Nyborg Kommune. Bettina Pedersen [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER]

2013 Nyborg Kommune Bettina Pedersen [MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER]

MESIODENS OG BEHANDLINGSOVERVEJELSER Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Mesiodens definition Side 3 Prævalens Side 4 Morfologi/Lokalisation Side 4 Ætiologi Side 5 Diagnostisk af Mesiodens Side 5 Røntgendiagnostik Side 6 Eruptionsmuligheder Side 7 Behandlingsovervejelser Side 7 Operativ behandling Side 8 Beskrivelse af patient cases Side 10 Case I Side 10 Case II Side 11 Diskussion vedrørende cases Side 12 Afslutning Side 13 Litteraturliste Side 14 2

Indledning Når vi som behandlere ser noget, der er anderledes i forhold til det forventede, fx opdager en overtallig tand i forbindelse med en undersøgelse, stiller det krav til diagnostiske færdigheder og faglig viden. Samtidig giver fundet anledning til mange spørgsmål fra børn og forældre. Det er rart som fagperson at kunne give klare og forståelige forklaringer på anormaliteter. Det giver tryghed for patient og forældre at vide,at fænomenet er velkendt, at blive informeret om prævalensen, og få en kort skitsering af forskellige behandlingsmuligheder allerede, når tilstanden diagnosticeres. Ofte vil en given situation kræve nærmere undersøgelser, fx flere røntgenbilleder, beskrivelse af okklusion og eventuelle okklusionsafvigelser. Dertil kommer overvejelser om tandsættets status i øvrigt og om barnets kooperationsevne. Men stadig vil information ved allerførste diagnostik være meget vigtig for forældre og barn. Denne opgave vil omhandle fænomenet Mesiodens: Diagnostikken, forskellige behandlingsmuligheder og mulige komplikationer. Efter en indledende teoretisk gennemgang beskrives 2 patient cases fra klinikken. Indledningsvis vil jeg 1) definere mesiodens 2) redegøre for prævalensen 3) klassificere mesiodens udfra morfologi og lokalisation 4) kort beskrive teorier omkring ætiologien Herefter vil jeg beskrive diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser, mulige komplikationer, og inddrage af patient cases. Definition af Mesiodens Ifølge lærebogen: Oral og Maxillofacial Pathology, Nerville mfl (13) benævnes en overtallig tand centralt i den maxillære, anteriore incisivregion som en mesiodens. En mesiodens er placeret mellem de to centrale incisiver i overkæben i tæt relation til sutura interincisiva i modsætning til en overtallig incisiv, som er placeret svarende til den eksisterende incisivs position (9). 3

Prævalens Cirka 90 % af alle overtallige tænder findes i overkæben, halvdelen af disse i den anteriore region(6) Mesiodens ses for det meste unilateralt, men bilaterale mesiodentes ses i ca 13 % af tilfældene (2,7,23) Prævalensen for hyperdontia i det permanente tandsæt er 1-3 % (23) Prævalensen vedr mesiodens svinger lidt i flere undersøgelser, men oftest ligger den mellem 0,15-1,9 % ( 2,6,7,22). Mesiodens ses hyppigere hos drenge end hos piger, ca dobbelt så hyppigt. Flere undersøgelser nævner ratio 2:1 (3,7,8) Prævalensen for hyperdontia i det primære tandsæt er mindre end 1% ( 22,23) og den overtallige tand ses oftest som en mesiodens eller en ekstra lateral incisiv. Dette diagnosticeres sjælden i det primære tandsæt, og beskrives af flere som værende, fordi en overtallig tand/ mesiodens ofte overses i det primære tandsæt. Morfologisk ligner den ekstra tand på dette stadie de primære tænder, den sidder i tandrækken og den fældes ofte spontant, måske inden barnet ses af fag personale(4,11,14). Morfologi/lokalisation Morfologisk kan mesiodentes inddeles efter form og størrelse i supplementære og rudimentære ( 6). De supplementære ligner normale incisiver i form og størrelse. De rudimentære er uregelmæssige i formen og ofte mindre end normale incisiver. Disse kan igen inddeles i 3 typer: 1. Koniske form ( taptand) Denne har ofte en færdigdannet rod og roddannelse sker tidmæssigt samtidig med normale incisiver. Den koniske er ofte lokaliseret palatinalt mellem 1+1. Denne form er den hyppigste (4,22), og kan erupterer til den orale kavitet (6) 2. Den tuberkulære form Her er mesiodensen tøndeformet og har ukomplet roddannelse. De tuberkulære mesiodentes erupterer sjældent spontant. De udvikles ofte senere end de koniske og ligger mere palatinalt. De vil ofte have en placering, så de hindrer eruption af 1+1, og er ligeledes ofte associateret med tilfælde af flere overtallige tænder (6). 3. Molariform type Denne type ligner en præmolar og har fuld dannet rod. Denne form er sjælden (6) Mesiodens ses ligeledes ofte i forbindelse med syndromer, fx Gardner Syndrome eller Cleido cranial dysostosis. Ved Læbe/gane spalte patienter ses også hyppigt mesiodentes.. Hyppigheden af overtallige 4

tænder i fronten hos Læbe/gane spalte patienter og ved patienter med Cleido cranial dysostosis beskrives til værende ca. 22% (5,19) Ætiologi Historisk set har mesiodens været et kendt fænomen længe. I en artikel af Sunton PR; beskrives første fund af mesiodens hos australisk aboriginal for 13000 år siden ( 17) Og et arkæologisk fund fra Tyskland fra det 7. århundrede rapporterer om fundet af en ekstra tand i næsekaviteten (7) Alligevel er ætiologien omkring mesiodens ikke fuldstændig klarlagt omend, der findes flere teorier; - En teori er fylogenisk.( fylogeni beskriver den evolutionære relation mellem arter oftest baseret på morfologiske træk. Kilde: Evolution.DK) Dvs en rest fra tidligere arter, som havde 3 fortænder. Denne teori forkastes af embryologer. ( 3) - En anden teori er deling af tand knop. Så opnåes to ens tænder eller der sker en ulige deling som resulterer i en normal incisiv og en rudimentær ( 4). Nogen vil sige at denne teori er mest sandsynlig og skal ses som en komplet deling af en tvillingtand, netop fordi lokalisation af en tvillingtand hyppigst ses i den anteriore incisiv region. (6) - Den 3. teori er en hyperaktivitet af lamina dental eller fragmenter af lamina dental væv som induceres til at danne en ekstra tand. Denne teori er nok den mest udbredte ( 1,3) - Da mesiodens ofte kan findes ved flere familiemedlemmer kunne arvelighed også være en faktor. Dette er også nævnt som en mulighed i litteraturen, men følger ikke et simpelt genetisk mønster ( Mendels lov), dvs der kan springes familiemedlemmer over. Men det arvelige kunne være en faktor, der gør, at man er mere modtagelig for påvirkning af andre faktorer ( 4,13) I følge adskillige litteraturgennemgange om emnet beskrives arveligehedsaspektet som værende autosomalt dominant med manglende penetrans.tilknyttet X-kromosomet som kan forklare kønsratioen 2:1 ( til drengene).(1) Diagnostik af mesiodens Ofte diagnosticeres en mesiodens i 6-8 års alderen (8), dette falder meget godt i tråd med, at det er dette tidspunkt, hvor centrale OK incisiver normalt erupterer Oftest er det forsinket eller manglende frembrud af en eller begge 1+1, eller det er en displacering eller asymmetri som giver mistanke om mulig mesiodens og dermed anledning til nærmere undersøgelser. Ved 5

forsinket/manglende frembrud forståes forsinket frembrud i forhold til det alderssvarende eller en tidsmæssig asymmetri på mere end 6 mdr af frembrud 1+1 eller fældning 01+01. Flere steder i litteraturen fx I en casereport : mesiodentes of twins of R.P Seddon mfl (12) beskrives at i 25-52% tilfælde er det netop forsinkelse og hindring af frembrud, som giver anledning til nærmere undersøgelse, og ellers er det rotationer eller displacering af 1+1 i 28-63% af tilfældene( 10,12).Ca 82% af displaceringer vil være i labial position/retning ( 23) Dog kan en mesodens også opdages ved en tilfældighed, i forbindelse med fx et røntgenbillede, som bliver taget grundet et traume af OK fronten. En svensk undersøgelse, som omfattede 97 patienter, fandt at dette skete i 25 % af tilfældende ( 25) Trangstlling pga frembrud af overtallig tand eller abnormt diastema kan også være betinget af mesiodens. ( 3). Dog påpeges der i litteraturen, at der findes få rapporterede cases, hvor der er bevist sammenhæng mellem mesiodens og diastema ( 23,24) Kliniske fund vil ofte være relateret til morfologien (19) og lokalisation + orientering af den overtallige tand (21) Koniske form: medfører ofte rotation eller displacering, sjælden eruptionhindring Tuberculare form: vil hyppigst resulterer i eruptionshindring Placering mell 1+1: medfører hyppigst rotationer/displaceringer Overlapning af 1+1: medfører hyppigst eruptionshindring Hvis søskende eller forældre har haft en mesiodens eller andre overtallige tænder, vil det være en indikation til nærmere røntgenundersøgelser, da vi ved, at arveligehed er tilstede. Ved en påbegyndelse af interceptiv behandling med fx aftagelig apparatur til ophævelse af invertering eller fx fase I behandling af HOB vil en radiologisk undersøgelse også være på sin plads for at udelukke en mesiodens Ligeledes vil tilstedeværelse af en tvilling tand eller fusion af primære incisiver give anledning til nærmere undersøgelse, da vi ved, at disse fund øger sandsynligheden for anormaliteter i det permanente tandsæt. Røntgendiagnostik Til nærmere undersøgelse kan der tages periapikale røntgen af regio 1+1. Samtidig kan der tages OTP/panorama optagelse, som kan vise, om der skulle være andre afvigelser, hypo/hyperdonti, især da dette ofte ses kombineret med mesiodens. Der ses dog hyppigt en let sløret midtlinie ved panorama røntgen, og derfor er dette ikke det bedste røntgenbillede til at vertificere en mesiodens. 6

Røntgenoptagelse taget som maxillære anterior okklusal røntgen kan give information om placering/dybden, og betragtes af nogen som et must i røntgendiagnostisk af mesiodens ( 14, 23) MOD optagelse er ligeledes et godt diagnostisk redskab til at lokalisere placering af en mesiodens og dens placering i facial/lingual retning Eruptionsmulighed Litteraturen beskriver flere steder at 25% af mesiodentes erupterer spontant (1,3,6,8,12 ) Og disse kan så extrakteres ved frembrud. Så efter første diagnostisk melder spørgsmål, om man i det pågældende tilfælde kan forvente spontan eruption eller ej Dette spørgsmål blev undersøgt i et studie af Hong mfl, Retrospective analysis of the factors influencing mesiodentes eruption (5) Her blev 431 patienter ( 471 mesiodentes) fulgt over en periode fra januar 2002 til december 2006. Eruptionsevnen blev betragtet ud fra forskellige parameter 1) Ratio mellem længde og bredde ( længde fra cusp top til rod apex/bredde) 2) Vinkel mellem midpalatinale linie og tandens længde akse 3) Den morfologiske form 4) Lokalisation i forhold til 1+1, midt i mellem 1+1 eller om der var overlap Deres konklusion var, at der ingen signifikant relation var mellem den morfologiske form og den spontane eruptionsevne. Dette til trods for at flere undersøgelser ( 8) viser, at det er den koniske mesiodens,der erupterer hyppigst. Til gengæld viste deres undersøgelse, at ratioen mellem længde/bredde og vinklen mellem tandens længdeakse og den palatinale midtlinie har betydning for eruptionsevne. Deres konklusion var : Der var størst sandsynlighed for spontan eruption, hvis mesiodensen havde lille vinkel og var lang og smal. Ligeledes størst sandsynlighed for spontan eruption, hvis lokalisation var mellem 1+1 og ingen overlap. De opdelte også de 471 mesiodentes i non-inverteret og inverteret henholdsvis 43 % non og 57% inverteret. Konklusion: ingen mesiodentes af den inverterede type erupterede spontant. Disse parametre for sandsynlighed for spontant eruption vil inddrages senere i forbindelse med beskrivelse af patient cases Behandlingsovervejelser Hvis forventet eruption er tilstede, kan en observationsperiode være det første behandlingsvalg. Dette for at undgå unødvendige risici ved operativt indgreb, såsom traumatisk beskadigelse af rødder på de permanente incisiver og for at undgå en operation på forholdsvis mindre børn, for hvem selve operationen i sig selv kan være traumatisk eller svær overskuelig. 7

Hos nogle patienter vælges ligeledes non behandling, hvor mesiodensen bevares in situ,og hvor der ikke påtænkes nogen form for behandling senere. Dette kan ske i tilfælde, hvor mesiodensen ikke giver anledning til eruptionshindring eller anden risiko for malokklusionsudvikling, og hvor der ingen patologi er tilstede. En komplikation ved at vælge en observationsperiode kunne være en risiko for cysteudvikling. I følge Head- Neck Surgery- Otalaryngology ( 15): Er follikulær cystedannelse omkring en overtallig tand sjælden, de udgør ca 5 % af alle follikulære cyster. Ud af de 5 % vil hovedparten findes i den anterior maxillære region i forbindelse med en mesiodens. I en litteraturgennemgang fra Shanghai Jiao Tong Universitet (16) som strækker sig over 22 år ( 1988-2011) fandt man 20 cases, hvor der udviklede sig en follikulær cyste omkring en overtallig tand i den anterior maxillære region. Der var en let højere prævalens hos mænd, og aldersmæssig var patienterne mellem 20-40 år. En anden risiko ved at observere og evt afvente spontan eruption kunne være rodresorption af permanente rødder, men hvis vi formoder, at lokalisationen er beliggende mellem 1+1 ( jvf Hongs eruptionsparameter for spontan eruption), og der foretages kontrol røntgen efter behov burde denne risiko være minimal. Ligeledes beskrives i litteraturen, at rodresorptioner forårsaget af en overtallig tand er sjældne ( 20). En lignende lille risiko fandt i en svensk undersøgelse (25). Her fandt de ingen folliculære cyster eller tllfælde af rodresorptioner i et studie, som omfattede 97 patienter med mesiodentes. Dette studie omfatter dog ikke voksne patienter men børn og unge i alderen 3-19 år. Ud fra dette må man konkludere, at cystedannelse og rodresorption er en sjældne komplikationer. Cyster vil oftest udvikles over tid og vil ses hos voksne patienter. Så risikoen kan være tilstede i de tilfælde, hvor eruption ikke sker og mesiodensen bevares in situ. Patienten bør derfor informeres om denne risiko omend den er lille. Operativ behandling Operativ behandling vil være en nødvendighed i flere tilfælde, især set i lyset af at 75% ikke erupterer spontant. Ved behov for kirurgisk indgreb kan tidspunkt være svært at vælge. Dog vægtes risikoen for beskadigelse af rødderne på de permanente tænder meget højt og peger i flere artikler på et indgreb efter eller i slutningen af roddannelsen. Samtidig peger andre på, at et tidligt interceptivt indgreb vil fremme den normale eruption og mindske omfanget af yderlig ortodontisk behov senere. Tidspunkt for operativ fjernelse vil være afhængigt af flere parametre Fordele ved tidlig operativ fjernelse 1) Tidlig fjernelse vil favorisere den spontane eruption 2) Tidlig fjernelse vil undgå eller minimere ortodontisk behandlingsbehov senere 8

3) Tidlig fjernelse vil undgå risiko for mindsket udvikling af dentoalveolære ansigtshøjde, som kan opstå hvis 1+1 ikke erupterer fuldt ud. ( 23) Ulemper ved tidlig operativ fjernelse 1) Barnet er ikke ret gammel, kooperationsevne er måske ikke tilstede 2) Der vil være en risiko for traumatiske skade på permanente rødder 3) Det kan være et unødvendig indgreb for barnet på dette tidspunkt,, hvis behov for reoperation opstår igen senere, såfremt efterfølgende spontan eruption ikke sker 4) En ny mesiodens kan dannes ( patient tilfælde rapporteret fra klinikken) Fordele ved sen operativ behandling 1) Næsten færdig roddannelse på permanente incisiver, og derved minimeres risikoen for beskadigelse af rødderne 2) Barnet er blevet ældre og kooperationsevnen er ofte blevet forbedret Ulemper ved sen operativ behandling 1) Ved 9-10 års alderen, hvor roddannelsen på 1+1 er næsten færdig, er eruptionskraften mindsket. Derved øges sandsynligheden for et behov for aktivt træk vha ortodontisk apparatur. 2) Pladsen regio 1+1 kan være mindsket pga 2+2s mesiale drift eller pga midtlinieforskydning af en frembrudt incisiv. Dette kan igen øge omfanget af ortodontisk behandling og kræve behov for pladsskabende behandling 3) Der kan være sket migration af den inverterede type dybere ind i knoglen, og derved vanskeliggøres det operative indgreb (23) Forskellige studier og divergerende synspunkter giver ikke noget entydig svar på det optimale tidspunkt for et operativt indgreb og efterfølgende forløb. Men Primosch beskriver en 3 step guideline i en artikel vedr surgical management of anterior supernumerary teeth in children (23) og anbefaler følgende: 1) Han anbefaler en tidlig fjernelse af en overtallig tand for at undgå komplikationer senere. Undtagelser er dog: a) ved non-inverterede koniske mesiodenser, hvor muligheden for spontan eruption er tilstede b) ved en høj placering af den overtallige tand mellem rødderne på de permanente incisiver, og, hvor der ingen risiko for komplikationer er tilstede. 2) Han anbefaler yderligere, at der foretages blotlæggelse/denudering af kronen på den uerupterede incisiv, hvis eruptionen ikke er påbegyndt 6 mdr efter fjernelse af overtallig tand. Det kræver dog, at pladsen er tilstede. 9

3 ) Og han anbefaler, at der påsættes et ortodontisk træk efter denudering af kronen i de tilfælde, hvor der ikke ses tegn på eruption efter denudering Beskrivelse af patient cases fra klinikken Case I Dreng F, født 2004 2006: Indkaldes første gang i tandplejen til 1 1/2 års undersøgelse. Her beskrives: fin tandstatus, normalt aldersvarende frembrud af primære tænder. F indkaldes efterfølgende årligt til regelmæssig undersøgelse. 2010: I forbindelse med 5-års undersøgelse oplyser forældre, at mor har aplasi af flere tænder. Dette noteres som vigtig bemærkning i journalen. Ingen yderligere røntgen tages på dette tidspunkt. 2011 marts:: I forbindelse med undersøgelse da F er knap 7 år ses: ingen løsning af 01+01, behov for røntgenundersøgelse. 1 x enoral rtg viser bilaterale mesiodentes beliggende mellem 1+1. 1 x OTP: aplasi regio -5. Behandlingsplan: afvente spontant frembrud. kontrol om 6 mdr figur 1 2011 september: Ved efterfølgende kontrol konstateres: løsning af 01+01. Den ene mesiodens er netop frembrudt figur 2 2012 januar: Der foretages : extraktion orto causa mesiodens nr1 regio 1+1 Der vælges observationsperiode vedr mesiodens nr 2 og den bevares in situ indtil videre. 2012 maj: Kontrol viser: 1+1 fuldt frembrudt. Uændret position af mesiodens nr 2 1+ roteret distalt. Der ses diastema medialis. Ligebid 1+/1-. Henvises til interceptiv ortodontisk plade behandling. figur 3 2012 august: Der påbegyndes interceptiv behandling med aftagelig ekspansion plade. Formål:ophæve ligebid 1+/1-. Oproterer 1+. Forbedre pladsforhold regio 2+2. Senere tages stilling til aplasi 2013 marts : Formål med den interceptive behandling er opnået: ligebid er ophævet, vertikal overlap af fronten er opnået, og 1+ er betydelig oprettet. 2+2 er frembrudt.. Patient skal til fornyet orto visitation mhb behandlingsplan vedr aplasi regio -5. Såfremt der vurderes behov for behandling med fast apparatur til yderligere korrektion af 1+1, vil det kræve en forudgående operativ fjernelse af mesiodens nr 2. figur 4 10

Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Case II Pige J, født 1996 1999: indkaldes til første undersøgelse: fin tandstatus. Vil efterfølgende blive indkaldt til regelmæssig undersøgelse hver 8. måned. 2003: I forbindelse med undersøgelse da J er 7 år ses: stort diastema. 1+ lidt mere facialt placeret end +1. der afventes yderligere frembrud. kontrol om 6 mdr 2004: Kontrol : mesiodens ses frembrudt i ganen. figur 5+6 2004: Der foretages ekstraktion af mesiodens in toto. figur7 2004: kontrol 4 mdr efter ekstraktion ses : 1+ ikke længere strittende facialt. 1+1 i ens niveau. Ikke behov for yderligere behandling. Figur 5 Figur 6 11

Figur 7 I forbindelse med denne case skal nævnes, at J har en lillebror med et næsten identisk forløb. Her skete der ligeledes spontan eruption af mesiodens efterfulgt af ekstraktion og ikke behov for yderlig behandling. J har også en storesøster, som har en mesiodens. Her valgte man en observationsperiode og senere at beholde mesiodensen in situ. Dette ses på røntgenbillede figur 8, hvor mesiodensen er beliggende centralt og højt mellem rødderne på 1+1. Det pågældende røntgenbillede er fra udslusningsundersøgelsen, hvor positionen har været uændret i 11 år. Figur 8 Diskussion vedr cases På røntgenbillederne fra case I + II ses der mesiodentes af den rudimentære type med konisk morfologi. De ligger alle non-inverteret mellem de permanente incisiver og tæt på den palatinale midtlinie. I følge Hongs eruptionsparametre stemmer placering og morfologi meget godt sammen med stor sandsynlighed for spontan eruption, hvilket også er tilfældet i disse cases og dermed undgås et behov for kirurgisk operativt indgreb. Endvidere som beskrevet i litteraturen medfører den koniske morfologi sjælden eruptionshindring, men derimod komplikationer som displacering og rotationer, som det også ses i disse cases. Såfremt der er behov for kirurgisk operativ fjernelse af mesiodens nr 2 i Case I, kan operationen med fordel udskydes til 9-10 års alderen, hvor roddannelsen på incisiver er tæt på afsluttet, og dermed er risikoen for traumatisk beskadigelse af rødderne mindsket. 12

Den case, hvor patienten blev udsluset med en mesiodens,som bevares in situ stemmer meget godt overens med Primoschs`3 step guideline (22); Der anbefales ikke operativ fjernelse ved en høj placering af den overtallige tand mellem rødderne på de permanente incisiver, og hvor der ingen risiko for komplikationer er tilstede. Samtidig beskrives det i litteraturen, at der ses få komplikationer i form af cystedannelse og rodresorptioner. Så risikoen vurderes som værende meget lille. De tre søskende er et eksempel på,at arveligheden kan være en faktor, som gør sig gældende ved forekomsten af mesiodens. Forældrene har ikke haft mesiodens. Afslutning Der findes ikke et entydigt svar på det rette behandlingstidspunkt, da flere parametre må tages i betragtning. Dog kan man konkludere,at tidlig diagnose og omhyggelig observation er vigtig for at kunne vælge den rette behandling og ikke forværre en given situation. Ved den rette behandling skal forstås, den behandling, som udsætter patienten for mindst mulige risici og uheldige udvikling i forholdet til at opnå det bedste resultat. Et ugunstigt behandlingstidspunkt kan medføre en mere omfattende behandling og medfører flere risici. Derfor er viden om tidspunkt for den normale fældning og eruption vigtig. Og det er vigtigt at reagere og undre sig, når tandskifte og okklusionsudvikling ikke følger normalen. 13

Litteraturliste 1. Danielsen J C, Kvetny M J, Kjær I. Hvad ved vi om mesiodens, og hvad ved vi ikke? TNT aug 2010 2. Kazanci F, Celikoglu M, Miloglu O, Yildrim H, Ceylan I. The frequency and characteristics of Mesiodens in a Turkish patient population. Eur J Dent 2011 juli5(3) s 361-365 3. Khandelwal V mfl. Prevalence of mesiodens among six-to seventeen year-old school going children of Indore. Journal of Indian society of pedodontics and preventive dentistry, okt-dec 2011 s 288-292 4. Meighani G, Pakdaman A. Diagnosis and management of supernumerary ( Mesiodens); A review of the literature. Journal of Dentistry, Tehran University of Medical Sciences. Iran ( 2010; Vol. 7, No.1) s 41-49 5. Hong J, Lee D, Park K. Retrospective analysis of the factors influencing mesiodentes eruption. International journal of Pædiatric Dentistry 2009; 19 s 343-347 6. Russell KA, Folwarczna MA. Mesiodens- Diagnosis and management of a common supernumerary tooth. Journal of the Canadian Dental Association juni 2003 vol. 6 No 6 s 362-366 7. Stellzig A, Basdra E K, Komposch G. Mesiodentes; incidence, Morphology, Etiology. Journal of Orofacial Orthopedics, Fortschritte der Kieferorthopaedie, 58 ( 1997) No 3 s 144-153 8. Gunduz K, Celenk P, Zengin Z, Sumer P. Mesiodens: a radiographic study in children. Journal of Oral Science, 2008, Vol. 50, No 3, s 287-291 9. Vos N e, Kvetny MJ, Abbas SO, Kjær I. Overtallige centrale overkæbeincisiver, hvor ligger de, hvordan ser de ud, og hvad skal tandlæger være opmærksomme på?. TNT nr 8, august 2009 s 12-17 10. Segura J J, Jimenez-Rubio A, Concomitant hypohyperdontia ( simultaneous occurence of a mesiodens and agenesis of a maxillary lateral incisor) Oral surgery Oral medicine Oral pathology, vol 86, No 4. s 473-475 11. Bahadure R N mfl, Supernumerary teeth in primary Dentition and early intervention; a series of case reports. Case reports of Dentistry 2012 12. Seddon R P, Johnstone S C, Smith P B. Mesiodentes in twins; a case report and a review of the literature. Int J of Pædiatric Dentistry 1997, 7. s 177-184 13. Nerville BW. Damm D. Allen C M. Bouquot J E. Oral og Maxillofacial Pathology. Saunders 1995 14. Atwan S MA, Turner D, Khalid A. Early intervention to remove mesiodens and avoid orthodontic therapy. Pediatric Dentistry 2000 s. 166-169 15. Head-Neck Surgery-Otalaryngology, Byron L. Bailey, Jonas T. Johnson, Shawn D. Newlands. 16. Khambete N, Kumar R, Risbud M, Kale L, Sohni S. Dentigerous cyst associated with an impacted mesiodens; report of 2 cases. Imaging Sci Dent 2012 dec 42(4) 255-260 17. Sutton P. R.N. Tooth eruption and migration theories: Can they account for the presence of a 13,000-year-old mesiodens in the vault of the palate? Oral Surg. Oral Med. Oral Pathol 1985 59:252-255 18. Wang X. Fan J. Molecular Genetics of Supernumerary Tooth Formation. Genesis. 2011 April 49(4) : 261-277 19. Garvey M, Hugh J, Blake M. Supernumerary Teeth-An overview of Classification, Diagnosis and Management. J Can Dent Assoc 1999 65:612-620 14

20. Hogstrøm A. Anderssen L. Complications related to surgical removal of anterior supernumerary teeth in children. ASDC J Dent. Child 1987 54:341-343 21. Gregg T. A, Kinirons M. J. The effect of the position and orientation of unerupted premaxillary supernumerary teeth on eruption and displacement of permanent incisors. International Journal of Paediatric Dentistry 1991, 1:3-7 22. Shekhar M.G. Characteristics of premaxillary supernumerary teeth in primary and mixed dentitions; a retrospective analysis of 212 cases. Journal of Investigative and Clinical Dentistry 2012 3: 221-224 23. Primosch RE. Anterior supernumerary teeth-assessment and surgical Intervention in children. Pediatric Dentistry 1981 3(2): 204-2015 24. Yamaoka M. Furusawa K. Yasuda K. Effects of maxillary anterior supernumerary impacted teeth on diastema. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod. 1995 80(3): 252 25. Tyrologou S. Koch G. Kurol J. Location, Complications and Treatment of mesiodentes a retrospective study in children. Swed Dent J 2005; 29:1-9 Forsidebillede er taget fra Wikipedia Dental Lamina 15