Notat. Baggrund. Overordnet strategi

Relaterede dokumenter
Det forpligtende samarbejde Mødestruktur der understøtter Børne- og Ungestrategien. Baggrundsnotat

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Dagtilbud til 0-5 årige viser følgende for regnskabsåret 2017:

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Dagtilbud til 0- til 5-årige er der i budget 2020 afsat 237,3 mio. kr.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen

Beskrivelse af opgaver

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Forslag til styrket samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud, skoler og det sociale område

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Overgange version 1.0

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Børn med særlige behov

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Børne- og Ungepolitikken

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Dagtilbud til 0-5 årige viser følgende for regnskabsåret 2016:

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Bilag 6: Rammer for pædagogisk Tilsyn og Udvikling i dagtilbud

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Styrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Ballerup Kommune Anvisningsregler for dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart gældende pr. 1. januar 2019

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Aug Kommissorium for ressourceteams

Mål og Midler Dagtilbud

Ramme for pædagogisk tilsyn med kommunale dagtilbud og private pasningstilbud i Billund Kommune Gældende fra den 1. juli 2019

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Fælles - om en god skolestart

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

foregribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen).

Dagtilbudsområdet i Frederiksberg Kommune. Anne-Mette Brandt Dagtilbudschef

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Fælles Børn - Fælles Indsats

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området

Forskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger i Haderslev Kommune

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

PPR i en kommunal organisation 0-18 år. PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsrapport fra. for 2011

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Transkript:

BALLERUP KOMMUNE Dato: 22. oktober 2018 Sagsid: 28.00.00-A21-4-18 Notat Dette notat beskriver sammenhængen i Ballerup Kommunes indsatser på 0-6-årsområdet. Røde markeringer henviser til pjecer eller subsites på kommunens hjemmeside. Baggrund I henhold til den nye dagtilbudslov fra maj 2018 skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre rammer for dagtilbuddene. Herunder skal prioriterede indsatser på området beskrives. Kommunalbestyrelsen skal desuden fastsætte og offentliggøre retningslinjer for samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og de øvrige tilbud, herunder: - Samarbejdet mellem dagtilbud og fritidstilbud/skolen. - Samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder den kommunale sundhedspleje, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) m.v. - Videregivelse af relevante oplysninger ved børnenes overgange fra den kommunale sundhedspleje til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning/skole. Overordnet strategi Ballerup Kommune har i 2017 vedtaget en Børne- og Ungestrategi, Fællesskab for alle alle i fællesskab, som er retningsgivende for, hvordan alle ledere og medarbejdere i fællesskab og på tværs af centre skal arbejde med børn og unge. Børne- og Ungestrategien er udarbejdet inden for rammen af Ballerup Kommunes børne- og ungepolitik om at skabe sammenhængende udviklingsforløb for alle børn og unge i alderen 0-25 år. Side 1

Børne- og Ungestrategien understøttes af en række værktøjer: Samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen er i sit udgangspunkt en helhedsorienteret og koordineret indsats, der hjælper sårbare børn og unge tættere på uddannelse eller job. Grundelementerne er: Inddragelse af den unge i hele processen En koordinerende og ansvarlig tovholder fra start til slut Et tværfagligt team af centrale fagpersoner, som deltager og bidrager til løsninger På 0 5-årsområdet finder samarbejdsmodellen anvendelse i forbindelse med frikommuneprojektet Sammenhængende Familieindsats. Målgruppen er i første omgang Uddannelseshjælpsmodtagere (aktivitetsparate 2.13 lov om aktiv beskæftigelsesindsats) med børn i alderen 0-5 år Rehabilitanter ( 2.11 lov om aktiv beskæftigelsesindsats) med børn i alderen 0-5 år. Fællesskabsmodellen og Signs of Safety Fællesskabsmodellen er Ballerup kommunes version af Sverigesmodellen, hvor omdrejningspunktet er grundighed i det socialfaglige arbejde og en tæt og hyppig kontakt til børn, unge og familier. Fællesskabsmodellens fokus er det tidlige forbyggende arbejde, og den tætte kontakt til de børn og familier, der i kortere eller længere perioder har brug for specialiserede tilbud. For at samle indsatsen i Fællesskabsmodellen er der udarbejdet en forandringsteori, der inden for de tre spor beskriver mål og handlingerne til at opnå disse. At der sker en tidlig og koordineret opsporing af børn og unge i begyndende mistrivsel, så der hurtigt og fleksibelt kan iværksættes forebyggende indsatser At familien og dens netværk involveres fra starten og er en afgørende del af løsningen for at sikre barnets og den unges sundhed, trivsel, udvikling og læring At specialiserede tilbud hele tiden vurderes i forhold til at bringe barnet og den unge tættere på det almene område. Ballerup Analyse af Læringsmiljøer (BAL) BAL er en fælles model til analyse af læringsmiljøet i dagtilbud, skoler og klubber. Side 2

Grundlaget for BAL er et anerkendende børne- og ungesyn, en systematisk bestræbelse på at se sammenhænge i børns liv. Implementeringen af BAL består overordnet af tre elementer: Udvikling af analysemodellen (foråret 2017) Uddannelse og træning af fagprofessionelle i gennemførelse af BAL (2017-2020) Forankring af BAL som metode (2017-2020) Børne- og Ungestrategien danner, sammen med lovgivningen på området, ramme for en række visioner, herunder Dagtilbud med Mening, og konkrete retningslinjer for samarbejdet omkring de 0-6-årige. Sundhedsplejen Sundhedsplejen arbejder ud fra anvisningerne i sundhedsloven. Sundhedsplejen følger barnets udvikling fra fødsel til ca. 9 måneder. Efter 9 måneders alderen kommer sundhedsplejersken ved særlige behov. Der tilbydes faste hjemmebesøg: Barselsbesøg (tilbydes, når barnet er ca. 4-6 dage gammelt) Etableringsbesøg (når barnet er ca. 7-10 dage gammelt) 3-4 ugers besøg 2 måneders besøg 4-6 måneders besøg 8-9 måneders besøg Ved særlige behov kan Sundhedsplejen tilbyde hyppigere besøg. Sundhedsplejersken kan ved særlige behov komme på hjemmebesøg fra 1 års alderen ind til skolestart. Sundhedsplejen organiserer og starter mødregrupper for alle nybagte mødre, herunder særlige grupper for unge mødre og multikulturelle grupper. Sundhedsplejen kan desuden, hvis forældrene ønsker det, medvirke ved start-samtalen i dagtilbud. Oplysninger om barnet/familien kan ikke videregives fra sundhedspleje til dagtilbud uden forældrenes samtykke. Sundhedsplejen kan bruges som konsulent i dagtilbud vedrørende børnenes trivsel og sundhed. Der pågår i 2018 et pilotprojekt i et distrikt, bestående af: 1. Kvalitetsløft af overleveringssamtale ved start i dagtilbud og kommunikationen mellem sundhedspleje og dagtilbud 2. Styrket samarbejde med forældrene - Fælles om en god dagtilbudsstart i form af temaaftener og besøg i mødregrupper af pædagog og sundhedsplejerske. Projektet vil formentlig resultere i, at procedurerne for samarbejdet mellem forældre/sundhedspleje/dagtilbud i hele Ballerup Kommune omlægges. Dagtilbud I Ballerup Kommune er der 5 distriktsinstitutioner til børn fra 0 til 5 år. Distrikt Baltorp Distrikt Skovlunde Side 3

Distrikt Skovvejen Distrikt Måløvhøj Distrikt Hedegården Herudover er der mulighed for at få sit barn passet i dagpleje. Distrikterne følger den geografiske opdeling i skoledistrikter. En distriktsinstitution består af mellem 4 og 6 børnehuse. I Børnehuset Globen (i distrikt Hedegården) ligger kommunens specialtilbud: - 2 specialgrupper med plads til i alt 15 børn med vidtgående handicaps. - indslusningsgruppen Sesam med pladser til børn og familier med behov for en særlig sproglig, integrerende og inkluderende støtte svarende til 25 enheder. - Spiren, som er Ballerup Kommunes obligatoriske 15 og 30 timers sprogstimulerings tilbud, for tosprogede børn, som ikke går i daginstitution. Barnet har krav på en dagtilbudsplads i bopælsdistriktet fra 26 uger. Der kan søges om plads i et konkret børnehus eller dagpleje. Der kan i stedet for et kommunalt dagtilbud i Ballerup Kommune opnås tilskud til privat pasning eller en dagtilbudsplads i en anden kommune. Dagtilbuddene har et løbende samarbejde med pladsanvisningen i fht. at forudsige behov for pladser i distriktet og så vidt muligt at tildele forældrene de ønskede pladser. Dagtilbudsområdet har visionen Dagtilbud med Mening, som beskriver dagtilbuddet, som Ballerup Kommune ønsker, det skal se ud i 2020. Visionens målsætninger er: - alle børn trives og udvikler sig - leg og læring går nye veje - dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft Dagtilbuddene har mulighed for at trække på Sundhedsplejen, PPR eller de forebyggende socialrådgivere (FSR), hvis der er bekymring for et barn eller brug for sparring omkring læringsmiljøet. Samarbejdet med forældre sker efter værdierne i Forældre som samarbejdspartnere. Tilsyn Center for Skoler, Institutioner og Kultur fører tilsyn med samtlige børnehuse hvert andet år. Tilsynet tager udgangspunkt i: - den gældende lovgivning - de kommunalt besluttede politikker, mål og rammer for området - dagtilbuddets opfyldelse af egne værdier og mål - dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan - dokumentation og evaluering af de pædagogiske indsatser og udviklingsområder Side 4

Tilsynet er tilrettelagt, så det foregår i børnehuset. Én dag hvor konsulenter foretager observationer af den pædagogiske praksis i 3 timer samt en efterfølgende møde med en dialog på 2 timer mellem distriktsleder, pædagogisk leder, personalerepræsentanter fra de observerede team/aktiviteter samt konsulenter. Konsulenterne udarbejder en kort tilsynsrapport i skematisk form. Rapporten indeholder både anerkendelser og anbefalinger til det pædagogiske arbejde. Distriktslederen formidler tilsynsrapport til personale og forældrebestyrelse og har ansvaret for at følge op på konsulenternes anbefalinger Når alle børnehuse i distriktet har haft et tilsyn med observation og dialog afholdes en kvalitetssamtale mellem distriktets ledelsesteam og centerchefen. Formålet er systematisk at kunne følge distriktsinstitutionens udvikling. PPR arbejder inden for rammerne af Børne- og Ungestrategien på at medvirke til at sikre, at alle børn kan trives og udvikle sig i de almene læringsfællesskaber i dagtilbud. PPR har en bredt sammensat medarbejdergruppe; psykologer, logopæder, motorikvejledere, ressourcepædagoger, og pædagogiske vejledere. PPR s opgaver er: Faglig-pædagogisk udvikling: eksempelvis support til at arbejde med overordnede pædagogiske eller faglige udfordringer. Personale: eksempelvis faglig opkvalificering af relevante personalegrupper til at tackle nye udfordringer eller hjælp til at få teamsamarbejdet eller andre samarbejdsrelationer til at fungere bedre. Forældre: eksempelvis support til den dialog, der inkluderer og ansvarliggør forældrene i barnets hverdag i skole, klub eller institution samt til at skabe gode rammer omkring det generelle forældresamarbejde. Grupper af børn: eksempelvis support til udvikling af læringsmiljøet, hvor metoden kan være superviserende over for lærere og pædagoger og/eller interagerende i arbejdet med børnegruppen Enkeltbørn: eksempelvis når der er bekymring for et enkelt barn, hvor skoler og institutioner ofte har brug for faglig support i forhold til forståelse af, hvad der kan være på spil og hvordan man kan arbejde for at skabe gode udviklingsmuligheder. Der er koordineringskonferencer i alle distriktsskoler, klubber og dagtilbud. Koordineringskonferencerne er typisk dér, hvor medarbejdere fra skoler, klubber og dagtilbud præsenterer opgaver, hvor de ønsker PPRs medvirken, samt dér, hvor samarbejdet om konkrete indsatser tilrettelægges, startes, følges og evalueres. Koordineringskonferencerne har til formål at binde det tværfaglige samarbejde mellem PPR, socialafsnittet og sundhedsplejen tættere til de enkelte skoler og dagtilbud, og derigennem skabe mere kontinuerlige og forpligtende samarbejdsrelationer, som understøtter at ingen står alene med opgaven om at give alle børn og unge mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber. Side 5

Koordineringskonferencerne skal sikre: Tilgængelig, rettidig, fleksibel og ubureaukratisk support Nærhed, tillid og opbygning af bæredygtige relationer og lokalt kendskab Hjælp før en opgave vokser sig stor Tværfaglig og helhedsorienteret support med fokus på opgaven Kontinuitet og læring i og som grundlag for et virksomt og målrettet samarbejde. Forebyggende socialrådgivere Alle distrikter har tilknyttet en forebyggende socialrådgiver, som de kan søge råd og vejledning hos. FSR er ansat i Center for Børne- og Ungerådgivningens Socialafsnit på rådhuset, men udfører udgående virksomhed ved forebyggende, tidlige indsatser og rådgivning tæt på barnets hverdag ude på de lokale skoler, daginstitutioner eller hjemme hos familierne. Formålet med FSR er: - At styrke det tidligt forebyggende sociale arbejde - At sikre inddragelse af barnet, familien og netværket - At understøtte professionelle samarbejdsparter i udarbejdelsen af kvalificerede underretninger om børn/unge med behov for særlig støtte via Serviceloven - At understøtte det tværfaglige samarbejde og indsatser mellem skole/daginstitutioner og forvaltningen. Forældre kan også henvende sig til de forebyggende socialrådgivere. Videregivelse af oplysninger fra dagtilbud til skole Alle dagtilbud, BFOer og skoler i Ballerup Kommune er omfattet af en samarbejdsaftale, som udarbejdes i de enkelte distrikter med afsæt i pjecen Fælles - om en god skolestart. Før skoleindskrivning udarbejder dagtilbuddet et pædagogisk beskrivelsesskema på det enkelte barn. Her beskrives barnets udvikling på en række områder, og det angives blandt andet, om barnet er skoleparat. Beskrivelsesskemaet opbevares i elektronisk form på kommunikationsplatformen for dagtilbud (BørneIntra fra 2019 Aula). Her kan forældrene via deres Uni-login tilgå skemaet og afgive samtykke til, at skole/bfo også kan se det. Der udveksles ikke skriftlige eller mundtlige oplysninger mellem dagtilbud og skole/bfo uden dette samtykke. Særlige behov Handicapteamet yder bl.a. råd og vejledning til forældre med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Familieteamet tilbyder bl.a. familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familier. Det er også Familieteamet der, ud fra Servicelovens bestemmelser, kan iværksætte forskellige tilbud til børn og børnefamilier. Familiehuset Hvis familien oplever vanskeligheder i forhold til barnets trivsel, har Ballerup Familiehus en række tilbud: Side 6

- Åben anonym rådgivning - Rådgivningsforløb efter henvisning fra socialrådgiver - Familiesamtaler efter henvisning fra socialrådgiver - Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet efter henvisning fra socialrådgiver - Intensiv familiestøtte efter henvisning fra socialrådgiver Side 7