Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sociale relationer: - Der arbejdes med opdeling af børn i mindre grupper dagligt. Der er aktiviteter dagligt i mindre grupper. Der er tidspunkter ved overgange, hvor strukturen ikke er så tydelig for børnene i forhold til de voksne, fx når stuerne deler sig om morgenen, her observeres det at nogle børn bliver utrygge, og alle de voksne står eller går rundt. - Der er kendskab mellem de faste voksne og børnene, og relationen understøttes gennem at den voksne går med barnet; ex. er der et barn der kommer ned på en stue på besøg. Den voksne møder barnet og spørger til barnet og hvad det laver. Barnet virker lidt usikker og den voksne spørger om barnet godt kunne tænke sig at være på besøg og spise med. Den voksne er opmærksom på deres relation og kender barnet og undersøger med barnet dets behov. - Der er fokus på at hilse på alle børn i øjenhøjde, og de voksne er sammen med børnene om aktiviteter og leg gennem formiddagen. Det er vigtigt for personalet at alle børn oplever at have tilhørsforhold til voksne og børn, at alle bliver set, hørt og mødt og har en positiv dag. Den voksne fortæller at hun dagligt gennemgår om hun har været omkring alle børn. Der er ved at blive ansat en pædagog i gruppen. - Der ses en hverdagsstruktur, der understøtter arbejde med børn og relationer og som tilbyder relevante aktiviteter og leg for barn/børnegruppe. - Børnene mødes med i en positiv og god tone og guides roligt ind i bussen. De sidder på faste pladser og dermed med fast makker. - Alle børn går i garderober og tager overtøj af ved ankomst. De går derefter til deres stue. nogle holder samling med et samme, nogle leger lidt. Der holdes samling ved bord et sted. Der spises et lille måltid ved bord. Der er mange skift og overgange på kort tid. - Børnene er fordelt ved 3 borde på en stue, der sidder voksne ved 2 borde. Ved det sidste bord er der en del uro. Et yngre barn kommer flere gange i vanskeligheder ved det bord der ikke sidder voksen ved. De andre børn driller, han slår og de voksne giver udtryk for at det sker ofte gennem deres handlinger og sprogbrug i forhold til barnet. - Det observeres at der arbejdes med at opdele børnene gennem formiddagen via stue-samling og aktiviteter: Der er ex. voksne der laver en aktivitet med børnene ude, 1 voksen der er rundt på legepladsen, 1 voksen der forbereder til kommende karseplantning, en der støtter op om aktivitet. Gennem formiddagen ses de voksne at deltage på legepladsen med mindre grupper af børn. Det er de enkelte børns ansvar at deltage i leg og aktivitet på legepladsen. Der er børn der går alene rundt og så som fx opsøger mig. - Der er en større gruppe inde, ml.grp. (ca. 19 børn) til planlagt aktivitet, de skal arbejde med Trin for trin om venskaber, der er 19 med, da også de nye børn deltager, da de skal være med deres voksne. De voksne er meget rundt for at hjælpe og hente ting. Der er en del uro. De voksne har svært ved at fastholde børnenes opmærksomhed (opnår børnene/i det I gerne vil? Hvad virker hvad virker mindre godt?)
- Dørene til de 3 stuer er åbne gennem formiddagen fx gennem samling og lille måltid. - Der ses ikke ugeplaner, hvilket personalet fortæller at de ikke arbejder med lige nu. Observationerne viser en forskellig struktur på stuerne, flere skift på kort tid, hvad er ens i forhold til strukturen på de 3 stuer? Hvad vil i med samling på stuerne, hvad ønsker I at børnene får ud af det og hvornår og hvordan er børnenes deltagelse og involvering gennem dagen fx i pædagogiske rutiner omkring måltid, håndvask, overgange til og fra bus og legeplads? Hvordan ser overgange ud for børnene? - Der arbejdes med en tydelig rolle fordeling blandt de voksne der understøtter at alle børn har daglig positiv voksenkontakt. Alle børne gennemgås månedligt på møder. Der er samtaler med barn og forældre hvert år ift. trivsel og udvikling. Børn i udsatte positioner kobles med en voksen der har særlig opmærksomhed omkring barnet. - Der er opmærksomhed på at komme omkring alle børn og at de oplever sig mødt og set når de ankommer. - Dialogen er præget af en god tone og samspil mellem børn og voksne, og børnene imellem. Der er 4 voksne i klubben. Voksne og børn er fordelt det meste af tiden i mindre grupper om bestemte aktiviteter. Der er en voksen, der har overblikket og går rundt og taler med børnene, hører hvad de laver eller hvad de gerne vil lave. Der ses enkelte børn, der går alene rundt i kortere perioder og som ikke har bestemte andre børn de er sammen med. Ex. En pige trækker sig fra pc-spil med sine venner og sidder med mobil, den voksne spørger om hun ikke skal være med? Pigen svarer at hun er ved at skrive en mail til sin bror, og det er svært. Den voksne siger: hør om dine venner kan hjælpe. Pigen går over til veninderne og deltager kort efter i spil med dem. Den voksne spørger ind til deres spil og hvad det går ud på. - At personalegruppen har en overordnet fælles drøftelse af arbejde med barn-voksen relationen samt hvordan det sikres at der arbejdes med interaktion og relation dagligt i forhold til alle børn, særligt de udsatte, jf. sociale normeringer (med henblik på at skabe betydningsfulde relationer). Blomsten fra læreplanen og arbejdet med læreplanen, kan evt. anvendes i samspil med pejlemærket. - At der i personalegruppen er en drøftelse af hvad udsathed betyder og hvordan det kan komme til udtryk og hvordan den voksne anvender sprog i forhold til børn og forstår børns udvikling. - At personalet arbejder med de pædagogiske rutiner og overgange, således at det er forudsigeligt for alle hvad de skal. Fx gennem at forberede børnene på hvad de skal, gennem pædagogisk planlægning der tilgodeser særligt de yngste og de udsatte børns deltagelse i aktivitet og leg og pædagogiske rutiner på tværs af stuerne. Og at personalet ser på skift og overgange ud fra børnenes perspektiv. - At personalet arbejder systematisk og metodisk med handleplaner og / eller beskrivelse af arbejde med udsatte børn og unge. - At personalet beskriver hvordan de arbejder systematisk med relationsdannelse (fx udfra SMTTE også mhp. evaluering at arbejdet). Inklusion og fællesskab
Behov for ny/ændret indsats Der observeres forskellig praksis i de 3 afdelinger, i arbejdet med inklusion og fællesskab: - Der hænger en ugeplan i vuggestuen, der synliggør arbejde med mindre grupper af børn og voksne. Der er aftalt en struktur for dagen, således at dagen er genkendelig for børnene. Der er lille måltid og samling på alle 3 stuer. Vuggestuebørn sidder ved bord og spiser og synger. - Der er fokus på at hjælpe børnene med at se og få øje på hinanden, og understøtter nye og forskellige relationer mellem børnene, også i forskellige mindre grupper. - Den voksne leger med og understøtter leg, turtagning og det at børnene får øje på hinanden; fx ved at starte en leg med barnet og gøre barnet attraktivt som legekammerat. Ex. den voksne invitere børn med til en aktivitet og skaber nogle tydelige rammer, så barnet ved hvad det skal og kan indgå i aktiviteten med de andre børn. Vi skal lave det her, så først skal vi... - De voksne følger børnenes initiativ og interesser og deltager, og de voksne tilbyder børnene forskellige muligheder for leg. - Der arbejdes med tværfagligt samarbejdsforum og børneforum, der er opmærksomhed på at der skal arbejdes mere koncentreret omkring nogle børn samt udarbejdes handleplaner. - TOPI anvendes. - Der arbejdes med opdeling af børn i mindre grupper ugentligt. Grupperne er ved observationerne store. Der arbejdes med sprog i mindre grupper ugt., det observeres ikke ske denne formiddag. Grupperne opdeles bl.a. ud fra alder. I forhold til observationerne anbefales det at der opdeles i mindre grupper. Det observeres at for en del børn giver betegnelsen "mellemgruppe" ikke giver mening, de tror de er i mellemgruppe. Kunne i opdele med et symbol eller en farve? Ex. Med den lille dreng der siger: jeg er ikke mellem, min mor siger, at jeg er en stor dreng - Ex.: Til måltid 1 og 2 observeres en lille dreng, siddende ved det bord, hvor der ikke er en voksne. Han kommer gentagne gange i vanskeligheder, hans navn nævnes af både voksne og børn i sammenhæng med at slå eller drille. Der er tydelige og udtalte forventninger til drengen, om handlinger der er uhensigtsmæssige. - Der ses konflikter og de løses primært ud fra et voksenperspektiv: Det må du ikke, det skal vi ikke nu, i skal sidde stille, vi skal rydde op nu. De voksne når oftest ikke at undersøge hvad der er sket og få inddraget de involverede børns perspektiv. I enkelte tilfælde kan jeg hører at de reflekterer over deres svar og vender tilbage med en nysgerrighed og forståelse for barnets intention. - Der ses børnegrupper der leger, der ses børn der har behov for den voksnes understøttelse og positive forventninger også for at aflive negative forventninger fra børn. - Der er en dreng, der bliver inviteret med til spil ude af en voksen og en kammerat, det vil han gerne og løber med. - De voksne har faste roller og opgaver hver dag efter behov. Børnene får en månedsplan med hjem. Forældresamarbejde er svært i nogle familier og det udfordrer. - Der er fredagsarrangementer som henvender sig til mindre grupper i den store gruppe. - Der er tilbud om forskellige aktiviteter. De fleste børn ser ud til at deltage i minimum 2 forskellige aktiviteter gennem eftermiddagen. Et enkelt barn ser ud til ikke at deltage i noget og går lidt rundt, også
med den voksne, der er opmærksom på barnet. Der laves udvalg i forhold til arrangementer, hvor det er børnene der bestemmer hvad indholdet skal være. - At der er en fælles drøftelse af arbejdet med inklusion og deltagelse i meningsfulde fællesskaber; Hvordan kam de skabe mulighed for alle børns deltagelse og hvor får de særligt øje på at praksis understøtter arbejde med inklusion og fællesskabet? - At personalet sætter mål for arbejdet med børn i udsatte positioner jf. den ny styrkede læreplan og sociale normeringer. - At personalet udarbejder handleplaner for børn i vanskeligheder/børn der har behov for det, der aktivt anvendes i praksis, som redskab. - At der arbejdes med en synlig og planlagt struktur og organisering af pædagogisk praksis og voksne gennem dagen, og at der arbejdes systematisk med TOPI, sprog inkl. opfølgning. - At nye og yngre børn dagligt deltager i mindre grupper med en voksen, således at de ved hvor de hører til og hvad der skal ske. (Pædagogisk planlægning er med til at forberede børnene på hvad der skal ske gennem dagen, med hvem, så børnene ikke selv skal tage ansvar for at være med gennem dagen, og personalet ved hvad de skal). Hvordan kan i systematisk arbejde med at inddrage børn i pædagogiske rutiner? - At de voksne stiller sig til rådighed og er nysgerrige i forhold til barnets perspektiv - hvad var det egentligt der skete og hvordan oplevede børnene situationen? - At institutionen ser på hvordan de kan inkluderende med fællesskaber i forhold til alle børn? Hvad skal der til og hvordan - ud fra barnets perspektiv. - At institutionen arbejder systematisk med at udarbejde handleplaner for børn i udsatte positioner. Sprogindsatsen Tilpasning af indsats Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sprog: - Der er stor opmærksomhed på de deltagelsesmuligheder der er omkring måltid, skifte og håndvask (muligheder i de pædagogiske rutiner). Institutionen fortæller at det glæder de sig til i den nye institution. Børnene inddrages i opgaver omkring samling (ex. en bakke vælter, og skal ryddes op). - Det observeres, at der er arbejdet med forskellige legezoner og -muligheder for børnene, som indretningen støtter op om. - Der er opmærksomhed på at ord ledsages af handling, at sætte ord på de følelser børnene viser, og i nogen sammenhænge at forberede børnene på hvad de skal. Det høres i leg med børn og ved måltider, også i forbindelse med at få tørret næse og få hagesmæk på. - Der er 2 pædagoger der har været på sprogkursus, der er en sprogvejleder i en afd. nuværende (udflytterafd.). - Der arbejdes med sprog og dialog i forskellige sammenhænge.
- Der er ønske om at have billeder på væggen som kan skiftes, indretning af nogen tydelige legezoner giver anledning til leg og dialog, fx dukkekroge, bilbane. - Det er planen, at alle børn skal sprogvurderes og alle pædagoger skal kunne sprog-vurdere efter materialet. - Der er samarbejde med Malene og Malene fra support. - De fysiske rammer inde er slidte, triste, rodede og uinspirerende. Der er reoler der er overfyldte og reoler der er tomme, der er meget få steder der kan kaldes legezone fx qua legekøkken. Der hænger julekalender og andre symboler i institutionen, her i marts. Påsken er på vej ved kommende karse-dyrkning på en stue, ellers er der ikke spor af påske, som er tæt på (årshjul med temaer, hvor traditionerne er gode at arbejde omkring). - Der høres højtlæsning og sang på alle stuer, der høres dialoger mellem børn af længere varighed. - Der observeres en del kommunikation fra den voksne til børnene ved måltider, i aktivitet og til samling. Capella: - Børnene opfordres til at deltage aktivt gennem dagen ved at de inviteres med i aktiviteter. Der er forskellige muligheder for aktivitet og der er en voksne der deltager eller er tæt på, og som kan understøtte børnene i deres samspil og udvikling - Den voksne beder børnene tale ordentligt til hinanden, de voksne er gode rollemodeller qua deres sprogbrug og tone i forhold til børnene. - Der afholdes børnemøder, hvor et tema har været sprogbrug efter børnenes ønske. - Der er indrettet således at børnene kan sidde sammen i mindre og større grupper. Det observeres at der er megen dialog mellem mange børn på tværs af alder og køn. Børnene taler pænt og ordentligt til hinanden. Der hvor børnene spiller er der megen dialog og de spiller sammen og taler sammen gennem deres spil-periode (igen på tværs af alder og køn). - Der er børnemøder efter behov ca. 12-14 gange årligt. Indhold: Informationer og planlægning af årets arrangementet. Fx sprogbrug når de spiller. Mobiltid vs. Tid til andre aktiviteter. Beslutninger omkring fx indkøb, fest, mad. Udvalgsarbejde. Ved aftenspisning gennemgår deltagerne månedsplan og om der er kommentarer eller spørgsmål. Der er afstemninger i forhold til mangt og meget. - Der er besøg til Kvisten (Kan i evt. spørge de unge hvad der skal til for at de ønsker at fortsætte i klub?) - Der kommer børn fra FI på besøg, og der er et godt samarbejde med skolen omkring enkelte børn. I forhold til generel information er det et arbejdspunkt i samarbejde med skolen og klyngeleder. - Igennem deltagelse i Korsgadehallen er der sportsforeninger, der er repræsenteret. Klubben vil gerne mere af det, så hvad skal der til for at de kan det? - At der er 3 sprogansvarlige, en i hver afdeling (afd. Troldehøjen, Joanne afd. vuggestue og børnehave). - At institutionen udvælger konkrete pædagogiske metoder til daglig brug, der understøtter arbejde med sprog, fx de 10 understøttende sprogstrategier, eller ved at de voksne ser på, hvor der er gode muligheder for at skabe dialog med børnene, og hvordan de kan understøtte dialogen her. - At der er en strategisk drøftelse i personalegruppen, med henblik på hvordan institutionen vil arbejde med sprog (evt. nedslag for hvor arbejde med sprog finder sted), og hvilke mål for arbejde med sprog læreplanen skal indeholde (jf. den ny styrkede læreplan). Ligeledes dialog om sprogbrug og sprogets magt. - Særligt for At ryddes grundigt op og arbejdes videre med indretning og muligheder for leg ud fra et barneperspektiv - SNAREST. Hvad skal der være mulighed for at lege med? Hvordan kan der skabes
dialogmuligheder (fx udstilling af tema i montrer, det vi laver, noget vi har oppe til samling, et sjovt ord, ting) Der er understøttelse fra støttepædagoger, når institution og leder beder om det. Forældresamarbejde Tilpasning af indsats Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sociale forældresamarbejde: Der var ikke mulighed for forældre-deltagelse, derfor var der ikke en forælder tilstede. - Det observeres, at der bliver taget imod børn og voksne på positiv og imødekommende vis i begge afdelinger. Der er plads til kort dialog. - Det forsøges, at de voksne har en daglig dialog med forældre om deres barn, og der er ligeledes altid mulighed for at aftale en samtale. - Der er 3 mdr. samtaler og samtaler ved overgang til børnehave med forældre og personale, ligeledes er samtale for kommende skolebørn. Der er god mulighed for at vidensdele sammen med forældre ved samtale. Det opleves, at der er en god dialog med forældre og god mulighed for at tale sammen. - Forældrene kan blive lidt på stuen og være med, hvis de har tid i hverdagen, og der er et aktivt og deltagende forældreråd, der støtter op om institution praksis. - Personalet tager kontakt til forældre ved bekymring således at de sammen kan finde ud af hvordan de støtter op om barn. Og omvendt; kan forældre komme med en bekymring, det bliver altid taget alvorligt i personalegruppen. - Grundet flytning til Stengade forsøger ledelsen at informere forældre gennem nyhedsbreve om den kommende proces, samt ved inddragelse af forældreråd. Ligeledes er leder til rådighed for forældre når hun er i institutionen. - Der deltager ikke forældre i tilsynsdialogen. - Personalet oplever at der er et godt forældresamarbejde, særligt når de modtager nye børn. - Der er faste procedurer for samtaler og forældre er altid velkomne til at henvende sig også for en samtale. Forældre opfordres til at tage med deres børn en dag når de kan. De fleste børn prøver at blive hentet i bh. - Hvis der opstår bekymring for et barn, kontaktes forældre. Der arbejdes med tværfagligt børneforum, tale-hørelære og TOPI er tidligere anvendt. - Der kommer forældre og henter både store og små, der er tid til korte dialoger og at de sidder og venter på deres børn (Hvordan kan i få alle forældre til at hente?) - KbhBarn bruges af børnene. Der er struktur i klubben, som de oplever at forældrene er bekendte med, og dermed trygge ved. - Alle forældre og deres barn inviteres til en samtale en gang årligt. - Der kommer ikke forældre til forældremøder, næsten alle kommer til grill-arrangement, her deltager personale fra Kvisten. Der er også sommer- og julefest for forældre og børn, hvor der kommer mange.
- På KbhBarn sendes der månedligt et nyhedsbrev og månedsplan ud., og der afholdes forældremøde for nye forældre. Sammenhæng og overgange - At KBH Barn skal anvendes til indtjek og udtjek, ture ud af huset (særligt fokus i afd. Hønsegården), således er det synligt for alle hvem der er på tur, ligeledes arbejdes der bevidst med dokumentation og daglig synliggørelse af hverdagen i alle 3 afdelinger; også mhp pædagogisk udviklingsmuligheder, og som dokumentation i forhold til forældre. - At leder faciliterer en drøftelse af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde og at der arbejdes med og synliggøres hvordan ledelse på 3 matrikler ser ud i praksis. - At der arbejdes med overgange. Særligt i afd. Troldehøj bør der været øget fokus på indkøring og opstart af nye børn, ud fra barn og families perspektiv, fx i forhold til barnets tilknytningsforhold til personale, børn og stue. Tilpasning af indsats Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sammenhæng og overgang: - Der er faste procedurer for samtaler med forældre ved overgang til børnehave og FI/skole, og der vidensoverdrages. - Indkøring planlægges efter barn og forældre. - Kontakt til nye børn og forældre kunne til tider være bedre, det er oplevelsen, at der nogle gange kommer familier, der begynder på indskrivningsdag uden at have været forbi inden. Når der er kontakt til nye forældre inden opstart, inviteres de ned på et lille besøg, hvor der er en snak med dem om opstart. Der er gode erfaringer med at opstart varer 14 dage. Opstartsperioden bruges til at lære barn og familie at kende. - Det observeres at børn og personale er i kontakt omkring dagen og børn gennem formiddagen. Der er aktiviteter og ture på tværs af stuerne, det opleves ved observation, at der samarbejdes på tværs af stuer og om børn. - Der er samarbejde på vej med FI Blågård med en fast medarbejder der skal samarbejde med børnehavegrupper om kommende skolestartere. - Der er stor opmærksomhed på at børnene skal inddrages i stor udstrækning i de pædagogiske rutiner omkring fx måltid i den nye institution, hvilket er en udfordring nuværende pga. indretning. - Der samarbejdes med vuggestuer der gerne må komme på besøg med mulige kommende børn til børnehave. - Der arbejdes med skolegruppe hvert år og der er besøg på skole og fritid. - De deltager i stærkt samarbejde, og der er planer om at en medarbejder fra FI samarbejder med personale fra storebørns-gruppen (kommende skolestartere). - Der vidensoverdrages elektronisk. - Inst. Anvender Korsgadehallen og besøger Kvisten i forhold til at skabe sammenhæng og overgange
mellem klubber. Inst. Vil gerne opstarte samarbejde med ungdomsskolen, det er en opmærksomhed i 2019. Der er samarbejde mellem klubberne 10-13 år omkring brætspil og sportsturneringer. - Gennem dagen er det synligt hvad der sker af faste aktiviteter og hvor de voksne er. Der er en voksen der går rundt og følger op på de børn, der går alene eller ser ud til ikke at vide hvad de skal. Der ses forskellig praksis i de 3 afdelinger i forhold til pejlemærket, for de 2 0-6 års afd. gælder følgende anbefalinger: - At der kan arbejdes med skift og overgange og organisering af dagen fx i forhold til morgenen, til og fra legeplads, måltid, og generelt i forhold til at tænke overgange som pædagogiske rutiner, der giver mulighed for at erfaringsdannelse og genkendelighed for børnene. - At der er en fælles drøftelse i personalegruppen i forhold til hvordan institutionen vil arbejde med sammenhænge og overgange. - At der arbejdes mod mål for stærkt samarbejde om deltagelse af en medarbejder fra FI Blågård i kommende storebørnsgruppe. I forhold til - At der laves en plan for samarbejde med FI-pædagog ift. kommende skolestartere. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Behov for ny/ændret indsats Det vurderes at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med refleksion og metodisk systematik: - Der er faste procedurer for møder, der er fast dagsorden på stuemøder, hhv. pædagogisk planlægning og gennemgang af børnenes trivsel. - Der er en fast mødestruktur: 4 kvartalsmøder hvor vg.teamet skal mødes, og tale om fx struktur og organisering, p-møder hver måned. - Der er udarbejdet årshjul - Der er arbejdet med TOPI efter vejledningen, og det gav anledning til gode refleksioner og forskellige nuancer, samt spændende pædagogisk dialog. - Der hænger skemaer der synliggør pædagogiske aktiviteter og børnegrupper i vuggestuen. - Der er skærm med Kbh Barn, den anvendes ikke systematisk. (børn der har sagt ja til plads er synlige, men ikke begyndt, hvis forældre ikke tjekket ind, er barnet ikke tjekket ind) - Der arbejdes med mål i forhold til pejlemærker. Der er arbejdet med forskellige politikker og de er undervejs på skrift inkl. politikker om digital anvendelse. - Der er arbejdet med Garderobsmiley, som metode til at inddrage børnene i at holde orden i tasker og jakker, det har de været fint med på - Personalet udarbejder månedsplan og ugeplan. Kbhbarn anvender de til invitationer til børn om fx fredagsarrangement.
- Der er p-møde 2 gange mdt., der evalueres primært på arrangementer lige efter at det er afholdt: hvad gik godt / mindre godt - SMTTE skal anvendes i hele inst./børnehuset Joana, og klubben bliver snart (?) introduceret til denne. - Der skal arbejdes med årshjul på lige fod med de andre 2 afdelinger. - Der er faste stuemøder og p-møder og pædagogmøder. Svingmøder hver dag til dagsplan. - Der er udpeget faglige fyrtårne der skal løse opgaven, - Der er 1 sprogansvarlig i Troldehøjen. Der er fokus på hvordan viden kan deles i personalegruppen, fx i forhold til sprog. - Der har været afholdt en personaledag som arbejdede på tværs af personalegruppen, omkring pædagogiske temaer som skal være grundlag for pædagogisk praksis. - Der arbejdes ikke med pædagogiske planlægning, og der anvendes ikke bestemte metoder og systematikker i det pædagogiske arbejde Fælles for de 3 afdelinger gælder: - At der vælges en fælles metode til refleksion, evaluering og dokumentation, det anbefales at der arbejdes med SMTTE. - At der udarbejdes et årshjul for de 3 afdelinger i forhold til opgaver og temaer, mm. - At der vælges konkrete metoder for arbejde med sprog i praksis og at der er 3 sprogansvarlige, 1 i hver afdeling 0-6 år. - At KbhBarn anvendes systematisk og efter hensigt, fx også til dokumentation, mm. - At der udarbejdes ugeskemaer (gerne for 2-4 uger) med dagens (pædagogiske) indhold og opdeling af børn i mindre grupper - At arbejde med med den ny styrkede læreplan i gangsættes og for klubbens vedkommende at de fortsat arbejder med pejlemærkerne - At TOPI skal anvendes 2 gange årligt - At implementere arbejde med SMTTE som metode til pædagogisk planlægning, refleksion og evaluering - At fortsætte arbejde med mål for pejlemærkerne Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Ja Social udvikling Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Institutionen er pr. 1.1.2019 blevet sammenlagt af 3 institutioner /afdelinger: Hønsegården, Troldehøj, Cappella. Pr. 10.5.19, er det planen at institutionen skal flytte til Stengade. Målgruppen er 0-6 år og 9-13 år. Personalet 0-6 år skal arbejde mod fælles fundament og rød tråd i praksis. Der ses en forskel i praksis. Afsluttet Afslutningstidspunkt: 22-04-2019 Ja
Afsluttet af: Karin Fennestad