Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø RETSKILDER & RETSTEORIER 3. REVIDEREDE UDGAVE Juraens hus Naturret Hermeneutik Retspositivisme Retsrealisme Feministisk retsteori Retskildelære Retspolitik Retsdogmatik Komparativ ret Retshistorie Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Retskilder og Retsteorier
Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø Retskilder og Retsteorier Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011
Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø Retskilder og Retsteorier 3. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2011 ISBN 978-87-574-2444-7 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 København Ø Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 Jurist- og Økonomforbundets e-mail: forlag@djoef.dk Forlag www.djoef-forlag.dk 2010
Forord Denne bog indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Vi anlægger et evolutionært perspektiv, både bagud (historisk) og fremadrettet, idet vi giver et bud på den forventede udvikling (fra skandinavisk til europæisk retsrealisme). Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EUregi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført. Bogen er opdelt i tre dele, hvor første del bogens kap. 1 er en introduktion til retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofi generelt. Bogens anden del handler om retskilder og retsdogmatisk fortolkning. Kap. 2 giver en indledning til retskilderne. I kap. 3 behandles generel regulering, dvs. lovgivning i videste forstand. Kap. 4 behandler praksis, sædvaner og forholdets natur. I kap. 5 gennemgås hovedprincipperne for fortolkning i forbindelse med anvendelse af regulering i enkeltsager. Kap. 6 gennemgår håndhævelsen i henholdsvis dansk ret, EU-ret og folkeret. I bogens anden del lægges vægt på de ændringer og tilpasninger i retskilde- og fortolkningslæren, som samspillet mellem national ret, folkeret og EU-ret enten allerede har medført eller gør det nærliggende at diskutere. I bogens tredje del gennemgås en række centrale retsteorier, som har og har haft indflydelse på retsvidenskaben. Denne del indeholder ud over en indledning (kap. 7) kapitler om naturretten (kap. 8), hermeneutik (kap. 9), den klassiske retspositivisme, især Kelsen og Hart (kap. 10), realistisk retsteori, især Ross (kap. 11), feministisk retsteori (kap. 12) og retsøkonomi (kap. 13). Kap. 14 behandler forholdet mellem retsfilosofi og EU med udgangspunkt i den retsfilosofiske udvikling og EU-rettens påvirkning på national ret, som i vore øjne indebærer, at der er grundlag for en udvikling fra skandinavisk til europæisk realistisk retsteori. Frederiksberg, juni 2011 Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø 5
6
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse DEL I. Introduktion Kapitel 1. Overblik... 25 1. Bogens formål... 25 1.1. Tværfaglighed og metode... 25 1.2. EU-rettens betydning for retskildelæren... 26 2. Retsvidenskab og retsfilosofi... 27 2.1. Retsvidenskab... 27 2.2. Retsfilosofi... 30 2.3. Retssystemet... 31 2.4. Retsdogmatisk fortolkning... 31 3. Problemstilling, problemformulering og metodebeskrivelser... 34 3.1. Samfundsvidenskabelig analyse generelt... 36 3.2. Kort om den juridiske analyse i projektet... 38 3.3. Kort om den økonomiske analyse i projektet... 39 3.4. Kort om den integrerede analyse i projektet... 40 4. Bogens struktur... 41 5. Afrunding... 42 DEL II. Retskilder og retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode) Kapitel 2. Indledning til retskilderne... 47 1. Europæisering af retskildelæren... 47 2. Begrebet retskilder... 49 3. Retten som system... 50 3.1. Formålsbestemmelser... 51 3.2. Kompetencenormer og forholdsnormer (pligtnormer)... 51 3.2.1. Kompetencenormer... 51 3.2.2. Pligtnormer... 52 3.3. Normer, regler, principper, regeren (governance), mv.... 53 3.3.1. Retsregler... 53 3.3.2. Retsprincipper... 53 7
3.4. Afvejningsnormer... 54 3.5. Dynamikken i retssystemet... 55 3.6. Fragmenteret lovgivningsteknik... 57 3.7. Retlige institutioner/institutter... 59 3.8. Bindende og ikke-bindende regulering (soft law)... 60 4. Retten i dens anvendelse... 61 4.1. Retshåndhævelse: Judiciel eller quasi-judiciel retsanvendelse 61 4.2. Retsanvendelse i forbindelse med (selv)regulering... 62 5. Juridisk informationssøgning... 63 6. Rettens flersprogethed... 67 7. Retskildelæren og komparativ ret... 68 8. Retskildelæren og den juridiske profession... 70 Kapitel 3. Regulering... 73 1. Indledning... 73 2. Det danske reguleringshierarki... 73 2.1. Den danske forfatning. Grundloven... 74 2.1.1. De øverste statsorganer: den lovgivende, udøvende og dømmende magt... 76 2.1.1.1. Den lovgivende magt... 76 2.1.1.2. Den udøvende magt... 77 2.1.1.3. Den dømmende magt... 77 2.1.2. Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen... 78 2.1.2.1. Danske domstole er samtidig fællesskabsdomstole... 79 2.1.2.2. Traktat- og grundlovsændringer... 79 2.2. Almindelig lovgivning... 81 2.2.1. Forskellige typer lovgivning... 81 2.2.2. Lovgivningsprocessen... 81 2.2.2.1. Sagkyndige udvalg... 82 2.2.2.2. Behandlingen i ministeriet. Høring af andre, bl.a. EU-Kommissionen... 83 2.2.2.3. Behandling i Folketinget... 84 2.2.3. Forarbejder (motiverne)... 85 2.2.4. Bemærkninger til lovforslag... 87 2.2.5. Lovens stadfæstelse og kundgørelse... 88 2.2.5.1. Lovtidende... 88 2.2.5.2. Lovbekendtgørelser... 89 2.2.5.3. Ministerialtidende... 89 2.2.5.4. Retsinformation... 90 8
2.2.5.5. Andre lovsamlinger og lovkommentarer... 90 2.2.6. Loves opbygning... 90 2.2.7. Loves indhold. Den materielle lovgivningskompetence... 91 2.3. Administrative forskrifter... 91 2.3.1. Bekendtgørelser... 92 2.3.2. Cirkulærer... 93 2.3.3. Andre administrative retsakter, herunder ikkebindende regulering... 94 2.3.4. Findesteder for administrative forskrifter... 96 2.4. Aftaleregulering... 96 2.4.1. Kontraktregulering inter partes... 96 2.4.2. Den historiske baggrund... 96 2.4.3. Europæisering af kontraktretten i EU-regi... 98 2.4.4. Deklaratorisk og præceptiv lovgivning... 98 2.4.5. Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik regler... 99 2.4.6. Kontraktkoncipering... 100 2.4.7. Eksempler på uniforme kontraktdokumenter og lignende... 101 2.4.8. Virksomheders kontraktpraksis. Forholdet til andre end parterne i kontrakten... 102 2.5. Selv- og samregulering... 104 3. EU-regulering... 106 3.1. Den historiske udvikling... 109 3.2. Baggrund: 2. verdenskrig... 110 3.3. EKSF-Traktaten 1951 (udløbet i 2002)... 110 3.4. EØF- og EURATOM-Traktaterne 1957... 110 3.5. Den Europæiske Fælles Akt 1986... 112 3.6. Maastricht-Traktaten 1992... 112 3.7. Amsterdam-Traktaten 1999... 114 3.8. Nice-Traktaten 2001... 115 3.9. Den ikke gennemførte forfatningstraktat 2004... 116 3.10. Lissabon-Traktaten... 116 4. EU s institutioner. Den institutionelle balance (magtfordelingen) i EU... 117 4.1. Europa-Parlamentet... 119 4.2. Det Europæiske Råd... 119 4.3. Rådet... 120 4.4. Kommissionen... 120 9
4.5. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender... 121 4.6. EU-Domstolen... 121 5. Retskilder i EU... 124 5.1. EU s traktatgrundlag... 125 5.2. Grundrettigheder og almindelige retsprincipper i EU-retten... 127 5.3. Bindende sekundærregulering... 129 5.3.1. Forordninger... 130 5.3.2. Direktiver... 131 5.3.3. Afgørelser... 131 5.3.4. Andre bindende retsakter... 132 5.3.5. Forarbejder til sekundærregulering... 132 5.4. Ikke-bindende EU-ret. Soft law og nye styremåder, åben koordinering mv.... 133 5.4.1. Henstillinger og udtalelser... 133 5.4.2. Nye styremåder, åben koordinering... 134 5.4.3. Et eksempel: beskæftigelsesstrategien... 135 6. EU-rettens virkning i national ret... 137 6.1. Direkte virkning... 137 6.2. Forrang... 138 6.3. EU-konform fortolkning... 139 6.4. Effektiv judiciel beskyttelse... 140 6.5. Medlemsstaternes erstatningsansvar... 140 7. Krav til, hvilke nationale retskilder, der kan implementere EU-ret.. 141 7.1. Lovgivning og bindende administrative forskrifter... 141 7.2. Nationale lovforarbejder... 142 7.3. Doms- og administrativ praksis... 143 7.4. Kollektive overenskomster... 144 7.5. Generalklausuler... 144 7.6. Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove?... 144 7.7. Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres?... 145 7.8. Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver... 146 8. Folkeretlig regulering... 148 8.1. Generelt om folkerettens kilder... 148 8.2. Folkeretssubjekter... 149 8.3. Traktater og anden generel regulering... 150 8.3.1. Begreb... 150 8.3.2. Traktaters indgåelse, ugyldighed og ophør... 150 8.3.3. Interne regler vedrørende kompetence... 152 10
8.4. Folkeretlige regler indgået i EU-regi... 153 8.4.1. Traktater med tredjelande... 153 8.4.2. EU s og Medlemsstaternes traktatkompetence... 153 4.4.3. Begrænsninger i medlemslandenes traktatkompetence af hensyn til EU... 154 8.5. Opfyldelse af traktatforpligtelser... 154 8.5.1. Den folkeretlige opfyldelsespligt... 154 8.5.2. Særlig inkorporering. Danmark som folkeretssubjekt. 156 8.5.3. Omskrivning eller inkorporering i originaltekst... 156 8.5.4. Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen... 158 8.5.5. Monistisk og dualistisk teori... 159 8.5.6. Automatisk inkorporering. EU som folkeretssubjekt... 161 8.5.7. Konklusion: Den dualistiske teori under opblødning... 162 8.6. Folkeretlig soft law... 163 Kapitel 4. Praksis mv.... 165 1. Indledning... 165 2. Domspraksis... 165 2.1. Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi... 167 2.2 Danske judicielle afgørelser... 169 2.3. Præjudikatvirkningen af EU-domme... 172 2.3.1. Præjudicielle afgørelser... 173 2.3.2. Hvem kan spørge? Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF?... 173 2.3.2.1. Hvornår er der pligt til at spørge?... 175 2.3.2.2. Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om?... 177 2.3.3. EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til nationale domstole... 179 2.3.4. I forhold til EU-Domstolen selv... 180 2.3.5. Udtalelser fra generaladvokaterne... 181 2.3.6. EU s betydning for præjudikatdannelsen på nationalt niveau... 181 2.4. Folkeretlig domspraksis... 182 2.5. Domstolenes offentlighedsstrategi... 183 2.5.1. EU s offentlighedspolitik... 183 2.5.2. Danske klagenævns offentlighedspolitik... 183 11
2.5.3. Danske domstoles offentlighedspolitik... 183 2.5.3.1. Kommercialiseret, halvhemmelig offentlighedsstategi... 184 2.5.3.2. Aktindsigt i domme efter retsplejeloven... 184 3. Forvaltningsmyndigheders praksis... 185 4. Folketingets Ombudsmand... 186 5. Retssædvaner og kutymer... 187 5.1. Begreb... 187 5.2. Betingelser for at der foreligger en retssædvane efter dansk ret... 187 5.2.1. Almindelig, stadig og længe... 187 5.2.2. Følelse af forpligtelse... 187 5.2.3. Personkreds. Kendskab til sædvanen... 188 5.2.4. Rimelighedscensur... 188 5.2.5. Retsområder, hvor sædvaner/kutymer spiller en stor rolle... 188 5.3. Folkeretlige sædvaner... 190 5.4. EU-retlige sædvaner... 191 6. Forholdets natur... 191 6.1. Hvad er forholdets natur... 191 6.2. Forholdets natur som fortolkningsbaggrund for andre retskilder... 193 6.3. Forholdets natur som selvstændig retskilde... 194 6.4. Betydningen af forholdets natur... 195 6.5. Sager med folkeretlige elementer... 196 6.6. Sager med EU-retlige aspekter... 196 6.7. Forholdets natur i den juridiske litteratur... 198 6.8. Ændrede systematiske snit... 200 7. Retsvidenskaben som retskilde... 201 8. Fremmed ret... 203 Kapitel 5. Retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode)... 207 1. Indledning... 207 2. Autoritative formuleringer af fortolkningsprincipper... 208 3. Ordlydsfortolkning... 209 3.1. Flere samtidig gyldige sproglige versioner... 212 3.1.1. Sammenligning af de sproglige versioner... 212 3.1.2. Særlige begreber... 213 12
3.2. Ikke autentiske tekster... 213 3.2.1. Menneskerettigheder... 213 3.2.2. Internationale handelsforhold... 214 4. Placering af den fortolkede bestemmelse i dens kontekst... 216 4.1. Præciserende fortolkning... 216 4.2. Indskrænkende fortolkning... 217 4.3. Udvidende fortolkning. Analogi... 218 4.4. Modsætningsslutninger... 222 4.5. Forholdet mellem EU-ret og national ret... 223 4.6. Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret... 224 4.7. Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.)... 224 4.7.1. Lex superior-princippet... 225 4.7.1.1. Grundloven... 225 4.7.1.2. Bekendtgørelse... 225 4.7.1.3. Cirkulære... 226 4.7.1.4. EU-ret... 226 4.7.1.5. Folkeret... 227 4.7.2. Lex specialis-princippet... 228 4.7.3. Lex posterior-princippet... 229 4.7.4. Andre tilfælde... 230 5. Fortolkning ud fra retssystemet som helhed... 230 6. Hensyn til rettens udviklingstrin på fortolkningstidspunktet... 232 7. Hensyn til den sociale, tekniske og lignende udvikling... 232 8. Fortolkning i lyset af alle relevante bestemmelsers formål... 233 8.1. Subjektiv fortolkning... 234 8.1.1. Danske domstoles praksis... 234 8.1.2. Argumenter for og imod at bruge forarbejder... 236 8.1.3. Forarbejder til EU-retlige regler... 238 8.1.4. Implementering af EU-regler gennem forarbejder... 239 8.1.5. Internationale forarbejder... 240 8.1.6. Efterarbejder og lex futura... 240 8.2. Objektiv formålsfortolkning (teleologisk fortolkning)... 241 8.3. Områder hvor der i særlig grad fortolkes objektivt... 242 9. Fortolkning af love med international baggrund... 243 9.1. Ældre teori... 244 9.2. EU ret... 244 9.3. CISG... 244 10. Fortolkning af præjudikater... 245 13
Kapitel 6. Retshåndhævelse... 247 1. Indledning... 247 2. Dansk ret... 248 2.1. De almindelige domstole... 248 2.2. Kort om civilproces... 249 2.2.1. Søgsmålskompetence... 250 2.2.2. Gruppesøgsmål... 250 2.2.2.1. Baggrund. Et eksempel fra USA: Wal-Martsagen... 251 2.2.2.2. De danske regler om gruppesøgsmål... 252 2.2.3. Forhandlingsprincippet... 254 2.2.4. Andre principper i civilprocessen... 255 2.2.4.1. Dispositionsprincippet... 255 2.2.4.2. Offentlighedsprincippet, mundtlighedsprincippet og kontradiktion... 255 2.2.4.3. Officialprincippet... 256 2.2.4.4. Småsagsproces... 256 2.3. Straffeproces og strafferet... 257 2.3.1. Straffeproces... 257 2.3.1.1. Legalitetsprincippet og straf... 258 2.3.1.2. Rettens behandling... 260 2.3.1.3. Officialprincippet i straffesager... 261 2.3.1.4. Vidner... 261 2.3.2. Strafferetten... 262 2.3.2.1. Strafferettens kilder... 262 2.3.2.2. Strafferetlige sanktioner... 263 2.3.2.3. Lovovertrædelser... 263 2.3.3. Økonomisk kriminalitet og erhvervsstrafferet... 265 2.3.3.1. Definition af økonomisk kriminalitet... 265 2.3.3.2. Internationale sager om økonomisk kriminalitet... 266 2.3.3.3. Juridiske personer og straf... 267 2.4. Klageadgang og tilsyn i den offentlige sektor... 267 2.4.1. Retssikkerhed i den offentlige forvaltning... 268 2.4.2. Folketingets ombudsmand... 268 2.4.3. Klager over kommuner og regioner... 269 2.5. Administrative klagenævn... 270 2.5.1. Ligebehandlingsnævn... 270 2.5.2. Ankestyrelsen... 271 14
2.5.3. Klagenævnet for Udbud... 272 2.5.4. Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte... 273 2.6. Markedsføringslovens håndhævelsesapparat... 274 2.6.1. Forbud... 274 2.6.2. Erstatning og straf... 274 2.6.3. Forbrugerombudsmanden... 274 2.6.3.1. Det markedsføringsretlige forhandlingsprincip... 275 2.6.3.2. Påbud... 276 2.6.3.3. Sagsanlæg... 276 2.6.3.4. Kontrolundersøgelser... 277 2.6.3.5. Forhåndsbesked... 277 2.6.3.6. Retningslinjer... 278 2.6.4. Den finansielle sektor... 278 3. EU-ret og håndhævelse... 279 3.1. EU-retlige krav til national procesret... 279 3.2. EU s Charter om grundlæggende rettigheder fra 2000... 281 4. Folkeret... 282 4.1. Den Europæiske Menneskerets Konvention... 283 4.2. Håndhævelsen af EMRK... 284 4.2.1. EMRK s regler om frihedsberøvelse... 285 4.2.2. EMRK s regler om retfærdig og offentlig rettergang. 287 4.2.3. EMRK og forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft... 289 4.2.4. EMRK og effektive retlige sanktioner... 290 4.2.5. EMRK og EU... 290 DEL III. Retsteorier Kapitel 7. Introduktion til retsfilosofi... 293 1. Indledning... 293 2. Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi... 294 3. Sammenhæng mellem retsfilosofi og retsvidenskab... 296 3.1. En suite metaforen... 299 4. Retsteoretisk ståsted... 300 5. Samordningsproblemet... 302 5.1. Normkonflikter... 302 5.2. Polycentri... 303 5.3. Teori og metode... 304 15
6. Historie og retsfilosofi... 304 6.1. Romerretten... 305 6.2. Dansk oldtid... 307 6.3. Kanonisk ret... 308 6.4. Den danske middelalder... 309 6.5. Renæssancen... 310 6.5.1. Reformationen... 311 6.5.2. Domstolene... 312 6.5.3. Enevælden og Danske lov... 312 6.6. Oplysningstiden... 314 6.7. Grundloven... 315 6.8. Retten i dag... 316 7. Retsfilosofiens udvikling og retninger... 316 7.1. De gængse retsteorier... 316 7.2. Kritiske retsteorier... 317 7.2.1. Feministisk retsteori... 317 7.2.2. Retsøkonomi... 318 7.2.3. Andre kritiske retsteorier... 320 7.3. Den nyere retsfilosofi... 320 8. Opsummering... 322 Kapitel 8. Naturretten... 325 1. Indledning... 325 2. Naturretten som retsfilosofi... 325 2.1. Naturrettens grundelementer... 326 3. Naturrettens oprindelse... 328 3.1. Katolicismen og kanonisk ret... 330 3.2. Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede... 331 3.2.1 Monarkiernes sammenbrud... 332 3.2.2. Samfundskontrakten... 332 3.2.3. Frihed og lighed... 333 3.2.4. Montesquieu... 334 4. Overgangen til retspositivismen... 335 5. Den moderne vestlige naturret efter 2. verdenskrig... 336 5.1. Nürnberg... 337 5.2. Nutidens naturretlige teorier... 337 16