ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet
Temaer i ECOVIT Vitaminer og mineraler uden tilskud Urter som kilde til mineraler Høst og lagrings betydning for mineraler og vit. Fodringsforsøg +/- tilskud Modelberegninger på besætningsniveau Sundhed og sygdomshåndtering uden antibiotika
Forår 2007 Vejbred Bibernelle Cikorie Kommen
mg/kg ts Mineralprofil på 5 gårde 0,20 Co 0,15 0,10 0,05 0,00 1 2 3 4 5 Gård Mineralindhold afhænger af afgrøde mere end jordbund Græs Hvidkløver Cikorie Vejbred Kommen Kællingetand
mg /kg ts mg/kg ts g/kg ts mg/kg ts Mineraler gennemsnit af gårde 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Na GR HK RK LU CI VB KO KÆ 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Cu GR HK RK LU CI VB KO KÆ 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Zn 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Co GR HK RK LU CI VB KO KÆ GR HK RK LU CI VB KO KÆ
Indhold af mineraler afh. af Afgrøde art Planterne udviklingstrin ved høst Sæson ved høst
% af tørstof Afgræsset med malkekøer Alder gennemsnit af gårde Urtefrø 15 % Urteandel: 22 % 15% 11% 12 10 8 6 4 2 0 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår cikorie vejbred kommen bibernelle kællingetand
Konklusion - urter Stærke mellem svage konkurrenter Nyt design bør udvikles med hensyntagen til konkurrenceevne Afgrødekvalitet er meget forskellig mellem arter Kvæg æder gerne alle arter pånær vejbred under afgræsning Mineralprofil den samme men niveauet forskelligt Cikorie og vejbred er de bedste mineralkilder Kommen trives rigtig godt ved slæt og når den får gylle Stærke : cikorie, vejbred og kommen Mellem : kællingetand og bibernelle Svage : kørvel, espersette, stenkløver
Vitaminer fra foderet Indhold af vitaminer afhænger af Afgrøde art Planternes udviklingstrin ved høst Sæson ved høst Konserveringsmetode Fortørring Tid på lager
Tab ved lagring 1. slæt græsensilage, helsæd og majs Gård-nr Gns Helsæd +/- ærter Gns Majs Gns. Kg TS/FE 1,65 1,23 1,12 Vitamin E, mg/kg TS I lægning 51 29 32 Opfodret, gns 28 13 30 Lagerdage, gns. 210 194 281 % af frisk/forvejret 55 50 90 Variation 66-100
Effekt af tid på lager Kløvergræsensilage Vitamin E (mg/kg ts) 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00-4% point/mdr. på lager 206 216 226 236 609 10,00 0,00 0 100 200 300 400 500 dage
Vitamin E, mg/ko/dag Vinteren 2007/2008 1200 1000 800 600 400 200 0 206 226 609 216 236 Vitamintilskud Korn & kraft Grovfoder
Signifikant effekt af vitamin E i grovfoder (P=0,02) på vitamin E i mælk 30 E vitamin i mælk, mg/ko/dag 25 20 15 + 100 mg vit E i grovfoder -> + 2,3 mg vit. E i mælk 10 5 200 250 300 350 400 450 500 550 600 E vitamin i grovfoder, mg/ko/dag
Opsummering vitaminer Fordøjeligheden af ensilagen (udviklingstrin ved høst) har stor effekt på vitaminindholdet i ensilagen Sikker effekt af vitamin fra grovfoder på vitamin E udskilt i mælken Ingen sikker effekt af vitamin fra tilskud
Scenarier: Øget vitaminforsyning På én gård Lavt niveau af vitaminer i ensilagen: Kløvergræsens. Helsæd 22 mg vit. E/kg TS 16 mg/kg TS Høj andel græsmarksfoder (79% sommer, 69% vinter af FE)
E-vitamin forsyning mg/ko/dag
Scenarie 1 Høstes ved et tidligere udviklingstrin -> Fordøjeligheden og vitamin E indholdet i ensilagen stiger (+13 mg/kg TS) (foderoptag antages ikke påvirket)
Scenarie 2 Som S1: høst ved et tidligere udviklingstrin + Kort fortørringsperiode
Scenarie 3 Ingen lagertab Ellers som basis Vitamin E (mg/kg ts) 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 0 100 200 300 400 500 206 216 226 236 609
Scenarie 4 Engsvingel, 10% af TS i alle græsmarker
Effekt på vinterforsyningen af vitamin E: Tidlig udviklingstrin: + 44% (vinter) Kort fortørring: + 16% Ingen lagertab: + 21% 10% engsvingel i TS + 8% 200 150 100 50 0 Model resultat Basis S1 S2 S3 S4
Fodringsforsøg - Rugballegaard
Sundhed uden antibiotika Interview i danske besætninger med lavt antibiotikaforbrug -Antibiotika erstattes af forebyggelse og ikke-medicinsk behandling -Alternative behandlinger og naturmedicin bruges meget sjældent -Besætninger der reducerede forbruget i forbindelse med projekt med Thise Mejeri i 2004 har fortsat lavt antibiotika forbrug (50% reduktion) og yversundhed og ydelsesniveau følger øvrige besætninger. -To besætningsgrupper med forskellig motivation: - Generelt ønske om at undgå antibiotika og sygdom - Ønske om at undgå udgifter og besvær ved antibiotika
Sundhed uden antibiotika Interview i amerikanske besætninger uden antibiotikaforbrug -Antibiotika erstattes af forebyggelse og nye behandlingsformer -Alternative behandlinger og/eller naturmedicin bruges i næsten alle besætninger -Enkelte besætninger mangler antibiotika til svære akutte tilfælde -Overvejelser om sundhed uden antibiotika centrale før omlægning
Test af Hydratkalk mod digital dermatitis Fastlæggelse af koncentration og hyppighed af behandling Test i 4 besætninger på 405 køer Prevalens før: 40% efter: 6 % efter 8 uger Forebyggelse: 1% nye tilfælde 7% ubehandlet. God effekt både som behandling og som forbyggelse 0,5 % (2 køer) havde ætsninger ved 2 gange ugentlig behandling P.t. testes opslemning af foderkridt som alternativ for at undgå ætsninger.
Tak for opmærksomheden
Ædelyst Juni Andel (%) afgræsset til forskellig intensitet 50 40 Græs Hvid- og rødkløver Cikorie Vejbred August Andel (%) afgræsset til fors 50 40 30 30 20 20 10 10 0 ugræsset topgræsset lidt afgræsset græsset ned Afgræsset med malkekøer registreringer på gårde 0 ugræsset top