Patientvejledning Type 2 diabetes DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN og DIABETESFORENINGEN
Side 2 :: Patientvejledning type 2 diabetes Patientvejledning Type 2 diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, november 2004 :: 150.000 stk. Udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin: Alm. praktiserende læge, Christian Hansen (udpeget af DSAM) Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff (udpeget af DSAM) og Diabetesforeningen: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg Direktør Flemming Kjersgaard Johansen Afdelingschef Rene Bøgh-Larsen Fuldmægtig, Louise Vejs-Petersen Sekretær Susanne B. Jørgensen Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Kontakt til Diabetesforeningen Tlf. 6612 9006 Fax 6591 4908 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: www.diabetes.dk Layout e-mergency Prepress e-mergency Garn Grafisk Aps Tryk Clausen Offset ApS Når du har brugt vejledningen eller diabetesjournalen, kan du købe et nyt sæt i Diabetesforeningen. Om 3 år bør du under alle omstændigheder købe en ny vejledning. Der sker meget på 3 år, og Diabetesforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin vil ajourføre vejledningen. Foto Getty Images Polfoto Brian Østergaard Scanpix
Indholdsfortegnelse :: Side 3 Patientvejledning 1. Forord Side 5 Diabetes kort fortalt 2. Hvad er diabetes Side 7 3. Du og din diabetes Side 9 4. Det kan du og din læge gøre Side 11 Din krop mere viden om diabetes 5. Kend din krop og din diabetes Side 15 a. Diabetes og din krop Side 15 b. Risiko for følgesygdomme Side 16 c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Side 17 Livsstil 6. Rygestop Side 21 7. Motion Side 23 8. Mad Side 27 Behandling 9. Hos lægen Side 33 10. Medicin Side 35 Egenomsorg 11. Fødder Side 43 12. Øjne Side 47 13. Måling af blodsukker Side 49 14. Sociale tilskud Side 50 15. Skaf dig mere viden Side 51 Kort fortalt Din krop Livsstil Behandling Egenomsorg Kildefortegnelse Side 53 Dine noter Side 55
Side 4 :: Patientvejledning type 2 diabetes Udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen som led i gennemførelsen af den nationale diabeteshandlingsplan fra 2003. Tak for velvillig gennemlæsning og kommentering til Dansk Selskab for Almen Medicins diabetesgruppe, Komiteen for Sundhedsoplysning, Diabetesforeningens Hovedbestyrelse, Type 2 udvalg, Sygeplejefagligt råd og Kostråd. Der er brugt tekster nævnt i kildefortegnelsen på side 53.
1. Forord :: Side 5 1. Forord Ca. 150.000 danskere har type 2 diabetes, og en ligeså stor gruppe skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det endnu. Type 2 diabetes skyldes en kombination af arvelige faktorer og usund livsstil. Diabetes kan udvikle sig til en alvorlig sygdom med risiko for alvorlige følgesygdomme. Du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde med din læge kan alvorlige følger af diabetes forebygges. Du bør skaffe dig viden om din diabetes, og om hvad du og din læge kan gøre. Denne patientvejledning er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Diabetesforeningen, som led i Regeringens "Handlingsplan om diabetes" fra november 2003. Patientvejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk, til bl.a. at undgå skader på synet, i forbindelse med skokøb, hvis du opdager et lille sår på foden, hvis du er i tvivl om mad og motion, og/eller når du skal til læge/øjenlæge. Hvis du vil have mere viden, kan du tale med din læge eller kontakte Diabetesforeningen. Bjarne Lühr Hansen formand Dansk Selskab for Almen Medicin Allan Flyvbjerg formand Diabetesforeningen
Side 6 :: Patientvejledning type 2 diabetes 130.000 danskere ved, at de har type 2 diabetes. Op mod 150.000 har endnu ikke fået stillet diagnosen.
2. Hvad er diabetes? :: Side 7 2. Hvad er diabetes? Diabetes bliver i daglig tale kaldt sukkersyge. Diabetes skyldes ikke for megen brug af sukker i maden, men at sukkerstofferne fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Her skal sukkeret bruges til at fremstille energi, så cellen kan opbygge nye celler af proteiner i maden, lave hormoner, enzymer og meget mere. Sukkeret bliver hos personer med diabetes i større eller mindre omfang ude i blodet, og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen. Det høje sukkerindhold i blodet kan beskadige både små og store blodkar i fx hjerte, øjne og nyrer. Det påvirker også nervernes funktion. Kort fortalt Der er flere slags diabetes. De mest almindelige typer er: Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har dræbt de insulinproducerende celler. Det er nødvendigt at indsprøjte insulin flere gange om dagen. Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige, der samtidig får for lidt motion; men type 2 diabetes kan forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle personer med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig, og personer med type 2 diabetes har ofte en far, mor eller søskende med type 2 diabetes. Der er således flere grader af type 2 diabetes med fælles træk. Lægen vil give dig vejledning ud fra din type 2 diabetes. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad, mens andre fra starten eller med tiden får brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen ofte opdages sent. Op mod halvdelen af personer med type 2 diabetes har allerede følgesygdomme på øjne eller kredsløb ved diagnosen. Det er derfor vigtigt at forebygge følgesygdomme og en forværring af disse, så snart sygdommen opdages.
Side 8 :: Patientvejledning type 2 diabetes Lone Nielsen, instruktør for en af Diabetesforeningens motivationsgrupper: "Det kræver disciplin at tabe sig, og det var derfor ofte en fordel at være sammen med andre. Det var både sjovere og mere motiverende. Vi støttede hinanden og udfordrede hinanden til at gøre os umage".
3. Du og din diabetes :: Side 9 3. Du og din diabetes Du har diabetes døgnet rundt. Det er dig, der kan gøre mest for, at du i det daglige ikke mærker meget til din diabetes. Og det er din indsats hver dag, som kan begrænse risikoen for alvorlige følgesygdomme. Det er alene dig, der kan vælge at spise sundt, få motion og holde øje med tegn på følgesygdomme. Din læge har kun kontakt med dig og din diabetes nogle få gange om året. Med simple forholdsregler kan du selv være med til styre din sygdom. Et moderat vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskulatur og regelmæssig motion er i mange tilfælde tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din sygdom, og også vigtigt selvom du må have supplerende behandling med tabletter og insulin. Dine arbejdsredskaber er altså en vægt (livrem), en kostvejledning og et motionsprogram. Brug "værktøjet" i denne vejledning. Det handler om at skaffe dig viden om dine muligheder om egenomsorg og om at forberede lægebesøgene. Du bør hver dag bruge nogle minutter på din diabetes. Kort fortalt Sammen med din læge skal du holde styr på dit blodsukker (der også kaldes blodglukose) blodtryk, og fedtstoffer (kolesterol) i dit blod. De fleste diabetikere finder snart ud af, at disse faktorer er tæt forbundet med den indsats, de selv gør i hverdagen. For højt blodsukker, for højt blodtryk og for meget kolesterol kan beskadige øjne, nyrer, nerver og/eller give blodpropper. Ofte kan blodsukkeret, blodtrykket og/eller kolesterolet ikke bringes under tilstrækkelig kontrol med sund mad og motion. Her kan medicinsk behandling hjælpe. Det kan du gøre selv Her er nogle gode råd til, hvordan du lettere kan ændre din livsstil Det er vigtigt, at du erkender, at du på den ene side har en sygdom, som kan blive alvorlig, men at du på den anden side kan gøre meget for at undgå dette. Type 2 diabetes kan blive en alvorlig sygdom. Du bør derfor overveje, hvordan du kan få det bedre ved at ændre livsstil både på kort og på langt sigt. Det er en god idé at samle på viden og gode erfaringer. Lær din krops reaktioner at kende og reager på dem.
Side 10 :: Patientvejledning type 2 diabetes Dine nærmeste familie og venner skal støtte dig eller i det mindste respektere dig i dine bestræbelser for at skifte livsstil. Lav en aftale med dem. Lad dem forstå, at du ønsker, at de skal synes, at det er positivt, at du vil ændre den livsstil, der har fremkaldt sygdommen hos dig. Forsøg at inddrage hele familien i livsstilsomlægningen (de kan også være i risiko for at få sukkersyge), således at alle inddrages i de sundere kost- og motionsvaner. Foreslå dem at støtte dig og give dig ros for fremskridt. Se selv positivt på ændringerne. Din kostomlægning er ikke en diæt, men en overgang til farverig mad, der er fedtfattig og med mange grøntsager. Du skal ikke have motion, men i stedet opnå glæde ved at du dagligt får rørt muskler og led. Du skal ikke give afkald på tobak, men sikre dig mange flere gode år uden lugten af røg. Lav en aftale med dig selv. Skaf dig viden og gør krav på viden. Du kan minde din læge om undersøgelser, som måske er overset. Det gælder fx den årlige fodinspektion, henvisning til øjenlæge m.v. Når man er partnere, der skal løse en opgave, hører det med til at spørge, om noget skulle være glemt. Lav en aftale med dig selv. Skriv ned hvad du har tænkt dig at lave om på. Husk det skal være muligt for dig at overholde det, som du vil gøre. Små forbedringer er bedre end stor frustration. Drøft din "aftale" med din nærmeste familie, og med din læge, for så ved de også, hvad du er på vej til at gøre og kan råde dig. I din "aftale" bør indgå, at du ikke bare affinder dig med mål, som fx at du skal tabe et bestemt antal kilo, men også hvordan du vil gøre det. Og du skal tage med, hvordan du positivt kan reagere på, at målene nås eller ikke nås. Du er i gang med at ændre vaner, som du har opbygget i mange år. Det er ikke let, men du må ikke bruge situationen til at give op. Lad dine ændringer i livsstil stå som noget positivt for andre. Lad dine omgivelser forstå, hvad type 2 diabetes er. Lad dem se og smage din mad. Den ser både farverig ud, og smager godt. Fortæl dine nærmeste om ændringerne, men lad være med at belære dem. Du skal ikke fylde hele dit og deres liv med at tale om din diabetes. På den måde kan du skabe en positiv holdning til din situation.
4. Det kan du og din læge gøre :: Side 11 4. Det kan du og din læge gøre Kort fortalt om jeres samarbejde Da diabetes er en kronisk sygdom, er det vigtigt, at du tidligt efter diagnosen arbejder for, at du og din læge bliver gode samarbejdspartnere, således at diabetes ikke behøver at blive det store problem for dig. Ved tidligt i forløbet at skaffe dig viden om diabetes, kan du selv tage en betydelig del af ansvaret for, at sygdommen begrænses. Hovedredskaberne er som tidligere nævnt for de fleste: En vægt (livrem), kostplan og et motionsprogram. Kort fortalt Lægen måler rutinemæssigt (ca. hver 3.-6. måned) dit blodtryk, din vægt og tager en "langtidsprøve" (kaldet HbA1c), som fortæller, hvordan dit blodsukker som gennemsnit har været de sidste 3 måneder. Lægen måler en gang om året blandt andet om du har æggehvidestof i urinen. Lægen kan også vælge en gang om året at måle dit kolesteroltal. Målingerne giver dig og din læge god baggrund for at justere egenomsorg og medicin. Du vil hvert eller hvert andet år blive henvist til øjenundersøgelse. Lægen vil regelmæssigt undersøge dine fødder. Snak med din læge om at bruge "Din egen journal", som følger med denne vejledning. Den giver overblik over, hvilke resultater du og din læge når. Måske foretrækker din læge, at du bruger en anden slags journal, og måske synes din læge, at det er bedst, at du selv udfylder din journal. Hvis du føler, at din krop reagerer meget på et eller andet, så formuler et spørgsmål til din læge til næste besøg. Det er ikke enhver lille reaktion i din krop, som fortjener en masse opmærksomhed. Spørg hvad dit blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og eventuelle andre undersøgelser betyder for dig. Senere i vejledningen kan du læse, hvad disse begreber dækker over. Tag evt. dine nærmeste med til årskontrol. Det vil hjælpe dig, hvis du har svært ved at forstå eller huske lægens råd.
Side 12 :: Patientvejledning type 2 diabetes Blodsukker, blodtryk og kolesterol Blodsukker Blodsukkeret holdes nede ved samme forholdsregler, som anvendes til at regulere blodtryk og kolesterol, altså ved at spise sundt og motionere. Du skal selvfølgelig spare på sukkeret i din mad og i drikkevarer. Brug kunstige sødestoffer, men husk at du kun bruger de typer, der ikke indeholder kalorier. Spørg om værdien af, at du måler blodsukker selv. Det kræver overskud at måle blodsukker selv, og er for det meste kun nødvendigt i tilfælde af, at din diabetes er svær at indstille på medicin, eller hvis du er i insulinbehandling. Kun hvis man får insulin eller tabletter er målestrimler gratis (situationen 1. juli 2004). Dog er antallet af strimler med tilskud pr. år begrænset til 150 for tabletbrugere, og kommunen kan kræve, at der er risiko for at få komplikationer. Det gør ikke ondt at måle blodsukker, men du skal vide, hvad du bruger måleresultaterne til. Ellers får du ikke noget ud af at måle. Husk at du skal søge om tilskud i kommunens socialforvaltning, inden du køber målestrimler, hvis du vil søge tilskud. Blodtryk og kolesterol Hos personer med type 2 diabetes er det vigtigt at reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol mest muligt for at undgå skader på hjerte, kar, nyrer, øjne og nervesystem. Bevæg dig meget, kom i form, spis fedtfattig mad og spar på salt, sukker og alkohol. Rygestop Rygning øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt. Sukkersyge i sig selv øger også risikoen for blodpropper. Nyrerne kan også beskadiges. Rygning er altså ekstra skadelig for diabetikere og må absolut frarådes. Spørg din læge eller på apoteket om gode råd til at holde op med at ryge.
4. Det kan du og din læge gøre :: Side 13 Alkohol Alkohol indeholder mange kalorier. Hos patienter, der er i medicinsk behandling for type 2 diabetes, skal man være opmærksom på, at alkohol kan få blodsukkeret til at falde i op til et døgn. Vær opmærksom på, at alkohol kan nedsætte kroppens evne til at få blodsukkeret op igen. Drik aldrig alkohol på tom mave. Motion Motion påvirker blodsukkeret gunstigt. Når du bevæger dig, omsættes blodsukkeret til den energi, som du skal bruge under motion. Kort fortalt Motion gør det også muligt at tabe sig. Et vægttab påvirker blodsukker, blodtryk og kolesterol i gunstig retning. Dine celler især musklerne bliver bedre i stand til at bruge sukkeret i blodet, og din bugspytkirtel vil producere mere af det nødvendige insulin. Blodsukker, blodtryk og kolesterol vil falde, når du taber dig. Mad Din mad skal være Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra). Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, pasta, ris. Spar på mælk og cornflakes. Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner). Sukkerfattig. Spar på salt. Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden at spise mere end ellers.
Side 14 :: Patientvejledning type 2 diabetes Pas godt på dine fødder Husk At vaske dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade At tørre dine fødder grundigt (også mellem tæerne), når du har vasket dem At bruge sko, som ikke klemmer At skifte strømper hver dag At gå regelmæssigt til fodterapeut At se på dine fødder hver dag, også under fødderne, og kontakte lægen, hvis du har trykmærker, sår eller lignende. Tidlig indsats er meget vigtig. Øjenkontrol Reager selv, hvis du konstaterer ændringer i dit syn, og følg de regelmæssige undersøgelser hvert eller hvert andet år.
5. Kend din krop og din diabetes :: Side 15 5. Kend din krop og din diabetes Diabetes påvirker alle celler i kroppen i forskelligt omfang. Der er flere "funktionsfejl" i sukkerstofskiftet hos type 2 diabetikere. Der kan rettes op på disse fejl gennem gode madvaner, motion og medicin. a. Diabetes og din krop Cellerne Hver eneste celle i kroppen er en fabrik, der producerer hormoner, enzymer, nye celler eller reparerer celler. Det sker ved at omdanne proteinerne i maden. Der skal bruges energi til dette, og sukkerstoffer i maden er energikilden. Sukkeret skal fra blodet ind i cellerne. "Nøglen" til at åbne for sukkerets transport ind i cellerne er insulin. Din krop Bugspytkirtlen Nogle af bugspytkirtlens celler producerer insulin. Hos de fleste personer med type 2 diabetes produceres meget mere end hos ikke-diabetikere, men for alle type 2 diabetikere gælder, at insulinproduktionen er for lille i forhold til kroppens behov eller, at insulinen ikke virker godt nok. (Stor krop = stort behov). Type 2 diabetikernes problem er for højt blodsukker, og kun sjældent for lavt blodsukker, medmindre man behandles med insulin eller visse tablettyper. Leveren Leveren har depoter af kulhydrater, som kan frigives, hvis der er underskud af sukker i blodet (fx fysisk aktivitet og ingen eller for lidt mad). Hos en del personer med type 2 diabetetes er funktionen i uorden. Selv i hvile afgiver leveren sukker, og så stiger blodets indhold af sukker for meget. Muskler Ved muskelaktivitet øges musklernes følsomhed for insulin. Veltrænet muskulatur omsætter hurtigere sukkeret. Muskler lagrer og afgiver sukker fra mad og drikke. Når musklerne arbejder, frigives sukkeret og giver energi til cellerne. Hos mange personer med type 2 diabetes lagres og frigives sukkeret forkert.
Side 16 :: Patientvejledning type 2 diabetes Fedtvæv Fedtvæv optager dårligt sukker og har lav følsomhed for insulin. Et vægttab øger derfor kroppens følsomhed for insulin. Fede syrer påvirker bugspytkirtlens insulinproduktion og frigivelsen af sukker fra lever og muskler. b. Risiko for følgesygdomme Alvorlige komplikationer kan ofte forebygges ved at reducere blodtryk, blodsukker og kolesterol og din egen indsats kan være afgørende for et godt resultat. Her følger en kort beskrivelse af de mest almindelige komplikationer til diabetes: Hjerte/kredsløb Åreforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos diabetikere end hos ikkediabetikere. Det skyldes en kombination af fx for højt blodsukker, for højt blodtryk og for højt kolesterol. Desuden ændres karvæggene over tid ved diabetes, og høje blodsukkerværdier kan ændre nervefunktionen, hvilket er af betydning for hjertets og blodkarrenes funktioner. Sund mad, motion, rygestop og evt. flere slags medicin kan forebygge kredsløbslidelser. Nyrerne Nyrerne beskadiges af for højt blodsukker og for højt blodtryk. Nyrerne er som et filter med fint forgrenede blodkar (blodkarnøgler). Hvis blodtryk og blodsukker ikke holdes nede, kan blodkarnøglerne ødelægges og erstattes af bindevæv. Det betyder, at nyrerne fungerer stadig dårligere. Der er dog udviklet ny medicin, som virker effektivt på ændringer i nyrerne, så man kan undgå dialyse. Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt æggehvidestof i urinen. Stigende udskillelse af æggehvidestof i urinen er ofte tegn på begyndende nyrepåvirkning. Øjnene Højt blodsukker og højt blodtryk kan give ændringer i øjnene. Der kan opstå væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke blodsukkeret og blodtrykket i øjnene kan synstab forebygges. Det er derfor meget vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlægen. Det er også vigtigt, at du altid kontakter din læge, hvis synet ændrer sig. Fødder og nerver Højt blodsukker er med til at besværliggøre, at sår læges hurtigt, og det forværres af et dårligt kredsløb.
5. Kend din krop og din diabetes :: Side 17 Diabetes kan medføre ændringer i kroppens nervesystem med skader på de længste nerver til benene, og føre til, at du ikke kan mærke tryk og varme- eller kuldepåvirkninger. Det kan resultere i, at der opstår sår på fødderne. Derfor er det vigtigt, at du dagligt undersøger og passer dine fødder. For højt blodsukker kan også give seksuelle problemer. Mange mænd får rejsningsbesvær på grund af ændringer i nervesystemet (impotens), og kvinder kan også få forskellige gener. Mere end halvdelen af mænd med impotens kan hjælpes, så tal med lægen, hvis du har problemet. Mund og tænder Personer med type 2 diabetes med dårligt reguleret blodsukker har øget risiko for huller i tænderne (caries) og paradentose. Tal med tandlægen ved det regelmæssige tandlægeeftersyn og vær opmærksom på god tandhygiejne. c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Her er en kort gennemgang af de vigtigste ting, som du og din læge skal arbejde sammen om: Din krop Blodsukker De fleste personer med type 2 diabetes oplever for høje blodsukkerværdier, mens lave blodsukkerværdier er mere sjældne. Lave blodsukkerværdier kan dog forekomme, hvis du fx drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersænkende tabletter, ved kraftig motion eller hvis du får insulin. Symptomer på for højt blodsukker Træthed Kvalme Mundtørhed Hyppig vandladning Tørst Symptomer på for lavt blodsukker Sveden/rysten Mathed Hjertebanken Svimmelhed Hovedpine og kvalme
Side 18 :: Patientvejledning type 2 diabetes På kort sigt giver for højt blodsukker dig ubehag og kan bevirke, at du har svært ved at få små sår lægt, og at du får svamp ved urinrøret. Mange kvinder får desuden blærebetændelse. På lidt længere sigt har for høje blodsukkerværdier en skadelig virkning på såvel de små blodkar i øjne og nyrer som de store kar i kroppen. Desuden påvirkes nervesystemet af for højt blodsukker. Målet er at holde blodsukkeret så nær det normale som muligt. Blodsukkeret må helst ikke på noget tidspunkt af døgnet overskride 10 mmol/l (en måleenhed). Hvad angår langtidsmålingen, vil det være ideelt, at den ikke overstiger 6,1 % (dvs. at der er bundet sukker til 6,1 % af de røde blodlegemer i en blodprøve). For mange er det meget svært at nå det optimale mål. Din læge fortæller, hvad der er mest realistisk for dig. Også her gælder, at hvis du sænker værdierne, er det godt, også hvis du ikke helt når målene. Blodsukkermålingerne bruges også til at vurdere, om din medicin skal ændres. Normalvægtige type 2 diabetikere og type 2 diabetikere, hvor tabletter ikke længere virker, sættes ofte på insulin. Det forbedrer livskvaliteten og forbedrer blodsukkerværdierne. Injektionerne er i dag næsten smertefri. Ved overgang til insulin skal der holdes øje med, at blodsukkeret ikke bliver for lavt (se "Symptomer på lavt blodsukker"), og der er visse ændringer i diabetikerens rettigheder (fx kørekort, livsforsikring). Blodtryk Blodtryksmåling består af 2 værdier, typisk skrevet fx 150*/100.** * Kaldes det systoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar, når hjertet trækker sig sammen. ** Kaldes også det diastoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar i hjertets hvilefase. Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 140/90 og bør ligge på 130/80, eller lavere, hvis man har åreforkalkning eller øget æggehvidestof i urinen. I praksis er det ofte svært at nå det optimale mål. Din læge vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig. I mange tilfælde nedsætter medicinen blodtrykket tilfredsstillende, men ofte må man regne med at skulle anvende flere præparater på samme tid for at opnå tilstrækkelig effekt.
5. Kend din krop og din diabetes :: Side 19 Det kan du selv gøre for at sænke blodtryk og kolesteroltal Motion Bevæg dig så meget du kan (brug trappen, tag cyklen, gå lange ture, dyrk evt. gymnastik). Vægttab Tal med din læge, når du er parat til at tabe dig. Kun med ændrede kost- og motionsvaner kan du tabe i vægt. Selv små vægttab er gavnlige. Spis fedtfattigt og mange grønsager. Spar på saltet. Spar på alkohol (1-2 genstande om dagen er for de fleste i orden). Kolesterol Hvad betyder kolesteroltallet for en diabetiker? Udover blodsukker og blodtryk er det vigtigt at holde øje med kolesterol og triglycerider. Kolesterol er et nødvendigt fedtstof, der indgår i cellers membraner, hormoner og andre nødvendige kemiske forbindelser i kroppen. Kolesterol dannes i leveren og tilføres gennem kosten. LDL-kolesterol er den skadelige kolesteroltype, mens HDL-kolesterol er den del af kolesterolet, der er uskadeligt (det gode kolesterol). Triglycerider er en anden slags fedt i blodet. Ved forhøjede værdier af sidstnævnte skal der startes medicinsk behandling. Din krop Jo højere indhold af LDL-kolesterol og triglycerider i blodet, jo større er risikoen for åreforkalkning og hjerte-/karsygdom. Omvendt er det gunstigt at have et så højt HDL-kolesterol som muligt. Hvad er bestemmende for kolesteroltallet? Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil. Kolesteroltallet afhænger også af alder og køn. Mange voksne danskere har et total-kolesterol mellem 4 og 7. Diabetikere skal have særligt lave tal for de skadelige fedtstoffer i blodet.
Side 20 :: Patientvejledning type 2 diabetes Stadig flere motionerer sammen. Stavgang er fx en effektiv måde at få rørt næsten alle muskler på.
6. Rygestop :: Side 21 6. Rygestop Der er mange gode grunde til, at især diabetikere, der ryger, bør overveje at stoppe. De rammes nemlig meget hyppigere end ikke-diabetikere af åreforkalknings-sygdomme og nyresygdom. Der er flere metoder, som man kan bruge til rygestop. Det vigtigste er dog ønsket om at stoppe med at ryge samt viljen til at efterleve det. En kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin giver oftere succes end ønske og vilje alene. Din læge kan rådgive dig. Her er nogle råd, som du kan bruge, hvis du vil prøve at stoppe rygningen på egen hånd 1. Lær dine rygevaner at kende Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. Rygning kan også være automatisk du kan gøre det uden overhovedet at tænke på det. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. Livsstil Lav en plan for, hvordan du kan undgå eller tackle disse situationer i den første tid efter rygestoppet. 2. Giv dig selv belønninger Lav en plan for, hvad du vil belønne dig selv med for at lade være med at ryge. Fortsæt med at bruge belønningssystemet som opmuntring for at forblive tobaksfri. Belønninger må ikke bestå i mere mad eller søde sager. 3. Søg støtte At holde op med at ryge er lettere med hjælp fra venner, familie og kolleger. Før du stopper, skal du lave en liste over disse støttepersoner. Lad dem vide, hvordan du synes, de kan hjælpe dig.
Side 22 :: Patientvejledning type 2 diabetes Bed andre om at være tålmodige, forstående og opmuntrende. At holde op er særligt vanskeligt, hvis du lever sammen med en ryger. Fortæl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op, vær sikker på at de forstår din situation, og bed dem om ikke friste dig, når du engang er holdt op. 4. Lær at slappe af Du har højst sandsynligt brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spændinger. Da rygning ikke er en sund kilde til fornøjelser og afspænding, må du finde alternativer, som giver dig glæde og får dig til at føle dig afslappet. 5. Appetit og fysisk aktivitet Din appetit kan forandres, efter at du er holdt op med at ryge. Måske vil du få smag for søde sager og bruge spisningen som en erstatning for rygning. For at undgå at spise meget fedende mad, skal du sørge for at have sund mad, som grønsager og grønsagssnacks klar. Prøv at følge en kostplan som betyder, at du kan bevare din idealvægt og normale blodsukkerniveauer. Få hjælp til at lave kostplanen. Motion er godt for din diabetesregulation. Den arbejder også med, når du skal slås mod abstinenserne, og den kan tage rygningens eller spisningens plads. 6. Sæt en dato for dit tobaksstop Du vælger en dato for, hvornår du vil holde op. Skriv den ned, fortæl andre det og arbejd mod at være røgfri fra morgenen på den dag, du har valgt. Du kan få mere at vide hos lægen eller ved at gå på internettet www.diabetes.dk. Du kan også ringe til diafonen på tlf. 63 12 14 16.
7. Motion :: Side 23 7. Motion Det er godt at bevæge sig, og der er enighed om, at fysisk aktivitet sammen med sund mad og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen af type 2 diabetes. Men det er vigtigt, at disse "skræddersys" til dig. Det gode budskab er, at det hjælper, hvis man lægger livsstilen om også selv om man har haft diabetes i flere år. Livsstilsændringer i form af øget fysisk aktivitet og sund mad bør derfor altid være en vigtig del af behandlingen af sygdommen. Derudover har fysisk aktivitet den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme mindskes. Fysisk aktivitet øger i almindelighed dit velvære og forebygger også andre sygdomme, så som lidelser i bevægeapparatet og har en gunstig indflydelse på andre kropsfunktioner, fx søvnrytmen og fordøjelsesfunktionen. Hvad kan du selv gøre? Betegnelserne "fysisk aktivitet" og "motion" dækker i det følgende alle former for bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, men dog ikke mere end du stadig kan føre en almindelig samtale. Rask gang er et godt eksempel. Du behøver nemlig ikke melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Livsstil Sådan kan du tabe dig, holde vægt og få motion Der er kun 2 måder at tabe sig på. Og de skal kombineres for at opnå og fastholde vægttab. Det er: Motion og sund, kaloriefattig mad. Motionsråd Inden du går i gang med at motionere, så få undersøgt om du har kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Tal med din læge om, dine planer og lyt til lægens råd. Start langsomt for gradvist at vænne dig til at være fysisk aktiv. Der bør gå nogle måneder, inden du når målet. Målet er at få 30 minutters motion hver dag Lav dit eget program hvor du får rørt alle muskler Veksel mellem forskellige former for motion. Almindelig aktivitet i haven eller med støvsugeren er udmærkede alternativer. Drop elevatoren, tag i stedet trappen evt. med pauser undervejs. Gå ture og brug evt. cykel
Side 24 :: Patientvejledning type 2 diabetes Tjek om du gradvist når målet ved at notere et par dage om ugen Slå følgeskab med andre. Socialt samvær er både godt og hyggeligt Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og gnavning Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis blodsukkeret skulle blive lavt Motion og mad Hvis du skal tabe dig udelukkende ved motion, så skal du motionere rigtigt meget, måske en time hver dag. Det er derfor bedst at kombinere sund mad og fysisk aktivitet. Sund kost er en vigtig del af behandlingen af type 2 diabetes. Nogle af de positive effekter ved motion er afhængige af, at den daglige kost har et lavt indhold af fedt og sukker og højt indhold af langsomt optagelige kulhydrater og kostfibre, fx fra groft brød, gryn, bælgfrugter, frugt og grønsager. Det er lettere at tabe sig, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og for fed mad på én gang. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. Men sammenlagt må du spise mindre, end du gjorde tidligere, hvis du vil tabe dig. Motion og drikke Det er vigtigt at indtage rigeligt væske i løbet af dagen. Motion øger behovet for væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af kulhydrat. Vand er både godt og billigt. Tænk over, hvor meget energi du bruger, hvis du vælger at være aktiv i stedet for passiv. Se bare eksemplerne på næste side, hvor stor forskel der er i energiforbruget, hvis du er aktiv i stedet for passiv. Motion gør en forskel!