Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Relaterede dokumenter
Kristendomskundskab Fælles Mål

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Kristendom delmål 3. kl.

Færdigheds- og vidensområder

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Religion på Rygaards skole

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan for kristendom i 2.a

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Årsplan for kristendom 2011/2012

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Fra årsplan til emneudtrækning

Kristendomskundskab Læseplan

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Læseplan for faget kristendomskundskab

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Læseplan for faget kristendomskundskab

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Relation til Fælles Mål

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Læreruddannelsen i Skive

GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Kristendomskundskab/religion

Preview af formularskabelon

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

PUST LIV I UNDERVISNIN

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse.

Læseplan for Religion

LÆREPLAN FOR FAGET. Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Filosofien som vækkelse

med selvvalgt problemstilling.

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

11.9 Religion & Filosofi

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Læreplan for faget kristendomskundskab

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Undervisningsforløb KORSTOG

Religion C. 1. Fagets rolle

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Undervisningsbeskrivelse

Færdigheds- og vidensområder

Læseplan for Kristendomskundskab

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

LÆRERVEJLEDNING TIL NGUEM NGUEM

Uge Skema Overskrift Indhold Mål. Søndag: Skolestart Introuge hele uge 33 Lørdag + søndag = Bliveweekend. 34 Mandag: : Engelsk (2)

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner, hvor religionerne kommer til at have en central rolle, igennem at forstå deres synspunkt og fortællinger omkring emnet. Der til skal eleverne erhverve sig kundskaber i bibelske fortællinger og deres betydning for værdiggrundlaget i vores samfund. Selve årsplanen tager udgangspunkt i de officielle kompetencemål fra staten til faget kristendomskundskab, som alle vil blive berørt i løbet af året. Den vigtigste opgave i kristendomskundskabs arbejdet, er at åbne de forskellige religioner, filosofiske retninger og etiske dilemmaer for eleverne, så de selv er i stand til, i Deres fremtidige virke, at danne deres egne holdninger omkring ting som trosvalg og tilværelsen de lever i og omkring. Uge Tema / Emne Indhold Bemærkninger og færdigheder 33 Opstartsuge 34 Intro - At finde ud af hvad eleverne har i rygsækken af kenskab til faget og forskellige religioner. 35 Hvad er religion - Oplæg omkring hvad religion er, her i blandt en introduktion til Ninian Smarts model. 36 De tre store religioner - Der skal læses Troens træ fra politikken. 37 Forlænget weekend 38 At krænke andres - Eleverne skal have kendskab til betydningen af ordet krænke, i historisk forstand og nutidig. - Muhammedtegningerne - Jesus Sandalerne - Hagekors - Graffiti Fællesmål Etik: Eleverne kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer Etik: Eleverne har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv Sprog og skriftsprog: Eleverne kan målrettet læse faglige tekster og sproglige nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Sprog og skriftsprog: Eleverne har viden om komplekse

- Krænkelses kulturen i nutiden. 39 At krænke andres 40 At krænke andres 41 At krænke andres 42 Efterårsferie 43 Fristelser - Eleverne skal have kenskab til betydningen af ordet fristelser, i historisk perspektiv og nutidig. - Mad - Eleverne skal arbejde med Fristelsesligningen fra den kristne tro - Adam og Eva - Satanisme - De 7 dødssyndere fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur Fortælling og kultur: Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Fortælling og kultur: Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Kristne udtryk: Eleverne kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer. Kristne udtryk: Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Fremtrædelsesformer: Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Fremtrædelsesformer: Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser. Etik: Eleverne kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer Etik: Eleverne har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv Fortælling og livstydning: Eleven kan reflektere over bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Fortælling og livstydning: Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i bibelske fortællinger Kristne grundbegreber: Eleven kan reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen

Kristne grundbegreber: Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber og værdierne bag Grundbegreber: Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegrebet og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser Grundbegrebet: Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser Bibelen: Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det gamle testamente og Det nye testamente i et nutidigt og historisk perspektiv. Bibelen: Eleven har viden om fortællinger fra Det gamle testamente og Det nye testamente. 44 Fristelser 45 Terminsprøver 46 Fristelser 47 Fristelser 48 Fristelser 49 OSO/Projekt 50 OSO/Projekt 51 Drab og mord - Eleverne skal arbejde med forskellige etiske dilemmaer omkring emnet. - Abort - Aktivdødshjælp - Religiøse holdninger - Politiske holdninger - Dødsstraffen Etik: Eleverne kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer Etik: Eleverne har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv Fortælling og kultur: Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Fortælling og kultur: Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Kristendommens historie: Eleven kan reflektere over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i

Kristendommens historie: Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Hovedtræk: Eleven kan reflektere over hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser med betydning for Hovedtræk: Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser 52 Juleferie 1 Juleferie 2 Drab og mord 3 Drab og mord 4 Drab og mord 5 Skitur 6 Religioners kamp - Terrorisme - Korstogene - Politisk - Ligestilling Trosvalg og tilværelsestydning: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres tydninger af tilværelsen Trosvalg og tilværelsestydning: Eleven har viden om sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydninger af tilværelsen Fortælling og livstydning: Eleven kan reflektere over bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Fortælling og livstydning: Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i bibelske fortællinger Kristendommens historie: Eleven kan reflektere over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Kristendommens historie: Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Hovedtræk: Eleven kan reflektere over hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser med betydning for Hovedtræk: Eleven har viden om hovedtræk i

verdensreligioner og livsopfattelser 7 Vinterferie 8 Krige i religionernes navn 9 Krige i religionernes navn 10 Krige i religionernes navn 11 Filosofi - Eleverne skal have kendskab til enkelte dele af hvorfor og hvordan filosofien opstod og her i blandt nogle enkelte af stamfædrene. - Filosofiens relevans for den nutidige verden - Filosofiens opgør med de troende - Kenskab til enkelte store filosofer. 12 Filosofi 13 Filosofi 14 Filosofi 15 Træk til eksamen 16 Forlænget weekend 17 Arbejde med trykkede emne 18 Arbejde med trykkede emne 19 Prøver 20 Prøver 21 Prøver Livsfilosofi: Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Livsfilosofi: Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Trosvalg og tilværelsestydning: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres tydninger af tilværelsen. Trosvalg og tilværelsestydning: Eleven har viden om sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydninger af tilværelsen.

22 Prøver Der tages højde for ændringer i løbet af året.