Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005. Men stigningen i de disponible indkomster er langt fra jævnt fordelt i befolkningen og mellem kommunerne. Mens de rigeste indkomstgrupper og de nordsjællandske kommuner oplever en høj realvækst, halter de 10 procent fattigste danskere og udkantskommunerne langt efter. Resultatet er markant større ulighed i Danmark under den nuværende VK-regering. Fattigdom er ikke kun et problem i København Antallet af fattige er siden 2001 steget med omkring 32.000 personer, så der i 2005 var 196.000 fattige, når studerende udelades af beregningerne. Men der store regionale forskelle på omfanget af fattige. Som det fremgår af analysen, lever fattige især i storbyerne og udkantsområderne. Mange børn lever i fattigdom Omkring 50-60.000 børn lever i fattigdom i Danmark. Det betyder, at mellem hvert 20. og hvert 25. barn lever i fattigdom. Antallet af børn, der lever i fattigdom er siden 2001 steget med 11-12.000 personer. I Københavns Kommune lever hvert 14. barn i fattigdom, mens det er omkring hvert 62. barn i Egedal, Allerød og Hillerød kommuner. Flere af de svageste Antallet af personer i den svageste gruppe er steget med over 50 procent fra 2001-2005. De svageste er personer, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, har været fattige i flere år og som ingen opsparing har. Gruppen af de svageste er på omkring 26.000 personer, og de har en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst på blot 70.000 kr. VK's skattelettelser skævt fordelt VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der årligt svarer til knap 36 mia. kr. Skattelettelserne giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på over 20.000 kr., må de fattigste ti procent nøjes med 1.400 kr. om året. Gevinsten for toppen er altså næsten 15 gange større end gevinsten for bunden. Også målt som andel af indkomsten får den rigeste del en større gevinst end den fattigste del af befolkningen. Skævt og dyrt skattestop Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia. kr., mens Region Nordjylland kun har fået godt 1/2 mia. kr. Gentofte er den kommune med den største gennemsnitlige gevinst. Her får hver boligejer 16.400 kr. i gevinst fra skattestoppet på ejendomsværdiskat, mens boligejere i Thisted må nøjes med 1.600 kr.
Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005. Men stigningen i de disponible indkomster er langt fra jævnt fordelt i befolkningen og mellem kommunerne. Mens de rigeste indkomstgrupper og de nordsjællandske kommuner oplever en høj realvækst, halter de 10 procent fattigste danskere og udkantskommunerne langt efter. Resultatet er markant større ulighed i Danmark under den nuværende VK-regering. Af Jes Vilhelmsen Analysens hovedpointer I perioden 2001-2005 er den disponible indkomst - dvs. indkomsten efter skat - i gennemsnit steget med 2,2 procent om året, når der korrigeres for den generelle inflation i perioden. Det svarer til, at de 25-59-årige i gennemsnit har fået 18.600 kr. målt i 2008-priser mere til forbrug i løbet af de fire år. I 2005 var den gennemsnitlige disponible indkomst for de 25-59-årige på 219.600 kr. opgjort i 2008-priser. Stigningen i de disponible indkomster har imidlertid langt fra været lige store for alle indkomstgrupper. Som det fremgår af tabel 1 har de fattigste 10 procent af de 25-59-årige i gennemsnit kun haft en stigning på 0,8 procent om året siden 2001, hvor de 10 procent rigeste til sammenligning i gennemsnit har oplevet en årlig realvækst på ikke mindre end 2,5 procent. Målt i 2008-priser svarer det til, at den fattigste indkomstgruppe i 2005 havde 2.600 kr. mere til forbrug end i 2001, mens de 10 procent rigeste havde 39.200 kr. mere til forbrug, end den tilsvarende gruppe havde i 2001. Samlet set afspejles den mere ulige indkomstfordeling i, at ginikoefficienten, der typisk anvendes til at beregne ulighed i indkomstfordeling, er steget fra 2001-2005. Baggrunden for, at den fattigste tiendedel af befolkningen har haft en markant dårligere indkomstudvikling siden 2001 end andre indkomstgrupper, skal bl.a. findes i - at den gunstige udvikling i beskæftigelse og produktivitet frem til 2005 ikke har givet et samlet "løft" i den laveste ende af indkomstfordelingen. - at det er en relativt lille del af lavindkomstgruppen, der bor i ejerbolig. Tabel 1. Udvikling i den disponible indkomst opdelt på indkomstgrupper fra 2001-2005, 25-59 år (2008-priser) De 10 procent fattigste har haft en årlig stigning i den disponible indkomst på 0,8 procent, mens de ti procent rigeste har haft en vækst på 2,5 procent. Gennemsnitlig Stigning i Disponibel årlig realvækst disponibel indkomst i disponibel indkomst indkomst 2005 Procent 1.000 kr. 1.000 kr. 10 procent fattigste 0,8 2,6 87,3 2. decil 1,5 8,2 138,0 3. decil 1,9 11,5 161,7 4. decil 2,1 14,7 181,1 5. decil 2,3 17,1 198,9 6. decil 2,3 19,2 217,1 7. decil 2,4 21,4 237,4 8. decil 2,5 24,3 262,0 9. decil 2,5 28,3 296,6 10 procent rigeste 2,5 39,2 415,5 Alle 2,2 18,6 219,6 - at afkastet af aktier og obligationer mv. er koncentreret hos de højeste indkomstgrupper. Samlet set er billedet, at indkomstforskellene mellem de rigeste og fattigste danskere mellem 25-59 år er øget markant i perioden fra 2001-2005, og at uligheden i indkomstfordelingen som følge heraf er steget betydeligt under VK-regeringen. Store regionale forskelle i indkomst Analysen viser desuden, at der er store forskelle i den gennemsnitlige disponible indkomst imellem de danske kommuner. Mens de Nordsjællandske kommuner og kommunerne omkring hovedstadsområdet i 2005 havde de relativt største gennemsnitlige disponible indkomster, er det især de danske udkantsområder, som halter efter i den gennemsnitlige disponible indkomst. I Hørsholm og Gentofte kommuner havde de 25-59-årige i 2005 en gennemsnitlig disponibel indkomst på 320.000 kr., mens den gennemsnitlige disponible indkomst på Langeland og Samsø ikke var højere end 190.000 kr. Det svarer til, at den gennemsnitlige disponible indkomst i Hørsholm kommune i 2005 var næsten 80 procent højere end niveauet på Langeland. Derudover analyseres den gennemsnitlige nettoformue for personer over 17 år, der samlet set er steget fra 329.000 kr. i 2001 til 566.000 kr. i 2008. Det svarer til en realvækst på over 70 procent. Denne formue er imidlertid meget ujævnt fordelt mellem danskerne. Mens de 10 procent af befolkningen, der har de højeste gennemsnitlige indkomster, har en netto- 2
formue på næsten 1,9 mio. kr. pr. person, har de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster til sammenligning kun en nettoformue på 72.000 kr. pr. person. Nettoformuen for de 10 procent af danskerne med de højeste indkomster er således mere end 26 gange større end nettoformuen for den laveste indkomstgruppe. Samtidig påvises, at specielt de ældre boligejere og borgerne i flere nordsjællandske kommuner har de største nettoformue. For eksempel har borgerne i Rudersdal kommune en gennemsnitlig formue, der er næsten 7,5 gange større end borgerne i Frederikshavn. Hele analysen af indkomster og formuer kan læses i rapporten Fordeling og levevilkår 2008 og på www.ae.dk Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for de 25-59-årige (2008-priser) Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på kommuner. Jo lysere kommunen er, desto højere er den gennemsnitlige disponible indkomst Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 3
Fattigdom er ikke kun et problem i København Antallet af fattige er siden 2001 steget med omkring 32.000 personer, så der i 2005 var 196.000 fattige, når studerende udelades af beregningerne. Men der store regionale forskelle på omfanget af fattige. Som det fremgår af analysen, lever fattige især i storbyerne og udkantsområderne. Af Jarl Quitzau og Jes Vilhelmsen I 2005 var der godt 261.000 personer, der levede i (relativ) fattigdom i Danmark. Det er stort set det samme antal som året før, men siden 2001 er antallet af fattige steget med omkring 46.000 personer. Ved opgørelser over omfanget af fattige kan man diskutere, hvorvidt det er rimeligt at medtage studerende, da der er tale om en selvvalgt situation, som normalt vil medføre en forholdsvis høj indkomst efter endt uddannelse. Dermed kan lav indkomst i uddannelsestiden ses som en god investering for den enkelte - og for samfundet. Hvis man udelader de studerende af analysen, reduceres antallet af fattige i 2005 fra 261.000 personer til 196.000 personer. Når de studerende er udeladt af beregningen, steg antallet af fattige med 32.000 personer fra 2001 til 2005, mens der var et mindre fald på knap 800 personer fra 2004 til 2005. Som det fremgår af figur 1, steg antallet af fattige især forholdsmæssigt meget i perioden fra 2002 til 2004. Og Figur 1. Udvikling i antal fattige, 1.000 personer Figuren viser udviklingen i antallet af fattige i Danmark. Udviklingen over antal fattige er dels vist inkl. studerende, og dels hvor studerende er udeladt af opgørelsen. 300 280 260 240 220 200 180 160 140 120 100 2001 2002 2003 2004 2005 Under 50 procent af median Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Under 50 procent af median (ekskl. studere nde) alene fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med omkring 8 procent, svarende til en stigning på 14-20.000 personer, alt afhængig om studerende indgår i beregningerne eller ej. Den relativt store stigning i antallet af fat- Tabel 1. Antal fattige pr. 1.000 indbyggere fordelt på kommuner, 2005 Tabellen viser de ti kommuner, der har relativt flest fattige og de ti kommuner, der har relativt færrest fattige. Top 10 Bund 10 Antal fattige Antal fattige Kommune pr. 1.000 indbyggere Kommune pr. 1.000 indbyggere København 65,5 Solrød 13,9 Tønder 53,2 Allerød 15,1 Samsø 53,1 Egedal 16,5 Ishøj 51,4 Greve 18,3 Albertslund 49,1 Vallensbæk 18,5 Langeland 45,4 Dragør 19,4 Lolland 44,7 Frederikssund 19,9 Århus 44,5 Tårnby 19,9 Odense 44,5 Glostrup 20,8 Lemvig 44,5 Furesø 21,5 Anm.: Opgørelsen er ekskl. studerende. 4
tige fra 2003 til 2004 skal blandt andet ses i sammenhæng med indførelse af kontanthjælpsloftet, der forringede de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere. Antallet af fattige er her defineret som personer, der har en indkomst, der er under halvdelen af den typiske indkomst (medianindkomsten). Denne definition anvendes af OECD og er f.eks. også benyttet i vismandsrapporten fra efteråret 2006. Baggrunden for, at vi har anvendt OECD's definition, er, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse. I boks 1 bagest i analysen er opgørelsesmetoden beskrevet nærmere. Fattige lever i storbyerne og udkantsområderne Som det ses af tabel 1, har Københavns Kommune langt flere fattige end de øvrige kommuner. I Københavns Kommune var 65 ud af 1.000 indbyggere ramt af fattigdom i 2005. Tønder, Samsø samt Ishøj kommuner har også forholdsmæssig mange fattige, idet mere end 50 ud af 1.000 indbyggere var ramt af fattigdom i 2005. Solrød Kommune er den kommune, hvor der er færrest fattige set i forhold til indbyggertallet. I Solrød Kommune var omkring 14 ud af 1.000 indbyggere fattige i 2005. Allerød og Egedal kommuner er også blandt de kommuner, der har færrest fattige. Der er mange kommuner på Sjælland, hvor der i forhold til antallet af indbyggere er få fattige. I Middelfart, Favrskov og Skanderborg kommuner er der også forholdsmæssigt få fattige. Derimod er der et forholdsvis stort antal fattige i landets største byer, ligesom der er forholdsmæssigt mange fattige i udkantsområderne. Antallet af fattige i landets største byer skal blandt andet ses i lyset af, at der lever mange lavindkomstfamilier i storbyerne. Flere kontanthjælpsmodtagere lever i fattigdom Omkring 26 procent af kontanthjælpsmodtagerne var ramt af fattigdom i 2005, mens det drejer sig om 2 procent af de beskæftigede. Andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere har været stigende siden 2001. Især fra 2003 til 2004 steg andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere mærkbart blandt andet som følge af, at kontanthjælpsloftet blev indført. Arbejdsmarkedsstatus har stor betydning for, om man lever et liv med risiko for fattigdom eller ej. Som det ses af tabel 2, er det kun omkring 2 procent af de beskæftigede, der lever i fattigdom, mens den tilsvarende andel for kontanthjælpsmodtagerne er 26 procent. Det betyder med andre ord, at hver fjerde kontanthjælpsmodtager var fattig i 2005. Andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere har været stigende de seneste år. Hvor det i 2001 var hver femte kontanthjælpsmodtager, der var ramt af fattigdom, er det i dag mere end hver fjerde. Antallet af fattige kon- tanthjælpsmodtagere steg især fra 2003 til 2004. Som det ses af tabellen, steg andelen af fattige kontanthjælpsmodtagere med ikke mindre end 4,2 pct. point. fra 2003 til 2004. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagere blev væsentligt forringet, da kontanthjælpsloftet blev indført. Udviklingen i antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere er stærkt bekymrende især set i lyset af, at fattigdommen også rammer kontanthjælpsmodtagernes børn. Antallet af børn i fattige familier steg samlet med 6-8.000 fra 2003 til 2004. Som det også ses af tabellen, er der en forholdsmæssig stor andel af ledige og personer på revalidering, som er ramt af fattigdom. Knap 10 procent af de ledige lever i fattigdom, mens det gælder omkring 9 procent af revalidenderne. Antallet af fattige ledige skal ses i sammenhæng med, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også indgår i ledighedstallet. Tabel 2. Fattige opdelt på arbejdsmarkedsstatus, beregnet som andel fattige på ordningen, 2005 I 2001 var hver femte kontanthjælpsmodtager fattig. I 2005 er dette steget til mere end hver fjerde kontanthjælpsmodtager, der er fattig. 2001 2002 2003 2004 2005 Beskæftigelse 2,0 2,1 2,2 2,2 2,2 Ledige 6,7 7,0 7,2 8,8 9,7 Kontanthjælp 20,6 21,2 21,4 25,6 26,2 Revalidering 8,5 8,2 8,5 8,3 8,8 Førtidspension 1,1 1,1 1,2 1,3 1,4 Efterløn 0,6 0,6 0,5 0,6 0,6 Pension 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 I alt 3,1 3,3 3,4 3,7 3,7 Anm.: Studerende indgår ikke i beregningerne. Socioøkonomisk status er bestemt ud fra RAS statistikken. Ledige omfatter også arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 5
Mange børn lever i fattigdom Omkring 50-60.000 børn lever i fattigdom i Danmark. Det betyder, at mellem hvert 20. og hvert 25. barn lever i fattigdom. Antallet af børn, der lever i fattigdom er siden 2001 steget med 11-12.000 personer. I Københavns Kommune lever hvert 14. barn i fattigdom, mens det er omkring hvert 62. barn i Egedal, Allerød og Hillerød kommuner. Af Jarl Quitzau og Jes Vilhelmsen Antallet af børn der lever i fattigdom, drejer sig om 50-60.000 børn alt afhængig af, om studerende medtages i analysen eller ej. Målt som andel af aldersgruppen svarer det til, at omkring 5 procent af børnene bor i fattige familier. Hvis studerende indgår i opgørelsen af fattige, er det omkring 4 procent af børnene, der lever i fattigdom. Ved at udelade de studerende fra opgørelsen over fattige reduceres antallet af fattige i aldersgruppen 18-29 år som ventet. Derudover øges det opgjorte antal fattige børn, hvilket kan virke overraskende. Baggrunden er, at børnefamilier, hvor en studerende lever sammen med en ikke-studerende, typisk er kendetegnet ved, at studerende er over 25 år og har en forholdsvis pæn indkomst på grund af deltidsjob mv. Udeladelsen af den studerende ved beregning af den husstandsækvivalerede indkomst indebærer således, at den ikke-studerende skal forsørge børnene, og da børn og voksne vægter ens i husstandsækvivaleringen, trækker det i retning af, at flere børn bliver betegnet som fattige. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af husstandsækvivaleringen. Derimod er det kun godt 1 procent af de ældre over 59 år, der lever i relativ fattigdom. Figur 1. Aldersfordeling for personer under fattigdomsgrænsen, 2005 Figuren viser antallet af fattige inden for hver aldersgruppe. Antallet er dels vist inkl. studerende, og dels hvor de studerende er udeladt af opgørelsen. 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 - Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Samtidig viser tabel 1, at antallet af børn, der lever i fattigdom, steg med 11-12.000 personer fra 2001 til 2005, svarende til en stigning på mellem 23-32 procent. Alt afhængig af, om studerende indgår i opgørelsen af fattige eller ej, lever et sted mellem hvert 20. og hvert 25. barn i fattigdom. Det betyder, at rigtig mange børn i en lang Tabel 1. Udvikling i antallet af børn der lever i fattigdom, 2001-2005 Antallet af fattige børn er steget med omkring 11-12.000 personer i perioden 2001-2005. Nu lever et sted mellem hvert 20. og hvert 25. barn i fattigdom afhængig af opgørelsesmetoden. 2001 2004 2005 2001-05 Ændring i 1.000 personer 1.000 personer Børn i fattigdom 36,0 49,6 47,8 11,8 Børn i fattigdom ekskl. studerende 48,3 60,3 59,4 11,1 0-17 år 18-29 30-39 40-49 50-59 60++ 50 procent af median 50 procent af median (ekskl. studerende) række sammenhænge ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrende kammerater. Og selvom det ikke nødvendigvis er de samme børn, der befinder sig i gruppen af fattige år efter år, vil en opvækst med fattigdom stille barnet dårligere på en lang række områder. Der er store kommunale forskelle på hvor mange børn, der lever i fattigdom. Som det ses af tabel 2, er der alene i Københavns Kommune omkring 6.000 børn eller 7,4 procent af børnene, der lever i relativ fattigdom. Det betyder, at omkring hvert 14. barn lever i fattigdom i Københavns Kommune. I Tønder og på Samsø lever henholdsvis hvert 12. og hvert 11. barn i relativ fattigdom. I Egedal, Allerød og Hillerød kommuner er det omvendt kun omkring hvert 62. barn, der lever i fattigdom. 6
Tabel 2. Børn, der lever i fattigdom, fordelt på kommuner, 2005 Tabellen viser de ti kommuner, der har relativt flest fattige børn og de ti kommuner, der har relativt færrest fattige børn. Top 10 Bund 10 Kommune Antal Fattige børn Kommune Antal Fattige børn Fattige børn i procent Fattige børn i procent Samsø 81 9,3 Egedal 159 1,5 Tønder 795 8,2 Allerød 102 1,6 København 5.988 7,4 Hillerød 180 1,7 Langeland 162 7,0 Solrød 90 1,7 Lolland 555 6,1 Vallensbæk 48 1,7 Lemvig 330 6,1 Dragør 54 1,8 Ishøj 300 5,7 Glostrup 78 1,8 Odense 2.073 5,4 Greve 228 1,9 Vesthimmerland 486 5,4 Tårnby 162 2,0 Varde 645 5,3 Frederikssund 219 2,1 Hele landet 47.811 4,1 Hele landet 47.811 4,1 Anm.: Studerende indgår i beregningerne. Kommuner, hvor antallet af børn, der lever i fattige familier er under 40, indgår ikke i beregningerne. Kilde: AErådet på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analyserne Fattige er defineret som antallet af personer med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor medianindkomsten er en betegnelse for den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Der er således (pr. definition) præcis 50 procent af befolkningen, der har en indkomst, der er større end medianindkomsten, mens 50 procent af befolkningen har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Datagrundlaget for analysen er modelbefolkningerne i lovmodellen, og der er anvendt præcis samme indkomstdefinition, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Konkret er det den husstandsækvivalerede disponible indkomst, der er benyttet - dvs. indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Det skal dog nævnes, at Finansministeriet ikke betegner gruppen med en indkomst under 50 procent af medianen som fattige, men derimod som personer med relativ lav indkomst. I analyserne, hvor studerende er udeladt, er det - inden husstandsækvivaleringen - valgt at fjerne studerende over 17 år fra datamaterialet. Herefter er foretaget en ny husstandsækvivalering på baggrund af de nye (reducerede) familier. I de tilfælde, hvor en enlig studerende har hjemmeboende børn under 18 år, er disse børn også fjernet fra datamaterialet. Ved afgrænsning af fattige sammenholdes de nye husstandsækvivalerede indkomster med 50 procent af medianen for hele befolkningen - dvs. inklusiv studerende. Baggrunden for, at der er valgt at foretage en ny husstandsækvivalering på baggrund af familiesammensætningen eksklusiv studerende, er, at en simpel udeladelse af studerende på baggrund af de reelle husstandsækvivalerede indkomster vil have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. F.eks. vil en person, der lever sammen med en studerende, kunne blive betegnet som fattig på grund af den studerendes lave indkomst, mens vedkommende selv har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Med den fremgangsmåde, som er valgt, vil den samlevende til den studerende ikke blive betegnet som fattig, mens det vil være tilfældet, hvis man havde anvendt den "normale" husstandsækvivalering. 7
Flere af de svageste Antallet af personer i den svageste gruppe er steget med over 50 procent fra 2001-2005. De svageste er personer, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, har været fattige i flere år og som ingen opsparing har. Gruppen af de svageste er på omkring 26.000 personer, og de har en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst på blot 70.000 kr. Af Jonas Schytz Juul I dette afsnit beskrives den allersvageste gruppe i Danmark. De svageste er defineret som den gruppe af personer i den erhvervsaktive alder, som har hængt fast i fattigdom i længere tid, ingen formue har og som har en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså en gruppe, som har det allersværest, selvom de har en alder, hvor man normalt har de bedste muligheder på arbejdsmarkedet. Med denne definition udgør de svageste 26.000 personer, hvilket svarer til én procent af de erhvervsaktive. De svageste har en disponibel indkomst på godt 70.000 kr. om året. Det svarer til en tredjedel af den disponible indkomst, som andre personer har. Sammenligner man de svageste med den rigeste procent i Danmark, så har den rigeste procent en disponibel månedsindkomst, der svarer til årsindkomsten for de svageste. Ser man på bruttoindkomsten, dvs. indkomsten før skat, så har de svageste 90.000 kr. årligt. Den rigeste procent har til sammenligning en bruttoindkomst, der er 20 gange større end de svagestes. Og mens de svageste i gennemsnit har en negativ formue, så Figur 1. Udvikling i andel af de 25-59-årige, der er i den svage gruppe, 2001-2005 Andelen af de 25-59-årige, der er i den svageste grupper, er steget med over 50 procent fra 2001-2005. Pct. 1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 Anm.: Afgrænsningen af de svageste er angivet i boks 1. Tabel 1. Indkomster og formuer for de svageste og den rigeste procent, 2008 Den rigeste procent har en månedlig disponibel indkomst, der svarer til den årlige disponible indkomst for de svageste. De svageste Rigeste procent Andre 1.000 kr. Disponibel indkomst 70,6 895,5 204,2 Bruttoindkomst 89,1 1.767,3 322,0 Formue -73,1 3.364,4 328,5 Anm.: Afgrænsningen af de svageste og den rigeste procent er angivet i boks 1. Data er fra 2005, hvor indkomster er fremskrevet med lønudviklingen, og formuen er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og renter på detaljeret niveau til 2008. 2001 2002 2003 2004 2005 har den rigeste procent en gennemsnitlig formue på 3,4 mio. kr. Dette er vist i tabel 1. Stigning på over 50 procent i antallet af de svageste I det seneste år udgør de svageste én procent af de 25-59-årige. Går man tilbage til 2001, så udgjorde de svageste kun omkring 0,6 procent af de 25-59-årige. Samlet er antallet af svage steget fra knap 17.000 personer i 2001 til 26.000 personer i 2005. Det er en stigning på over 50 procent. I figur 1 er udviklingen i andelen af de 25-59-årige, der er i den svage gruppe, vist fra 2001-2005. Årsagen til den kraftige vækst i den svage gruppe er først og fremmest, at der er blevet flere, der hænger fast i fattigdom i to år, hvilket er et af kriterierne for at være blandt de svageste. Mens der var omkring 30.000 25-59- årige, der både var fattige i 2000 og 2001, var der næsten 40.000 25-59- årige, der var fattige i både 2004 og 2005. Derudover er der relativt flere, der har en nettoformue, der er lavere end kravet for at være i den svageste gruppe. Der er nogen udskiftning blandt de svageste, om end den ikke er så stor. 8
Figur 2. Andel, der hænger fast blandt de svageste fra 2001 En ud af fire af dem, der var i den svageste gruppe i 2001, var også blandt de svageste i 2005. Pct. 120 100 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 Anm.: Afgrænsningen af de svageste er angivet i boks 1. Kun personer, der var svage i 2001, mellem 25-55 år og som ikke dør eller udvandrer i løbet af perioden, er taget med. Boks 1. Definition af de svageste og den rigeste procent De svageste - Fattig i de seneste to år. Fattigdomsgrænsen er halvdelen af medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. - Nettoformuen må maksimalt være 2 x fattigdomsgrænsen. - Maksimal beskæftigelse på 20 procent i løbet af de seneste to år. - Studerende og selvstændige er ikke med. Den rigeste procent - Skal være blandt den procent af de 25-59-årige, der har den højeste indkomst målt ved individuel disponibel indkomst. For de personer, der tilhørte den svageste gruppe i 2001, var omkring halvdelen også blandt de svageste året efter. Fire år senere, i 2005, da var én ud af fire stadig blandt de svageste. I figur 2 er udviklingen i gruppen illustreret. Figuren viser, hvor stor en andel af de svageste fra 2001, der også er blandt de svageste i årene efter. Langt de fleste af dem, der har forladt gruppen af de svageste, er dog stadig nederst i indkomsthierarkiet. Således er over 70 procent af dem, der var svage i 2001, blandt de tyve procent fattigste af alle 25-59-årige i 2005. Der er altså ikke noget, der tyder på, at man springer fra de laveste til de højeste grupper eller går fra bistandsklient til bankdirektør. Mange af de svageste i København Næsten én ud af fire i den svage gruppe bor i Københavns kommune. Det svarer til, at 2,4 procent af de 25-59-årige i København tilhører den svageste gruppe. Udover Københavns kommune, er den svage gruppe også overrepræsenteret på Frederiksberg samt nogle kommuner tæt på København som Albertslund, Høje- Taastrup og Ishøj. I yderkantsområder som Lolland og Langeland er der også en overrepræsentation af den svage gruppe. Tabel 2. Top ti kommuner med størst andel svage I tabel 2 er de ti kommuner med relativt flest af de svageste angivet. Af tabellen ses det, at de fire store byer, København, Århus, Odense og Esbjerg alle er på top ti listen over kommuner med relativt flest svage. Tabellen viser de ti kommuner med relativt flest fra den svage gruppe. Kommune Andel svage i pct. København 2,4 Lolland 1,6 Albertslund 1,5 Høje-Taastrup 1,4 Frederiksberg 1,4 Odense 1,4 Langeland 1,4 Århus 1,3 Esbjerg 1,2 Ishøj 1,1 Anm.: Afgrænsningen af de svageste er angivet i boks 1. Kun kommuner med mere end 30 observationer er taget med i tabellen. 9
VK's samlede skattelettelser skævt fordelt VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der årligt svarer til knap 36 mia. kr. Skattelettelserne giver den største gevinst til de rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på over 20.000 kr., må de fattigste ti procent nøjes med 1.400 kr. om året. Gevinsten for toppen er altså næsten 15 gange større end gevinsten for bunden. Også målt som andel af indkomsten får den rigeste del en større gevinst end den fattigste del af befolkningen. Af Jonas Schytz Juul VK regeringen har i flere omgange indført skattelettelser. For det første koster skattestoppet nu omkring 18 mia. kr. Over halvdelen af dette er givet til boligejere, da ejendomsværdiskatten har været fastlåst i kr. og øre siden 2002. Lejere har derimod ikke haft del i denne skattegevinst. For det andet har VK regeringen gennemført to skattepakker, som hver har givet omkring ti mia. kr. i skattelettelser. Samlet har disse tre skattelettelser kostet 36 mia. kr., hvilket svarer til omkring en tredjedel af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. De samlede skattelettelser under VK regeringen har en skæv profil. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på næsten 20.000 kr. fra skattelettelserne, må de fattigste ti procent nøjes med en årlig lettelse på knap 1.400 kr. Gevinsten er altså 15 gange større for de rigeste ti procent end for de fattigste ti procent. I figur 1 er fordelingsprofilen for den samlede skattelettelse vist på deciler. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper sorteret efter indkomst. 1. decil er de ti procent fattigste, mens 10. decil er de ti procent rigeste. Det er også de rigeste, der får den største gevinst, når man måler gevin- Figur 1. Fordelingseffekter af regeringens samlede skattelettelser, 2008- priser Gevinsten for de ti procent rigeste fra VK's skattelettelser er næsten 15 gange større end gevinsten for de ti procent fattigste. 1.000 kr. 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Decil Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. sten i forhold til indkomsten. 8. og 9. decil får den relativt største gevinst med en gevinst, der svarer til 3,5 procent af deres bruttoindkomst. Omvendt får 2. og 3. decil den mindste relative gevinst på 1,4 procent af deres bruttoindkomst. Dette er illustreret i figur 2. Tabel 1. Størst og mindst gevinst af regeringens skattelettelser Største gevinst Mindste gevinst Mand Kvinde 40-55 år Under 24 år eller over 65 år Ejerbolig Lejer Nord for København Yderkantsområde Lang uddannelse Ufaglært Topchef Uden for arbejdsstyrken Høj indkomst Lav indkomst Mandlige topledere med ejerbolig nord for København får den største gevinst Af afsnittet ovenfor fremgik det, at de rigeste får den største gevinst fra regeringens skattelettelser. Skal man give en overordnet beskrivelse af, hvem der får den største gevinst fra skattelettelserne, så er det en mandlig topleder i 40'erne med en lang videregående uddannelse bosat i en ejerbolig nord for København. I tabel 1 er der givet en karakteristik af, hvem der får den største og mindste gevinst fra skattelettelserne. Mænd får i gennemsnit 2.800 kr. mere ud af skattelettelserne end kvinder. Mens mænd i gennemsnit får en gevinst på 9.200 kr., får kvinder i gennemsnit en gevinst på 6.400 kr. Ge- 10
Figur 2. Fordelingseffekter af regeringens samlede skattelettelser målt i forhold til indkomsten Figuren viser gevinsten af VK's samlede skattelettelser målt i forhold til indkomsten. Pct. 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Decil Anm.: Kun befolkningen over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. vinsten for mænd er altså mere end 40 procent større end kvinders gevinst. Det skyldes dels, at mænd har en højere indkomst og større tilknytning til arbejdsmarkedet end kvinder, og dermed bedre kan udnytte skattelettelserne. Personer, der er mellem 35-54 år, får mest ud af skattelettelserne, mens unge og gamle får en mindre gevinst. Specielt skattestoppet giver ikke megen gevinst hos de unge. Det skyldes, at de ikke har en ejerbolig og derfor ikke får del i de ti mia. kr., der er delt ud til boligejerne. De ældste får kun en meget lille gevinst fra forårspakken, fordi de ikke er på arbejdsmarkedet og derfor ikke får glæde af beskæftigelsesfradraget. De ældre, der har en indkomst under mellemskattegrænsen, får heller ingen gevinst af, at denne grænse blev rykket. I figur 3 er fordelingen af skattelettelserne vist på aldersgrupper. Figur 3. Fordeling af skattelettelser på alder, 2008-priser Figuren viser, at personer mellem 35-54 år har fået den største gevinst fra skattelettelserne, mens de unge og personer over 65 år får den mindste gevinst. 12 10 8 1.000 kr. 6 4 2 0 Under 24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 Over 70 Skattestop Forår 2007-pakke Anm.: Kun personer over 18 år er medtaget. Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. 11
Skævt og dyrt skattestop Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia. kr., mens Region Nordjylland kun har fået godt 1/2 mia. kr. Gentofte er den kommune med den største gennemsnitlige gevinst. Her får hver boligejer 16.400 kr. i gevinst fra skattestoppet på ejendomsværdiskat, mens boligejere i Thisted må nøjes med 1.600 kr. Af Jonas Schytz Juul Udgifterne til skattestoppet vokser år for år. Skatteministeriet vurderer, at skattestoppet kostede godt tre mia. kr. i 2003, og at dette er vokset til 15,6 mia. kr. i 2007. AErådet vurderer, at dette vokser yderligere til 18,5 mia. kr. i 2008. Det svarer omtrent til en tredjedel af udgifterne til folkeskolen. I løbet af perioden 2003-2008 er udgifterne til skattestoppet altså seksdoblet. Det tabte provenu som følge af skattestoppet er illustreret i tabel 1. Stor gevinst til boligejere omkring hovedstaden Godt ti mia. kr. af gevinsten ved skattestoppet tilfalder boligejerne. Det skyldes skattestoppet for ejendomsværdibeskatningen, der er konstrueret på en måde, så boligejere med de største stigninger i boligværdien også får den største skattelettelse. Skattelettelsen gives udelukkende til boligejere, mens personer, der bor i lejebolig, ikke får del i de ti mia. kr. Samtidig får de rigeste ejere den største gevinst fra fastfrysningen af boligbeskatningen. Ud af de ti mia. kr., der er delt ud til boligejerne, er over fire mia. kr. gået til Hovedstadsregionen. Det svarer til Tabel 1. Tabt provenu som følge af skattestoppet Skat 2003 Skat 2005 Skat 2007 AE 2008 Mia. kr., løbende priser Ejendomsværdiskat 1,3 3,1 7,8 10,2 Bilafgifter 0,4 1,0 1,8 2,0 Punktafgifter 1,4 3,4 6,0 6,3 I alt 3,1 7,5 15,6 18,5 Kilde: Skatteministeriet, svar på spm. 200 i skatteudvalget, august 2007 samt AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. over 40 procent af den samlede skattelettelse. Til sammenligning har Nordjylland fået seks procent af skattelettelsen. Ser man på hele Sjælland, har de fået 60 procent af skattelettelsen, mens resten af Danmark må deles om de resterende 40 procent. I tabel 2 er udgifterne til skattestoppet på ejendomsværdibeskatningen illustreret på regioner. Som det fremgår af tabel 2, så er gevinsten per boligejer også klart størst for Hovedstadsregionen. Her får boligejerne en gennemsnitlig gevinst Tabel 2. Regional fordeling af skattestop på ejendomsværdiskat, 2008 Sjælland har fået 60 procent af skattelettelsen fra skattestoppet på ejerboliger. Resten af Danmark deles om de resterende 40 procent. Andel af Gns. skattelettelse Region Skattelettelse skattelettelse pr. boligejer Mia.kr. Procent 1.000 kr. Region Hovedstaden 4,3 42,3 8,5 Region Sjælland 1,7 17,0 5,4 Region Syddanmark 1,6 15,3 3,7 Region Midtjylland 2,0 19,3 4,5 Region Nordjylland 0,6 6,1 2,9 Total 10,2 100,0 5,2 Udgifterne til skattestoppet er steget fra 3,1 mia. kr. i 2003 til 18,5 mia. kr. i 2008. på 8.500 kr., mens boligejere i Nordjylland får en gennemsnitlig gevinst på under 3.000 kr. Nordsjællandske kommuner får klart størst gevinst I gennemsnit har hver boligejer fået en gevinst på 5.200 kr. årligt fra ejendomsværdiskattestoppet. Der er dog stor variation af gevinsten fra skattestoppet fordelt på kommuner. Boligejere i de områder, hvor priserne er steget mest, har også fået størst gavn af skattestoppet. Mens en gennemsnitlig boligejer i Gentofte har fået næsten 16.500 kr. fra ejendomsværdiskattestoppet, har en gennemsnitlig boligejer i Thisted fået 1.600 kr. Personer uden ejerbolig har slet ikke fået noget fra ejendomsværdiskattestoppet uanset hvilken kommune, de bor i. I tabel 3 er de ti kommuner med den gennemsnitlige største og mindste gevinst for boligejere vist. Som det fremgår af tabellen, er det specielt boligejere nord for København, der har fået en stor gevinst, mens boligejere i yderområderne har oplevet den mindste gevinst. Denne tendens bliver helt tydelig, når gevinsten vises på et Danmarkskort. I figur 1 er gevinsten af ejendomsværdiskattestoppet vist for alle bolig- 12
ejere fordelt på kommuner. Jo mørkere området er, desto større er gevinsten fra skattestoppet. Af figuren ses det tydeligt, at boligejere nord for København har fået den største gevinst, mens boligejere i Nord- og Vestjylland har fået den mindste gevinst. Boks 1. Beregningsforudsætninger Beregningerne er lavet på lovmodeldata fra 2005, der er fremskrevet til 2008. Huspriser er fremskrevet med prisudviklingen fra Realkreditrådet til 2007 på kommuneniveau, hvorefter prisen er lagt flad. Fordelingsprofiler er vist for personer over 18 år og gevinsterne er på individniveau. Kun boligejere er taget med. Tabel 3. Gennemsnitlig gevinst af ejendomsværdiskattestop for boligejere, top 10 og bund 10 kommuner Tabellen viser de ti kommuner med henholdsvis den største gevinst og den mindste gevinst fra skattestoppet på ejerboliger. Top 10 Bund 10 Kommune Gevinst Kommune Gevinst i 1.000 kr. i 1.000 kr. Gentofte 16,4 Thisted 1,6 Hørsholm 14,8 Morsø 1,6 Rudersdal 13,9 Skive 2,0 Lyngby-Taarbæk 12,0 Billund 2,1 Frederiksberg 10,1 Vesthimmerland 2,2 Furesø 9,8 Brønderslev 2,2 København 9,0 Tønder 2,2 Fredensborg 8,9 Vejen 2,3 Allerød 8,5 Aabenraa 2,3 Helsingør 8,2 Sønderborg 2,4 Anm.: Kun boligejere er medtaget. Figur 1. Danmarkskort over gevinster for boligejere af ejendomsværdiskattestop, 2008-priser Anm.: Kun boligejere er medtaget. Jo mørkere området er, desto større er den gennemsnitlige gevinst for boligejere i kommunen. 13
Fordeling og levevilkår 2008 Fordeling og levevilkår 2008 indeholder i år følgende: Indkomst og ulighed - Udvikling i indkomster og formuer - Flere hænger fast i fattigdom - Et billede af eliten i Danmark - Stor forskel på rig og fattig i Danmark Skat - VK's samlede skattelettelser giver 15 gange mere til de rigeste end de fattigste - Lettelse af topskatten uden ændring i byrdefordelingen Ulighed i arbejdsliv - Stor ulighed i arbejdsmiljøbelastninger - Dårligt arbejdsmiljø øger udstødning fra arbejdsmarkedet AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon 33 55 77 10, Fax 33 31 30 41 e-mail: ae@ae.dk http://www.ae.dk Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Jonas Schytz Juul Alle artikler i denne udgave af AEbladet er forkortede analyser fra rapporten Fordeling og levevilkår 2008, som kan læses i fuld længde på AErådets hjemmeside www.ae.dk Rapporten er på 94 sider og koster 45,00 kr. Ved køb af minimum 10 stk. koster rapporten 40,00 pr. stk. (priserne er inkl. moms og ekskl. porto). Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): 1902-3782 Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse