Budgetfordeling på skoleområdet Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 1
Peter Holdt-Olesen 6 år med budgetlægning, økonomistyring og analyser i Århus Kommune 6 år som souschef i KREVI pho@index100.dk Tlf. 28 19 99 34 www.index100.dk 6 år som analyse- og forskningschef KORA/VIVE 1 år som partner og direktør i Index100 Det løse: Ekstern lektor, Aarhus Universitet Medlem af censorkorpset for Statskundskab og Samfundsfag Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 2
Disposition 1. Valg og hensyn i indretningen af en budgetfordelingsmodel Trade-offs mellem delvist modstridende hensyn Jeres holdning til prioritering af disse hensyn 2. Hvad gør andre kommuner? Tilgængelig viden og egne indtryk 3. Nærmere om socioøkonomisk tildeling Hvordan kan den rent praktisk gribes an? Hvor store er forskellene i skolernes specialundervisningsbehov? Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 3
Budgettildeling: To væsentlige styringsopgaver 1. Sektorbudgetternes størrelse - under antagelse om uændret service (kr. pr. borger eller kr. pr. bruger) 2. Sektorbudgetternes fordeling ud på decentrale budgetenheder Demografi Sektorbudget Demografimodel Budgetfordelingsmodel Institutionsbudgetter Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 4
Væsentlige valg fordelingsmodeller på skoleområdet Hvor bredt afgrænses det decentrale budgetansvar? Skal det decentrale finansieringsansvar følge bopæl eller indskrivning? Hvilke fordelingsnøgler skal anvendes, når det decentrale budget fordeles? o o o o o o o Skoler/matrikler Klasser Lærere Elever Elever ud ud over bestemt klassestørrelse Socioøkonomi Andet? Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 5
Hvor ligger finansieringsansvaret for segregeret specialundervisning? 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 KREVI, august 2011 Indtryk 2019 Flertal har decentralt finansieringsansvar 0 Specialklasse Centralt Kombination Decentralt Specialskole Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 6
Hvor udbredt er tildeling efter socioøkonomi? - dagtilbudsområdet, KORA 2017 En fjerdedel havde overvejelser om at indføre tildeling efter socioøkonomi Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 7
Socioøkonomisk tildeling på skoleområdet (specialundervisning) Indtryk 2019 Flertallet har socioøkonomisk tildeling Stigende interesse i forlængelse af decentraliserede specialundervisningsmidler Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 8
Tre delvist modstridende hensyn Transparens Få fordelingsnøgler / betalingsstrømme Tydelig dokumentation af forudsætninger og konsekvenser Retfærdighed Incitamenter Små vs. store skoler God vs. dårlig socioøkonomi Udgiftsstyring, effektivitet Inklusion Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 9
Arketype 1 Transparens frem for alt Ren elevtildeling og få centrale puljer o Evt. suppleret med grundtilskud af hensyn til små skoler Presser typisk små skoler og socioøkonomisk belastede skoler Tendens til at undervurdere, hvor meget specialundervisningsbehovet varierer fra skole til skole o Klynkeskolen viser sig ofte at have stort objektivt behov Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 10
Arketype 2 Retfærdighed frem for alt Kompleks model med mange centrale puljer og/eller separate fordelingsnøgler Eksempel med 22 fordelingsnøgler og 66 parametre Andet eksempel: Fordeling af midler til motorisk screening efter antal 0. klasser Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 11
Arketype 3 Incitamenter frem for alt Hele grundskolebudgettet decentraliseres Finansieringsansvar følger elevens bopæl Mange betalingsstrømme og differentierede takster Betaling hver gang elever modtager/vælger andre tilbud end undervisning på distriktsskolen Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 12
Eksempel: Forslag fra Vordingborg 2017 Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 13
Hvilket hensyn ville I personligt tillægge størst vægt? Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 14
Uundgåelige trade-offs Betyder: At der ikke findes én optimal tildelingsmodel, som er bedre end alle andre Betyder IKKE: At alle tildelingsmodeller er lige gode o o Bør tilpasses til lokale forhold og præferencer Ofte muligt i højere grad at imødekomme ét af de tre hensyn uden væsentlige omkostninger ift. de to øvrige Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 15
Eksempler på omkostningsfrie forbedringer Komplicerede modeller som ikke scorer højt på retfærdighed o o Godt regnearkshåndværk en mangelvare Solid dokumentation af forudsætninger og konsekvenser en mangelvare Modeller med fast segregeringstakst, hvor særligt tunge tilbud er gratis for skolerne o Muligt at forbedre incitamenter og retfærdighed på samme tid Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 16
Den mest udbredte type Stort decentralt finansieringsansvar Herunder for specialundervisning Blanding af grundtilskud, klasse- og elevtildeling Nogle går i retning af øget elevtildeling, andre i retning af øget klassetildeling I stigende grad inddragelse af socioøkonomi Relativt kompleks Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 17
Socioøkonomisk tildeling Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 18
Hvor kan socioøkonomi spille en rolle? Bygningsvedligehold, facility management, ledelse, administration, IT, materialer, licenser mv. Personaleressourcer til basisundervisning - én lærer pr. klasse + aktuelle budgetforudsætninger Segregeret specialundervisning Ekstra pædagogiske personaleressourcer - inklusionsindsatser, tolærerordninger, holddannelse o. lign. Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 19
Forhold af betydning for lønudgiften til basisundervisning Gennemsnitlig klassekvotient o o Skolestørrelse Grænse for klassedeling (fx 26 eller 28 elever på en skoleårgang?) Eventuel udnyttelse af muligheder for samlæsning Undervisningstimetal på hvert klassetrin o fagopdelt hhv. understøttende undervisning Lærere og pædagogers forudsatte undervisningstid Pædagogandel i den understøttende undervisning Pausetid i den understøttende undervisning Gennemsnitslønninger Vikarforbrug pr. klasse Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 20
Hvordan arbejder kommunerne med socioøkonomisk tildeling? 1. Fordeling efter kvalitativ vurdering/ansøgning 2. Tællemodel på distriktsniveau med kriterier og vægte uden konkret analysegrundlag 3. Statistisk model udvælger og vægter kriterier a. Analyse på distriktsniveau b. Analyse på individniveau Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 21
Individanalyser i Index100 Kommune A Individdata: Alle relevante børn i DK I1 Kommune B I2 I3 Estimering af statistisk model Vurdering af udgiftsbehov Statistisk model Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 22
Styrker ved individmodel Faktuelt grundlag Farvel til blinde antagelser samt udokumenterede kriterier og vægte Farvel til gentagne diskussioner og synsninger (?) Afspejler faktiske mønstre i visitationen Dvs. den gennemsnitlige faglige vurdering blandt hundredvis af fagpersoner Meget stort antal observationer Tilfældig og misvisende samvariation mindre sandsynlig Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 23
Hvilke variable har betydning? Segregeret specialundervisning Sociale foranstaltninger til 0-5-årige Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 24
Hvor gode er modellerne til at forudsige? Faktiske modtagere fordelt på sandsynlighedsdeciler Sociale foranstaltninger: AUC = 90,8 Segregeret specialundervisning: AUC = 83,2 pct Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 25
Hvor forskellige er skolernes behov overhovedet? Faktor mellem højeste og laveste specialundervisningsbehov pr. elev 5,3 Svendborg 4,6 København 4,0 Aarhus 2,8 Randers 2,5 Horsens 2,1 2,2 Viborg 2,0 Norddjurs Favrskov, Allerød 1,7 Helsingør 1,6 Faaborg-Midtfyn 1,4 Fredensborg 1,3 Vordingborg 1,1 Lolland Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 26
Dagtilbuddene i Horsens Faktor 7,4 mellem højeste og laveste gennemsnitlige foranstaltningssandsynlighed i de kommunale daginstitutioner Daginstitutioner: Indeks 95 Dagpleje: Indeks 120 Private tilbud: Indeks 56 Intet dagtilbud: Indeks 222 Indeks 100 = gennemsnitlig sandsynlighed for alle børn i Horsens Kommunes dagtilbud Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 27
Individmodellen muliggør benchmarking af henvisningspraksis Kommuneeksempel: Generel merhenvisning Én skole henviser som forventet Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 28p