data, ukomplette data og delvist komplette data: Komplette data: Deltagere som har gennemgået alle tre tests før og efter interventionen Ukomplette data: Deltagere som har afsluttet interventionen, men som ikke har gennemgået hele hverdagsrehabiliteringsforløbet på grund af individuelle faktorer Delvist komplette data: Deltagere som har gennemført enten PGCMS eller Autonomitesten eller begge to, men har ikke gennemført COPM. Disse deltagere har gennemført hele forløbet med resultater fra før og efter interventionen Tekstboks 7 Definition 36
Figur 2 Forløbsdiagram over deltagere 37
2.3.4 Procedure for dataindsamling Beboerne i hverdagsrehabiliteringsprojektet har fået udarbejdet en handleplan i samarbejde med en ergoterapeut og en fra plejepersonalet. Hvis der er rehabiliteringspotentiale hos beboeren, hvilket vurderes af en visitator, bliver der planlagt en hverdagsrehabiliteringsindsats som tager udgangspunkt i beboerens ønsker og behov. Indsatsen opstartes af en ergoterapeut som ligeledes koordinerer, graduerer og yder vejledning til plejepersonalet igennem hele forløbet - som tidsmæssigt er individuelt (bilag 1). Undervejs i projektet er to af ergoterapeuterne blevet sygemeldt og erstattet med to nye. 2.3.5 Undersøgelsesredskaber 2.3.5.1 COPM Dette redskab bruges i Varde Kommune til identificering af beboernes aktivitetsproblemer samt målsætning med henblik på at kunne vurdere deres fysiske funktion før og efter interventionen (bilag 1). Det standardiserede redskab gør det muligt at identificere problematikker i forhold til beboernes aktivitetsudførelse i hverdagen. Beboerens egen vurdering af udførelse af aktiviteter og tilfredsheden heraf er i fokus, hvilket fremmer klientcentreringen (bilag 1) (51) (52). Formålet med COPM-interviewet i Varde Kommune er at kunne muliggøre, at hverdagen kommer til at fungere, som beboerne ønsker det. Ved at identificere eventuelle aktivitetsproblematikker har man mulighed for at forbedre og fjerne begrænsninger i beboernes liv. Der scores på en skala fra 1-10 i forhold til betydning, udførelse og tilfredshed. Ydermere er COPM velegnet til at blive gennemført i samarbejde med pårørende, hvilket dog ikke er tilfældet i Varde Kommune (51). Varde Kommune har udført disse COPM-interviews forskelligt. Nogle beboere deltog i et helt COPM-interview, imens andre kun bestod af dele derfra. Interviewene blev udført alt efter beboernes personlige formåen. Beboere, som ikke havde de nødvendige ressourcer, fik under interviewet støtte fra plejepersonalet, i form af at definere aktivitetsproblemer samt at opsætte mål. Data fra COPM-interviews bliver i Varde Kommune indtastet i Excel. 38