Nyt dansk højdedatum II

Nyt dansk højdedatum II DMV KMS 1990 Kort & Matrikelstyrelsen, den 18. November 1999 Indhold: 1. Præsentation Side 2 2. Kommissorium Side 2 3. Problemfremstilling Side 3 4. Materialet fra høringen om nyt DNN Side 3 5. Høringssvar og Baglandsundersøgelse Side 3 6. Høringssvar i forhold til tidligere indstilling Side 4 7. Konsekvenser ved indførelse af nyt DNN Side 4 8. Påvirkning af tidsperspektivet Side 5 9. Arbejdsgruppens anbefalinger Side 5 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Højdedatum og GPS Baglandsundersøgelsen Undersøgelse af brugen af navnet DMV til det nye højdesystem T Y

1. Præsentation Arbejdsgruppe 5: Arbejdsgruppe om overgang til nyt højdesystem. Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet besluttede på sit 30. møde den 20. januar 1999 at nedsætte en arbejdsgruppe, der på basis af høringssvar ved Rådets høring, skal vurdere fremgangsmåde, tidshorisont og omkostninger ved overgang til nyt højdedatum, DNN KMS90. Arbejdsgruppens basismateriale har været $ Notat - om introduktion af nyt Dansk Normal Nul, Høring Rådet, juli 1998, der er udsendt med et spørgeskema til høring hos 279 kommuner, 14 amter og andre udvalgte brugere af det danske højdenet. $ Høringssvarene fra Rådets høring i september/ oktober 1998 og $ Rapporten Nyt dansk højdedatum, DNN KMS90", fra Rådets tidligere arbejdsgruppe3, dateret den 17. oktober 1997. Gruppen har afholdt tre møder i tidsrummet 10. juni til 26. oktober 1999 og har udarbejdet en Statusrapport til Rådet, den 1. september 1999. Medlemmer i arbejdsgruppe 5: Ian Berg Sonne Mads Hvolby Henrik Ussing Peter Schack Madsen Karsten Vognsen (fm.) Ole Eiersted (sekr.) Amtsrådsforeningen Den danske Landinspektørforening Foreningen af Rådgivende Ingeniører Kommunalteknisk Chefforening Kort & Matrikelstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen Dansk Afløbs- og Spildevandsforening været opfordret til at deltage i arbejdet, men foreningen har ikke haft kapacitet til at deltage i gruppens arbejde. 2. Kommissorium Arbejdsgruppe 5 skal ifølge kommissorium $ vurdere det indkomne materiale fra høringen, $ vurdere høringssvar i forhold til indstillingen til Rådet fra Arbejdsgruppe 3 $ fremkomme med anbefalinger om introduktionen af DNN KMS90. Der er enighed i Arbejdsgruppen om, at gruppens udgangspunktet er, at der bag høringen og bag gruppens kommissorium ligger det faktum, at DNN KMS90 er en realitet. Gruppens opgave er at give en faglig belysning af problemerne og forholde sig til hvornår og hvordan DNN KMS90 introduceres. 2

3. Problemfremstilling KMS gennemførte i perioden 1986 til 1992 et nyt landsdækkende 3. præcisionsnivellement, som en del af KMSs opgave med at etablere og vedligeholde de geodætiske præcisionssystemer. På baggrund heraf er der medio 1997 beregnet et nyt Dansk Normal Nul, DNN KMS90, der aktuelt relaterer landets højdefikspunktkoter til middelvandstanden i de danske farvande. Det nye systems afvigelser fra de to eksisterende højdesystemer, DNN system GM (gældende højdesystem i Jylland, etableret i 1890-erne) og DNN system GI (gældende højdesystem på Fyn og Sjælland, etableret i 1940-erne), varierer over landet mellem 0 og 15 cm med de største afvigelser i Sydvest-Sønderjylland. Baggrunden for at introducere et nyt højdesystem er, at Danmark vipper, som følge af eftervirkningerne fra isens tryk under den sidste istid. De nordligste egne af Jylland hæver sig, mens resten af landet sænker sig. Det betyder, at de eksisterende højdesystemer med tiden er kommet ud af trit med den fysiske virkelighed og dermed ikke mere afspejler højderne i forhold til middelvandstanden i de omkringliggende have. Rådet for Danmarks geografiske Referencenet nedsatte i sommeren 1996 en arbejdsgruppe med det formål at kortlægge problemer ved overgang til nyt DNN. Denne gruppes anbefalinger er siden fulgt op af Rådet med udsendelse af et spørgeskema til brugere af højdenettet. Det er resultatet af denne høring, som nærværende rapport analyserer. 4. Materialet fra høringen om nyt DNN Gruppen vurderer de negative svar, der er modtaget fra en del fra kommuner i forhold til at indføre et nyt DNN, som primært økonomisk begrundede. Årsagen er blandt andet, at nyt DNN er blevet sammenkædet med højdenetrenovering. Meget få kommuner oplyser, at have haft problemer med det nuværende DNN-niveau, men mange påpeger at højdenettet ikke er tæt nok og enkelte har konstateret, at sætninger lejlighedsvis giver problemer. Der er enighed om at svarprocent på 39 fra kommunerne er for lille. Der er drøftet forskellige modeller for supplerende høringer, og det blev besluttet at gennemgå KMS stikordsoversigt for de enkelte høringssvar og i et vist omfang via baglandene tage kontakt til høringens hvide områder (=de der ikke svarede). Denne ABaglandsundersøgelse@ og enkelte markante høringssvar er medtaget i Bilag 2 og høringen og baglandsundersøgelsen i stikordsform nedenfor i Afsnit 5. ABaglandsundersøgelsen@ viste, at mange ikke havde svaret, fordi man simpelthen ikke følte sig godt nok informeret og at mange især mindre kommuner afventer et initiativ fra KMS. 5. Høringssvar og Baglandsundersøgelse Stikord fra høringen og baglandsundersøgelse Problemer med det gamle DNN $ Stort set ingen problemer med niveauet $ Punkttætheden et problem $ Stort tidsforbrug ved tilknytning, tættere net vil reducere opmålingsudgifter $ Kommuner med grænser GM/GI har problemer $ Lokale sætninger giver problemer $ Fikspunkter passer tit ikke indbyrdes 3

Bemærkninger om nyt DNN $ Tidspunktet for overgang er passende, når kloakoversigtskort skal revideres $ Vigtigt at nabokommuner går over sammen $ Problem med juridisk bindende koter, fastlagt i regulativer/ lokalplaner $ Vigtigt at alle, allerede nu foretager mærkning af højdeinformation også KMS $ Bekymret over forventelige bekostelige fejl KMS / Statens rolle $ Prisoverslag ønskes med fordele og ulemper opgjort - også for KMS $ Staten bør levere hovednet og konverteringsprogrammer for landsdelene $ KMS bør gratis analysere den enkelte kommunes højdeanvendelse og fremlægge investeringsplan $ Præcisere hvor ansvaret ligger i højdenettet $ KMS skal fremkomme med værktøjer, der kan bruges ved overgang $ KMS skal stille transformationsprogram til rådighed $ KMS bør stille de ny koter gratis til rådighed, så det ikke er udgiften ved leverance, der bremser $ Sikre at der er tilstrækkeligt med punkter med såvel ny som gamle koter $ Opfatter KMS information om nyt DNN som positiv/ ensidig, da KMS skal sælge. Der er behov for bred debat 6. Høringssvar i forhold til tidligere indstillinger Indstillingerne fra Rådets tidligere Arbejdsgruppe 3: $ At timing og information er altafgørende for den optimale brug af et bedre højdenet og et nyt DNN $ For at undgå forvekslinger ved overgangen vil den sikre måde være at udsætte publiceringen af det nye DNN til at hele områder, f.eks. hele amter, har fået udført de nødvendige højdenetrenoveringer $ Det vil nok være nødvendigt eller fordelagtigt for større ledningsejere at tage det nye DNN i brug snarest (Kystinspektorat, Havnemyndigheder, DSB, DMI, DONG osv.) Specielt for brugere af GPS vil spændinger fra landvipning og fejl i S34 gå rent ind ved måling over større afstande. $ udgifterne ved konvertering af eksisterende digitale kloakdata vil udgøre 25-50.000 kr., som er relativ uafhængig af kommunestørrelse, punktantal mv. Der er ikke i de indkomne høringssvar væsentlige afvigelser fra disse indstillinger. Vi har medtaget et høringssvar (se bilag 3) fra en af de nævnte ledningsejere, DONG, der ikke ser nogen fordel i selvstændigt at tage nyt DNN i brug, hvis ikke kommuner og andre ledningsejere går over samtidig. En del høringssvar anbefaler udover overgang områdevis en tydelig mærkning af koteværdierne, og blandt andet også en periode, hvor begge koter oplyses. Ved vurderingen af udgifterne ved konvertering er høringssvarene markant afvigende fra gruppe 3, idet mange vurderer, at 25-50.000 kr. er urealistisk lavt og måske skyldes at forsøgsprojektet arbejdede med strukturerede data. 7. Konsekvenser ved indførelse af nyt DNN Det er ikke hensigtsmæssigt at have et højdesystem, som man ved ikke stemmer med de fysiske forhold. Der kan fra teknikerside argumenteres for, at man til enhver tid bør have referencer, der er bedre end den opmålingsteknologi, der er til rådighed - men mere generelt må det fastslås, at det bør overvejes at skifte, når det samfundsmæssigt har betydning. Med ny opmålingsteknologi, GPS, og ny infrastruktur, broerne, er det ikke længere hensigtsmæssigt at operere med de forskellige referencer, der i dag findes på højdenettet (GM91,GI44,Bornholms Nul, MSL). Et nyt DNN bør kunne introduceres som en fælles referenceflade overalt i Danmark. Med en geoide tilpasset den ny referenceflade vil GPS kunne anvendes optimalt til kotebestemmelse. 8. Påvirkning af tidsperspektivet 4

Det nye DNN skal være til rådighed i alle kommuner før overgangen til nyt DNN. Det vil sige, at der skal være nyindmålte højdefikspunkter i enhver kommune i et omfang, der gør en omregning til nyt DNN mulig, resp. giver grundlag for at etablere en stærk transformations-overgang. Det er i den forbindelse opgaven for KMS at opbygge og vedligeholde fundamentalnettet og føre et hovedlinienet frem til alle landets kommuner. Det svarer til en vedligeholdelsesforpligtelse til 30% af landets højdefikspunkter. Det er vigtigt at gøre klart, at informationen ikke gives som oplæg til en afstemning for eller imod DNN. Derfor bør en overgangsdato meldes ud hurtigst muligt, så beslutningstagerne har noget konkret at forholde sig til. Informationsperioden bør nå ud i det mindste vandværk, men bør ikke strække sig over en periode der er længere end 1 år. 9. Arbejdsgruppens anbefalinger - at det ny kotesystem navngives DMV KMS90 *) Det vil tydeliggøre at man står med en kote, der mere aktuelt er relateret til middelvandstanden i de danske farvande. - at der nu fastlægges en dato for overgang til DMV ( publicering ) Information og overgang hænger sammen. Hvis en informationskampagne kører i hele år 2000, så bør overgangen ske 1. januar 2001. En informationskampagne bør ikke udstrækkes over flere år. - at efter en overgangsperiode på højst 2 år skal de gamle DNN ikke længere vedligeholdes I overgangsperioden opdateres databaserne parallelt, herefter opdateres Valdemar ikke med ændrede/ ny koter, men historiske koter skal naturligvis være tilgængelige. - at Arbejdsgruppen tilbyder at fortsætte, som følgegruppe for informationsarbejdet i år 2000. Der vil utvivlsomt opstå spørgsmål, som arbejdsgruppen med sin brede sammensætning, vil have gode forudsætninger for at besvare. *) Efter at arbejdsgruppens arbejde er afsluttet er der fra Søopmålingen i Farvandsvæsenet og Søkortkontoret i Kort & Matrikelstyrelsen modtaget et Notat, der fraråder at bruge betegnelsen DMV og i stedet anbefaler betegnelsen DVR. Notatet er medtaget som Bilag 3. 5

Bilag 1 Højdedatum og GPS I forbindelse med GPS opereres der med tre overflader: én overflade hvorpå målingen foretages (Topografien) samt to referenceflader; én for GPS (Ellipsoide) samt én for koten koten som traditionelt fremkommer som resultat af et nivellement - i denne sammenhæng benævnt Orthometrisk højde, i forhold til Geoiden. P Topografi Geoide Ellipsoide h H N Resultatet af en GPS måling er en 3-dimentionel position hvor højdeinformationen er en ellipsoidehøjde (h). Sædvanligvis er vi interesseret i koten til det aktuelle punkt her benævnt P. Koten i denne sammenhæng benævnt H (Orthometrisk højde) bestemmes traditionelt ved nivellement i forhold til et højdedatum, eller rettere højdefikspunkter der er fastlagt i et højdedatum: DNN. I Danmark siger vi sædvanligvis, at DNN er sammenfaldende med Geoiden (overflade med ens tyngdekraft: ækvipotientiale flade). Som det fremgår af ovenstående figur, er den indbyrdes sammenhæng mellem størrelserne: h = N + H Geoideundolationen (N) er et udtryk for forskellen mellem ellipsioidefladen og Geoiden i det pågældende punkt. N varierer, afhængig af hvor i landet man befinder sig. KMS har udarbejdet Geoidemodel (højdemodel), hvori det er muligt at interpolere værdien for punktet når positionen er kendt. Nøjagtigheden af denne model er opgivet til få cm. Således findes Koten (den Orthometriske højde) som: H = h - N Sædvanligvis regner vi DNN, Middelvandstand og Geoide for sammenfaldende. Nationale (efter-istidsvirkninger) og lokale sætninger har gennem åerne bevirket stigende forskel mellem DNN og Middelvandstand. Samtidig er højdedatum for danske øer i de fleste tilfælde af lokal oprindelse (lokal bestemmelse af middelvandstand) uden kendt relation til lands-systemet. 6

For de fleste GPS målingers vedkommende, er der tale om måling over relativt korte afstande med tilhørende lille forskel i N-værdi. GPS målinger over større afstande (evt. inkluderende øer), har den ulempe, at højdeværdien for kendte punkter grundet forskellige datum ikke kan fikseres i forbinvelse med udjævning. I forbindelse med nærværende problematik, kan GPS siges at blive anvendt som nivellerinstrument hvorved orthometriak (koten) til det nye punkt (2) fremkommer i forhold til det kendte punkt (1) på følgende måde: H 2 = H 1 + h + N Hvor h fremkommer som resultat af GPS målingen, og N fremkommer ved opslag i geoidemodellen. Ved indførelse af nyt DNN (DMV) må der foretages opdatering af geoidemodellen, idet der ikke kan forventes parallelitet mellem systemerne. 7

Bilag 2 Baglandsundersøgelsen: Amtsrådsforeningen: Vandløbsafdelinger: De fleste mener ikke det får nogle konsekvenser idet der i vandløbsafdelingerne ofte måles ud fra et fikspunkt, d.v.s. der måles ud fra et lokalt system. Der kan opstå problemer ved udveksling mellem kommuner der er gået over til nyt DNN, men det kan overkommes med en deklaration af data Vejvæsenet: De fleste arbejder i lokale systemer, der måles op for hver ny opgave og der er ikke nogen intentioner om at omregne gamle opgaver. Grundvands afdelinger: De fleste kan ikke se at det får nogle konsekvenser. Nogle amter nævner at de justeringer der forekommer ved indførelse af DNN KMS90 er så små at de ikke har betydning for grundvandsdata. Generelle kommentarer: Det kunne være en stor fordel om man gav det et nyt navn, så der kunne skelnes mellem den nuværende DNN og DNN KMS90. Den danske Landinspektørforening (Del af høringssvar) Generelt: Et udbygget og stabilt højdenet er af allerstørste vigtighed for de fleste landinspektører, både praktiserende og andre, og generelt ser Den danske Landinspektørforening det som bydende nødvendigt, at de nyeste geodætiske landvindinger effektueres snarest muligt ved indførelse af DNN KMS90 som ny standard for højder og koter. Ydermere er det ønskværdigt, at der i løbet af kort tid skabes politisk-økonomisk grundlag for en afslutning af den gennemgribende renovering af højdenettet i samtlige kommuner. Det synes uholdbart, at højdenet-renoveringen p.t. foretages usystematisk og vilkårligt afhængig af enkelte kommuners økonomiske formåen. Fordele ved nyt DNN: Der er øjeblikkeligt behov for et regionalt, stabilt højdenet, der tilgodeser bygge- og anlægsopgaver af en geografisk udstrækning ud over en kommune. GPS-teknologien presser sig på, og der vil i de nærmeste år melde sig krav om større konsistens i højdenettet på tværs af amts- og kommunegrænser. Tidshorisont for overgang: Det synes afgørende, at der oparbejdes en vis konsensus på tværs af de mange forskellige højdenetbrugere om indførelse af DNN. En realistisk tidshorisont vil ligge på 1-2 år. Det er hensigtsmæssigt, at der er udbredt enighed både lokalt og regionalt om brugen af DNN KMS90 for at undgå forvekslinger. Foreningen anbefaler i starten en kommunevis overgang for på den måde, at indhøste erfaringer bl.a. med konvertering af højdedata. Efter en kort årrække vil der kunne fastsættes en skæringsdato for en national overgang. Foreningen af Rådgivende Ingeniører: To parallelle DNN stiller krav til rådgiverne om at veksle mellem to geoidemodeller. Der ligger et tungt informationsansvar på Valdemar. Der står i dag intet om hvilken kotetype GM/ GI man får ud, det bør meget tydeligt fremgå. På rådgiversiden tiltrænges også grundig information om DNN-problematikken. Kommunalteknisk chefforening: Overordnet er bemærkningen, at den enkelte kommune i hvert fald isoleret set typisk ikke får nogen væsentlig fordel ved overgang til nyt højdedatum. Afhængig af hvor store ændringer i cm det nye datum giver, er konsekvenserne forskellige for den enkelte kommune. For kommuner, hvor ændringen er i størrelsesordenen 20 cm, er konsekvenserne mere vidtrækkende. Generelle forhold: Generelt vil der være en opgave i at informere dels internt i kommunen men også til eksterne samarbejdspartnere, at der er kommet et nyt DNN. Og i den forbindelse vil det være en fordel, at det nye ikke hedder DNN, men noget andet som f.eks. DMV (dansk middel vandstand). Der produceres hele tiden digitale kort, så en udskydelse af overgangen vil formentlig gøre overgangen stadig mere besværlig. Informationsopgaven må ikke undervurderes! 8

Fikspunkter: Måske bør man ændre nummereringen af højdefikspunkterne, så det eksisterende punkt, der får en 'ny' kote også ændre nummer. Evt. så nr. 9000 bliver til nr.90000 og så fremdeles. Kloakdata: Ændringer i cm-størrelse vil især have konsekvens for afløbsnettet. Hvor kloakdata foreligger digitalt vil det være relativt enkelt at reducere alle koter med x cm. Men der skal formentlig udvikles noget specielt programmel Men herudover foreligger der analoge planer. En praktisk løsning på det problem vil være at stemple samtlige planer med et passende stempel, der gør rede for forholdene omkring koterne. Generelt har kloakejerne den holdning, at en konvertering vil være meget omfattende og kræve en økonomisk indsats, som der ikke er nogen umiddelbar nytteværdi af. Vandløbsregulativer m.v. I forbindelse med de udarbejdede vandløbsregulativer fremgår en mængde koter. Koterne er relateret til DNN. Af regulativerne fremgår koter til de benyttede højdefikspunkter. Regulativkoterne benyttes i stor udstrækning relativt ( "bunden station xx ligger 88 cm lavere end et punkt på bygværket i station yy"). Så problematikken ifm. vandløbsregulativer kan løses vha. et passende stempel. Kortlægning og opmåling: I de digitale kort vil højdenøjagtigheden være måske 10-20 cm eller ringere, så ved små ændringer, vil man formentlig intet foretage sig. Ved større ændringer vil kortbasen relativt let kunne forskydes en ønsket værdi, enten vha. eksisterende programmel eller specialudviklet programmel. Kurveplaner, der enten er digitale eller analoge, lader sig ikke så let transformere til nyt system. Men her vil unøjagtigheden på den originale registrering i langt de fleste områder af landet overstige ændringen. Enkelte steder kan der dog være problemer. Har man egentlige højdemodeller kan man umiddelbart forskyde data. Ledningsejer, DONG (Del af høringssvar) Ulemper ved overgang: Det der taler imod at gå over til KMS90 er, hvis ikke alle kommuner, ledningsejere mv. går over til det nye system samtidig, det der også taler imod er omkostningerne og arbejds indsatsen for at ændre samtlige ledningsfiler, as-built tegninger, foruden digitale og hånd påskrevne koter. Tidshorisont ved overgang: Hvis KMS indkaldte til en høring/debat omkring emnet, udarbejdede en køreplan for overgangen til det nye KMS90, udførte eller kunne optræde som support for software leverandørerne med konvertering af digitale højdedata, samt udarbejde et detaljeret kort med kote differencen mellem nuværende DNN og KMS90, alt dette ville det kunne forbedre vores beslutningsgrundlag og lette overgangen til KMS90. DONG har ikke det tilstrækkelige beslutningsgrundlag til at afgøre om vi vil gå over til KMS90, da vi ikke har et overblik over de ovenstående bemærkningers omfang og omkostninger. Vi forventer først at overgå til KMS90 når omgivelserne gør det tvingende nødvendigt. Kort & Matrikelstyrelsen Det er KMS holdning, at overgang er frivillig og kan ske gradvist i en rolig takt over en periode på 10 år. Det vil ære nødvendigt eller fordelagtigt for de regionale højdenetsbrugere at tage det nye DNN KMS90 i brug snarest, fordi disse højdenetsbrugere er generet af netspændinger som landvipning og fejl i DNN ved måling over større afstande. De lokale højdenetbrugere er derimod mere generet af højdenettets nedslidning og lokale sætninger. 9

Af sikkerhedsmæssige årsager er det af afgørende betydning, at højdeniveauet stemmer overens med dansk middelvandstand eksempelvis i forbindelse med stormflodsvarsling og digesikring, og for at sikre at der kun er én referenceflade i forbindelse med alle højdeangivelser og ikke som nu flere forskllige. Styrelsen har listet disse fordele og ulemper: $ Kotedifferencer svarer igen til eksisterende højdeforskelle $ Kote 0" er igen tilpasset til middelvandstanden i danske farvande $ Geoidemodellen kan tilpasses, således at GPS kan bruges optimalt til kotebestemmelse $ Nye nivellementer skal ikke indpasses i en ikke længere eksisterende topografi $ Mulighed for fejltagelser $ Omkostninger ved omlægning 10

Bilag 3 Notat T Y KMS-arbejdsgruppen om EUREF89 og DNN KMS90 Telefon 35 87 50 89 (direkte) Ref. Journalnr. 10. november 1999 Undersøgelse af brugen af navnet DMV til det nye højdesystem. Søopmålingen i Farvandsvæsenet og Søkortkontoret i Kort & Matrikelstyrelsen er enige i følgende bemærkninger til brug af højdesystem i søkort samt forslag og anbefaling til et navn for et nyt højdesystem. Bemærkninger til højdesystem Ved implementering af et nyt kortnul som erstatning for det nuværende Dansk Normal Nul forkortet DNN, er det vigtigt at signalere, hvilket kortnul man i fremtiden refererer til ved dybdeangivelser og ved højder i land. Derfor vil man i Farvandsvæsenets dybdedatabase i en overgangsperiode være nødt til at anvende 2 referencer med 2 forskellige navne for kortnul. En vertikal reference i søkort er ikke flygtig men fastlåst på en bestemt værdi. Man har i mange år i praksis anvendt DNN som kortnul, men i søkortene er kortnul angivet som middelvandstand (Mean Sea Level, forkortet MSL) indenfor Skagen og middelspringtidslavvande (Mean Low Water Spring, forkortet MLWS) udenfor Skagen. Der har derfor været en forskel imellem, hvad man reelt har anvendt, og hvad man har skrevet på søkort. Middelvandstanden har med årene flyttet sig mere og mere fra DNN og har givet anledning til forvirring blandt brugere af søkort. Hvad er den reelle forskel imellem DNN og middelvandstanden, og hvorfor skriver man ikke DNN som kortnul og forklarer, at DNN er tæt på at være ækvivalerende på MSL. Internationalt er det vedtaget at anvende betegnelser for kortnul i søkort som MSL, MLWS etc., og derfor vil der i søkort i fremtiden stadigvæk være angivet MSL for søkort indenfor Skagen og MLWS eller LAT (Lowest Astronomical Tides) udenfor Skagen. E

Notat Ved at anvende Dansk Middelvande forkortet DMV som kortnul signalerer man en ny dansk betegnelse for middelvandstand, der ikke er internationalt kendt, og det kan i fremtiden blive endnu sværere at forklare en forskel på, hvad middelvandstanden var i 1990 og at det med tiden reelt ændrer sig til en anden middelvandsværdi, og hvor data i søkort ikke bliver ajourført i forhold til det virkelige middelvande. Der søges derfor efter et navn der erstatter DNN med et navn, der også internationalt kan angive og signalere en fastlåst kortnulsreference. Dette navn og dets kortnulsværdi skal blandt andet anvendes og håndteres i forbindelse med søopmåling og til lagring af dybder i Farvandsvæsenets dybdedatabase. Forslag og anbefaling til nyt navn Det foreslås, ligesom ved anvendelsen af betegnelsen DNN, at have en vertikal reference der entydigt signalerer en fast værdi og ikke en betegnelse, der med tiden reelt ændrer sig. Betegnelsen Dansk Vertikal Reference forkortet DVR foreslås i stedet for DMV. Da søkort i høj grad beror på et internationalt samarbejde vil det på engelsk tilsvarende have en fordel ved at kunne oversættes Danish Vertical Reference, ligeledes forkortet DVR. For søkort fastholdes de internationalt bestemte påtrykte angivelser for kortnul som MSL, MLWS etc.. Med venlig hilsen Jesper Møllgaard 12