Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Relaterede dokumenter
Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Puls, sjæl og samarbejde

Kulturen i Svendborg: Hvad er det?

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Handleplaner for 2. årgang.

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Pædagogiske læreplaner

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogiske læreplaner.

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Overordnet pædagogisk grundlag

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Turismestrategi

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Personlige kompetencer

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Fanø Børnehave Æ Hjøwervej 4, Nordby 6720 Fanø Tlf Mail:

Småøernes Aktionsgruppe

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Næste generation af vand og naturplaner

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Børn og unges rettigheder

I Assens Kommune lykkes alle børn

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

SKOLEPOLITIK

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Læreplaner. Vores mål :

Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Teknisk Forvaltning Mødelokale 1

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

Referat visionsseminar 2013

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Kommuneplan

Transkript:

LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges resultaterne sammenfattet i en samlende strategi. Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Ewaldsgade 3 DK-2200 København N Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø T +45 7026 5126 F +45 7026 5127 E post@pluss.dk W www.pluss.dk Det følgende notat skal ses som et diskussionsoplæg et første udspil til denne samlende strategi. Tanken er at etablere et beredskab, som muliggør, at man på en gang kan fortsætte den åbne dialog med stadig nye målgrupper og samtidig gennemføre udvalgte projekter, der er med til at skabe og synliggøre CITTA SLOW i Svendborg. Beredskabet skal sikre, at samtlige interessenter kan se sig selv i/tage ejerskab til projektet, og samtidig skal det danne grundlag for en slags stafetløb, hvor stafetten hele tiden kan gives videre til stadig nye interessegrupper, som får chancen for at give deres bidrag til processen og virkeliggøre CITTA SLOW. Beredskabet skal ses som et skelet, der dels sikrer sammenhæng mellem vision og handling, dels egner sig til koordination i kompleks virkelighed. Diskussionsoplæg _udspil til samlet strategi_03.04.08.doc 1

Figuren, som vises nedenfor, er opdelt i tre niveauer. Øverst den bærende vision det overordnede, langsigtede mål. Visionen nedbrydes til en række relevante indsatsområder, som har særlig betydning for Svendborg, når man skal nå visionen. Det tredje niveau er de projekter, der skal gennemføres, for at man inden for det enkelte indsatsområde nærmer sig den ønskede tilstand. Figuren skelettet illustrerer, at projekter kan bevæge sig på tværs af indsatsområderne. SEMINARET Med afsæt i seminaret den 28. februar kan der udledes en række bidrag fra deltagerne, som kan lægges ind i det beskrevne system. Bidragene skal ses som særlige Svendborg-ideer, -vinkler og -projekter, der kan nuancere det oprindelige projekt og give det lokalkolorit og lokalt ejerskab. Bidragene i det følgende er ikke udtømmende, men et opæg til fortsat kvalificering, først i sekretariatet og efterfølgende ved det/de næste arrangement(er). VISION Følgende bidrag til visionen for Svendborg som Citta Slow bør indarbejdes: Svendborg er inkluderende tænker i hele mennesker og helheder forenkler procedurer med henblik på tid til fordybelse tager afsæt i sin maritime kultur giver rammer som grundlag for decentralt og personligt ansvar er åben har åbent lytter, er musisk er kvalitet og fordybelse tør vælge giver indsigt og udsyn giver oplevelse og udfordring sætter natur- og miljøhensyn højt. 2

INDSATSOMRÅDER Med afsæt i seminaret kan udpeges følgende indsatsområder: Bosætning Miljø, natur, sundhed, mad Kultur, oplevelse, udfordring Børn/familie Bymidten og havnen Boligområderne Tankegang Indsatsområderne beskrives kort i det følgende. Bosætning er Svendborgs vigtigste indsatsområde. Med motorvejens åbning bliver Svendborg Odense og Trekantområdets mest attraktive sted at bo afstanden er for intet at regne mod den kvalitet, der findes i Svendborgs bymiljøer, virksomheder og servicefunktioner, oplevelser og natur. Miljø, natur, sundhed og mad er tænkt ind i en helhed i Svendborg. Hensynet til naturen og miljøet er tænkt ind, så kommende generationer får arv og ikke gæld. Sundheden er en følge af det gode miljø, men handler også om livsstil og livskvalitet. Svendborg vil udvikle vaner og kultur i samarbejde med borgere, der deler disse holdninger. Det betyder, at f.eks. mad på en gang skal være sundt og velsmagende. Kultur, oplevelse, udfordring. Svendborg tager afsæt i sin kulturarv, tidlig globaliseret med rum til mangfoldighed, nysgerrighed og forandring. Svendborg søger og giver oplevelser i samarbejde med sine borgere. Svendborg er stedet, hvor krop og sjæl udfordres til eftertanke og nytænkning. Børn og familie. Bosætningsbyen Svendborg er det bedste sted at være barn, og derfor for familien. Svendborg inkluderer børn og ser dem som hele, forskellige individer og skaber rammer, der afspejler denne holdning. Bymidten og havnen er mødet mellem by, vand, øhav i en kvalitet og med muligheder, der finder sin lige få steder i verden. Det er en perle i den nye kommune og i Danmark. Området rummer mange nye muligheder og risici for fejltagelser. Boligområderne afspejler Svendborgs mangfoldighed. Store og små enheder. Det åbne land. Gammelt og nyt på landet og ved vandet. Boligområderne er ofte udviklet lokalt til at dække lokale behov den nye udfordring er at se mulighederne i en ny geografi. Tankegangen er udstillingen af overvejelser, ideer og projekter i CITTA SLOW. Tankegangen er måden at tænke på, en udstilling af den, en oplevelse, en gåtur fra et sted til et andet. For eksempel fra Tankefuld til Frederiksøen gennem lugt, leg, smag, boligudstilling, musik, butik, vand, natur, sand, sejlads og alt det, der er og skal gang i. 3

PROJEKTER Det følgende er en oplistning af projektideer, som i særlig grad skønnes at kunne fremme de kvaliteter og den synlighed, som CITTA SLOW- Svendborg har som formål. Bosætning: Boligområder, f.eks. Tankefuld Bydelsinitiativer, -traditioner Matrikelløse institutioner Åndehuller oplevelse og leg tilgængelighed til natur, skov og strand Begivenheder årsag til besøg og nysgerrighed Særlig profil i forhold til udvalgte aldersgrupper Sanselige boligområder den særlige kvalitet finansieret over grundpris Kvalitet og pris er to sider af samme sag Miljø, natur, sundhed, mad: Natur- og miljøhensyn i alle projekter også Tankefuld Sundhed indbygges i alle kommunale tilbud kultur er vaner Svendborg-kulturen er gode vaner. Maden i kommunalt regi er altid sund, varieret, eksperimenterende og velsmagende. Det sunde er det bærende men Svendborg er ikke frelst det syndige er et vigtigt krydderi Bevægelse og motion som udfordring og mulighed i byudviklingen Kultur, oplevelse, udfordring: Synliggørelse af lokalkulturen Rum og udfordring til udfoldelse Liv i byens rum Lokale begivenheder for og med de lokale Ramme om regionale events Turisme- og erhvervsudvikling som resultat af indsatsen de nye erhverv og deres ansatte søger naturligt Svendborg Børn/familie: Byen for børn Børn dyrker grønt Børn laver mad Storytelling for og med børn Gøglerpark, dragedag, vand CITTA SLOW-skoler med kreative fag, fysisk aktivitet, sundhed, velsmag med valgmulighed (10%) CITTA SLOW-lejrskole CITTA SLOW-ungdomsuddannelse med særlig profil Bymidten og havnen: Alle boligområder vurderes og indtænkes i den nye geografi Lokale initiativer bakkes op attraktionen skabes lokalt af mennesker, holdninger og aktivitet Tankegang: En fysisk forbindelse udpeges, stationer, oplevelser, begivenheder etableres CITTA SLOW-arrangementer konceptueres, iscenesættes og afvikles 4

De foregående projekteksempler er forskellige i deres detaljeringsgrad. Nogle kan realiseres straks, andre skal udvikles. Såvel realiserings- som udviklingsarbejdet er fundamentalt i den videre proces. Hvilke værktøjer der skal tages i anvendelse i det enkelte projekt, vil blive afdækket i det videre arbejde og hermed bidrage til at skabe den erfaringsudvikling og -opsamling, som er en væsentlig del af CITTA SLOW- Svendborg som 09 projekt. 5