Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S

Relaterede dokumenter
Kursus i Medlemsrekruttering K U R S U S

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Ledelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Frivillighed og. motivation

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Hvervning og ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Ledelse af frivillige

familieliv Coach dig selv til et

en by med plads til alle

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Ledelse af frivillige i folkekirken

Har I plads til unge i jeres forening?

Lær at lede og. motivere frivillige

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Ledelse af frivillige

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

Børne- og Ungepolitik

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Børne- og Ungepolitik

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

Ledelse af frivillige I Regen

Konsulent men hvordan? Om at navigere mellem forskellige positioner i det konsultative arbejde Lasse Offenberg, DISPUK

Årsplan for SFO Ahi International school

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Motivation til frivilligt arbejde

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Godt samarbejde - MBK A/S

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Feedback og konflikthåndtering

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

Ledelse af frivillige

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Vejledning til opfølgning

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Relationsarbejde på Vejrup skole

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Masterplan for Rødovrevej 382

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Hjælpeskemaer til brug i forbindelse med Naturlig Depressions-behandling

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Vision at stå stærkere sammen

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Trivselsevaluering 2010/11

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Psykisk arbejdsmiljø

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Den anerkendende tilgang, består af 5 hovedprincipper:

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Forbered din fremtid. Dansk Magisterforening 12. oktober Seniorer en guldgrube af ressourcer og kompetencer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Motivation og forskellighed

Ledelse af frivillige

Kommunikation at gøre fælles

Fastholde eksisterende, og engagere nye, frivillige

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj


Trivselsregler og funktioner for ETT

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Samarbejdspartner 20% Egen aktivitet 8% IFL Standby Team 72%

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Effektundersøgelse organisation #2

Transkript:

Kursus for Afdelingsformænd

Afdelingsformandens ansvarsområder Motivation og socialt samspil med de frivillige Det skal være attraktivt at være frivillig i afdelingen, overvej hvordan du kan fremme fællesskab og anerkende de frivillige for deres indsats. Organisationens formål og værdier Som afdelingsformand er man ansvarlig for, at DUI-LEG og VIRKEs formål og værdier er en del af at hvad afdelingen foretager sig. Kommunikation Afdelingsformanden skal sikre, at det er gennemsigtigt hvad afdelingen foretager sig. Det gælder både overfor frivillige medarbejdere og medlemmer, men også overfor medlemmers pårørende og Forbundskontoret.

Motivation Fællesskab For nogle frivillige medarbejdere er det ikke så vigtigt hvad man laver, men mere at man gør det sammen. Ved denne type frivillige, skal du især overveje sociale arrangementer og på anden måde fordre tiltag, hvor de frivillige kan være sammen også udenfor de frivillige arbejdsopgaver. CV For andre frivillige, bliver opgaverne løst fordi man ønsker personlig udvikling. For denne type frivillige skal man derfor tilbyde forskellige kurser, og måske endda lave en udviklingsplan sammen med, så man sikre at vedkommende altid føler sig udfordret og udviklet. Formål En sidste type frivillige er frivillige, som primært løser opgaver i afdelingen, fordi formålet er altoverskyggende vigtigt for vedkommende. Som leder skal du overfor denne type frivillige tale formålet op, og sørge for at formålet er er mere italesat blandt frivilligstaben, end hvis denne type frivillige ikke var i afdelingen.

Frivillige medarbejdere Teams Som frivillig organisation er det en fordel at hele frivilligstaben føler et fællesskab og at man ved hvad de andre frivillige medarbejderes opgaver er. På samme måde er det en fordel hvis afdelingen hvis alle opgaver løses i teams. Det kræver mere koordinering, men gør afdelingen mindre sårbar i tilfælde af udskiftning blandt de frivillige medarbejdere. Eksempelvis kan man oprette et hvervningsteam, eller prøve at lave et team omkring kassereren. Hvervning Frivillige er afgørende for at afdelingen fortsat kan tilbyde aktiviteter for børn, unge og familier. Der er især to måder man kan hverve på. Enten kan det være at afdelingen har nogle aktive medlemmer som har lyst til at være frivillige medarbejdere, ellers skal de frivillige medarbejdere findes udenfor afdelingen.

Konflikthåndtering (1/3) Der er mange virkeligheder Brug noget tid på at forstå hinanden. Hvad er det som går partnerne på? Måske er der en frustration som ikke er blevet sagt højt? Man kan ikke ikke-påvirke Selvom konflikter er ubehagelige, kan man ikke undvige dem hvis de foregår. Uanset hvad man vælger at gøre, så har det en konsekvens, uanset om man vælger at snakke om konflikten eller om man prøver at tie konflikten væk. Der er altid noget, der fungerer Hvis man slet ikke havde noget til fælles eller chance for forsoning, så havde mindst en af partnerne sandsynligvis forladt afdelingen. Fokuser derfor på at der altid er noget som binder jer sammen, og lad det være fundamentet for en løsning.

Konflikthåndtering (2/3) Sproget skaber virkeligheden I tider med konflikter, har ordvalg en ekstra stor betydning. Vær derfor opmærksom på at ord den ene part kan opfatte som neutrale, kan den anden part opfatte stødende eller konfronterende. Det vi fokuserer på, bliver vores virkelighed I forlængelse af punkt 4, så kommer konflikten til at handle om det vi vælger at fokusere på. Man kan derfor vælge at placere skyld og kredse om problemstillingen, eller se fremad mod hvordan afdelingen skal se ud i fremtiden, for at begge konfliktparter kan se sig selv som en del af afdelingen. Bag ethvert problem skjuler der sig en frustreret drøm Måske handler konflikten om noget helt andet end det man snakker om? Prøv at forstå hvorfor partnerne er frustrerede og hvad partnernes ønskede situation er.

Konflikthåndtering (3/3) Forskellighed/mangfoldighed er en styrke Frustration opstår tit når mennesker arbejder og opføre sig på forskellige måder. Før konflikter opstår, så brug tid i afdelingen på at forstå hinandens behov og arbejdsmetoder. Rejsen ind i fremtiden bliver tryg, hvis vi har noget med fra fortiden I tider med forandring, kan det være værdifuldt at fokusere på hvordan man bringer stabilitet med fra nutiden ind i fremtiden. Hvad skal der til for at afdelingen fortsætter sit virke ved forandringer, uden det kommer til at påvirke afdelingens arbejde?

Mødeledelse Længde Kan du sende orientering ud på skrift så mødet bliver kortere? Skal i spise mad sammen under mødet? Laver i noget socialt sammen efter mødet? Indhold Hvilke emner tager du op på mødet? Måske nogle af punkterne skal klares direkte med en frivillig medarbejder og derfor ikke er relevant for resten af de frivillige medarbejdere? Indkaldelse og kalender Giv de frivillige medarbejdere gode betingelser for at deltage. Hvordan kan du forberede dem til mødet? Har i en procedure for hvornår i sender indkaldelser ud? Hvor kan man se referater fra møderne henne? Form Hvad er formålet med mødet? Skal i arbejde eller koordinere? Eller noget helt andet?

Selvledelse (1/2) Hav selvværd i, om et stykke arbejde lykkes Husk derfor at dit frivillige arbejde ikke skal fylde alt. Der skal også være plads til familie, venner og andre projekter i løbet af ugen. En lærende tilgang Ingen er perfekt, og vi leder alle forskelligt. Vend derfor beslutninger med andre og vær modtagelig overfor feedback kun sådan kan vi udvikle os. Ydmyghed at sætte andre i centrum Det er okay at være usikker på en opgave, sig det højt. Tal desuden de frivillige medarbejdere og deres kvaliteter op og sørg for også selv at tage de sure opgaver. Se muligheder fremfor begræsninger Forsøg at se vanskelige situationer fra nye vinkler. Overvej hvad du kan lære af situationen, og husk på alt det organisationen allerede har opnået.

Selvledelse (2/2) Bevar motivationen Find ud af hvad der motiverer dig og giver energi og prioritér det i kalenderen. Vær dig selv og vær bevidst om at du er et forbillede Læs DUI-LEG og VIRKE s værdier. Hvad betyder de personligt for dig? Hvordan kan de komme til udtryk i dine handlinger som leder? Sæt grænser og skab sunde rammer for dig selv Vær sikker på, at du har forstået en opgave rigtigt og har en forestilling om dens tidsmæssige omfang, og hvad der forventes af dig, inden du tager den på dig.

Andre råd Værdier, visioner og handlingsplaner Hvis i blandt de frivillige medarbejdere snakker åbent og ofte om værdier og jeres ønsker for fremtiden, så er der større chance for at i arbejder i samme retning, og at alle ved hvad der foregår. Måske nogle af afdelings medlemmer endda bliver frivillige medarbejdere, fordi afdelingens planer for fremtiden er et projekt medlemmet kan se sig selv i. Lederudvikling Uddannelse og ny inspiration kommer både afdelingen og de frivillige medarbejdere til gode. Lav i afdelingen nogle retningslinjer for uddannelse. Det er desuden en god ide at gøre det tydeligt hvem der kan tage på uddannelse, så der ikke er nogle frivillige medarbejdere som føler sig overset på området. Kreativ ideudvikling kreativ ideudvikling skal sikre at jeres aktiviteter matcher jeres medlemmers behov, samt sørge for at der bliver justeret på afdelingens rutiner.på den måde har de nyeste frivillige medarbejdere også mulighed til at sætte deres eget præg på afdelingen.

Spørgsmål? Tobias Simonsen Udviklingskonsulent tobias@dui.dk +45 61 26 25 96

- EN FRITID MED MENING