NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. februar 2003 J.nr.: 03-31/300-0024 Bol Afgørelse i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig i Haslev Kommune. Haslev Kommune har den 20. september 2002 efter planlovens 35 meddelt landzonetilladelse til at opføre en fritliggende aftægts/medarbejder-bolig på landbrugsejendommen matr.nr. 1a m.fl., Storgård, Terslev, i Haslev Kommune. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité. "Storgården" ejes af ansøgeren Lilly og Jørgen Kjær og sønnen Peter Kjær. Ejendommen, der har en svinebesætning på 475 dyreenheder, er på ca. 125 ha, og dyrkes sammen med den bygningsløse naboejendom matr.nr. 2 a, Årløse, der er på 123 ha. Ca. 3000 m² af ejendommen er fredskov og ca. 9.000 m² ligger i byzone. Fra ejendommenes bebyggelsesareal er der ca. 700 meter til Terslev, der er lokalcenter og byzone, og hvor ejendommens byzonejord er beliggende. Mod øst grænser ejendommen op til matr.nr. 1 b, Storgård Skov, der er en ca. 14 ha stor fredskov. Der er offentlig adgang til skoven. "Storgården" ligger i regionplanens landskabsområde, hvor nødvendig bebyggelse i den udstrækning det er muligt, skal indpasses under hensyn til landskabelige forhold og lokal byggeskik, således at der opnås en god helhedsvirkning. Der skal samtidig lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og landbrugsmæssige værdier respekteres, jf. regionplanretningslinie 1.9.3.
På ejendommen ligger 15 bygninger, som anvendes henholdsvis som driftsbygninger og boliger. Driftsbygningerne består foruden af svinestalde og maskinhuse, af et halmfyringsanlæg, korntørreri og kornsiloer. Boligarealet på 841 m² er fordelt på det oprindelige stuehus fra ca. 1880 og på 4 medhjælperboliger, der er indrettet i nogle lave gule murstensbygninger fra 1960 ne. Ansøgningen Ejeren har den 7. september 2002 søgt Haslev Kommune om tilladelse til opførelse af en aftægts/medarbejderbolig på ejendommen. Der søges om opførelse af et typehus fra Lind og Risør på 118 m² i røde sten og med sort afvalmet tag med lav hældning. Ansøgningen er begrundet med, at ejendommens store besætning af svin kræver et anseligt antal medarbejdere, der skal bo tæt på gårdens stalde og øvrige anlæg, og at kvalificerede medarbejdere i dag ikke kan nøjes med et værelse eller kammer, men kræver flere rum og privat køkken og bad, bl.a. fordi de stadig oftere kommer med ægtefælle eller samlever. På ansøgningstidspunktet boede der 5 medarbejdere på gården, mens en sjette har måttet finde bolig i omegnen. I det ældre stuehus bor Lily og Jørgen Kjær, mens sønnen Peter Kjær på 30 år, bor i et værelse i overetagen uden eget køkken eller privat adgang. Denne situation er uholdbar, hvis sønnen skal kunne fungere som arbejdsleder og have et privatliv. Opførelsen af det nye hus skal derfor ske snarest muligt. Husets placering Huset ønskes opført ca. 110 meter fra ejendommens bebyggede arealer nederst i ejendommens park op mod fredskovsarealerne. Ansøgeren mener ikke, at huset vil skæmme naturen, da det ikke kan ses af naboer, ligesom det ligger diskret i forhold til medarbejderboligerne, således at såvel aftægtsboligens beboeres som medarbejdernes privatliv respekteres. Ejeren har foretaget en omfattende dræning af parcellen, hvor huset skal opføres. Endvidere er parcellen byggemodnet. Der er støbt fundament og ført el, vand og varme frem til grunden. Kommunens landzonetilladelse Der er meddelt tilladelse til opførelse af et enfamiliehus som ansøgt. Det fremgår af afgørelsen, at kommunen har vurderet, at det ansøgte er af underordnet betydning for regionplanmyndigheden,
hvorfor kommunen ikke har indhentet en udtalelse fra Vestsjællands Amt, jf. planlovens 35, stk. 4 og 6. Kommunen har ved sin afgørelse lagt vægt på "Storgården" s størrelse og driftsform samt på, at boligen opføres i et parkområde. Kommunen gør i sin afgørelse opmærksom på, at boligen ikke senere kan forventes frastykket ejendommen. Klagen Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité anfører i sin klage, at afgørelsen er i strid med loven, og at der er begået retlige fejl i behandlingen af sagen. Foreningen mener primært ikke, at der skal opføres flere beboelser på ejendommen, da der på ejendommen allerede er 4 5 boliger, og den ansøgte bolig ikke er erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift. Sekundært mener foreningen, at byggeriet skal opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen, og at 110 meter herfra ikke er "i tilknytning til". Endvidere finder foreningen, at der i overensstemmelse med regionplanens retningslinier skal stilles krav om, at byggeriet skal følge lokal byggeskik, som det hidtil har været praktiseret af amtet. Foreningen påpeger, at hele ejendommen ligger i landskabsområde, og at den ansøgte placering af huset ligger naturskønt lige op ad en gammel løvskov, hvilket bør indgå i den landskabelige vurdering. Foreningen finder det kritisabelt, at regionplanmyndigheden ikke er hørt, og at det, såfremt tilladelsen stadfæstes, bør tinglyses på ejendommen, at byggeriet ikke kan forventes udstykket. Endelig finder lokalkomitéen, at boligen vil kunne opføres i Terslev, der ligger 500 meter fra den ansøgte placering. Netop i områder lige uden for bymæssig bebyggelse, bør landzonemyndigheden være særlig restriktiv, så der ikke sker en udviskning af grænsen mellem by og land. Ansøgers bemærkninger til klagen fra lokalkomitéen Ansøgeren har til klagen bl.a. bemærket, at Storgården altid har haft minimum 5 medarbejdere, hvoraf de fleste er voksne mennesker med partner og ofte også børn. Denne stab af ansatte bør ikke
bydes ringere vilkår end andre grupper i samfundet, og de nuværende forhold er uholdbare. Endvidere oplyser ansøger, at de nuværende medarbejderboliger ligger tæt op ad avlsbygningerne i en afstand af henholdsvis 4 meter og yderligere 4 meter. Placering af endnu et hus i nærheden vil pladsmæssigt være umuligt. I givet fald skal boligernes haver inddrages, hvorved familiernes og deres børns udfoldelsesmuligheder vil blive udelukket, og hele boligmiljøet blive ødelagt. Huset ønskes derfor placeret i den private have op til en privat skov, hvor den nærmeste offentlige vej ligger 2 km væk og bag skoven. Ingen af de eksisterende huse kan udstykkes, og det ansøgte hus er der ikke noget ønske om at udstykke, da det ligger i ansøgers egen private have. Ansøger har intet imod en tinglysning, der begrænser en udstykning af huset. Ansøgeren kan ikke se, at regionplanen foreskriver en særlig byggeskik, og utallige huse som det ansøgte er bygget af Lind og Risør i Haslev og omegn de senere år. Ansøger oplyser, at han har haft ønske om at bebygge ejendommens byzoneareal i Terslev, så der her bl.a. kunne etableres en medarbejderbolig. Kommunen udarbejdede i 2001 et forslag til lokalplan for 12 parcelhusgrunde med tilslutningspligt til "barmarksanlægget" i Terslev. Ejeren protesterede imod tilslutningspligten, da tilslutningen til det fælles varmeanlæg vil fordyre grundene så meget, at de ikke vil kunne sælges, hvorfor ejeren har anmodet kommunen om at sætte behandlingen af lokalplanforslaget i bero. Andre udtalelser til klagen Haslev Kommune har ikke haft bemærkninger til klagen. Danske Svineproducenter har i brev af 29. november 2002 til Naturklagenævnet oplyst, at medarbejderne i landbruget forventer at få stillet bolig til rådighed. Det er på bedrifter med overvejende animalsk produktion praktisk, da det daglige opsyn forbedres og responstiden på eventuelle alarmer fra installationer formindskes. I gamle dae sov fodermesteren ved siden af soen, hvis den skulle have grise om natten. Det gør man ikke mere, men en vis nærhed til dyrene er en forudsætning for, at man kan opfylde den forpligtelse, man har til opsyn med dyrene. Om den konkrete sag anfører foreningen, at Storgårdens størrelse tilsiger en medarbejderstab på 5 til 6 afhængig af den indsats, ejerne har mulighed for at bidrage med. For en bedrift som
Storgården er det bydende nødvendigt til enhver tid at kunne tilbyde sine medarbejdere gode forhold. Besigtigelse Naturklagenævnets formand har sammen med ansøger, repræsentanter for kommunen og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité den 3. januar 2003 besigtiget ejendommen. Under besigtigelsen fastholdt parterne deres synspunkter. Det kunne konstateres, at der nederst i ejendommens parkområde, der ligger noget lavere end ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, og op mod fredskov og med træer omkring, var støbt fundament til en beboelse. Der sås ikke i nærheden andre fritliggende bebyggelser. Afgørelsen I sagens behandling har deltaget 8 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie- Louise Andreasen, Peter Christensen, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Poul Søgård og Jens Vibjerg. Ved den ændring af planloven, der trådte i kraft den 1. september 2002, blev der i 36, stk. 1, som nr. 12, indsat en bestemmelse om, at der på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, uden tilladelse kan opføres eller indrettes en bolig, når den ny bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. Det er af klageren fremført, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse på en ejendom som Storgården, hvor der i forvejen er 4 medhjælperboliger. Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder ikke, at det af bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne til lovændringen kan udledes, at retten til opførelse af sådanne boliger kun gælder for ejendomme, der ikke i forvejen har medhjælperboliger eller aftægtsboliger. Flertallet lægger derfor til grund, at der efter lovændringen eksisterer en umiddelbar ret til udover de nuværende boliger at opføre eller indrette såvel en medhjælperbolig som en aftægtsbolig på Storgården.
Mindretallet (Marie-Louise Andreasen og Mogens Mikkelsen) er af den opfattelse, at der ikke består en ret til at opføre flere medhjælperboliger på ejendommen, men kun en ret til en aftægtsbolig, da en sådan ikke findes i forvejen. Aftægtsboligen/medhjælperboligen ønskes placeret 110 meter fra ejendommens eksisterende bebyggelse og kræver derfor landzonetilladelse, jf. planlovens 36, stk. 2, hvorefter landzonetilladelse er påkrævet til beliggenheden og udformningen af bygninger, der opføres uden tilknytning til en landbrugsejendoms hidtidige bebyggelsesarealer. Naturklagenævnet kan tiltræde, at boligen placeres på det ansøgte sted, idet en mulig placering på ejendommens byzoneareal i Terslev ikke i øjeblikket er realisabel, og der ikke findes en rimelig placering nærmere de eksisterende bygninger. Nævnet lægger vægt på, at Storgården er en temmelig stor ejendom med et i forvejen ret omfattende kompleks af bygninger, og at boligen vil komme til at ligge lavt og omgivet af fredskov og park, hvor den ikke vil være synlig fra offentlig vej eller naboer. Naturklagenævnet kan ligeledes tiltræde, at boligen udformes som ansøgt. Der følger af 35, stk. 4, at der - uden for landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, og områder, der er omfattet af en lokalplan - først kan meddeles landzonetilladelse, efter at kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse fra regionplanmyndigheden. Udtalelsen skal så vidt muligt afgives inden 2 uger efter regionplanmyndighedens modtagelse af sagen. I følge 35, stk. 6, gælder stk. 4, ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for regionplanmyndigheden. Naturklagenævnet finder, at Haslev Kommune burde have indhentet en udtalelse fra regionplanmyndigheden, navnlig fordi sagen drejer sig om placering af en fritliggende bolig i et af regionplanens landskabsområder. Kommunens undladelse heraf vurderes dog ikke at være af en sådan betydning i den konkrete sag, at det kan føre til afgørelsens ugyldighed.
Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Haslev Kommunens afgørelse af 20. september 2002 efter planlovens 36, stk. 2, stadfæstes. På Naturklagenævnets vegne Birgitte Olesen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.