Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav om bedre integration af indvandrere. Integration i sig selv er blevet en central del af velfærdsdebatten. Der er to hovedudfordringer, der skal løses. Den ene er ønsket om at nedbringe risikoen for permanent ulighed i samfundet. En ulighed, der kommer, når en gruppe af befolkningen i høj grad står uden for arbejdsmarkedet og har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet. En ulighed, der kan virke selvforstærkende, hvis det samtidig betyder, at denne gruppe også i langt mindre omfang deltager i fx forenings- og kulturliv. Den anden er ønsket om at skabe adgang til den store uudnyttede arbejdskraftressource, som indvandrere udgør. Alt for mange indvandrere står enten helt uden for arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. Det betyder, at vi går glip af en arbejdskraftressource, der i stigende grad er brug for, og som også selv har brug for at komme i arbejde. Gladsaxe kommunes integrationspolitik tager afsæt i de lokale udfordringer, der karakteriserer kommunen i dag. Det er især at sikre indvandrere uddannelse samt beskæftigelse og dermed mulighed for selvforsørgelse på lige fod med danskere. Med integrationspolitikken ønsker Gladsaxe Byråd at sætte rammen for de kommende 5 års indsats for bedre integration i kommunen. Politikken retter sig mod kommunens rolle som myndighed (eksempelvis beskæftigelsesindsatsen), rollen som servicevirksomhed (daginstitutioner, skole, idræt, sundhed mv.) og kommunens rolle som arbejdsgiver og arbejdsplads for alsidige medarbejdere. Politikken indeholder: - Et værdigrundlag, der skal sikre sammenhæng i kommunens mange integrationsindsatser. - En tværgående målsætning for integration, der udgør rammen for indsatsen - Specifikke målsætninger for børnepasnings-, skole-, beskæftigelses- og boligområdet, der anses for de væsentligste områder for indsatsen - 10 principper for udmøntning af integrationspolitikken - Målsætning og retningslinjer for, hvordan kommunen som arbejdsgiver vil bidrage til integration. Integrationspolitikken er den fælles overligger for indsatsen inden for alle kommunens områder. Nu er det så fagudvalgenes og forvaltningernes opgave at udmønte integrationspolitikken ved at indarbejde værdigrundlaget og tilrettelægge de konkrete indsatser. Det glæder vi os til at komme i gang med. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester 1
Hvad er integration i Gladsaxe? Gladsaxe kommune lægger vægt på, at integration handler om, at indvandrere opnår samme uddannelsesniveau og omfang af beskæftigelse og selvforsørgelse som danskere. Gladsaxe kommune finder, at en vigtig forudsætning for integration er, at indvandrere og danskere er fælles om at tilslutte sig grundlæggende normer og værdier. Det er ikke et mål i sig selv for vellykket integration, at indvandrere skal tilslutte sig værdier og normer i Danmark i et omfang, der tilsidesætter deres oprindelige kultur, fx religion, påklædning og madkultur. Men der, hvor det strider imod værdier og normer i et sådant omfang, at indvandrere ikke kan deltage på lige fod med danskere i arbejds- og samfundsliv i øvrigt, er det en forudsætning for integration, at indvandrere tilslutter sig grundlæggende normer og værdier. Integration handler derfor både om, at borgere skal tilpasse sig i forhold til fællesskabet, og at fællesskabet skal acceptere borgernes individuelle forskelligheder. Det indebærer, at der skal være plads til mangfoldighed blandt kommunens borgere. Det er dog vanskeligt at acceptere forskelle, hvis de har konsekvenser for den enkelte borgers mulighed for at få sig en uddannelse eller et job. Der er fx behov for bedre integration, når indvandrere på grund af manglende sprogkundskaber ikke opnår samme uddannelsesniveau som danske borgere i kommunen. Og der er behov for bedre integration, når langt færre indvandrere end etniske danskere er i stand til at blive selvforsørgende. Gladsaxe Kommune har et særligt ansvar som myndighed, serviceudbyder og arbejdsgiver for at sikre, at borgere bliver bedre integreret. Integration handler om en balance, hvor alle borgere - uanset om de er indvandrere eller etniske danskere - deltager aktivt i og bidrager aktivt til fællesskabet. Hvem er omfattet af integrationspolitikken? Gladsaxe Kommunes integrationspolitik fokuserer på integration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har traditionelt sværere ved at blive integreret i Danmark end fx indvandrere fra lande som Sverige eller Australien. Gladsaxe kommune betragter ikke indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som en homogen gruppe, men som borgere fra mange forskellige lande og kulturer. Kommunens indvandrere består især af borgere med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og ex- Jugoslavien. Borgere der har boet i kommunen i mange år til forskel fra indvandrerne fra fx Iran, Irak og Somalia, der er kommet til landet senere. 2
Værdigrundlag for Gladsaxe Kommunes integrationsindsats Gladsaxe kommune ønsker at styrke en fælles tilgang til integrationsindsatsen gennem et værdigrundlag. Et værdigrundlag, der udtrykker en balance mellem respekten for grundlæggende rettigheder og pligter i det danske samfund, og hensynet til indvandrernes kulturelle normer. Værdigrundlaget er retningsgivende for, hvordan den enkelte medarbejder i kommunen arbejder med integration i dagligdagen. Det gælder hvad enten det er i rollen som myndighed, i servicefunktioner eller som arbejdsgiver. Værdigrundlaget udtrykker samtidig, hvad borgere uanset etnisk baggrund kan forvente af kommunens integrationsindsats. Gladsaxe kommunes integrationsindsats bygger på tre værdier: Integration er et fælles ansvar for alle. Integration kræver respekt for grundlæggende værdier i det danske samfund. Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. Integration er et fælles ansvar for alle danskere såvel som indvandrere I Gladsaxe kommune er integration er et fælles ansvar for alle. Det vil sige, at der skal stilles krav til både indvandrere og danskere. Det betyder fx, at kommunen (hvad enten man er sagsbehandler, jobformidler, pædagog eller lærer) skal understøtte en bedre integration via tilbud og hjælp, men også ved at stille krav til den enkelte. De krav, der stilles til den enkelte borger, skal ikke afgøres af personens kulturelle eller religiøse baggrund, men af de personlige ressourcer i den konkrete situation. Ligeledes skal de hensyn, der tages til den enkelte, være begrundet i individuelle forhold og ikke i den kulturelle eller religiøse baggrund. Når integration er et ansvar for alle, betyder det, at enhver indvandrer, ligesom enhver anden borger, selv har et ansvar for at være en del af det danske samfund. Indvandrere skal påtage sig et ansvar for at lære dansk, skal søge uddannelse og beskæftigelse, bakke op om børnenes liv og skolegang og i øvrigt interessere sig for at deltage aktivt i det offentlige liv. Det betyder også, at indvandrerne ikke alene er ansvarlige for at sikre en bedre integration. Der skal også stilles krav til de etniske danskere. Det betyder fx, at kommunen skal stimulere virksomheder, foreninger, arbejdsmarkedets parter og boligselskaber til at tage et medansvar for integration. Medansvaret for integration gælder også kommunen som arbejdsgiver og arbejdsplads. Integration kræver respekt for grundlæggende rettigheder og værdier i det danske samfund Gladsaxe Kommunes integrationsindsats skal afspejle de grundlæggende værdier i det danske samfund. Kommunens indsats bygger på, at alle borgere skal overholde dansk lovgivning, og alle skal respektere værdierne forankret i det danske demokrati og folkestyre, herunder de internationale konventioner. 3
Der er i den forbindelse særligt fire temaer, hvor kommunens indsats skal afspejle værdierne i Danmark. Ligestilling mellem kønnene Respekten for ligestilling skal afspejle sig både i kommunens indsats som myndighed og som servicevirksomhed. Det betyder fx, at der skal stilles krav om, at alle borgere uanset familiemønster i hjemmene skal udvise respekt for kvinder i det offentlige rum. Det betyder også, at der skal stilles krav til såvel mænd som kvinder, der modtager offentlig forsørgelse, om at påtage sig anvist arbejde. Samtidig skal kommunens integrationsindsats sikre det bedst mulige grundlag for kvinders ligestilling i samfundet ved at tilstræbe, at kvinder stimuleres til at deltage i fællesskabet, som det udfolder sig på arbejdsmarkedet, i foreningslivet osv. Religion Der er religionsfrihed i Danmark. Det indebærer, at der skal være accept af religiøse forskelle, og at der ikke må gøres forskel på folk på grund af religion. Da religion hører til den enkelte borgers private rum, skal der ikke opstilles særregler eller etableres særlige vilkår eller rettigheder af religiøse årsager. Det betyder blandt andet, at man ikke må afvise at påtage sig et arbejde under henvisning til sin religion, og at alle skal respektere de påklædningsregler, der gælder på en given arbejdsplads. Individuel frihed til at træffe grundlæggende beslutninger om eget liv Den individuelle frihed og alle borgeres ret til at træffe individuelle beslutninger om grundlæggende forhold i eget liv er en kerneværdi i det danske samfund. Gladsaxe kommune ønsker at understøtte den enkeltes ret til frit at vælge ægtefælle, børnepasning, skole og uddannelse mm. Samtidig skal kravet til den enkelte om at bidrage til integrationen fastholdes. Det er en individuel beslutning, hvordan man vælger at passe og opdrage sine børn. Samtidig etableres grundlaget for børns dannelse og udviklingsmuligheder tidligt i livet. Derfor er der en balance mellem den individuelle ret og hensynet til fællesskabet. Kommunens integrationsindsats skal afspejle denne balance. Det betyder fx, at kommunen ikke vil stille krav om, at alle børn passes i daginstitutioner. Men stiller krav til kommunens borgere om, at de skal sikre deres børn sprogkundskaber samt lære børnene normer for adfærd og samvær, så de kan modtage undervisning i folkeskolen. Det er også en individuel beslutning, hvor man sender sine børn i skole. Samtidig er skolen en dannelsesfaktor i samfundet. Det er blandt andet i skolen, at en demokratisk grundholdning etableres. Det er vigtigt at finde en balance, hvor både det frie skolevalg og ønsket om en bred repræsentation af forskellige kulturer på kommunens skoler tilgodeses. Gladsaxe kommune vil understøtte skolen som lærested og dannelsesfaktor for grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Det skal ske ved at sikre skoletilbud, der er attraktive alle kommunens borgere. Det skal samtidig støttes af en boligpolitik, herunder anvisningsregler, der medvirker til at indvandrere bosætter sig bredt i hele kommunen. Demokrati, ytrings- og forsamlingsfrihed 4
Demokrati efter dansk tradition er ikke kun et spørgsmål om holdninger. Aktiv deltagelse i såvel foreningslivet som det politiske liv betragtes som et led i den demokratiske læring. Et eksempel herpå er brugerbestyrelser, fx forældrebestyrelser på daginstitutionsområdet. Kultur- og fritidsliv ses også som et godt forum for aktivt at deltage og praktisere demokratiske værdier. Deltagere mødes her frivilligt og får chancen for at være sammen på andre vilkår end via arbejdsmarkedet. Gladsaxe kommune ønsker, at integrationsindsatsen skal afspejle betydningen af den enkelte borgers ret til at deltage i demokratiet og foreningslivet og muligheden for at få indflydelse på rammerne for ens eget liv. Kommunen ønsker fortsat at opfordre alle kommunens borgere til at deltage i det lokale samfundsliv, demokrati, foreninger og i brugerbestyrelser. Integration bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination Gladsaxe Kommune behandler alle borgere lige, uanset etnisk baggrund. Kommunens indsats bygger på gensidig respekt og fravær af diskrimination. De seneste års større debat og åbenhed for at drøfte problemer med integration har bidraget til en opmærksomhed på, at indvandreres ressourcer skal tages mere alvorligt, og der skal stilles krav til kommunens borgere og institutioner, både når det gælder social og kulturel integration. I en del af debatten udsættes indvandrere dog for at blive tiltalt nedladende eller meget negativt. En debat og tiltale med mangel på respekt kan være med til at forstærke integrationsproblemerne, fordi den negative tilgang i sig selv kan vanskeliggøre, at indvandrerne fx kan få job eller praktikplads. For at styrke indvandrernes tro på sig selv og dermed mulighederne for bedre integration er det vigtigt, at alle kommunens borgere, også borgere med anden oprindelse end dansk, behandles med respekt og ikke udsættes for diskrimination. Kommunen vil som arbejdsgiver fremme gensidig respekt og antidiskrimination i forbindelse med rekruttering, ansættelse og udvikling af kommunens medarbejdere. I kommunens rolle som myndighed og servicevirksomhed skal princippet fremme en relevant og professionel service, der tager afsæt i den enkeltes ressourcer frem for i eventuelle fordomme overfor kultur, hudfarve eller etnisk tilhørsforhold. Målsætninger for kommunens integrationsindsats Målet for Gladsaxe kommunes integrationspolitik er, at: alle kommunens borgere deltager i og bidrager aktivt til fællesskabet, og at uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt indvandrere svarer til niveauet for danskere med tilsvarende social baggrund. Der skal være plads til forskellige kulturer og traditioner, der fungerer med respekt for værdierne defineret i værdigrundlaget for Gladsaxe kommunes integrationsindsats. Gladsaxe kommunes integrationspolitik er baseret på, at kommunens integrationsudfordringer løses bedst ved at indgå i kommunens indsats som helhed. 5
Den konkrete integrationsindsats skal først og fremmest indgå som naturlig del af det almindelige arbejde i kommunen og være koncentreret om de afgørende områder: børnepasning, uddannelse, beskæftigelse og boligområdet. Børnepasningsområdet Alle børn skal lære at forstå og tale dansk. Børn født i Danmark skal før skolestart lære og forstå dansk på et niveau, så de kan deltage på lige fod i folkeskoleundervisningen Uddannelsesområdet Indvandrerelevers udbytte af skolegangen, målt som karaktergennemsnit, skal styrkes således at forskellen til danske elever minimeres. Andelen af unge inklusive unge med anden etnisk baggrund, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige. Forskellen mellem de to grupper skal mindskes i perioden Beskæftigelsesområdet Personer med anden etnisk oprindelse end dansk skal modtage samme aktiveringsindsats, og opnå samme aktiveringsgrad som etniske danskere. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere skal stige. Boligområdet Boligområderne skal være socialt, funktionelt og kulturelt bæredygtige og fremme integration. Målsætningerne på integrationsområdet skal fremgå af kommunens overordnede mål og føres ud i livet på inden for de forskellige forvaltningsområder. Indsatsen skal omfatte såvel initiativer, der særligt vedrører indvandrere, eksempelvis sprogundervisning, som initiativer, der er rettet mod alle borgere, eksempelvis undervisningen i folkeskolen. Der vil fortsat være behov for særlige initiativer alene for indvandrere, ikke mindst inden for idrætten og kulturlivet, men udgangspunktet er, at indvandrere bliver mødt som enhver anden borger i kommunen. For at sikre fremdrift og udvikling i integrationsopgaven vil Gladsaxe Kommune hvert andet år vurdere effekten af de særlige initiativer og kommunens rolle som arbejdsgiver. Resultatet heraf fremlægges til politisk behandling til brug for overvejelser om nøjere målretning af kommunens integrationsindsats. Principper for Gladsaxe kommunes integrationsindsats Gladsaxe kommunes værdigrundlag udmøntes i ti principper for den professionelle indsats. Principperne gælder for alle medarbejdere, hvad enten de løfter kommunens rolle som myndighed, serviceyder eller arbejdsgiver. 6
Gladsaxe kommunes medarbejdere: 1. Behandler alle borgere, uanset oprindelse, med respekt 2. Behandler indvandrere som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af en etnisk eller religiøs gruppe 3. Forventer, at alle indvandrere aktivt: medvirker til at lære at forstå og tale dansk søger uddannelse og beskæftigelse støtter deres børn i børnehave og skole, også med hensyn til at lære dansk 4. Forventer, at kommunens institutioner, virksomheder og foreninger bidrager aktivt til integrationen 5. Arbejder for at fremme ligestillingen mellem kønnene 6. Respekterer forskellige religioner og betragter religion som en privatsag 7. Accepterer ikke at religiøse hensyn begrunder en borgers nej til at påtage sig et arbejde 8. Understøtter den enkeltes ret til frit at vælge uddannelse, arbejde, ægtefælle etc. 9. Søger at engagere kommunens borgere i foreningslivet 10. Modvirker aktivt diskrimination Pkt. 5 indebærer fx, at der skal stilles krav om, at alle borgere skal udvise respekt for kvindelige ledere på arbejdspladser og for kvindelige lærere på uddannelsesinstitutioner. Pkt. 7 betyder fx, at en borger ikke kan afvise at påtage sig et job under henvisning til, at man ikke vil arbejde med svinekød, eller fordi det ikke er tilladt at bære en bestemt hovedbeklædning. Kommunens enkelte fagudvalg kan om nødvendigt fastsætte særlige regler for bestemte medarbejdergrupper. Gladsaxe kommune som arbejdsgiver Gladsaxe kommune vil som arbejdsgiver bidrage til integrationen på flere måder. For det første vil kommunen sørge for, at der på arbejdspladsen er gensidig respekt mellem etniske grupper og ikke udøves diskrimination. For det andet vil kommunen bidrage direkte til, at indvandrerne kommer i arbejde ved at tilbyde jobs. For det tredje vil kommunen medvirke til at markere, at det danske samfund består af flere grupper med forskellig baggrund ved, at der i servicefunktioner overfor borgerne er ansat såvel danskere som indvandrere. 7
Kommunen vil som helhed aktivt søge at rekruttere indvandrere. Det er ønskeligt, at der på alle arbejdsområder er en alsidigt sammensat medarbejdergruppe. Men det er samtidig afgørende at fastholde, at der i den enkelte stilling altid ansættes den bedst kvalificerede ansøger. Gladsaxe kommunen har følgende målsætninger som arbejdsgiver: Medarbejdere i Gladsaxe kommune skal sikres lige muligheder i forbindelse med rekruttering og under ansættelsen. Kommunen skal som arbejdsgiver beskæftige så mange indvandrere, at andelen af indvandrere blandt de ansatte mindst svarer til indvandreres andel af kommunens arbejdsstyrke. Det tilstræbes gennem ansættelsespolitikken, at indvandrere er repræsenteret på alle niveauer i kommunens organisation. Kommunen vil bekæmpe den indirekte diskrimination, der finder sted, når vaner eller rutiner i praksis udelukker bestemte grupper fra at få en ligeværdig behandling. Fx hvis der stilles specielle krav til perfekte danskkundskaber uden det er sagligt eller rimeligt begrundet. For at understøtte kommunens indsats som arbejdsgiver suppleres med kodeks for påklædning på arbejdspladsen samt regler for religionsudøvelse i arbejdstiden. De indarbejdes i kommunens medarbejderhåndbog. Kodeks for påklædning. I Gladsaxe Kommune er der ikke generelle regler om påklædning. Den enkelte arbejdsplads kan imidlertid fastsætte påklædningsregler af hensyn til løsningen af opgaverne. Der kan for eksempel være et ønske om en vis ensartethed overfor borgerne. Betjeningen af maskiner eller hygiejnekrav kan også begrunde regler. Reglerne gælder også for religiøst betinget påklædning. Det betyder, at kommunens arbejdspladser kan fastsætte regler om påklædning med begrundelse i arbejdet det pågældende sted. Reglerne kan derimod ikke begrundes i lederens eller arbejdspladsens holdning til religiøst betinget påklædning i almindelighed. Der kan derfor heller ikke fastsættes særlige regler alene vedrørende religiøst betinget påklædning. I Gladsaxe kommune gælder den generelle regel, at alle medarbejdere skal være iført en påklædning, der gør det muligt at se vedkommendes fulde ansigt. Adgang til religionsudøvelse i arbejdstiden I Gladsaxe kommune betragtes medarbejdernes religion og religionsudøvelse som en privatsag. Det vil sige, at medarbejderen ikke kan afbryde fx en undervisningstime eller forlade et møde for at bede. I det omfang medarbejderne selv tilrettelægger deres arbejde, bør de dog have mulighed for at indpasse religionsudøvelsen heri. Der vises respekt for den enkeltes religion, blandt andet i form af accept af drikke- og spisevaner, ligesom der ved tilrettelæggelse af ferie tages hensyn til ønsker om ferie på helligdage. 8