Muligheder og udfordringer i efter- og

Relaterede dokumenter
Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Regler for jordbearbejdning

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Hvor sker nitratudvaskning?

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Efterafgrøder strategier

Målrettede efterafgrøder 2017

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Målrettede efterafgrøder 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Målrettet regulering!

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Under hensyntagen til Grøn Vækst og klimaforandringer

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Økologimøde. 25. januar 2017

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Københavns Universitet

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Forenklet jordbearbejdning

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Emissionsbaseret regulering

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc:

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Afgrødernes næringsstofforsyning

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Standardsædskifter og referencesædskifter

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

Efterafgrøder (økologi)

Transkript:

Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Oversigt over virkemidler i vandplaner

Danmark Køge Bugt Limfjorden Udled. i alt (baseline) (ton N): 60.322 1.333 11.719 Heraf: Pct. Naturbidrag 23 18 21 Punktkilder 12 30 7 Landbrugsbidrag 65 54 71 Pct. krav til reduktion Pct. Landbrugsbidrag 44 12 70 Reduktion, punktkilder mm. 5 5 7

Grøn Vækst nye vandplaner De 10.000 ton er sendt I udvalg men er ikke væk Kompensation for oversvømmelse ved manglende vandløbsvedligehold skal være sikret Randzoner og efterafgrødekrav er uforandrede Regler om jordbearbejdning og omlægning af fodergræs er uforandret

Hvornår træder kravene i kraft? Ingen jordbearbejdning Omlægning af fodergræs Efterafgrøder Ingen grønne marker Målrettede efterafgrøder Randzoner 10.000 ton omlægning af regulering? Efterår 2010 2011 2012 2013

Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder Autoriserede økologer Ingen restriktioner Vintersæd eller andre overvintrende afgrøder Ingen restriktioner Pligtige efterafgrøder Forårssåede afgrøder næste forår Forårssåede afgrøder næste forår. Må pløjes fra 20. oktober / 1. marts for majs. JB 1-4 JB 5-11 - kartofler + kartofler Jordbearbejdning fra 1. februar Jordbearbejdning fra 1. november Jordbearbejdning fra 1. november

Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder Hvad må jeg? Planperioden 2010/11 Planperioden 2011/12 Aug. 2010 Aug. 2011 Jan. 2012 Jordbearbejdning (JB nr. 1-4) Jordbearbejdning (JB nr. 5-11) Høst Høst 1. nov. 1. febr. Efter kartoffeldyrkning 1. nov. Før kartoffeldyrkning * 1. nov. Kemisk nedvisning 1. okt. Grøn: tilladt Rød: ikke tilladt *Gælder for autoriserede læggekartoffelavlere og producenter af spisekartofler Autoriserede økologiske bedrifter er undtaget for reglerne! Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd, er ikke at betragte som jordbearbejdning.

Omlægning af fodergræs* fra efterår 2011 Konventionelle og økologiske brug Hvornår må jeg omlægge? Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Brug op til 1,7 DE JB 1-6, JB 10-11 JB 7-9 Græs omlagt til græs 15. aug. Brug over 1,7 DE Omdriftsgræs Grøn: tilladt Rød: ikke tilladt *Afgrødekoderne for fodergræs fremgår af tabel 9 i Vejledningen.

Krav til efterafgrøder 2011 Krav fra efteråret 2012 Krav i efteråret 2011 Ikke følsomme oplande Gennemsnit på landsplan Mest følsomme oplande Pct. af efterafgrødeareal <0,8 De/ha 10 10 17 33 >=0,8 De/ha 14 14 21 37

Alternativer til efterafgrøder Nedgang i kvoten Mellemafgrøder Etablering af flerårige energiafgrøder Afbrænding af gyllefibre Overførsel af efterafgrøder til andre bedrifter Anden ordning: Mere kvote for flere efterafgrøder

Areal med efterafgrøder 2007 2010 2011 2012 Krav til efterafgrøder 1 120.000 180.000 240.000 380.000 Areal med pligtige efterafgrøder 120.000 180.000 220.000 280.000 Mellemafgrøder 0 0 40.000 80.000 Andre alternativer til efterafgr. 2 0 0 60.000 1) Kan erstattes af alternativer fra 2011 2) Skønnet over brug af alternativer er meget usikkert

Samlede omkostninger: Billig etablering inkl. frø 350 Sikker etablering inkl. frø 470 Etablering som vinterraps 1250 Omkostninger til efterafgrøder: Omkostninger til udsæd Kg/ha Kr./kg Kr./ha Alm. rajgræs 8 23 184 Olieræddike 13 24 312 Gul sennep 9 18 162 Etablering: Kr./ha marginalt Kr./ha i alt Udsåning med centrifugalspreder 70 140 Harvning + centrifugalspreder 90 180 Kombiharvning + såning 170 340 Pløjning + harvning + radsåmaskine 475 950 Nedmuldning: Ingen ekstra behandling 0 0 Afhugning 75 150

Økonomi i efterafgrøder uden sædskifteændriger Eftervirkning, kg N/ha Merudbytte, hkg/ha Omkostninger til etablering kr./ha Nettoøkonomi kr/ha Planteavl JB 1 17 2,0 469-144 JB 6 17 0,0 469-312 Husdyrbrug JB 1 25 2,0 469-61 JB 6 25 0,0 469-268

Mellemafgrøder 2 ha mellemafgrøde til at erstatte 1 ha efterafgrøde Mellemafgrøder kan være gul sennep eller olieræddike Mellemafgrøden skal sås før d. 20. juli og tidligst nedmuldes den 20. september

Tabel 2: Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten Reduktion i kvote pr. ha efterafgrøde mindre Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder 56 85

Reduktion af kvælstofkvote til erstatning af efterafgrøder, Kg N pr. ha Krav om efterafgrøder Generelle krav +10 pct. + 23 pct. Planteavlsbrug; <0,8 De./ha 5,6 11,2 18,48 Svinebrug, >= 0,8 De./ha 11,9 20,4 31,5

Beregning af økonomi i alternativer til efterafgrøder Omkostning i kr./ha Jordtypafgrøder Pct. efter- Brugstype Sædskifte Efterafgrødeafgrøder kvote *1 Mellem- Nedsat JB 1 Svin Vårsæd 14-9 -26 JB 4 Svin Vårsæd 14 JB 6 Svin Vårsæd 14-38 -26 JB 1 Plante Vårsæd 10-14 -26 JB 4 Plante Vårsæd 10 JB 6 Plante Vårsæd 10-31 -26 1) Beregnet ud fra en etårig betragtning. Udbyttetabet vil blive større på sigt.

Beregning af økonomi i alternativer til efterafgrøder Omkostning i kr./ha Jordtypafgrøder Pct. efter- Brugstype Sædskifte Efterafgrødeafgrøder kvote 1 Mellem- Nedsat JB 1 Svin 100 pct. vinte 14-178 -111-111 JB 4 Svin 100 pct. vinte 14-298 -111-111 JB 6 Svin 100 pct. vinte 14-432 -113-113 JB 1 Plante 100 pct. vinte 10-36 -48-13 JB 4 Plante 100 pct. vinte 10-123 -79-38 JB 6 Plante 100 pct. vinte 10-182 -70-26 1) Beregnet ud fra en etårig betragtning. Udbyttetabet vil blive større på sigt.

Forøgelse af kvælstofkvoten mod flere efterafgrøder Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder, kg N pr. ha 15 41

Økonomien i ekstra efterafgrøder mod højere kvote: Planteavl Svinebrug Kvoteforøgelse, kg/ha 15 41 Eftervirkning, kg N/ha 17 25 Forøgelse i alt, kg/ha 32 66 Værdi af ekstra tilført kvælstof, kr./ha Værdi, 10 kg korn/kg N 245 455 Værdi, 15 kg korn/kg N 405 785 Værdi, 20 kg korn/kg N 565 1115 Omkostninger efterafgrøder, kr. /ha 1 Sandjord 150 150 Lerjord 350 350 1) Omkostningen til etablering - merudbyttet

Konklusion Kravet til efterafgrøder skærpes endog meget fra efteråret 2012 Det er vanskeligt at få god økonomi I efterafgrøder Bedste økonomi opnås, hvis de kan etableres billigt og sikkert placering I sædskiftet skal optimeres Hvis der er ledig jord vil efterafgrøder altid være konkurrencedygtigt i forhold til alternativer Svinebrug, der satser på egen foderproduktion med 100 pct. vintersæd kan med fordel anvende mellemafgrøder eller kvotereduktion