NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation September 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i forhold til borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformationen bliver dannet kvartalsvis. Data til ledelsesinformationen hentes fra forskellige kilder, dog primært fra esundhed og KØS (Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag). Ledelsesinformationen beror på de mest tidstro data, men er begrænset af, at regionale sundhedsdata efterreguleres i op til 3 måneder. Ledelsesinformationen tager afsæt i 1. kvartal 2016 og indeholder følgende hovedområder: 1. Uhensigtsmæssige genindlæggelser 2. Forebyggelige indlæggelser 3. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser 4. Færdigbehandlede patienter
1. Uhensigtsmæssige genindlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en genindlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En genindlæggelse defineres, som en fornyet akut indlæggelse op til 30 dage efter senest udskrivelsesdato. Tabel 1.1 Genindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 1. Kvartal Antal genindlæggelser Andel genindlæggelser Udgift til genindlæggelser 2014 142 15,66 % kr. 1.161.186 2015 207 20,76 % kr. 1.598.204 2016 164 16,99 % kr. 1.285.266 Tabel 1.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 164 genindlæggelser i 1. kvartal 2016 for borgere over 65 år. Genindlæggelserne udgjorde 16,99 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til genindlæggelserne var i denne periode på 1.285.266 kr. Figur 1.1 Udviklingen i antal indlæggelser / genindlæggelser for +65-årige i Frederikssund 1.000 907 997 965 800 600 400 Indlæggelser Genindlæggelser 200 142 207 164 Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og genindlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2016. Udviklingen for genindlæggelser svinger fra ca. 150 til ca. 200 genindlæggelser mellem kvartalerne i hele perioden. 2/8
Figur 1.2 Udviklingen i antal genindlæggelser for dem vi kender 80 76 70 60 50 40 40 36 Modtaget: EOJ ydelser 30 Bor i plejebolig 20 10 5 9 6 Udviklingen for genindlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere 1 er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses er der en del udsving, men sammenlignes 1. kvartal 2015 med 1. kvartal 2016, er der sket et væsentligt fald for EOJ-borgere fra 76 til 36 genindlæggelser. Genindlæggelser for plejeboligborgere ser ud til at ligge stabilt. 1 EOJ: Modtagere af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genop- eller vedligeholdelsestræning. 3/8
2. Forebyggelige indlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en forebyggelig indlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En forebyggelig indlæggelse er en indlæggelse med en af de udvalgte indlæggelsesdiagnoser, der er defineret som forebyggelige. De forebyggelige diagnoser: Blærebetændelse Brud Dehydrering Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Forstoppelse Gastroenteritis (Mave-tarm infektion) Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Tabel 2.1 Forebyggelige indlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 1. Kvartal Antal forebyggelige indlæggelser Andel forebyggelige indlæggelser Udgift til forebyggelige indlæggelser 2014 165 18,19 % kr. 1.710.055 2015 203 20,36 % kr. 1.957.607 2016 190 19,69 % kr. 1.931.426 Figur 2.1 Udviklingen i antal indlæggelser / forebyggelig indlæggelse for +65-årige i Frederikssund 1.000 907 997 965 800 600 400 Indlæggelser Forebyggelige indlæggelser 200 165 203 190 4/8
Figur 2.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og forebyggelige indlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2016. Udviklingen for forebyggelige indlæggelser har været stabilt, med mellem 170 til 200 forebyggelige indlæggelser i hvert kvartal. Figur 2.2 Udviklingen i antal forebyggelige indlæggelser for dem vi kender 80 70 60 50 40 30 20 10 42 12 12 62 36 5 Modtaget: EOJ ydelser Bor i plejebolig Kolonnenavne Udviklingen for forebyggelige indlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses, er der en del udsving kvartalerne imellem, men i 1. kvartal 2016 har der været 26 indlæggelser færre, end i 1. kvartal 2015 for borgere der modtager EOJ-ydelser. Antallet af forebyggelige indlæggelser har i perioden været faldende for borgere der bor i plejebolig. 5/8
3. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en korttidsindlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En kortidsindlæggelse defineres, som en indlæggelse, hvor indlæggelsesdato og udskrivelsesdato, er samme dag. Tabel 3.1 Korttidsindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 1. Kvartal Antal korttidsindlæggelser Andel korttidsindlæggelser Udgift til korttidsindlæggelser 2014 210 23,15 % kr. 1.216.001 2015 224 22,47 % kr. 1.179.747 2016 242 25,08 % kr. 1.419.211 Tabel 3.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 242 korttidsindlæggelser i 1. kvartal 2016 for borgere over 65 år. Korttidsindlæggelserne udgjorde 25,08 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til korttidsindlæggelserne i perioden er 1.419.211 kr. Figur 3.1 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser / indlæggelser for +65-årige i Frederikssund 1.000 907 997 965 800 600 Indlæggelser 400 200 210 224 242 Korttidsindlæg gelser Figur 3.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og korttidsindlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2016. 6/8
Figur 3.2 Udviklingen i korttidsindlæggelser for dem vi kender 45 40 39 35 30 27 29 Modtaget: EOJ ydelser 25 Bor i plejebolig 20 15 10 5 7 5 4 Udviklingen for korttidsindlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses, er der en del mindre udsving kvartalerne imellem. 7/8
4. Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nedenfor opgøres antallet af ventedage for færdigbehandlede somatiske patienter som kommunen betaler ventedage for. Udviklingen viser et fald i antallet af ventedage fra 2013 til 2016. I 2013 var det gennemsnitlige antal ventedage på 84 mens det foreløbigt i 2016 er nedbragt til 18 ventedage. Tallene 2016 er fortsat usikre da færdigbehandlingsdage kan tilbagedateres, men det tyder på et reelt fald på ca. 190 færdigbehandlingsdage for januar til juni 2016 sammenlignet med sidste års niveau for samme periode. Figur 4.1: Udviklingen i antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (januar 2013 til juni 2016) OBS: Tallene for april, maj og juni 2016 skal tages med forbehold, da der er en forholdsvis stor usikkerhed omkring data. Usikkerheden opstår fordi kommunen løbende laver indsigelser i forhold til regionens registreringer. Der går ofte mellem 3-6 måneder før alle regionens registreringer samt kommunens indsigelser er slået igennem i de data der kan trækkes fra E- sundhed. 8/8