LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Transkript

1 LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 SUNDHEDSDATA... 5 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG... 5 GENOPTRÆNING... 6 SYGEPLEJE... 7 AKUTAFSNITTET... 9 TILBUD OM RYGESTOP FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER GENINDLÆGGELSER AKUTTE KORTTIDSINDLÆGGELSER INDLÆGGELSER AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER FÆRDIGBEHANDLEDE INDLÆGGELSER AF NYFØDTE

3 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING Tabel 1. Den forventede befolkningsudvikling i antallet af 65+ årige fordelt på 5 års intervaller i perioden samt ændring fra den 1.i 4. kvartal 2016 til år 2019 personer Ændring Alder personer Procent ,7% ,0% ,7% ,7% ,9% ,7% ,4% ,9% ,1% ,1% Kilde: Danmarks Statistik og Struer Kommunes Befolkningsprognose Tabel 1 viser for 4. kvartal, at den største procentvise nedgang forventes blandt de årige med 2,7 % fra den 1. i 4. kvartal 2016 til år 2019 i Struer Kommune. Den største procentvise stigning forventes blandt de årige med 13,7 % fra den 1. i 4. kvartal 2016 til år Samlet set forventes en stigning i antallet af borgere i alderen år på 4,1 % fra den 1. i 4. kvartal 2016 til år Udviklingen er illustreret i figur 1. 3

4 HJEMMEPLEJE Figur 2 og 3 viser brugertilfredsheden på hjemmehjælpen på henholdsvis Personlig Pleje Praktisk hjælp Der kan scores mellem meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds. Figurerne viser et samlet billede over tilfredsheden blandt borgerne dvs. for både den kommunale og den private leverandør samlet i et billede for 4. kvartal Kilde: Avaleo (Brugertilfredshed 4. kvartal 2016) 4

5 SUNDHEDSDATA Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt tilbud om besøg hos borgere over 75 år med henblik på at fastholde og udvikle deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Alle hjemmeboende borgere over 75 år skal have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg hvert år. En del borgere vælger helt at afslå tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg eller meddeler, at de ønsker besøg senere, f.eks. efter 2 år. I opgørelsen medtages kun de hjemmebesøg, der er lovpligtige efter den særlige lov herom og ikke andre besøg i hjemmet, såsom besøg i henhold til den sociale servicelov fx i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp eller lignende. Pr. 1. januar 2015 var der i Struer Kommune borgere på 75 år eller derover og pr. 1. januar 2016 var der i Struer Kommune borgere på 75 år eller derover. Målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er reelt mindre, idet borgere, som enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp ikke medtages i målgruppen. Tabel 2 viser i første kolonne Borger aflyser rettidigt og Besøg gennemført, i anden kolonne Indsats og i kolonne 3 til 5 er det antal i de forskellige kvartaler. Besøgsstatus Borger aflyser rettidigt Besøg gennemført Kilde: Avaleo Tabel 2. Forebyggende hjemmebesøg Indsatsnavn 2. kvartal kvartal kvartal 2016 Enkebesøg Besøg 75 år Besøg 80+ år Særlig indsats Sum Enkebesøg Besøg 75 år Besøg 80+ år Særlig indsats Sum

6 Genoptræning Kommunens genoptræningsindsats til borgere med en genoptræningsplan har til formål, at hjælpe borgere tilbage til sit normale funktionsniveau efter sygdom. En stigning i antal genoptræningsplaner vil alt andet lige medføre øgede udgifter i kommunen. En stigning kan samtidig være et udtryk for opgaveoverdragelse fra det regionale sundhedsvæsen, som bør give anledning til en dialog med regionen. Derved vil der opnås information om, hvorvidt den kommunale genoptræningskapacitet er tilstrækkelig. Tabel 3. genoptræningsplaner Periode Almen I alt antal planer Almen År Kvartal Specialiseret Specialiseret kvartal ,8% 15,2% kvartal ,4% 10,6% kvartal ,3% 13,7% kvartal ,0% 17,0% kvartal ,3% 10,7% Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser af genoptræningsplaner Andel almene i forhold til specialiseret genoptræningsplaner Såfremt andelen af almene genoptræningsplaner stiger, kan det være en indikator for, at der er behov for at udvide kapaciteten i kommunen. Det er dog nødvendigt også, at medtænke eventuelle forskydninger mellem år, antallet samt karakteren og kompleksiteten af genoptræningsplanerne. Figur 4 illustrerer udviklingen i antal genoptræningsplaner i tabel 3 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser 6

7 Figur 5 viser brugertilfredsheden med det samlede genoptræningsforløb i 4. kvartal Modtager kan angive en af følgende: meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds Der har været 20 besvarelser af 28 mulige, hvilket giver en svarprocent i 4. kvartal 2016 på 71,4 % Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 4. kvartal 2016) Sygepleje Der kommer flere nye og komplekse pleje- og behandlingsopgaver i kommunerne i takt med, at indlæggelsestiderne på sygehusene bliver stadig kortere og sygehusene mere specialiseret. Udviklingen stiller krav til behandling og pleje i borgerenes eget hjem og på plejecentrene. sygeplejetimer er opgjort i tabel 4 og 5, hvor tabel 4 er uden sygeplejeklinikken og tabel 5 er i sygeplejeklinikken. Tabellerne skal give en indikator for opgaveomfang og udviklingen i opgavemængden. Ved at følge andelene over tid, viser det hvor mange timer der bruges til sygeplejeydelser i kommunen. Der må med udviklingen af det nære sundhedsvæsen forventes en opgaveoverdragelse fra sygehusene og deraf en mulighed for, at antallet af sygeplejetimer i den kommunale sygepleje vil stige over tid. Tabel 4 viser antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken for 4. kvartal

8 Tabel 4. sygeplejetimer fordelt på indsatsområder - Uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder visiterede timer 3. kvartal 2016 visiterede timer 4. kvartal 2016 visiterede timer 1. kvartal 2017 visiterede timer 2. kvartal 2017 visiterede timer 3. kvartal Udredning og opfølgning 204,5 277,0 1. Funktionsniveau 7,1 16,1 2. Bevægapparatet 0,0 0,0 3. Ernæring 668,7 530,0 4. Hud og slimhinder 1.140, ,5 5. Kommunikation 63,8 11,5 6. Psykosociale forhold 119,0 104,6 7. Respiration og cirkulation 2.312, ,0 8. Seksualitet 0,0 0,0 9. Smerte og sanseindtryk 6,3 17,3 10. Søvn og hvile 0,0 0,0 11. Viden og udvikling 83,5 102,0 12. Udskillelse af affaldsstoffer 686,9 554,6 13. Medicinhåndtering 4.970, ,8 I alt , ,1 Kilde: Avaleo Tabel 5 viser antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder på sygeplejeklinikken for 4. kvartal Tabel 5. sygeplejetimer i sygeplejeklinikken fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder visiterede timer 3. kvartal 2016 visiterede timer 4. kvartal 2016 visiterede timer 1. kvartal 2017 visiterede timer 2. kvartal 2017 visiterede timer 3. kvartal Udredning og opfølgning 153,2 178,3 1. Funktionsniveau 0,0 0,5 2. Bevægapparatet 0,0 0,0 3. Ernæring 0,0 1,9 4. Hud og slimhinder 228,5 231,1 5. Kommunikation 2,6 0,9 6. Psykosociale forhold 0,1 2,6 7. Respiration og cirkulation 15,7 18,4 8. Seksualitet 0,0 0,0 9. Smerte og sanseindtryk 0,0 0,0 10. Søvn og hvile 0,0 0,0 11. Viden og udvikling 0,0 0,1 12. Udskillelse af affaldsstoffer 32,9 18,9 13. Medicinhåndtering 74,6 88,0 I alt 507,5 540,6 Kilde: Avaleo 8

9 Akutafsnittet Tabel 6 viser, at henvisningskilderne til Akutafsnittet fortsat sker hyppigst via sygehuset, altså borgere, der har været indlagt. Dog kommer der også en del fra Sygeplejen og Hjemmeplejen. Målet er at praktiserende læger og vagtlægesystemet kommer til at henvise flere. Vi kan ikke ud af tabellen se, hvor mange borgere, der afvises pga. overbelægning eller hvor mange der evt. er på venteliste. Der kan være borgere, der indlægges på sygehus på grund af manglende plads. Tabel 6. borgere indlagt på Akutafsnittet 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Henvendelseskilde: Henvist af andre Henvist af borgeren selv Henvist af intern person (inkl. fritvalgsleverandør) Henvist af læge Henvist af sygehus - Fælles Akut Modtag Henvist af sygehus - kirurgisk område Henvist af sygehus - medicinsk område Neurologisk afd borgere indlagt på Akutafsnittet Årsag til henvendelse: Afklaring Aflastning Behandling Rehabilitering / Genoptræning Terminalpleje Udskrevet til: Afgået ved døden Egen hjælp Hjemmepleje / Hjemmesygepleje Indlæggelse på sygehus Plejebolig Type indlæggelse: Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse Kilde: Avaleo 9

10 Tilbud om rygestop Såvel Struer Kommunes Sundhedspolitik som Sundhedsaftalen for Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner har et fokus på rygning og forpligtiger kommunen til at tilbyde rygestopforløb til borgere, der gerne vil stoppe med at ryge. I forbindelse med implementering af Sundhedspolitikken og Forebyggelsespakken Tobak er det besluttet at følge udviklingen i antal deltagere i rygestopforløb og rygestoprater. I 2015 blev der samlet nået en stoprate på 58 % (87 ud af 151) ved afslutning af rygestopforløbet, og en stoprate på 23 % (35 ud af 151) efter ½ år. I 2016 ser det ud til, at stopraterne har en faldende tendens. Fra Sundhedscenter Struer er der gjort opmærksom på, at målgruppen har ændret sig bl.a. med baggrund i nye henvisninger via VBA (Very Brief Advice). Der opleves udbredt svækket helbred af kroniske sygdomme og misbrugsproblematik hos deltagerne. Det resulterer i, at der anvendes flere ressourcer på samtaler, længere forløb med borgerne og flere afbud fra borgere. Borgerne opleves oprigtig motiverede, men arbejdet er mere omfattende og af længere varighed. Ofte skal der flere forsøg til i forhold til rygestop. Tabel 7 viser rygestopforløb med antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og stoprater for de borgere, der er påbegyndt et rygestopforløb. (*Data er endnu ikke fuldt opdaterede i Rygestopbasen.) Tabel 7 borgere borgere, som er røgfrie ved forløbets afslutning Andel af borgere, som er røgfri ved forløbets afslutning i % borgere, som fortsat er røgfrie efter ½ år Andel af borgere, som fortsat er røgfri efter ½ år i % 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal* kvartal* kvartal Kilde: Den nationale kvalitetsdatabase, Rygestopbasen. 10

11 Figur 6. borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen udtræk til 4. kvartal 2016 Figur 7. Stoprater ved afslutning og efter ½ år for borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen udtræk til 4. kvartal

12 Forebyggelige indlæggelser Kommunerne har for en række udvalgte diagnoser en særlig mulighed for at forebygge indlæggelser gennem tidlig opsporing og handling. Forebyggelige indlæggelser blandt borgere, som kommunen kender fra sundheds- og ældreområdet er blandt de vigtigste parametre for opfølgning på forebyggelsesindsatsen, da omfanget af disse indlæggelser kan reduceres ved kommunens plejeindsats. Parameteret er endvidere en indikator for samarbejdet med sygehus og almen praksis omkring forebyggelse af indlæggelser. I opgørelser af de forebyggelige indlæggelser udelades kategorien diabetes, da der her er tale om en anden type indsats for at påvirke sygehusforbruget. Tabel 8 viser antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser i Struer Kommune for borgere i alderen 65+ år. Udviklingen er illustreret i figur 8. Tabel 8. indlæggelser med forebyggelige diagnoser Diagnose Periode Kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal I alt Tarminfektion Ernæringsbetinget blodmangel Væskemangel Lungebetændelse Akut bronkitis Kronisk nedre luftvejssygdom Forstoppelse Blærebetændelse Knoglebrud I alt Kilde: KØS 12

13 Tabel 9 viser andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere i alderen 65+ år, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Tabel 9. Andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Diagnose Alle indlæggelser Heraf Alle Heraf fra pleje-indlægboligelser fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle indlæggelser Heraf fra plejebolig Alle indlæggelser Tarminfektion Ernæringsbetænget blodmangel Væskemangel Lungebetændelse Akut bronkitis Kronisk nedre luftvejssygdom Forstoppelse Blærebetændelse Knoglebrud Heraf fra plejebolig I alt Kilde: KØS 13

14 Genindlæggelser Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes problemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. Parameteret siger dermed også noget om effekten af opfølgende hjemmebesøg, akut-og aflastningspladser, kommunens forebyggelsesindsats mv. Det er ikke alle genindlæggelser, der kan forebygges, da nogle kan skyldes nyopstået sygdom eller forværring i kronisk sygdom. Genindlæggelser defineres som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra et andet sygehus. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller indenfor samme diagnosegruppe. Tabel 10 viser, at antal genindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden var størst i 3. kvartal 2016 og mindst i 1. kvartal Tabel 10. genindlæggelser 65 + årige År Kvartal Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Tabel 11 viser andelen af genindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig, samt den kommunale medfinansiering. I perioden varierer andel indlæggelser for beboere i plejeboliger fra 1 som det laveste til 3 indlæggelser som det højeste. Tabel 11. Andel genindlæggelser blandt borgere der får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering År Kvartal - Alle - Alle - Plejebolig - Plejebolig kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS 14

15 Akutte korttidsindlæggelser Akutte korttidsindlæggelser defineres som akutte, medicinske indlæggelser, hvor patienten udskives samme dag blandt personer over 65 år. Korttidsindlæggelser dækker over mere ukomplicerede behandlingsforløb, hvor indlæggelsen muligvis kunne have været forebygget i kommunale tilbud og indsatser eller i praksissektoren og i ambulante forløb. En høj forekomst af akutte korttidsindlæggelser indikerer et højt niveau af uhensigtsmæssige indlæggelser, og er derfor et relevant parameter for kommunens opfølgning på sundhedsområdet, som også kan anvendes i dialogen med sygehus og almen praksis. Tabel 12 viser, at antal korttidsindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal Den kommunale medfinansiering og antallet af korttidsindlæggelser var højest i 4. kvartal Det laveste antal indlæggelser og kommunal medfinansiering ses i 4. kvartal Tabel 12. Akutte korttidsindlæggelser af 65+ årige År Kvartal korttidsindlæggelser Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Tabel 13 viser andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig, samt den kommunale medfinansiering. Tabel 13. Andel akutte korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS 15

16 Indlæggelser af ældre medicinske patienter Den ældre medicinske patient har et stort træk på det regionale sundhedsvæsen og modtager ofte omfattende pleje i kommunerne. Målgruppen er særlig relevant for kommunernes forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og et centralt parameter for opfølgning på forebyggelsesindsatsen i ældreplejen. Parameteret defineres som antal akutte indlæggelser på en medicinsk afdeling blandt patienter over 80 år. Tabel 14 viser antal indlæggelser af ældre medicinske patienter, samt den kommunale medfinansiering. Tabel 14. Indlæggelser af ældre medicinske patienter på 80 + år År Kvartal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling Kommunal medfinansiering kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS Tabel 15 viser andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig, samt den kommunale medfinansiering. Tabel 15. Indlæggelser af ældre medicinske patienter, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Heraf indlæggelser på borgere fra plejebolig Kommunal medfinansiering i alt Kommunal medfinansiering af borgere fra plejebolig kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: KØS 16

17 Færdigbehandlede Borgere der venter på at komme hjem efter de er færdigbehandlet på sygehuset, er både en uhensigtsmæssig situation for borgeren og det er dyrt for samfundsøkonomien, da det unødigt optager en seng på sygehuset. Omfanget af færdigbehandlingsdage afhænger af samarbejdet med sygehuset om udskrivning og kommunens beredskab og kapacitet i form af aflastnings- og akutpladser. Kommunerne betaler en færdigbehandlingstakst for hver dag borgeren venter. Hvis antal færdigbehandlingsdage er stigende, eller omfanget ikke falder som ønsket, bør det give anledning til drøftelse med sygehuset om udskrivningspraksis og en vurdering af, om der er det nødvendige beredskab til stede i kommunen. Færdigbehandlingsdage opgøres i tabel 16 kun for somatik, således opgørelsen er ekskl. psykiatrien og hospicepladser. Tabel 16 viser, at der har været et stort antal færdigbehandlingsdage i 2. og 4. kvartal 2016 Der er sket ændringer i antal registreringer i 1. kvartal 2016 fra 16 til 4 færdigbehandlingsdage og Struer Kommune er i løbende dialog med Region Midt om evt. korrektioner i registreringerne. Tabel 16. Færdigbehandlede År Kvartal færdigbehandlingsdage borgere færdigbehandlingsdage pr. udskrevet Kommunal medfinansiering kvartal 6 3 2, kvartal 4 3 1, kvartal , kvartal 4 2 2, kvartal , Kilde: KØS 17

18 Indlæggelser af nyfødte Indlæggelse eller genindlæggelse af det nyfødte barn er en belastning for en ny familie, og nødvendiggør et fokus på, om der er sammenhæng og kvalitet i indsatsen til nyfødte. Det er både relateret til den korte indlæggelsestid, overgangene mellem de forskellige sektorer, og om sundhedsplejen ved en hurtig kontakt opfanger en problematik, der kan afhjælpes med en tidlig indsats. I tabel 17 ses antal genindlæggelser på børn på 0-1 måned, hvor genindlæggelser ud fra en gruppe definerede diagnoser, også er direkte indlæggelse i forlængelse af fødslen fx pga. medfødte sygdomme eller senere tilkommet sygdom. Det er derfor ikke alle indlæggelser eller genindlæggelser der kan eller skal forebygges. Hospitalsenheden Vest og Sundhedsplejen i Herning, Holstebro, Lemvig, Struer, Ikast brande og Ringkøbing Skjern Kommuner arbejder målrettet på at forebygge unødige genindlæggelser af nyfødte <30 dage efter fødslen. Der sker blandt andet ved hjælp af auditmetoden, hvor 5 udvalgte årsager til indlæggelse monitoreres. Monitorering af genindlæggelser på baggrund af de 5 udvalgte årsager viser, at det i 80% af tilfældene lykkes fagpersonerne at vurdere relevant, hvilken indsats barnet har behov for (tal fra 3. kvartal 2016). Ud over monitoreringen laver auditgruppen forskellige tiltag til at optimere kvaliteten i indsatsen til de nyfødte. 18

19 Tabel 17. Indlæggelser af nyfødte 2015/2016 Diagnose 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt DA - Visse infektiøse og parasitære sygdomme DH - Sygdomme i åndedrætsorganer DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer DM - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv DN - Sygdomme i urin og kønsorganer DP - Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode DQ - Medfødte misdannelser og kromosomanomalier DR - Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen Uoplyst 0 I alt Kilde: esundhed Tabel 17 viser, at hovedparten af indlæggelserne er er inden for diagnosen Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen samt Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode. let af fødsler i Struer Kommune (som svarer til antallet af 0-årige den 1. januar året efter) var på 170 fødsler pr. 1. januar 2016 og pr. 1. januar 2017 viser Struer Kommunes befolkningsprognose et fødselstal på

20 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 20