Notat Vedrørende: Økonomiopfølgning 30.6. vedr. integrationsområdet Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: 26-08- Sendes til: Byrådet 1. Baggrund Byrådet vedtog på møde den 8.2. de økonomiske rammer for integrationsområdet i. De økonomiske rammer var beregnet på baggrund af antal flygtninge og familiesammenførte, som Randers Kommune på daværende tidspunkt forventede at skulle modtage i. Således stod Randers Kommune til at modtage 376 flygtninge i ud af et samlet landstal på 17.000 flygtninge. Dette var en markant stigning i forhold til tidligere år. Til sammenligning modtog Danmark i 2012 kun 2.511 flygtninge, hvoraf 44 blev visiteret til Randers Kommune. Tabel 1 Udvikling i antal flygtninge 2012- Område 2012 2013 2014 2015 (kvote) * Landstal 2.511 3.780 6.048 10.573 17.000 Randers 44 88 144 200 376 *Udlændingestyrelsen har den 20.6. nedjusteret tallet til mellem 9.500-13.500 på landsplan, hvor Randers Kommune står til at modtage mellem 200-300. Der blev på den baggrund beregnet forventede merudgifter på serviceområderne på ca. 26 mio. kr. i samt merindtægter på indkomstoverførslerne på ca. 15 mio. kr. Med et ekstraordinært statsligt integrationstilskud i på 6,6 mio. kr. som kompensation for de stigende udgifter på integrationsområdet resulterede det i en samlet manko i på 4,2 mio. kr. Regnestykket er illustreret i nedenstående tabel 2. tet til integration blev allerede i andet halvår 2015 løftet med 6,1 mio. kr. svarende til det ekstraordinære integrationstilskud fra staten i 2015 (bevillingen var dog kun etårig og skulle derfor vedtages igen for og var stort set svarende til det nye ekstraordinære integrationstilskud fra staten i på 6,6 mio. kr. Dette indebar, at en andel af opnormeringerne allerede var sket i 2015, men således ikke indregnet i det oprindelige. 1
Byrådet bevilgede den 8. 2. i første omgang merudgifter til service på de udgifter, der forventedes i 1. halvår svarende til 12,9 mio. kr., altså halvdelen af de forventede merudgifter på serviceudgifter i hele. Merudgifterne blev finansieret af merindtægter på integration. Med hensyn til de resterende 12,8 mio. kr. blev det besluttet at afvente resultatet af regeringsaftalen for for afklaring af i hvilket omfang kommunernes serviceramme ville blive løftet som følge af merudgifterne på flygtningeområdet. Stillingtagen til tillægsbevillinger for 2. halvår blev således udsat til behandling af forventet regnskab 30.6.. Tabel 2 Samlet økonomi ved en intensiveret integrationsindsats jf. byrådssag den 8.2. Mio. kr. Service merudgift jf. BY 8.2.16 Bevilget tillægsbev. (BY 8.2.16) Boliger til integration 5,2 2,6 Boligsociale medarbejdere 1,5 0,8 Sagsbehandling Social og arbejdsmarked 7,9 3,9 Jobkonsulenter 4,7 2,4 Dagtilbud - søskenderabat og friplads 1,0 0,5 Dansk som andetsprog, skoleområdet 5,0 2,5 Familiesagsbehandling 0,4 0,2 Service i alt 25,7 12,9 Overførsler Danskuddannelse Sprogcenter Randers -13,4-6,7 Beskæftigelsesindsats 2,2 1,1 Indtægter på integrationsområdet -3,7-1,9 Overførsler i alt -14,9-7,5 Særligt statsligt integrationstilskud -6,6-6,6 Samlet resultat (rest) 4,2-1,2 2. Rammer for integrationsøkonomi Dette notat viser, at økonomien i integrationsindsatsen for, som følge af det øgede antal flygtninge (service og overførsler under ét), forventes at balancere. Nedenfor skitseres forudsætningerne for, at det ser ud til at lykkes at holde integrationsområdet i balance: Resttet fra byrådssagen den 8.2.16 på 1,2 mio. kr. forventes at kunne indgå i den samlede integrationsøkonomi Den 18.3. blev der indgået en aftale mellem regeringen og KL (topartsaftalen), der fastlægger de økonomiske rammer for kommunernes integrationsopgave. Aftalen indebærer bl.a. at det ekstraordinære statslige integrationstilskud forhøjes med yderligere 4,5 mio. kr. til Randers Kommune i udover de allerede tildelte 6,6 mio. kr. og det forudsættes i 2
denne sag, at det ekstraordinære tilskud indgår i finansiering af udgifter på integrationsområdet. Udlændingestyrelsens forventning til antallet af flygtninge i er nedjusteret og længere sagsbehandlingstid betyder, at flygtningene ankommer senere ud i kommunerne. Under ét forventes den yderligere merudgift for 2. halvår (indtægter og udgifter ekskl. det ekstraordinære statstilskud) kun at blive 5,7 mio. kr., i modsætning til de oprindeligt forventede 12,8 mio. kr. i 2. halvår. Af denne merudgift udgør de 3,8 mio. kr. serviceudgifter og 1,9 mio. kr. overførselsudgifter. 3. Udviklingen i antallet af flygtning og familiesammenførte Udlændingestyrelsen har den 20.6. foretaget nedjustering af det forventede antal flygtninge til Danmark i fra de oprindelige 17.000 til et sted mellem 9.500-13.500 flygtninge. Dette får konsekvenser på udgiftssiden i form af lidt færre udgifter til indsats og personale end oprindeligt forventet i byrådssag pr. 8.2.. Nedjusteringen indebærer dog også færre indtægter i form af grundtilskud og statsrefusion. Endvidere er Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstider vedr. asylansøgninger væsentlig forlænget ofte op til 10 måneder, hvorved den videre visitering af flygtningene ud i kommunerne forsinkes. Nettotilvæksten i løbet af for flygtninge og familiesammenførte på ydelse forventes som udgangspunkt at være på ca. 150 personer. Øvrige målgrupper, herunder arbejdstagere og familiesammenførte uden ydelse forventes at ligge stabilt på samme niveau som nu. Når der tages højde for borgere, der afslutter integrationsprogrammet næste år, forventes sagstallet pr. 1.1. 2017 at ligge på 1.300-1.400 borgere i alt, fordelt på samtlige målgrupper. De aktuelle tal fremgår af tabel 2. Tabel 3 Antal sager pr. 29. juni Målgruppe Integrationsprogram I1 - Jobparate 33 I1 Aktivitetsparate 361 I2 - Flygtninge og familiesammenførte uden ydelse 92 Sager der mangler visitation 4 I alt 490 Introduktionsprogram og øvrige I3 - Arbejdstagere mv. 400 Danskuddannelsessager 140 Repatriering 1 Sikkerhedsstillelser 190 Overtagelse af integrationsansvaret 0 Antal 3
I alt 731 Samlet antal sager 1.221 Selv om antallet af flygtninge og familiesammenførte i jf. Udlændingestyrelsens seneste udmeldinger bliver lidt lavere end oprindeligt forventet, ændrer dette dog ikke ved at niveauet i er væsentligt højere end tidligere, hvilket derfor også afspejler sig i det mæssige udgangspunkt for området. I det følgende redegøres for det forventede udgiftsbehov for opdelt på de enkelte elementer i integrationsindsatsen. 4. Serviceudgifter 4.1. Boligudgifter Randers Kommune skal boligplacere de flygtninge, som kommunen modtager. Med hensyn til familiesammenførte er det forudsat, at de bosætter sig hos deres herboende familie. Det vurderes, at behovet for flere midlertidige indkvarteringsmuligheder samt billige permanente boliger forstærkes. Dette skyldes primært den fortsatte stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte. Hertil forventes de nye satser på integrationsydelsen at gøre det vanskeligere at finde permanente boliger, som borgerne har råd til at betale. Der arbejdes derfor på at finde flere midlertidige indkvarteringssteder. Nye indkvarteringer er bl.a. fundet i mindre bysamfund uden for Randers. Jf. tabel 4 er det forventede regnskab vedrørende boliger på 3,1 mio. kr. sammenholdt med et oprindeligt på -0,7 mio. kr., dvs. en merudgift på 3,8 mio. kr. Der blev ved byrådets beslutning den 8.2. givet tillægsbevilling til området på 2,6 mio. kr. Der søges tillægsbevilling på yderligere 1,2 mio. kr. til området, idet det dog skal bemærkes, at tet allerede er afsat på bevillingsområdet, idet resttet på 1,2 mio. kr. fra byrådssagen 8.2. blev placeret på dette bevillingsområde. Tabel 4 Udgifter til boliger Udgift (mio. kr.) Opr. Tillægsbev illing 1. halvår jf. BY 8.2. regnskab Merudgift jf. opr. tillægsbevilli ng pr. 30.6. Boliger -0,7 * 2,6 1,9 3,1** 3,8 1,2 *) At der i -19 er teret en netto indtægt på området, afspejler tidligere års forventninger om indtægter fra staten vedrørende tomme midlertidige boliger. **) Der er i forventet regnskab for boligplacering indregnet forventet indtægt på statsrefusion vedr. midlertidige boliger (estimeret til ca. 1 mio. kr. i ) jf. topartsaftalen mellem regeringen og KL, som udmøntet ved lov om ændring af integrationsloven af 3. juni 4
4.2. Boligsociale medarbejdere Opgaven for de boligsociale medarbejdere er at finde og etablere en bolig, modtage borgeren og vise til rette i boligen. I byrådssagen den 8.2 forventedes en opnormering fra 1 til 5 medarbejdere. Det vurderes umiddelbart at opgaven ikke kan løses for færre ressourcer trods den seneste udmelding om flygtningetallet i. Dette skyldes, at det som følge af manglen på billige permanente boliger vil være nødvendigt at anvende flere ressourcer end normalt på at finde nye midlertidige indkvarteringssteder og billige permanente boliger. Byrådet bevilgede den 8.2. 0,8 mio. kr. til aflønning af boligsociale medarbejdere, hvorved det korrigerede til området var 1,3 mio. kr. Det forventede regnskab for er på 2,2 mio. kr. Der ansøges derved om en tillægsbevilling til boligsociale medarbejdere på 0,9 mio. kr. Tabel 5 Udgifter til boligsociale medarbejdere Udgift (mio. kr.) Boligsociale medarbejdere Opr. Tillægsbev illing 1. halvår jf. BY 8.2. regnskab Merudgift jf. opr. tillægsbe villing pr. 30.6. 0,5 0,8 1,3 2,2 1,7 0,9 4.3. Sagsbehandling Sagsbehandlere i integrationsteamet har ansvar for løsning af opgaver vedr. udarbejdelse af en individuel integrationskontrakt samt den løbende opfølgning i sagerne indtil integrationsperiodens udløb. Herudover varetager sagsbehandlere i integrationsteamet henvisning til danskuddannelse for arbejdstagere og danskuddannelsessager for de borgere der fortsat har ret til danskundervisning, men hvor integrationsperioden er udløbet. Jf. byrådssag af 8.2. forventedes merudgifter på knap 8 mio. kr. i. Som følge af det nedjusterede flygtningetal fra 376 til ca. 250 flygtninge i forventes forbruget at være på 6,0 mio. kr. i. Udover den oprindelige ramme på 1,5 mio. kr. blev der givet en tillægsbevilling på 3,9 mio. kr. til sagsbehandling ved byrådets beslutning af 8.2. Der ansøges derved om tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til sagsbehandling. 5
Tabel 6 Udgifter til sagsbehandling Udgift (mio. kr.) Tillægsbe Merudgift villing BY forbrug jf. opr. tillægsbevilling 8.2.16 30.6.16 Sagsbehandling 1,5 3,9 5,4 6,0 4,5 0,6 Med det stigende antal sager på flygtningeområdet i forhold til tidligere år (se tabel 1) er der i disse år behov for flere sagsbehandlere til at løse integrationsopgaverne, som nærmere er beskrevet i første afsnit. Vurderingen af bemandingsbehovet er baseret på konkrete tidsstudier af de enkelte opgaver, der følger af en integrationssag. Disse tidsstudier viser, at en sagsbehandler kan have 40-50 igangværende sager vedr. målgruppen flygtninge og familiesammenførte. Med en opnormering i takt med det stigende antal sager er det muligt fortsat at opfylde de lovgivningsmæssige forpligtelser kommunen har på området samt at sikre effekten af indsatsen samt de administrative krav, der er til sagsbehandlingen. Udover de funktioner, som er direkte relateret til integrationsopgaven varetages bevilling og udbetaling af ydelser på ydelseskontoret. Ydelsessagsbehandlere varetager ca. 100 sager pr. medarbejder. Der er i beregningen taget højde for, at der som følge af den forventede udvikling i antal sager på integrationsområdet vil være behov for at opnormere ydelsessagsbehandling for flygtninge og familiesammenførte fra oprindeligt 2 gradvist stigende til 5 årsværk ultimo i takt med tilgangen af flygtninge og familiesammenførte. Endvidere er økonomiopgaven væsentligt større nu end tidligere som følge af det øgede antal flygtninge. Ressource afsat til opgaven har oprindeligt svaret til 0,2 årsværk. Opgaven omhandler løbende økonomiopfølgning, betaling af regninger, registrering og opfølgning på midlertidige og permanente boliger samt hjemtagelse af statslige refusioner. Økonomiopgaven vurderes som følge af det stigende flygtningetal at have et omfang på ca. 1,5 årsværk. Udgifterne er konto 6 udgifter, idet konteringsregler på området betyder, at medarbejdere der alene varetager myndighedsopgaver ikke må konteres på konto 5. Ansættelse af medarbejdere tilpasses udviklingen i antallet af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Randers og reduceres ved en nedgang i sagstallet. 4.4. Børn og Skole Dagtilbud Randers Kommune har en kommunal udgift til en daginstitutionsplads for et flygtningebarn, der er den samme som for alle øvrige børn i Randers Kommune, der benytter en plads i dagtilbud. Med hensyn til friplads og søskenderabat til denne målgruppe har Børn og Skole oprindeligt teret med udgifter svarende til ca. 1,5 mio. kr. i. Som følge af det stigende antal flygtninge og familiesammenførte i forventedes merudgifter svarende 1 mio. kr. i. Dette er efter nedjusteringen af flygtningetallet for fra 376 flygtninge til ca. 150 flygtninge nedjusteret til 0,7 mio. kr. Der blev ved byrådsbeslutningen den 8.2.16 givet tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. Der ansøges om tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til søskenderabat og friplads vedr. flygtningebørn 6
Tabel 7 Udgifter i dagtilbud Udgift (mio. kr.) Friplads og søskenderabat Tillægsbevilling BY 8.2.16 forbrug Merudgift jf. opr. tillægsbevilling 30.6.16 1,5 0,5 2,0 2,2 0,7 0,2 Udover udgifter til søskenderabat og friplads har Børn og Skole udgifter til tolkebistand i forbindelse med forældresamarbejdet samt udgifter til sprogpædagogisk bistand i dagtilbud. Børn og Skole forventer, at udgifter hertil kan afholdes inden for den nuværende ramme. Udgiften til tolkebistand samt sprogpædagogisk bistand har hidtil samlet været ca. 300.000 kr. pr. år, hvilket har kunnet afholdes inden for det eksisterende, men hvis antallet af børn i dagtilbud i Randers kommune stiger voldsomt i de kommende år kan der opstår behov for også at tilføre ekstra ressourcer på disse 2 områder. Folkeskolen Der tildeles særskilte ressourcer til elever med behov for basisundervisning i dansk som andet sprog. Det vil sige elever, der ikke er født og opvokset i Danmark, men har opnået flygtningestatus i Danmark og er bosiddende i Randers kommune. Den mæssige pulje til basisundervisning i dansk som andet sprog udgør årligt 3,0 mio. kr. Stigningen i antallet af elever med behov for dette tilbud indebærer, at det forventede regnskab vedr. basisundervisning i dansk som andetsprog på nuværende tidspunkt forventes at være på 8,0 mio. kr. Merforbruget knytter sig til dels til en ubalance i udgangspunktet og dels til en stigning i antallet af flygtningebørn. Der blev ved byrådsbeslutningen den 8.2. givet tillægsbevilling på 2,5 mio. kr., så det korrigerede er på 5,5 mio. kr. Der mangler således 2,5 mio. kr. Der søges dog kun bevilling på 1,5 mio. kr. idet finansieringen knyttet til det stigende antal flygtninge ikke er tilstrækkelig til at udbedre den oprindelige ubalance i puljemidlernes størrelse. I lighed med 2015 vil et realiseret merforbrug i således skulle finansieres indenfor skoleområdets samlede økonomi. I forlængelse heraf kan det nævnes, at der på skoleområdet pågår forberedelse af en analyse af specialundervisningsområdet. I tilknytning hertil vil udviklingen i udgifterne til basisundervisning i dansk som andetsprog ligeledes blive analyseret. På baggrund af analysearbejdet vil der kunne udarbejdes forslag til størrelse og fordeling samt finansiering af de på skoleområdet centralt afsatte midler til formålet. Analysearbejdet afrapporteres senest i forbindelse med lægningen for 2018-2021. Der ansøges om tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til basisundervisning i dansk som andetsprog Tabel 8 Udgifter til dansk som andetsprog Udgiftstype (mio. kr.) Dansk som andetsprog Tillægsbevill ing BY 8.2.16 Forvente t forbrug Merudgift jf. opr. tillægsbevilli ng 30.6.16 3,0 2,5 5,5 8,0 5,0 1,5 7
Derudover tilbyder Randers Kommune Læring i Sprog (modersmålsundervisning) til de elever, der har et andet modersmål end dansk og måtte ønske undervisning heri. Det forventes på nuværende tidspunkt, at udgifter til modersmålsundervisning kan afholdes inden for rammen, men hvis antallet af børn i dette tilbud stiger voldsomt i de kommende år vil også dette område komme under pres. Endelig skal det nævnes, at folkeskolerne i henhold til den nuværende tildelingsmodel tildeles i forhold til antallet af klasser, der oprettes på den enkelte skole. Tildelingsmodellen betyder, at den enkelte skole ikke tildeles ekstra ressourcer, hvis der er plads til at flygtningebørnene kan optages i en eksisterende klasse på det pågældende klassetrin. Det skal dog nævnes, at skolerne tildeles ekstra ressourcer, hvis klassen består af 21 elever eller derover og yderligere ressourcer hvis der er over 25 elever i en klasse. Der tildeles således ikke umiddelbart ekstra ressourcer til folkeskolerne ved optagelse af flygtningebørn hvis de optages i en klasse med færre end 21 elever. 4.5. Familiesagsbehandling Der er et behov for i højere grad at sammentænke de indsatser, der sættes i værk over for den enkelte flygtningefamilie med henblik på at yde en så god og sammenhængende integrationsindsats som muligt. Jobcentret og Familieafdelingen har derfor indgået en aftale om, at myndighedssagsbehandlingen af integrationssager fremover varetages af Jobcentret. Udføreransvaret vil fortsat ligge i Familieafdelingen. Opgaven forventes at svare til 2 årsværk i, hvoraf 1 årsværk svarer til den nuværende ressource anvendt på opgaven. Byrådet vedtog den 8.2. en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. til familiesagsbehandling svarende til halvårsvirkning vedr. aflønning af 1 familiesagsbehandler. For flygtninge indenfor den 3-årige integrationsperiode kan kommunerne imidlertid hjemtage 100 % refusion til familiekonsulenter efter serviceloven. Da refusionsadgangen neutraliserer kommunens udgifter til familiesagsbehandling, skønnes der at kunne opnås en mæssig besparelse på området på 0,6 mio. kr., svarende til det nuværende korrigerede på 0,6 mio. kr. Mindreudgiften på 0,6 mio. kr. foreslås at indgå i finansieringen af serviceområder med yderligere behov. Tabel 9 Udgifter til familiesagsbehandling Udgiftstype (mio. kr.) Familiesagsbehandling Tillægsbe villing BY regnskab Merudgift jf. tillægsbevil 8.2.16 opr. ling pr. 30.6. 0,4 0,2 0,6 0,0-0,4-0,6 8
Øvrige serviceudgifter på integrationsområdet løses først og fremmest som led i kommunens øvrige indsatser på forskellige sektorområder, f.eks. inden for skole- og uddannelsesområdet og sundhedsindsatser. 5. Overførselsudgifter 5.1. Danskuddannelse for voksne Et væsentligt element i integrationsprogrammet er danskuddannelse. Uddannelsen, som varetages af Sprogcenter Randers, har til formål at give flygtning og familiesammenførte voksne de nødvendige danskkompetencer samt viden om kultur- og samfundsforhold, så de kan klare sig i job, uddannelse og som borgere i Danmark. Herudover varetages danskuddannelse for indvandrere (primært arbejdstagere), danskuddannelsessager (sager, hvori der fortsat er ret til danskundervisning, men hvor integrationsperioden er udløbet). Der er som følge af det stigende antal kursister på Sprogcenter Randers behov for flere undervisningslokaler. Sprogcentret har indgået en midlertidig aftale om lokaler i Søren Møller Gades Skole. Det vurderes at lokaleudgiften vil kunne afholdes inden for den anførte økonomi på 37,6 mio. kr. Det forventes at udgiften til danskuddannelse på Sprogcenter Randers vil være 37,6 mio. kr. i jf. tabel 10. Heri er taget højde for de aktuelle flygtningetal for Randers Kommune i. De forventede merudgifter på danskuddannelsen i er således nedjusteret fra 5,2 mio. kr. i byrådssag pr. 8.2. (tabel 2) til 4 mio. kr. ved forventet regnskab 30.6.. Tilsvarende ses en nedjustering af indtægter vedr. danskuddannelse i forhold til byrådssag 8.2. fra 18,6 mio. kr. til 14,8 mio. kr., hvoraf tillægsbevilling ved byrådets beslutning den 8.2. udgør 9,3 mio. kr. Samlet set ansøges der ved forventet regnskab 30.6. ved om tillægsbevilling på merindtægt på 4,1 mio. kr. til danskuddannelse Sprogcenter Randers. Tabel 10 Danskuddannelse Udgift (mio. kr.) Tillægsb evilling 08.02.16 regnskab Merudgift jf. opr. tillægsbevillin g 30.06.16 Danskuddannelse 33,6 2,6 36,2 37,6 4,0 1,4 for voksne Indtægter ved salg af -35,0-9,3-44,3-49,8-14,8-5,5 danskudd. I alt -1,4-6,7-8,1-12,2-10,8-4,1 * Da Sprogcenter Randers hører under samme bevillingsområde som øvrige indsatser vedr. integrationsprogrammer og introduktionsforløb for udlændinge, er der sammenhæng mellem udgifter til køb af ydelser (danskundervisning) og indtægter ved salg af ydelser på Sprogcenter Randers, herunder også ydelser til andre kommuner. Ca. 80 % af salget på sprogcentret forventes at vedrøre borgere, bosiddende i Randers kommune og de resterende 20 % af kursisterne forventes henvist fra de omkringliggende kommuner. 9
5.2. Beskæftigelse Jobcentret arbejdet målrettet på, at en større andel af flygtninge og familiesammenførte voksne bliver selvforsørgende via ordinært arbejde eller kommer i gang med en uddannelse. Indsatsen består bl.a. af et obligatorisk 12-ugers kursus Velkommen til Randers, som har til formål at styrke borgernes forudsætninger for at fungere som aktive medborgere i Randers kommune og blive integreret på det lokale arbejdsmarked fagligt, helbredsmæssigt, personligt og socialt. Integrationsindsatsen omfatter bl.a. virksomhedspraktik generelt for målgruppen og et særligt uddannelsesforløb Ungeværket for gruppen af unge mellem 17-29 år, hvor dette er relevant. Som følge af det stigende antal flygtninge, er der behov for flere praktikpladser på det private og offentlige arbejdsmarked. Byrådet vedtog den 20.6. etablering af 300-400 flere praktikpladser internt i Randers Kommune. Indsatsen for at få flere flygtninge og familiesammenførte i job eller virksomhedspraktik forudsætter et antal jobkonsulenter til at gennemføre samtaler med borgerne bl.a. med henblik på at finde det rette match mellem borger og virksomhed og at opsøge virksomhederne for at skabe job- og praktikåbninger. Tidsstudier viser, at en jobkonsulent i gennemsnit kan varetage 40-50 aktive sager. Der er således behov for 12-13 jobkonsulenter svarende til en gradvis opnormering med 11 jobkonsulenter i forhold til tidligere års bemanding på området. Styrkelse af jobkonsulentfunktionen er en konsekvens af det stigende flygtningetal og er nødvendig for at sikre den fornødne indsats for at bringe flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse eller uddannelse. Ansættelse af medarbejdere vil blive tilpasset udviklingen i antallet af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Randers og vil blive reduceret ved en nedgang i sagstallet. Som det fremgår af tabel 11 forventes udgiften til integrationsindsats (inkl. udgift til jobkonsulenter) at være 13,7 mio. kr. kr. i, hvilket er 2,2 mio. kr. under det korrigerede jf. byrådssag den 8.2.. Den ændrede forbrugsforventning skal ses i lyset af nedjusteringen af flygtningetallet fra 376 til ca. 250 flygtninge i. Mindre udgiften på 2,3 mio. kr. foreslås at indgå i finansieringen af serviceudgifter på integrationsområdet. Tabel 11 Udgifter til beskæftigelsesindsats Udgift (mio.kr.) Beskæftigelsesindsats inkl. Uddannelsesforløb på Sprogcenter Randers Jobkonsulenter (serviceudgift) Tillægsbevi lling BY regnskab Merudgift jf. tillægsbevil 8.2. opr. ling 30.06.16 12 1,1 13,1 10,8-1,2-2,3 0,5 2,4 2,9 2,9 2,4 0,0 I alt 12,5 3,5 16,0 13,7 1,2-2,3 10
5.3. Forsørgelse Udgifter til forsørgelse behandles særskilt i sammenhæng med øvrige forsørgelsesudgifter i notat vedr. opfølgning på beskæftigelsesområdet 30.6.. 6. Indtægter på integrationsområdet Der kan hjemtages en række tilskud på integrationsområdet. Som det fremgår af tabel 12 blev der i indarbejdet forventning om indtægter på i alt 49,8 mio. kr. Byrådet vedtog en tillægsbevilling på -1,9 mio. kr. den 8.2.. Som følge af den nedjusterede forventning til antallet af flygtninge i fra 376 til ca. 250, forventes færre indtægter i form af grundtilskud og statsrefusion vedr. danskuddannelse og beskæftigelsesindsats på i alt 8,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Der ansøges herved om en tillægsbevilling på mindre indtægt på 8,3 mio. kr. Tabel 12 Indtægter på integrationsområdet Indtægt Tillægsbe villing 8.2.16 regnskab Mindreindtægt jf. opr. tillægsbevilli ng 30.06.16 Statsrefusion -23,7-1,0-24,7-21,4 2,3 3,3 Grundtilskud -20,5-0,9-21,4-16,4 4,1 5,0 Resultattilskud -5,6 0-5,6-5,6 0 0 Statsrefusion, grund- og resultattilskud i alt -49,8-1,9-51,7-43,4 6,4 8,3 Kommunerne har modtaget kompensation for de stigende udgifter på integrationsområdet i form af et ekstraordinært statstilskud i. Tilskuddet udgør for Randers Kommune 6,6 mio. kr. Det ekstraordinære statstilskud til integration blev i forbindelse med topartsaftalen mellem regeringen og KL den 18.3. forhøjet, hvilket for Randers Kommune indebærer tilskud på yderligere 4,5 mio. kr. i jf. tabel 12. Byrådet vedtog en tillægsbevilling for merindtægt til integration på 6,6 mio. kr. den 8.2.. I forbindelse med forventet regnskab 30.6. ansøges om tillægsbevilling svarende til merindtægt til Randers Kommune vedr. ekstraordinært statstilskud til integration på 4,5 mio. kr. Tabel 13 Særligt statstilskud til integrationsindsats Indtægt Særligt statstilskud til integrationsindsats Tillægsb Merindtægt evilling regnskab jf. tillægsbevil 8.2.16 opr. ling 30.06.16 0-6,6-6,6-11,1-11,1-4,5 11
7. Samlet økonomi på integrationsområdet Som det fremgår af tabel 14 forventes den samlede nettoudgift (som følge af det stigende antal flygtninge) på integration at balancere. Dette skal primært ses i lyset af yderligere tilførsel af ekstraordinært statsligt tilskud på 4,5 mio. kr. til integrationsområdet jf. topartsaftalen mellem regeringen og KL den 18.3. samt at tilgangen af flygtninge til Danmark i er nedjusteret i forhold til det hidtil udmeldte landstal. Der forventes en samlet merudgift på serviceområderne i på 16,7 mio. kr. Samtidigt forventes der netto merindtægter på indkomstoverførslerne på 5,6 mio. kr., primært som følge af flere indtægter fra Sprogcenter Randers. Desuden har kommunerne modtaget kompensation for de stigende udgifter på integrationsområdet i form af et ekstraordinært tilskud i på i alt 11,1 mio. kr. At det ekstraordinære tilskud på 4,5 mio. kr. indgår i den samlede opfølgning på integrationsområdet, er en forudsætning for et netto behov i på 0 kr. i forbindelse med forventet regnskab 30.6. Med hensyn til overslagsårene må udgifterne forventes at stige, idet en stor del af tilgangen af antallet af flygtninge og familiesammenførte i løbet af først får helårsvirkning fra dette tidspunkt. En nærmere beregning herunder også af finansieringsmulighederne - forventes forelagt udvalget i løbet af efteråret. Tabel 14 Samlet økonomi for integrationsindsatsen Udgift Forventede merudgifter i alt i forhold til opr. Tillægsbevilling BY 8.2.16 tillægsbevilling pr. 30.6. Service Boliger (tabel 4) 3,8 2,6 1,2 Boligsociale medarbejdere (tabel 5) 1,7 0,8 0,9 Sagsbehandling (tabel 6) 4,5 3,9 0,6 Jobkonsulenter (tabel 11) 2,4 2,4 0,0 Friplads og søskenderabat (tabel 7) 0,7 0,5 0,2 Dansk som andetsprog (tabel 8)* 5,0 2,5 1,5 Familiesagsbehandling (tabel 9) -0,4 0,2-0,6 Service i alt 17,7 12,9 3,8 12
Overførsler Danskuddannelse for voksne (tabel 10) -10,8-6,7-4,1 Beskæftigelsesindsats (tabel 11) -1.2 1,1-2,3 Integrationstilskud i alt (tabel 12) 6,4-1,9 8,3 Overførsler i alt -5,6-7,5 1,9 Særligt statstilskud til integrationsindsats (tabel 13) Rest ved integrationssagen 8.2. (tabel 2) -11,1-6,6-4,5 1,2-1,2 I alt 1,0 0,0 0,0 * Merforbruget vedr. undervisning af børn med dansk som andetsprog knytter sig til dels til en ubalance i udgangspunktet og dels til den seneste stigning i antallet af flygtningebørn. Det forventede samlede merforbrug er opgjort til 2,5 mio. kr. Der søges dog kun bevilling på 1,5 mio. kr. idet finansieringen knyttet til det stigende antal flygtninge ikke er tilstrækkelig til at udbedre den oprindelige ubalance i puljemidlernes størrelse. I lighed med 2015 vil et realiseret merforbrug i således skulle finansieres indenfor skoleområdets samlede økonomi. Der gennemføres en analyse af området som vil blive afrapporteret senest i forbindelse med lægningen for 2018-2021. 13