NORDHVNSVEJ VVM DELRPPORT BYRUM OG ÆSTETIK November 2008
FORORD Københavns Kommune planlægger i forbindelse med en udbygning af Nordhavn en vejforbindelse - Nordhavnsvej - mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn. Nærværende VVM-redegørelse for Byrum og Æstetik indgår som en delrapport i den samlede VVM-redegørelse for Nordhavnsvej. En oversigt over øvrige rapporter findes bagest i rapporten. Delrapporten redegør for og vurderer de påvirkninger, som to foreslåede vejforslag vil have i forhold til byrum, forandringer i de rekreative arealer og betydningen for det visuelle miljø. Endvidere redegøres for visioner og muligheder i den æstetiske og arkitektoniske udformning af vejprojekterne og de tilstødende arealer. På ortofotoet er vist de to undersøgte vejforslag mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn Vejforslag 1 og 2 Vejforslag B Planlagte stiforbindelser i Grønne cykelruter 2
INDHOLD Indledning 4 Området 5 Vejforslag 6 Vejforslag B 8 rkitektur - Broer og Tunnel Broer 45 Tunneler 48 Tunnelportal 50 ptering 54 Sammenfatning 56 Skematisk vurdering af Vejforslag og B 10 Fokusområder 11 Vejforslag 1 og B Tilslutning I, II, III og IV 12 Skematisk vurdering af Tilslutning I, II, III og IV 24 Vejforslag 1 og B Svanemøllens Kaserne 26 Vejforslag 1 Cut & Cover tunnel og Strandvænget 28 Vejforslag 2 og B Nordhavn 34 Byrum 36 Mulige forbedringer 38 Beplantning 39 Støjafskærmning 40 3
INDLEDNING Når nye beboere og arbejdspladser flytter til Nordhavn, stiger biltrafikken, og vejnettet skal udbygges. En ny vej mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn skal lede biler og lastvogne direkte til og fra Nordhavn, udenom Østerbro og Indre By. Det eksisterende vejnet er allerede hårdt belastet. Flere trafikbelastede veje i Gentofte og Københavns Kommune vil blive aflastet af en ny vejforbindelse, som på sigt også vil kunne indgå som 1. etape i en ringvejsforbindelse øst om København. To vejforslag til en kommende Nordhavnsvej bliver undersøgt med samme tilslutningsmuligheder til Helsingørmotorvejen. Vejforslag anlægges i to etaper. Vejforslag B i én samlet etape. Hovedvægten i rapporten ligger på Vejforlag med den længste fritliggende strækning og dermed en mere omfattende visuel og æstetisk påvirkning. Vejforslag B er sammenfaldende med Vejforslag på den fritliggende strækning vest for Svanemøllens Kaserne og med tilsvarende konsekvenser, mens resten af vejen føres i tunnel. Nordhavnsvej er et infrastrukturanlæg i stor skala, der tilfører byen et væsentligt element med en betydelig visuel og fysisk påvirkning af byrummene, og som skaber nye barrierer. Men samtidig er der også mulighed for at skabe nye forbindelser og alternative rekreative arealer samt et forbedret visuelt miljø. En vej på dette sted kræver et højt arkitektonisk detaljeringsniveau, således at der gives noget tilbage til området, og planlægningen vil ske i dialog med dem, der bliver berørt af anlægget. 4 Rapportens opbygning I nærværende delrapport bliver de to vejforslag beskrevet fra vest mod øst, og der redegøres for deres visuelle påvirkning i de områder, de løber igennem og støder op til. Områdernes sårbarhed overfor nyanlæg bliver analyseret og konsekvenserne ved anlæggene vurderes. Projektet afføder mulighed for på sigt at koble by og havn bedre sammen via de rekreative områder. En planlagt ny sti på tværs af Helsingørmotorvejen kan påbegynde denne nye forbindelse og mindske den nuværende barriere. Stiforbindelsen er vist i rapporten, men er ikke en del af projektet. I rapporten er trafikale, tekniske anlæg arkitektonisk og æstetisk bearbejdet for at skabe sammenhæng til omgivelserne og for at vise at områderne kan tilføres kvalitet. De viste løsninger skal betragtes som eksempler på, hvordan terræn og arkitektur kan udformes i sammenhæng med arealer udenfor projektet, og er ikke en del af vejprojektet. Muligheden for at tilpasse projekterne til eksisterende byrum og terræn belyses sammen med en skitsemæssig og æstetisk bearbejdning af tunnelportaler, teknikbygninger og støjafskærmning samt vejens øvrige aptering, belysning og beplantning. Der angives løsningsforslag til, hvorledes vejforslagene kan tilføre de berørte områder bedre byrum, nye og spændende rekreative kvaliteter og bedre støjbekæmpelse - så de ikke blot fremstår som trafikale barrierer i det urbane billede. Illustrationer og visualiseringer af anlæg og detaljer er tænkte løsninger, der i deres endelige udformning kan have en anden udformning og arkitektur. Projekterne er visualiseret ved hjælp af planer, tværsnit, skitser samt computervisualiseringer fra luften for at give overblik, og fra terræn for at vise anlæggenes dimensioner i områder, hvor mange færdes. Usikkerheder i vurderingerne Eventuelle vertikale og horisontale justeringer af vejforslagene i senere projektfaser kan medføre ændringer af de visuelle påvirkninger.
OMRÅDET Topografi Byrummet i undersøgelseskorridoren er i stor skala. Det ligger på en moræneflade i en forholdsvis åben og delvis grøn kile, der strækker sig ud mod vandet. Det har en let bølget overflade med minimal variation i højden, hvor kun infrastrukturelle anlæg ligger ude af niveau. Der er ingen naturlige terrænspring, mens banen i grav og på dæmning byder på højdeforskelle. Morænefladen er aflejret af isen, der dækkede området under sidste istid. Yderst mod kysten består området af marint forland, der er dannet siden stenalderen samt af opfyldte havne- og kystområder. Byrummet Den undersøgte korridor strækker sig gennem komplekse områder med mange interesser af rekreativ, privat, offentlig og infrastrukturel karakter, ligesom det også er tilfældet i de tilstødende områder. Hver især kræver de en specifik indsats i forhold til tilpasningen af et vejprojekt både fysisk, visuelt og rekreativt. Korridoren Vestligst ligger Ryparkens Idrætsanlæg med mange græsog grusbaner. Øst herfor ligger Svanemøllens Kaserne på et omfattende areal dels med bebyggelse dels med og vej- og idrætsanlæg. Øst for kasernen ligger vej og baneanlæg helt ud til kysten. Den indre havn benyttes i dag primært af sejl- og roklubber. Nordhavns landområder er et kunstigt tørlagt areal, dannet af jordopfyld fra 1880 erne og helt frem til 2000. Cirka halvdelen af arealet benyttes til havnerelaterede funktioner, mens resten ligger ubenyttet hen. Det er planen at fylde yderligere op mod nordøst. Tilstødende områder Områderne der støder op til den undersøgte korridor er kontrastfyldte med forskelligartede bebyggelsestyper og anvendelse. Vest for Helsingørmotorvejen ligger haveforeninger. Nord for Helsingørmotorvejen ligger Ryparkens boligblokke i 3-4 etager, øst herfor det fredede område Ryvangens Naturpark, de store villaer langs Ryvangs llé, Strandvænget og Strandpromenaden og de gamle etageejendomme langs Strandvejen. I øst åbner havneområdet sig op mod vandet med forskelligartede aktiviteter og bebyggelse. Nordhavn rummer sin egen bydel med store erhvervsejendomme blandet med traditionel havneindustri. Syd for korridoren ved Helsingørmotorvejen ligger Danmarks Meterologiske Institut, forskellige institutioner, rrivas busterminal, omfattende karrébebyggelser, små kolonihaver helt tæt op ad banen samt skole og idrætsanlæg. Oplevelsen af området Den undersøgte korridor er synlig fra Ryparken og Strandvænget og fra etageejendommene langs Borgervænget. Banedæmninger er dominerende i området og skjuler sammen med eksisterende bevoksning indkigget til dele af korridoren. Utilgængeligt kaserneareal og arealer med vej og baneterræn lægger beslag på cirka to trediedele af området, mens den sidste trediedel er rekreativt areal. Man fornemmer ikke, det er et byområde ganske nær vandet, før man er helt ude på den østligste del af Strandvænget, og tilgangen til vandet for gående og cyklister er ikke optimal. Området ligger som en grøn, utilgængelig kile. På historiske kort kan man se, at der tidligere lå en badeanstalt, hvor roklubberne nu holder til. Muligheden for igen at bade fra området genskabes i det nye strandområde langs Strandpromenaden. 5
VEJFORSLG Helsingørmotorvejen-Nordhavn Vejforslag er delt i to etaper med 1 fra Helsingørmotorvejen til Strandvænget og 2 fra Strandvænget til Nordhavn. De to etaper anlægges tidsmæssigt forskudt. 1 ligger i terræn fra Helsingørmotorvejen frem til Svanemøllens Kaserne, hvorefter vejen føres i cut & cover tunnel under dele af kaserneområdet frem til umiddelbart øst for Strandvejen. Herfra føres vejen igen op i terræn, parallelt med en forlagt strækning af Strandvænget, og tilsluttes denne i den sydlige ende i et lysreguleret kryds. Tunnelen kan længdemæssigt anlægges i forskellige varianter. 2 anlægges i cut & cover tunnel eller sænketunnel under Kalkbrænderiløbet eller alternativt på bro. Ved en cut & cover tunnel udgraves der i tunnelens fulde længde og bredde, hvorefter tunnelen bygges i udgravningen. Der tilfyldes afslutningsvis jord over tunnelen, og det oprindelige terræn kan genskabes, eller nyt kan anlægges. Vejforslag ligger i åbne arealer i stor skala, der visuelt og fysisk allerede er stærkt præget af infrastrukturelle knudepunkter. En ny vej langs de omfattende banedæmninger vil ikke danne yderligere barriere i området. I anlægsfasen fjernes dele af den eksisterende bevoksning, men den kan genplantes og suppleres, så området fremover vil fremstå grønt og med en bevidst bearbejdet karakter. Helsingørmotorvejen Ryparken Efter anlægsfasen vil området og især Ryparken være tilført et dominerende og pladskrævende anlæg. Umiddelbart vurderet kan storskalarummet optage endnu et infrastrukturanlæg, forudsat at der fokuseres på de afværgemuligheder, der kan etableres som følge af vejanlægget. De lange linier, der kendetegner området i bane- og vejanlæggene, og som ligger som barrierer, kan bearbejdes i et nyt formsporg via det nye anlæg. Der kan suppleres med nye rekreative områder langs vejanlægget, der arkitektonisk indarbejdes som en del af dette. Tilslutningsanlæg Tilslutningen ved Helsingørmotorvejen beskrives i fire forskellige forslag side 12-23. Tilslutningen ved Strandvænget beskrives side 28-33. Vurdering Vejforslag vil få betydelige visuelle konsekvenser i området mellem Helsingørmotorvejen og Svanemøllens Kaserne og i området ved Strandvænget. Påvirkninger i de enkelte fokusområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Haveforeninger Vejforslag 1 Svanemøllens Kaserne Borgervænget 6
Helsingørmotorvejen Strandvejen Ryparken Vejforslag 1 Strandpromenaden Vejforslag 2 Borgervænget Nordhavn Haveforeninger Østerbrogade Strandvænget Vejforslag 1 og 2 vist på ortofoto fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Planlagte Grønne cykelruter udenfor projektet er vist med grøn streg Ny Strand Strandpromenaden Strandvejen Vejforslag 2 Områderne på Nordhavn er endnu ikke planlagt, så det viste tilslutningspunkt vil blive justeret Nordhavn Østerbrogade Strandvænget Planudsnit med korridoren for Vejforslag 1 og 2 fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn med det omtrentlige arealbehov efter anlægsfasen, her vist med tilslutningsanlæg II. De stiplede linier viser strækninger i tunnel 7
VEJFORSLG B Helsingørmotorvejen-Nordhavn Vejforslag B anlægges i én samlet etape fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Fra Helsingørmotorvejen til tunnelmundingen ved Svanemøllens Kaserne har Vejforslag B stort set samme forløb som Vejforslag 1. Mellem Svanemøllens Kaserne og Nordhavn anlægges vejforslaget i boret tunnel under boligområder og havnebassin med opføring inde på Nordhavn. Tunnelen kan længdemæssigt anlægges i forskellige varianter. Der støjskærmes langs vejen i nødvendigt omfang, så der ikke tilfører støj ud over det tillade. Enkelte steder vil den nuværende støjpåvirkning blive mindsket. Tilslutningsanlæg Tilslutningen ved Helsingørmotorvejen beskrives i fire forskellige forslag side 12-23. Vurdering Vejforslag B vil medføre betydelige visuelle konsekvenser i området mellem Helsingørmotorvejen og Svanemøllens Kaserne. Påvirkninger i de enkelte fokusområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Vejforslag B ligger frem til kaserneområdet i åbne arealer i stor skala, der visuelt og fysisk allerede er stærkt præget af infrastrukturelle knudepunkter. En ny vej langs de omfattende banedæmninger vil ikke danne yderligere barriere i området. Strækningen langs den borede tunnel vil ikke være visuelt påvirket efter anlægsfasen. I anlægsfasen fjernes dele af den eksisterende bevoksning, men den kan genplantes og suppleres, så området fremover vil fremstå grønt og med en bevidst bearbejdet karakter. Efter anlægsfasen vil området og især Ryparken være tilført et dominerende og pladskrævende anlæg. Umiddelbart vurderet kan storskalarummet optage endnu et infrastrukturanlæg, forudsat at der fokuseres på Helsingørmotorvejen Haveforeninger Ryparken de afværgemuligheder, der kan etableres som følge af vejanlægget. De lange linier, der kendetegner området i bane- og vejanlæggene, og som ligger som barrierer, kan bearbejdes i et nyt formsporg via det nye anlæg. Der kan suppleres med nye rekreative områder i forbindelse med tilslutningsanlægget ved Helsingørmotorvejen, og områderne kan arkitektonisk indarbejdes som en del af vejanlægget. Svanemøllens Kaserne Borgervænget 8
Helsingørmotorvejen Strandvejen Ryparken Strandpromenaden Borgervænget Nordhavn Haveforeninger Østerbrogade Strandvænget Forslag B vist på ortofoto fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Planlagte Grønne cykelruter udenfor projektet er vist med grøn streg Ny Strand Strandpromenaden Strandvejen Områderne på Nordhavn er endnu ikke planlagt, så det viste tilslutningspunkt vil blive justeret Nordhavn Østerbrogade Strandvænget Planudsnit med korridoren for Forslag B fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn med det omtrentlige arealbehov efter anlægsfasen, her vist med tilslutningsanlæg II. De stiplede linier viser strækninger i tunnel 9
SKEMTISK VURDERING F VEJFORSLG OG B Vejforslag og B Helsingørmotorvejen- Svanemøllens Kaserne Vejforslag 1 Svanemøllens Kaserne Strandvænget Vejforslag 2 Strandvænget-Nordhavn Vejforslag B Svanemøllens Kaserne- Nordhavn Visuelle forhold Kan forbedres via projektet, hvor der tilføres arkitektonisk bearbejdede elementer Vejen føres i tunnel. Bevaringsværdige bygninger genopføres, andre fjernes og kan genopføres Langs tunnelføringen ændres de visuelle forhold ikke Langs tunnelføringen ændres de visuelle forhold ikke Støj Der opstilles støjskærme langs boliger og rekreative arealer Der opstilles støjskærme langs Strandvænget Mindre støj ved tunnelen end fra vejen i terræn rkitektur Byrum Der kan tilføres et arkitektonisk smukt anlæg, med nye og mangfoldige oplevelser til det komplekse infrastrukturelle anlæg som præger området i dag Tunnelportal vil tilføre området nyt arkitektonisk element Mulighed for bedre sammenhæng i arkitekturen på kaserneområdet Tunnelportal og støjafskærmning vil tilføre området nye arkitektoniske elementer Offentlighedens adgang og rekreative anlæg Kan forbedres via nye stiforbindelser ndre sportsformer end boldspil kan anvises og nye funktioner kan tilføre området en ny dynamik Ved Østerbrogade kan tilføres nyt grønt område Tunnelløsningen betyder, at alle områder kan opretholde nuværende trafikale mønstre Haveforeninger Støjgener kan mindskes via projektets støjafskærmning Generelle afværgeforanstaltninger Påvirkninger fra vejanlægget både under og efter anlæg kan forsøges afværget via forskellige foranstaltninger. Der kan være tale om midlertidige tilstande, som strækker sig over en årrække men med betydelige gener i anlægsfasen, f.eks hvor beplantning forsvinder midlertidigt. Et nedgravet vejprofil, vej i tunnel, støjafskærmning og etablering af forbindelser på tværs af vejen og beplantning mm. er alle foranstaltninger, der kan dæmpe eller ligefrem forbedre forholdene på en lokalitet. Efter retablering er det begrænset, hvor dominerende anlægget vil være. Kasernebygninger vil være genopført. Støjafskærmning og beplantning vil sløre indkig, og rekreative områder vil være genskabt i størst muligt omfang eller erstattet af anlæg med alternative rekreative tilbud, og der vil være forbedret stiforbindelse. 10
FOKUSOMRÅDER Helsingørmotorvejen Ryparken Strandpromenaden Side 25 Side 27 1 og B side 24-27 Strandvejen Side 36 2 og B side 34 Side 17 og 21 Side 30 Side 35 Side 33 Haveforeninger Side 37 1 og B side 12-23 1 side 28-33 Østerbrogade Strandvænget Side 31 Nordhavn Markering af de undersøgte fokusområder i undersøgelseskorridoren og sidehenvisning til nærmere beskrivelse Vejforslag 1 og 2 Vejforslag B Planlagte Grønne cykelruter udenfor projektet Side 41 Fotovinkel for visualisering og henvisning til side Fokusområder Der er i rapporten særlig fokus på en række udvalgte områder, hvor konsekvenserne af et vejanlæg fysisk og visuelt er markante, og hvor eksisterende forhold ændres væsentligt. 11
VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING I HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Fra Helsingørmotorvejens vestligste spor i sydgående retning føres Nordhavnsvej på en flyover over motorvejen og Lyngbyvej mod øst, let nedgravet under Ringbanen og videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. Nordhavnsvej føres i nordlig retning i en shunt delvist nedgravet under Lyngbyvej og tilsluttes motorvejen umiddelbart syd for Emdrupvej. Lyngbyvej forlægges mod hhv. øst og vest. Eksisterende veje forbliver nogenlunde i nuværende niveauer. Forslaget kan udbygges med forbindelser til og fra syd på Helsingørmotorvejen. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Der opstilles 2 meter høje transparente støjskærme langs flyover en. En detailbearbejdning af overfladen vil modvirke blænding. Langs boldbanerne udformes støjvolde i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen til Nordhavnsvej. Vest for Lyngbyvej inddrages areal til den forlagte vej fra parkeringspladsen ved beboelsesejendommen, og Lyngbyvej vil ligge tættere på 12 haveforeningen. Visuelt vil flyover en ligge i niveau med de eksisterende jernbanebroer, men den vil være pladskrævende med støttemur mod ejendommen og ligge højt i forhold til haveforeningen. Den eksisterende bevoksning mellem haveforeningen og vejen vil forsvinde i en periode. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Muligheder Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud som f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. På sigt kan man forestille sig, at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang og suppleret til et grønt løvtag på tværs af Helsingørmotorvejen. Når beplantningen vokser til, vil det massive vejanlæg over en årrække ændre visuel karakter, og overgangen til byen vil blive præget af de store træers volumen. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg I Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt
Rypark Hallen Emdrupvej Ryparken Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Forlagt nordgående spor på Lyngbyvej Bearbejdet rekreativt areal Shunt Forlagt sydgående spor på Lyngbyvej Flyover Planudsnit af tilslutningsanlæg I fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 13
VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING II HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Fra Helsingørmotorvejens østligste spor i sydgående retning føres Nordhavnsvej på en flyover midt i motorvejen over de nordgående spor og Lyngbyvej mod øst. Vejen føres let nedgravet under Ringbanen og herfra videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. Nordhavnsvej føres mod nord i en shunt delvist nedgravet under Lyngbyvej, og tilsluttes Helsingørmotorvejen syd for Emdrupvej. Eksisterende veje forbliver i de nuværende niveauer. Helsingørmotorvejen forlægges over korte strækninger indenfor det nuværende tracé. Lyngbyvej i nordgående retning forlægges mod øst på en kortere strækning. Forslaget kan udbygges med forbindelser til og fra syd på Helsingørmotorvejen. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Langs flyover en opstilles 2 meter høje transparente støjskærme. En detailbearbejdning af overfladen vil modvirke blænding. Langs boldbanerne udformes støjafskærmningen i terrænformationer i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen, og eksisterende bevoksning vil forsvinde i forbindelse med anlægget. 14 Visuelt vil flyover en ligge i niveau med de eksisterende jernbanebroer og den ligger indenfor det nuværende vejanlæg. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Muligheder Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. Overskudsjord kan bruges til at skabe en terrænformation, der visuelt bevæger sig på tværs af vejen. På sigt kan man forestille sig at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Tracéet er så rummeligt at hele trafikanlægget, også mellem kørebanerne på tværs af Helsingørmotorvejen, kan tilplantes med store træer, der visuelt vil fungere som overdækning og samle det komplekse anlæg under et sammenhængende løvtag som i en park. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang og suppleret. Når beplantningen vokser til, vil det massive vejanlæg over en årrække ændre visuel karakter, og overgangen til byen vil blive præget af de store træers volumen. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg II Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt
Rypark Hallen Emdrupvej Ryparken Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Bearbejdet rekreativt areal Forlagt nordgående spor på Lyngbyvej Shunt Lyngbyvej Flyover Planudsnit af tilslutningsanlæg II fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 15
REFERENCER Overgange og materialer Det er målet at arbejde frem mod løsninger med så få overgange mellem materialer som muligt. nvendes der beton kan man forestille sig kørebane, autoværn, støjskærm, solafskærmning mv. i et sammenhængende formsprog, som videreføres i strukturel sammenhæng med eventuelle rekreative anlæg. Schønherr Landskab Området syd for Ryparken set fra Emdrupvej mod sydøst Fiat Fabrikkerne Eksempler på betonflader Oscar Niemeier 16
Visualisering fra Emdrupvej mod sydøst. Her ses tilslutningsanlæg II i forhold til Ryparken, de rekreative arealer og haveforeningerne mv. Visualiseringspunktet er valgt for at give et overblik over det samlede anlæg gennem området 17
VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING III HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Nordhavnsvej tilsluttes Helsingørmotorvejen let nedgravet i et lysreguleret kryds. Mod øst føres vejen let nedgravet under Ringbanen og herfra videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. I krydset er der også forbindelse mod syd. Der er endvidere tilslutning til Nordhavnsvej fra syd. Lyngbyvejs nordgående spor forlægges mod øst i et hævet længdeprofil over Nordhavnsvej. Motorvejen forbliver i nuværende tracé og længdeprofil. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Langs boldbanerne udformes støjafskærmningen i terrænformationer i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Det brede vejprofil giver ikke mulighed for at plante imellem kørebanerne, og der kan ikke skabes en grøn sammenhæng på tværs af vejanlægget. Muligheder Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. På sigt kan man forestille sig at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen, hvor den forlagte Lyngbyvej vil ligge hævet og tæt på de vestligst beliggende ejendomme i Ryparken. Det øvrige vejanlæg vil ligge lavt i forhold til det omgivende terræn. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Visuelt vil opstuvning af trafik i køer ved det lysregulerede kryds give et forstyrret billede i modsætning til, når trafikken afvikles jævnt på flyover og i shunt. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg III Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt 18
F F J F W W W M F W F C W W W C C F W W W F F F C F W Rypark Hallen W Emdrupvej Ryparken F W Helsingørmotorvejen W F W Nordhavnsvej W Forlagt nordgående Bearbejdet rekreativt areal spor på Lyngbyvej F W M C M W M E M W M M M Lyngbyvej M ÿýÿý KIÿýKE M M W F M M M W Lysreguleret kryds Planudsnit af tilslutningsanlæg III fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 19
REFERENCER Terræn Jordoverskud efter anlægsarbejderne muliggør at der kan arbejdes med terræn i støjvolde mod rekreative arealer, og hvor pladsen i øvrigt tillader det. Parc de Bercy Paris På den måde kan området tilføres en helt ny dimension, hvor terrænet kan bruges aktivt i sportssammenhæng og til ophold. Flyover Tuborgvej - Helsingørmotorvejen Området syd for Ryparken set fra Emdrupvej mod sydøst Charles Jencks 20
Visualisering fra Emdrupvej mod sydøst. Her ses tilslutningsanlæg III i forhold til Ryparken, de rekreative arealer og haveforeningerne mv. Visualiseringspunktet er valgt for at give et overblik over det samlede anlæg gennem området 21
VEJFORSLG 1 OG B TILSLUTNING IV HELSINGØRMOTORVEJEN-SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Fra Helsingørmotorvejens vestligste spor i sydgående retning føres Nordhavnsvej på en flyover over motorvejens nordgående spor og Lyngbyvej mod øst under Ringbanen og herfra videre i terræn frem til Svanemøllens Kaserne. Nordhavnsvej tilsluttes Helsingørmotorvejen let nedgravet i et lysreguleret kryds, hvor der også er forbindelse mod syd. Der er endvidere tilslutning til Nordhavnsvej fra syd. Lyngbyvejs sydgående spor forlægges mod vest og de den nordgående sti forlægges mod øst. Eksisterende veje forbliver nogenlunde i nuværende niveauer. Der opstilles 3 meter høje støjskærme mellem Lyngbyvejs sydgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til jernbanebroen samt mellem Lyngbyvejs nordgående spor og Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Nordhavnsvej. Langs flyover en opstilles 2 meter høje transparente støjskærme. En detailbearbejdning af overfladen vil modvirke blænding. Langs boldbanerne udformes støjafskærmningen i terrænformationer i samspil med udformningen af det øvrige terræn. Konsekvenser Forslaget inddrager areal fra boldbanerne ved Rypark Hallen til Nordhavnsvej. Vest for Lyngbyvej inddrages areal til den forlagte vej fra parkeringspladsen ved beboelsesejendommen, og Lyngbyvej vil ligge tættere på 22 haveforeningen. Visuelt vil flyover en ligge i niveau med de eksisterende jernbanebroer, men den vil være pladskrævende med støttemur mod ejendommen og ligge højt i forhold til haveforeningen. Den eksisterende bevoksning mellem haveforeningen og vejen vil forsvinde i en periode. Vejforslaget langs banedæmningerne danner ikke yderligere barriere i området. Visuelt vil opstuvning af trafik i køer ved det lysregulerede kryds give et forstyrret billede i modsætning til, når trafikken afvikles jævnt på flyover og i shunt. Muligheder Det reducerede areal ved boldbanerne kan indrettes med alternative, mindre pladskrævende sportstilbud f.eks basket-, tennis- eller skaterbane og attraktive opholdsarealer i forbindelse hermed, afskærmet fra vejstøj. Der kan anlægges kunstgræsbaner, som kan udnyttes mere intensivt end de nuværende traditionelle græsbaner. På sigt kan man forestille sig at idrætsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne kan deles med Rypark Hallens faciliteter her ligger et stort attraktivt potentiale. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet i størst muligt omfang. Diagram over veje, broer og planlagte stier i forbindelse med Tilslutningsanlæg IV Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Lyngbyvej Planlagte stier og Grøn cykelrute Bro Støttemur realer der bearbejdes landskabsmæssigt
Rypark Hallen Emdrupvej Ryparken Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej Bearbejdet rekreativt areal Lysreguleret kryds Forlagt sydgående spor på Lyngbyvej Flyover Planudsnit af tilslutningsanlæg IV fra Helsingørmotorvejen til Ringbanen 23
SKEMTISK VURDERING F TILSLUTNING I, II, III OG IV Tilslutning I Tilslutning II Tilslutning III Tilslutning IV Visuelle forhold Pladskrævende flyover med støttemur mod haveforeningen. Shunt anlægges let nedgravet. Jævn trafikafvikling Flyover indenfor det nuværende vejanlæg. Shunt anlægges let nedgravet. Jævn trafikafvikling Lyngbyvej hæves over Nordhavnsvej og forlægges ind over boldbanerne. Nordhavnsvej anlægges let nedgravet. Lysregulering vil dominere bybilledet med opstuvning af trafik Pladskrævende flyover med støttemur mod haveforeningen. Nordhavnsvej anlægges let nedgravet. Lysregulering vil dominere bybilledet med opstuvning af trafik Støj Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer Der støjafskærmes mod boliger og rekreative arealer real Der inddrages areal fra boldbaner og fra parkeringsplads ved ejendom vest for Helsingørmotorvejen Der inddrages areal fra boldbaner Der inddrages areal fra boldbaner Der inddrages areal fra boldbaner og fra parkeringsplads ved ejendom vest for Helsingørmotorvejen Muligheder Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Planlagt grøn stiforbindelse over Helsingørmotorvejen Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne Rekreative arealer med alternative funktioner ved boldbanerne 24
Visualisering af tilslutningsanlæg II set fra Emdrupvej mod syd, hvor Nordhavnsvej føres over Helsingørmotorvejen på flyover mod øst. Ved tilslutningsanlæg III tilsluttes Nordhavnsvej i et lysreguleret kryds, og der vil ikke være nogen flyover Ved tilslutningsanlæg I og IV føres Nordhavnsvej på flyover længere mod vest - til højre i billedet - og inddrager areal fra parkeringspladsen ved beboelsesejendommen 25
VEJFORSLG 1 OG B SVNEMØLLENS KSERNE Udformning Tunnelnedføringen og -portalen har samme udformning i Vejforslag 1 med cut & cover tunnel og Vejforslag B med boret tunnel. Tunnelportalen ligger direkte under de vestligst beliggende, bevaringsværdige bygninger på Svanemøllens Kaserne. Konsekvenser Enkelte bygninger fjernes fra deres nuværende placering og kan genopføres andet sted på kaserneområdet. Tunnelen kan forlænges i forhold til det viste, og tunnelportalens placering kan derfor variere lidt. fhængigt af tunnellængden vil der være nedkig til tunnelportalen fra de omkringboende i etageejendommene langs Borgervænget. Den forlængede tunnel vil ligge i et forholdsvis isoleret landskabsrum mellem Ringbanen og Kasernen, og forskellen vil kun kunne opleves fra få højtliggende boliger. På kaserneområdet vil en lidt større del af det grønne område kunne genskabes, men da det ligger i en kile vil anvendelsen være forholdsvis begrænset. forbindelse med anlægget, skal genopoføres andet sted på kaserneområdet. Området der berøres bærer i høj grad præg af at være et knopskydningsområde, hvor det kan ses som en positiv udvikling, at arkitekturen kan gentænkes i samspil med de historiske bygninger. Det er vigtigt at tænke langsigtet mod eventuelle alternative anvendelsesmuligheder i området. ndre steder er kaserner nedlagt, og det er spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt på sigt at have en prop i det centrale byområde, hvor adgangen fra byen til vandet kan prioriteres. Kaserneområdet rummer et stort rekreativt potentiale. REFERENCE Zaha Hadid Muligheder rkitektonisk kan tunnelportalen bearbejdes til et spændende seværdigt byelement. Portalbygning, tunnelvægge, støjskærm og solafskærmning tilføres en samlende form og danner ét arkitektonisk element med en nytænkt og spændende arkitektur, der er værd at se på. Planudsnit af tunnelnedføringen på Svanemøllens Kaserne Svanemøllens Kaserne Mod de grønne områder kan vejanlægget afsluttes med en terrænmæssig bearbejdning og beplantning, der skjuler indkigget. Nordhavnsvej Servicebygning Der er mulighed for at optimere og skabe bedre sammenhæng i kasernens arkitektur, når bygninger, der fjernes i Bane Sol-lameller 26
Visualisering af tunnelportalen i Vejforslag 1 og B på Svanemøllens Kaserne set mod øst. Der arbejdes med arkitekturen i tunnelportalen, da den kan blive et kendetegn for den østlige Ringvej. 27
VEJFORSLG 1 CUT & COVER TUNNEL OG STRNDVÆNGET Fra Svanemøllens Kaserne frem til Strandvænget føres vejen i tunnel under de bevaringsværdige bygninger på kaserneområdet. Tunnelen kan forlænges både mod øst og vest. Tunnelen udføres som en cut & cover tunnel, hvor der graves ud i vejens fulde bredde og længde, og tunnelen bygges i udgravningen. Der tilfyldes afslutningsvis jord over tunnelen, og det oprindelige terræn kan genskabes. En række bygninger rives ned. De bevaringsværdige genopføres på samme sted, mens de øvrige erstattes af nye bygninger andet steds på kaserneområdet. Vejen føres ud af tunnelen øst for Strandvejen i en løsning, der er forberedt for videreførelse til Nordhavn. Vejen føres fra tunnelen mod syd i Strandvængets nuværende tracé og tilsluttes. På nordsiden af Nordhavnsvej etableres en ny to-sporet Strandvænget, der tilsluttes Nordhavnsvej i et lysreguleret kryds. Langs tunnelens og vejens nordside sættes en 3 meter høj støjskærm. Konsekvenser Tunnelen er forholdsvis kort og har begrænset visuel konsekvens for bilisterne, hvor fokus skal rettes mod den blænding, der vil være ved udkørsel fra tunnelen både mod øst og vest. Den forlagte del af Strandvænget vil ligge tæt på ejendommene nord for vejen. En del af den eksisterende bevoksning fjernes i forbindelse med anlægget, og området vil ligge åbent indtil den nye beplantning vokser til. Støjafskærmningen vil reducere støjen fra Nordhavnsvej og samtidig også fra banestrækningen og DSB s arealer. Muligheder Støjskærme, servicebygning, solafskærmning og terræn kan tilføres en organisk samlende form og danner ét arkitektonisk element med en nytænkt og spændende arkitektur, der er værd at se på. Transparente elementer foretrækkes for at tillade mest muligt lys i området nord for Nordhavnsvej, og for at give bedst mulige oversigtsforhold for trafikanter fra den forlagte del af Strandvænget. Det er vigtigt at tunnelsiderne vokser ud og bearbejdes i sammenhæng med terræn og elementer udenfor. Der bør være særlig fokus på at minimere materialer en samlet løsning i beton vil stå som flot og enkelt byelement, hvor REFERENCE Zaha Hadid tunnelportalen betragtes som et stykke arkitektur, der udformes som et landmark for området. Bevoksning, der fjernes i anlægsfasen, vil blive genplantet og suppleret. Når beplantningen vokser til, vil vejanlægget over en årrække ændre visuel karakter, og området vil være kendetegnet af de store træers volumen i sammenhæng med træerne langs vandet. Ved Strandvejen kan der via et nyt grønt område dannes en sammenhæng på tværs af vejen, så der visuelt skabes kontakt til de store træer langs Ryvangs llé. Hvis man på sigt forestiller sig kaserneområdet åbnet op for offentligheden, er der en sammenhængende grøn kile helt fra Nørrebro til vandet. 28
Strandpromenaden Forslag til placering af café Strandvejen Strandvænget Bane Sollameller Nordhavnsvej Servicebygning Strandvænget Østerbrogade Planudsnit af området langs Strandvænget, hvor Nordhavnsvej dukker frem af tunnelen umiddelbart øst for Strandvejen. Nord for Nordhavnsvej anlægges en ny strækning af Strandvænget, som tilsluttes Nordhavnsvej 29
Servicebygning og terræn Servicebygningen tænkes anlagt umiddelbart over tunnelmundingen, og facaden trækkes frem med udsigt ned over tunnelen. Bygningen får således en arkitektonisk betydning i området. Der kan bygges terræn op over bygningen, så der opstår et formmæssigt nyt element, der ikke har udgangspunkt i stedets arkitektur - en jordformation med organiske former, som vokser ud fra tunnelen og videre op omkring bygningen med spænding og kontrast. Bevægelsen fortsætter ovenpå tunnelen og formen afsluttes ved Strandvejen i et lille grønt område. lternativt kan der anlægges en urban plads med overdækket torveplads, restaurant, mindre forretninger eller lignende. Tunnelelementerne fortsætter i en bølgende bevægelse i støjskærmen ned mod kysten. Café Jorden Rundt kan flyttes til en attraktiv placering ved havnen og i tæt tilknytning til den nye strand langs Strandpromenaden. Eksisterende forhold langs Strandvænget Den forlagte del af Strandvænget med jordformation over tunnelen. Her set mod Strandvejen 30
Visualisering af Forslag 1 med tunnelnedføring ved Strandvænget. Mellem Nordhavnsvej og Strandvænget samt langs havnen placeres en 3 m høj transparent støjskærm. Omfanget er vist på kort side 45 31
REFERENCE Nanyang Singapore Landscape. Eksempel på landskab og byggeri der vokser i fælles formsprog ud af terrænet Justo Garcia Rubio Strandvænget Nordhavnsvej Grønt område Servicebygning Sollameller dgangsvej til DSB s areal Eksempel på et rekreativt område ovenpå et teknisk anlæg. Tunnelens servicebygning gemmer sig under jorden, og der er adgang hertil og til DSB s areal over den grønne flade 32
Nye områder Hvis Vejforslag 1 etableres fjernes en række bygninger på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget for at give plads til tunnelen med tilhørende teknikbygning. Når anlægget står færdigt vil der ligge et restareal, som skal indarbejdes i den bymæssige sammenhæng og ud fra de begrænsninger, der er i at etablere oven på tunnelen. Der kan anlægges et rekreativt område i stedet for blot en teknikbygning, og bygningen gemmes i terrænformationen. Eksisterende forhold på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget, hvor bygningerne på sydsiden af Strandvænget forsvinder ved etablering af Vejforslag 1 Der er via den grønne flade adgang til teknikbygningen og DSB s areal syd for Nordhavnsvej. Visualisering med mulig udnyttelse af restareal ved Strandvejen ovenpå tunnelen. En række eksisterende bygninger fjernes og arealet kan f.eks anvendes i rekreativ sammenhæng og som grøn forbindelse til kaserneområdet 33
VEJFORSLG 2 OG B NORDHVN Videreførelse til Nordhavn Tilslutningspunktet på Nordhavn afhænger i begge vejforslag af den fremtidige infrastruktur på havneområdet, som kan være væsentligt forskellig fra den nuværende. I tilslutning til rampeanlægget på Nordhavn skal der etableres en servicebygning til transformatorer og andre installationer i lighed med dem der er vist for tunnelportalerne på Svanemøllens Kaserne og ved Strandvænget. lle bygninger og installationer udformes i et sammenhængende formsprog, der kan tænkes videreført i en østlig ringforbindelse. Vejforslag 2 Nordhavnsvej videreføres til Nordhavn fra portalbygningen ved Strandvænget under havnen i cut & cover tunnel. Der vil fortsat være tilslutning til og fra Strandvænget. REFERENCE lternativt kan vejen føres på bro over Kalkbrænderiløbet. Vejforslag B Nordhavnsvej føres i tunnel fra portalen ved Svanemøllens Kaserne helt til Nordhavn. Vejforslaget skal etableres inden byudviklingen er nået ud til området, hvor tunnelrampen føres op, og der skal etableres vejforbindelse mod syd til Sundkrogsgade. Tunnelen ved den borede løsning vil nå længere ind på Nordhavn end ved en cut & cover løsning. Eksempel på grafisk belysningsteknik hvor kun kantbjælke og og søjler belyses. Vejdirektoratet: fkørsel 46 ved Nyborg 34
Visualisering af mulig opføring på Nordhavn 35
BYRUM Et nyt vejanlæg vil ligge som et skår i byrummet. Langs eksisterende banedæmninger og veje øges barrierevirkningen ikke, og anlægget kan bearbejdes arkitektonisk, så det kommer til at fremstå som et spændende landmark. Områdets komplekse sammensætning med boliger, erhverv, tekniske og infrastrukturelle anlæg, idrætsanlæg, haveforeninger, skoler, institutioner og bevaringsværdige bygninger kræver en lige så varieret tilpasning og retablering. Der skal skabes naturlige overgange fra eksisterende terræn til vejanlægget, og hvor der er plads kan terrænet bearbejdes som et særligt landskabelement med organiske former, hvor vej og terræn vokser ud af og sammen med tunnelen i en sammenhængende struktur. Vej og terræn afvikles som et samlet landskabsarkitektonisk anlæg med samme overflade. Området er i høj grad præget af visuelle og fysiske barrierer i vej- og baneanlæg, men også kaserneområdet og banearealer ligger som massive barrierer mellem byområder og kysten. Fysiske barrierer kan mindsket, når planlagte grønne stiforbindelser udenfor projektet anlægges, og yderligere hvis kasernefunktionen flyttes. Visuelle barrierer kan mindskes via beplantning mm. Vejanlæggets aptering vil også påvirke det samlede visuelle indtryk. Støjskærme, skilte- og skilteportaler samt belysning er elementer, der ses på afstand, og som bliver markante i byområderne. nlægsperioden for et vejanlæg strækker sig over så lang tid, at der vil være en række midlertidig scenarier, hvor adgangsforhold ændres og begrænses, og det visuelle billede vil hele tiden ændre sig. Eksempel på støjskærme, skilte og skilteportaler, som også bliver en del af byrummet. Ved at minimere antallet af materialer vil anlægget fremstå som en visuelt rolig og samlet form, og ikke fragmenteret og uroligt som vejanlæg normalt gør. Ved Ryparken, Svanemøllens Kaserne og Strandvænget bearbejdes overgangene mod vejanlægget i forhold til skala og den plads vejanlægget levner i overgangszonerne. Stederne tilføres karakteristiske elementer tilpasset skala og forudsætninger. Et vejanlæg medfører ikke nødvendigvis store visuelle forandringer. Her er Nordhavnsvej set fra Strandpromenaden, hvor kun ganske få træer fjernes og nye kommer til Hvor der er plads arbejdes med jordformationer dels i støjreducerende formationer, men også for at tilføre visuelt interessante former. Hvor pladsen er begrænset arbejdes med formede støjskærme i samspil med vejelementerne. 36
Eksisterende forhold på boldbanerne set fra perronen på Ryvang Station Visualisering af flyover en i tilslutningsanlæg II set fra perronen på Ryparken Station. realet under flyover en udnyttes til rekreative formål. Langs begge sider af kørebanen skærmes for støj. I forgrunden ses rampe til en planlagt grøn stiforbindelse langs banen 37
REFERENCER MULIGE FORBEDRINGER Tilgængelighed Hele det undersøgte område er stærkt præget af infrastrukturanlæg og et lukket militærområde. Stort set kun arealerne ved Rypark Hallen er offentligt tilgængelige. Områdets beliggenhed i en bred grøn kile direkte mod vandet er attraktiv, og man kunne ønske bedre tilgængelighed - også i forbindelse med at der anlægges et nyt strandområde langs Strandpromenaden. Der kan i tilknytning til vejanlægget skabes sammenhæng til andre bydele og faciliteter. Der er allerede planer om at etablere grønne stiforbindelser; Ryvangs Ruten, som får forbindelse til Nørrebro og Svanemølle Ruten, som får mere direkte kontakt til kysten. Sportsanlæg Det kommende vejanlæg lægger beslag på rekreative arealer, men der kan skabes helt nye faciliteter. Fodboldbaner kan erstattes af basket-, tennis og skaterbane. Der skabes offentlige grønne rum for selvorganiseret idræt og mere støjende sportsgrene, der ikke kræver medlemskab og tidsbestilling. Boldbanerne henligger i dag i et støjbelastet område, og vejanlæggets støjafskærmning kan afhjælpe disse gener. Det visuelle miljø Visuelt kan området forbedres via spændende aktivitetsanlæg med nye funktioner og identitesskabende rum.det visuelle miljø omkring og under de eksisterende broer over Helsingørmotorvejen kan forbedres via en bevidst og styret lyssætning. Beplantning og grønne støjskærme mod bane og vej kan endvidere bidrage til et positivt visuelt miljø. Eksempler på rekreative områder 38
BEPLNTNING Et vigtigt element i efterbehandlingen af de bearbejdede områder er beplantningen. Der skal udarbejdes en samlet plan for retablering af den bevoksning, der nødvendigvis må fjernes i anlægsperioden og en plan for yderligere beplantning, hvor det er hensigtsmæssigt af visuelle årsager til at plante yderligere. REFERENCER Det er vigtigt at have områdets store skala for øje i planlægningen af beplantningen, som bliver et karakterskabende element. Løvtag Der kan med fordel arbejdes frem mod et sammenhængende løvtag tæt ind omkring vejanlægget. Træerne skal have store dimensioner og karakteristika, som kan opleves som bilist i fart, og som samtidig skaber ro set fra omgivelserne. Der arbejdes med et enkelt formsprog i tilpasset skala. En sammenhængende grøn flade kan skabes både via enkeltrækker og større sammenhængende plantninger. I princippet plantes træer på ethvert ledigt areal. Eksempler på løvtag over kørebane og opholdsarealer. Løvtaget skal være det gennemgående element. Træerne vil også have en positiv indvirkning på vindforholdene ved de store rekreative arealer. De vil skabe bedre læ og dermed bedre og tiltrækkende rum at opholde sig i. Beplantning i nærområder I nærområderne skal beplantningen ned i skala, og der skal arbejdes med buske, blomster og græsser. Støjafskærmningen vil fremstå som grønne hække ovenpå jordformationer. Også hvor pladsen er trang kan der plantes op ad støjskærmene. 39
STØJFSKÆRMNING Omfang Støjskærme inkluderes i projektet i nødvendigt omfang, og grænseværdier for støjpåvirkning overholdes. Beregninger viser at støjen ikke øges langs Helsingørmotorvejen som følge af det nye vejprojekt. Omfanget af mulige støjskærme mellem Helsingørmotorvejen og Svanemøllens Kaserne samt langs Strandvænget fremgår af kortet. Hvor der er plads vil støjafskærmningen primært blive løst via terrænformer og grønne vækstskærme. Langs boldbaner og kaserneområdet kan den med fordel udføres i terrænformationer og blødt formede betonkonstruktioner som delvist krumme skærme i et design i henhold til det overordnede designkoncept. I de snævre vejprofiler arbejdes med transparente skærme for ikke at skabe unødige synsmæssige barrierer og mørke rum. Skærmene behandles for at minimere reflektioner. Helsingørmotorvejen Langs boldbanerne etableres støjvold B B C C Støjskærm eller -vold Lyngbyvej Flyover i Tilslutningsanlæg II Helsingørmotorvejen Lyngbyvej Snit - 40
D Nordhavnsvej E D Nordhavnsvej E Strandvænget Nordhavnsvej Strandvænget Støjskærm Snit E-E 41
Nordhavnsvej Flyover Overført rekreativt areal 120 cm høj støjskærm Nordhavnsvej Shunt Snit B-B Nordhavnsvej Flyover 120 cm høj støjskærm Ringbanen Nordhavnsvej Shunt Snit C-C 42
Støjafskærmning via terræn og grøn vækstskærm. Vejdirektoratet - Hirtshals Transparent støjskærm langs M3 Nordhavnsvej Ringbanen 120 cm høj støjskærm 120 cm højt hegn Snit D-D 43
Strandvænget, støjskærm, skilteportal og tunnelnedkørsel Snit gennem Helsingørmotorvejen fra Emdrupvej til Hans Knudsens Plads 44
RKITEKTUR BRO & TUNNEL Designkoncept Nordhavnsvejs linieføring passerer fra udfletning ved Helsingørmotorvej i en afgravning ind under Ringbanen, der overføres på ny banebro, og videre under Svanemøllens Kaserne areal i en tunnel til Strandvænget, hvor den via en rampe i fase 1. får forbindelse til Strandvænget og i fase 2. føres videre til Nordhavn. Det er vigtigt at der etableres et overordnet designkoncept for denne strækning, så det bliver en god æstetik oplevelse at passere anlægget, - og ligeledes at naboerne oplever anlægget som en acceptabel løsning, hvor der er arbejdet med en samlet og integreret designmæssig løsning. Den samlende arkitektoniske idé er at der etableres tværsnit med fælles design, der omfatter vejens profi l og aptering: rabat, skrænt, støjskærm, tunnelportal samt tunnelens tværsnit og endvidere videreføres i skilteportaler og belysning. I disse tværsnit arbejdes så vidt muligt med bløde afrundede former, - et organisk formsprog. BROER 1. Overordnet brodesign Området ved Helsingørmotorvej-udfletningen vil blive karakteriseret ved nye broer: En banebro ved Nordhavnsvejens underføring af Ringbanen samt en flyover fra Helsingørmotorvejs sydlige spor mod Nordhavn, hvis denne type udfl etning vælges. Desuden vil der være en bro til overføring af lokalvejen Lyngbyvej i øst. Hertil kommer en stibro (andet projekt), der skal føres parallelt med banen med en gang og cykelsti, som en banesti. I området er der allerede de eksisterende markante jernbanebroer over Helsingørmotorvej/Lyngbyvej umiddelbart før Hans Knudsens Plads, og der er den meget brede bro, der fører Emdrupvej over Helsingørmotorvej lige inden udfl etningen. Den har nærmest karakter af en kort tunnel. For at skabe et overordnet sammenhængende brodesign er det nødvendigt at skele til de eksisterende broers designkvaliteter - der ikke lader sig ændre radikalt - og nytænke disse broers designelementer i de nye broer. Det gælder forhold som: De relativt slanke søjler med en flot halvcirkelformet afslutning Brolejernes friholdelse mellem brodrager og søjle Brodragerens trugformede tværsnit med skrå sider og smukt afrundet overgang til kantdetalje Gennemgående præcis tynd kant (til montering af rækværker, støjskærm og autoværn, belysning mv.) Betonens overfl adekarakter, forskallingstype og farve Reference, flyover Barcelona 45