Kvadratnetsanalyse af tilgængelighed i nuværende busnet. Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening

Relaterede dokumenter
KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

Kollektiv trafikplan for Randers Kommune Bilag

Midttrafiknettet -efterspørgsel og serviceniveau

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Notat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019

Kollektiv trafikplan - Mål og strategi for busserne i Randers Kommune

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Forslag til ny busbetjening

Landdistriktskommuner

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Start / Slut Hovedbanegården Nørreport St. Ballerup St. Herlev St.

NOVEMBER 2017 ANALYSE FOR DI TRANSPORT. Kører den kollektive transport der, hvor arbejdspladserne er?

Mødesagsfremstilling

Overraskende hurtig 1

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Movia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.

Betjeningen i 4 områder (markeret med gult) giver anledning til nærmere analyse, da passagertallet er relativt beskedent.

Status på Flextur. Baggrund. Udvikling i borgernes brug af Flextur NOTAT

Movia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.

Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019

Nyt Bynet i Brønshøj- Husum

Linje 4 er en af de store succeser i bybusnettet. Den bliver flittigt brugt af borgerne til og fra industriområderne.

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.

Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel

Potentialer i Randers bybusser

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 2 Sammenfatning 2. 3 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 5

Den kollektive trafik i Slagelse Kommune

Nyt Bynet i Hvidovre Kommune

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Evaluering af trafikbestilling 2016

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

OPFØLGNINGSREDEGØRELSE- KVALITETSKONTRAKT Teknisk Forvaltning

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 139

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 161

Lokaliseringsundersøgelser

Trafikplan. Trafikplan For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

Eksempler på sammenhængen i køreplanerne

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 4A

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

1Du er i den røde zone.

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

God tilgængelighed til den kollektive trafik

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 200S

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

15. februar Sagsnr Dokumentnr Høringssvar fra Valby Lokaludvalg om Busnet 2019

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017

Evaluering af trafikbestilling 2016

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 13

Der er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Analyse 3. februar 2014

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 72

Baggrund. Opgradering af linje 229E og 239 til R-net linje. Notat. Til: Kopi til: 15. februar 2010

Sagsbehandler/ bnorm Dato/ 2.februar 2012

Spørgsmål & Svar. ny trafikplan SPØRGSMÅL OM LOKALE ÆNDRINGER I FASE 2 (SOMMER 2012)

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Let at komme rundt 2 Rejser i kollektiv trafik for ansatte på hospitaler. 1. version

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 78

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

Nyt Bynet i Bispebjerg

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 15E

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 137

Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune

Transkript:

af tilgængelighed i nuværende busnet Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening April 2009

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Afstand til stoppesteder... 2 3 Rejser til Ringsted Station og Borup Station... 6 Dato: 7.4.2009 Udarbejdet af: HMJ/LM Kontrolleret/godkendt: LM Filnavn: S:\1370051 Ringsted busser\\ version 2.doc

1 Baggrund Movia har fra Danmarks Statistik og Goematic data på kvadratnet af 100x100 meter for hele Movias område herunder Ringsted. De data, som er interessante for den kollektive bustransport, er oplysninger om lokalisering af: indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser. I dette notat benyttes kvadratnets oplysningerne til at beskrive tilgængeligheden til den kollektive transport i Ringsted i det nuværende net: At identificere hvor langt indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiesteder ligger fra den kollektive transports stoppesteder At beregne og optegne tilgængeligheden for rejser til Ringsted Station i form af den rejsetid og det antal skift, man har ved rejser fra de forskellige 100x100 meters kvadrater i Ringsted Kommune At beregne og optegne tilgængeligheden for rejser til Borup Station i form af den rejsetid og det antal skift, man har ved rejser fra de forskellige 100x100 meters kvadrater i det nordøstlige hjørne af Ringsted Kommune Til beregningen af rejsetid og skift ved rejser til Ringsted Station og Borup Station benyttes en procedure med automatiserede opslag i Rejseplanen. 1

2 Afstand til stoppesteder I figur 1 er vist tætheden af befolkningen i de forskellige kvadratnet i Ringsted By. I figur 2 er tilsvarende vist for arbejdspladser. Kvadratnettet omfatter udover Ringsted by også alle større bysamfund i Ringsted Kommune. Kvadratnettets dækning fremgår af figur 3. Enkelte fritliggende eller små klynger af boliger indgår ikke i det anvendte kvadratnet. Figur 1 viser, at de tunge boligområder, hvor der er en koncentration af mange indbyggere, ligger i en nord-sydgående akse samt i en øst-vest gående akse, hvilket kunne indikere det fornuftige i en god bybusbetjeningen netop i disse akser. Figur 2 viser et spredt mønster af arbejdspladserne i Ringsted Kommune med en koncentration omkring bymidten samt langs de større indfalds- og omfartsveje: Roskildevej, Køgevej og Østre Ringvej. I tabel 1 er kvadraternes indhold af indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser sammenholdt med deres afstand til stoppesteder, og det er opgjort, hvor mange indbyggere mm der er indenfor en luftlinjeafstand af 400 meter, 800 meter og 1.200 meter. Stoppestedsoplande er cirkulære og indeholder derfor overskårne kvadrater. For de overskårne kvadrater er beregningen foretaget på to måder: Ved at dele byplanindholdet forholdsmæssigt efter, hvor stort et areal der ligger indenfor det cirkulære opland Ved at placere hele kvadratet indenfor oplandet, hvis mere end halvdelen af kvadratets areal ligge indenfor det cirkulære opland Som tabel 1 viser er der ikke stor forskel på resultatet af de to beregningsmetoder. Tabel 1. Afstand til stoppesteder. Andel som har under 400 m, 800 m og 1.200 m Cirkulær oplande luftlinjeafstand Indbyggere Husstande Arbejdspladser Studiepladser < 400 meter 94 % 94 % 89 % 100 % < 800 meter 99 % 99 % 99 % 99 % < 1.200 meter 100 % 100 % 100 % 100 % Hele kvadrater luftlinjeafstand Indbyggere Husstande Arbejdspladser Studiepladser < 400 meter 94 % 94 % 90 % 100 % < 800 meter 99 % 99 % 99 % 99 % < 1.200 meter 100 % 100 % 100 % 100 % 2

Tabel 1 viser, at der i Ringsted er en overordentlig god fladedækning. I landsbyer og i Ringsted by er der set under ét: Et stoppested indenfor 1.200 meter fra alle indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser Et stoppested indenfor 800 meters rækkevidde fra 99 % af alle indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser Et stoppested indenfor 400 meters rækkevidde af 94 % af indbyggere og husstandene, 89 % af arbejdspladserne og 100 % af studiepladserne Busnettet i Ringsted har en meget stor fladedækning, hvilket de høje måltal for afstande til stoppesteder viser. En eventuel prioritering af hurtige og direkte busser kan betyde længere gang ture til stoppestederne. Ved en evaluering af et fremtidigt busnet er det ikke nødvendigvis et succeskriterium at opnå samme pæne måltal i spørgsmålet om afstand til stoppesteder, som man har i dag. 3

Figur 1. Befolkningstæthed i Ringsted 4

Figur 2. Arbejdpladstæthed i Ringsted 5

3 Rejser til Ringsted Station og Borup Station Ringsted Station er kommunens absolutte knudepunkt for den kollektiv transport, både for skifte mellem bus og tog og for skift mellem busser. At kunne komme hurtigt og direkte til Ringsted Station er en vigtig kvalitetsparameter for størstedelen af kommunens borgere og arbejdspladser. De enkelte kvadratnet i Ringsted er beriget med oplysninger om, hvor lang en rejsetid og hvor mange skift, der er fra en tilfældig valgt adresse i kvadratet til Ringsted Station. Via automatiserede rejseplansopslag er fundet rejser med forventet afgang fra adressen kl. 8.00 torsdag d. 15.1.2009. Blandt de rejser som tilbydes af Rejseplanen er valgt den hurtigste rejse til opgørelse af rejsetid, og den mest direkte rejse til opgørelse af antal skift. Rejsetiden fra kvadraterne til Ringsted Station er vist i figur 3 for hele kommunen og i figur 4 for Ringsted by. Tiderne illustrerer rejsetiden, fra man går ud af hoveddøren på adressen, til man er fremme ved Ringsted Station, dvs. inkl. ventetid ved stoppested samt evt. skiftetid, men ekskl. eventuel skjult ventetid som følge af, at bussen ikke kører på det tidspunkt, man har brug for det. I tabel 2 er en opgørelse af, hvor stor en andel af indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser, der har under og over 20 minutter fra de går ud af døren om morgenen, til de er på Ringsted Station. Hvis alt går vel, og busserne kører som de skal, så kan 82% af indbyggerne nå stationen på under 20 minutter, fra 85 % af arbejdspladserne kan man være på stationen på under 20 minutter, og fra alle studiepladser er der under 20 minutter i den kollektive transport. Måltal for arbejdspladser og studiepladser burde nok måles i den anden retning, fra stationen og ud om morgenen, men måltal vurderes at blive omtrent de samme. Tabel 2. Rejsetid fra man går ud af døren til man er på Ringsted Station, ved en rejse om morgenen på en hverdag Indbyggere Husstande Arbejdspladser Studiepladser Under 20 minutter 82 % 84 % 85 % 100 % Over 20 minutter 18 % 16 % 15 % 0 % Alle 100 % 100 % 100 % 100 % I figur 5 er vist en optegning af, hvor mange skift man har fra forskellige dele af Kommunen ved rejsen til Ringsted Station. Langt de fleste kan foretage rejsen uden at skulle skifte bus. 6

Figur 1. Figur 3. 1. Rejsetid med kollektiv transport til Ringsted Station ved en rejse om morgenen på hverdage 7

Figur 4. Rejsetid med kollektiv transport til Ringsted Station ved en rejse om morgenen på hverdage. Zoom af figur 3 8

Figur 5. Antal skift ved kollektiv rejse til Ringsted Station om morgenen på hverdage 9

Enkelte dele af kommunen er af historiske og praktiske grunde orienteret mod andre større byer end Ringsted: Borup, Roskilde og Køge. For den nordøstlige del af kommunen er foretaget en beregning af rejsetiden til Borup Station, under de samme forudsætninger som der er beregnet rejsetider til Ringsted Station. I figur 6 er vist resultatet. Betjeningen til Borup Station, målt på rejsetiden, er ikke væsentlig anderledes end rejsetiderne til Ringsted Station for denne del af kommunen. Figur 6. Rejsetider til Borup station for en række udvalgte byer i Ringsted Kommune ved en rejse på en hverdagsmorgen 10