Dansk Trivselsforum 2019

Relaterede dokumenter
Dansk Trivselsforum 2017

Dansk Trivselsforum 2018

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Det politiske ansvar for børns læring Inspiration, refleksion og handling

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

2018 UDDANNELSES POLITIK

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

Konference d. 20. marts FOTO: DUF & Michael Schlosser

Kvalitet i undervisningsmiljøet!

Børne- og familiepolitikken

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 2019

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Mobning og fællesskaber på EUD. Set fra et elevperspektiv

Mobning og fællesskaber på EUD. Set fra et elevperspektiv

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Udkast til Ungdomspolitik

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

1: Oversigt over effektmål

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Skive College (tidl. Skive Tekniske Skole)

ERHVERVSUDDANNELSERNE RESULTATER 2016

Antimobbestrategi for:

Unge, motivation og læringsmiljø

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Velkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Antimobbestrategi Gedved Skole

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Vision, værdier og menneskesyn

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Rammeaftalen gælder for Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Campus Bornholm. Svarprocent: 80% (169 besvarelser ud af 210 mulige)

National konference om børnerettigheder 2018

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag

Udkast til Ungestrategi Bilag

NETVÆRKSKONFERENCE OM UDSKOLING, OVERGANGE OG UDDANNELSESVALG

Pædagogfaglighed i fritid og skole

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Dagens tema i reformen

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Ungepolitik

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Lærings- og Trivselspolitik 2021

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Bygholm Landbrugsskole. Svarprocent: 93% (152 besvarelser ud af 164 mulige)

ETU Elev Trivsels Undersøgelse. KUU SVJ Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen. Sekretariatet Esbjerg. Kombineret Ungdoms Uddannelse

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

Giv dit barn et godt skoleliv. Gammelgaardsskolen

DEN STRESSEDE UNGDOM

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Fremtidens velfærdsmedarbejder. - når viden bliver til handling

Elevtrivsel Erhvervsuddannelser Træfagenes byggeuddannelse - GF2

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Vi vil være bedre Skolepolitik

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Uddannelsescenter Holstebro

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Brande, 2012 november

Ledelsesværdigrundlag

Transkript:

9.oktober 2019, Odense Dansk Trivselsforum 2019 Fællesskaber og elevtrivsel på EUD og EUX

Fællesskaber og trivsel på EUD og EUX Alle har brug for gode fællesskaber og tillidsfulde relationer. Også elever på ungdomsuddannelser: Måske endda særligt elever på ungdomsuddannelser. Undersøgelser viser entydigt, at gode fællesskaber, trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Gode fællesskaber øger rekruttering og mindsker frafald. Et fællesskab kan tage mange former. Der er fysiske fællesskaber, digitale fællesskaber eller kombinationer heraf. Der er socialt funderede fællesskaber. Der er fagligt funderede fællesskaber -og kombinationer heraf. Særligt unge mennesker skal lære at navigerer i stadig flere og konstant skiftende fællesskaber, og det er ikke altid lige nemt. Uddannelsesystemet er en gennemgående fællesskabende faktor i alles liv, og som aktører i uddannelsessektoren har vi en særlig forpligtelse til at undersøge, udvikle og værne om fællesskaberne i ungdomslivet. På Dansk Trivselsforum 2019 zoomer vi ind på ungefællesskaberne på erhvervsuddannelserne - særligt EUD og EUX, hvor hverdagen er opbrudt og hvor de faglige fællesskaber dominerer. Vi vil understrege vigtigheden af fortsat at være nysgerrige på, hvad et godt fællesskab betyder, og hvordan vi kan skabe det. I den store fællesskabs-rus må vi dog ikke glemme den enkelte og hans/hendes individuelle behov. Et godt fællesskab kan ikke stå alene, men skal komplementeres med begreber som mangfoldighed og individualitet, idet oplevelsen af frihed også er afgørende for særligt unge menneskers trivsel. Konferencens oplægsholdere vil på forskellig vis dykke ned i, og nuancere begrebet unge-fællesskab. Det sker i erkendelse af, at alle skal kunne trives, udvikle sig og lære både som individer og i fællesskaber. Velkommen til Dansk Trivselsforum 2019 Jannie Moon Lindskov, Direktør, DCUM

Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad 09.30-09.40 Velkomst Jannie Moon Lindskov 09.40-10.00 Tør vi lytte? Maja Mørk 10.00-10.40 Læring i fællesskaber Lene Tanggaard 10.40-11.00 Pause god trivsel og gode fællesskaber hænger sammen i alle livets aspekter. 11.00-11.30 11.30-12.00 12.00-13.15 13.15-14.00 Ung-elev-ung Olav Hesseldahl Hilsen fra virkeligheden Morten Ryom Frokost Fællesskaber der danner Alexander Von Oettingen 14.00-14.20 Kaffe og kage 14.20-15.00 Fra viden til praksis Randi Bruhn Mannion 15.00 Tak for i dag Jannie Moon Lindskov

Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, professor, Aalbog Universitet Der kan være tilbøjelighed til at betragte fællesskaber som noget eksternt til læreprocesser - et fornøjeligt vedhæng eller flødeskum på kagen. Men hvad nu hvis læreprocesser i helt fundamental forstand er sociale? Hvad nu hvis det, der karakteriserer os som mennesker er, at vi er sociale, og at vi organiserer os, så vi kan få mere fra hånden? I så fald bør uddannelsesinstitutioner tage det sociale meget mere alvorligt end de gør nu. Lene Tanggaard giver en række forskningsmæssige perspektiver på det sociale og på fællesskabers betydning for læreprocesser. husk at tage elevernes perspektiver og ønsker alvorligt i diskussionen om fællesskaber Tør vi lytte? Maja Mørk formand, EEO Tør vi lytte til eleverne? også når de er uenige med os? Hvornår inddrager vi reelt eleverne og hvornår er det bare en pseudoproces? Husk at tage eleverne seriøst, og husk at tage elevernes perspektiver og ønsker alvorligt i diskussionen om fællesskaber. Eleverne er eksperter på eget liv og det kan være at der ikke skal mere end en sofa og et bordtennisbord til at rykke afgørende ved fællesskabet. Maja Mørk fortæller hvordan.

måske skal vi tænke fællesskaber på nye måder? Ung - elev -ung Olav Hesseldahl Engagementsdirektør Ungdomsbureauet Hvad er forskellen på at være ung og elev? Og kan de to ting overhovedet betragtes separat i uddannelsessystemet? Når vi taler ungemiljøer, trivsel og fællesskaber, så må vi forstå, at det hele er vævet sammen på tværs af skolegang, fritidsaktiviteter, familie, venner osv. Måske skal vi tænke fællesskaber på nye måder? Det handler bl.a om at engagere unge mennesker, og duer et elevråd egentlig til det? Olav Hesseldahl dykker ned i ungdomsdybet og henter eksempler på konkret arbejde med at engagere den danske ungdom, og krydrer med et internationalt udsyn og et blik på unge i andre dele af verden. Hilsen fra virkeligheden Morten Ryom Folketingskandidat tidl formand, EEO Hvad betyder ordet fællesskab egentlig på en ungdomsuddannelse? Er det noget man går og tænker over nede på tømrerlinjen? Fylder det noget? Betyder det noget? Morten Ryom tager os ud af teorilokalet og med ud på værkstederne og i klasselokalerne, hvor han giver os sit bud på hvad et godt ungefællesskab er, og hvad det betyder for et ungdomsuddannelsesforløb. Trives eleverne bedre når de inddrages? Hvad betyder ordet trivsel egentlig for eleverne? Er der mobning på EUD, eller er det bare værkstedshumor? Er det vigtigt?

Fællesskaber der danner Alexander Von Oettingen prorektor. Dr. Pæd, UC Syd fællesskaber betyder utroligt meget for trivsel og dannelsesprocesser Man skal altid lærer selv, men man lærer bedst sammen med andre! Fællesskaber betyder utroligt meget for trivsel og dannelsesprocesser. Indenfor skolen og ungdomsuddannelserne findes der mange forskellige fælleskaber. Venskabelige-fællesskaber, lærer-elev-fællesskaber, undervisende-fællesskaber, festende-fællesskaber, alvorlige-fælleskaber og farlige-fællesskaber mv. De har alle deres særlige bidrag, når det drejer sig om trivsel og uddannelse. Alexander von Oettingen dykker ned i nogle centrale fælleskaber for at se nærmere på, hvad der karakteriserer dannende fællesskaber. Fra viden til praksis Randi Bruhn Mannion Fagkonsulent, DCUM I centrum af læringsprocessen står eleven. Relationer er grundlæggende, og rammesætning, rummelighed, variation og gensidig respekt er afgørende for både læringsudbytte, engagement og trivsel. Det ved vi alt sammen godt. Men hvordan gør vi det i praksis? Randi Bruhn Mannion giver konkrete eksempler på undervisning, som i den virkelige verden har succes med at omsætte den vigtige viden til handlinger i praksis.

www.dcum.dk/ungdomsuddannelse