Første verdenskrig: Nye våben nyt virkelighedssyn Fag: Kemi og dansk Problemformulering Første Verdenskrig havde en skelsættende indflydelse på (kultur)historien bl.a. pga. brugen af kemiske våben i krigsførelsen. Hvordan har Første Verdenskrig og særligt brugen af giftgasser påvirket europæernes virkelighedsopfattelse under og efter krigen? Problemstillinger - Hvordan fungerer chlor- og sennepsgas som våben? - Hvordan er den kemiske opbygning? - Hvordan påvirker stofferne mennesker, både i store og små doser? - Hvordan er stoffernes materialeegenskaber? - Vurdering af, hvorfor blev de udviklet og anvendt første gang under Første Verdenskrig? - Hvordan adskilte kemiske våben sig fra konventionelle våben? - På hvilken måde fremstiller de udvalgte tekster oplevelsen af krigens rædsler? - Hvordan afspejles oplevelserne i mellemkrigsårene kunst? - På hvilken måde kom krigsoplevelsen til udtryk i dansk litteratur i efterkrigsårene? Materiale Uddrag fra Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (1929), Gyldendals Tranebøger, 1959, pp 47-52 og 79-84 Rudolf Broby-Johansen: Stridsmænd for det vi elsker in Blod, 1922, Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål in Fribytterdrømme, 1920. Emil Bønnelycke: Spartanerne (1919) uddrag 109-114, in Samlerens antologi af nordisk litteratur 9-1918-1940, Samlerens forlag, 1979 Billeder Otto Dix: Sturmtruppe geht unter Gas vor, 1924. Poul Nash: Vejen til Menin, 1919. Metoder I kemi burde stofferne ideelt set undersøges eksperimentelt, men dette er kun muligt i begrænset omfang og kun for chlorgas. For at nå frem til et relevant svar benyttes der eksperimenter, hvor det er muligt, og resten bygger på beskrivelser fra lærebøger og lign. For at undersøge chlorgas egenskaber kan den fremstilles i laboratoriet. Hertil skal der bruges en øvelsesvejledning (se litteraturlisten). Disse forsøg omhandler chlors kemiske og fysiske egenskaber, men det er, naturligt nok, ikke muligt at undersøge hvordan de virker på mennesker. 1
På internettet findes en stor mængde materiale om chlor- og sennepsgas, og deres brug som våben. Ud fra en kildekritisk vurdering er de fleste af disse tekster dog ikke så grundige med forklaringer af selve kemien bag våbnene. Her må der tys til fagets lærebøger. Det metodiske afsæt for arbejdet med den danskfaglige del af emnet er en overordnet hermeneutisk tilgang, hvor litterær analyse og fortolkning er i fokus. Metodisk set betyder det en hovedsageligt litteraturhistorisk læsning af teksterne. Det betyder, at et konkret udgangspunkt i en litterær teori som f.eks. strukturalisme eller psykoanalyse er blevet fravalgt. Bl.a. fordi disse teorier kan komme til at lukke teksterne mere end at åbne dem, fordi de kan lægge en særlig vinkel på teksterne og derfor kan lukke for helhedsindtrykket. Billedanalysen er funderet i en danskfaglig tilgang. Det vil sige, at litteraturhistoriske strømninger er medtaget i analysen frem for en mere formalorienteret eller semiotisk metode. Det skal fremhæves, at de litterære tekster er et udvalg, som belyser den danske litteraturs behandling af den nye virkelighedsopfattelse efter Første Verdenskrig. I dansk litteratur var der andre strømninger i 1920 erne, som var positive, fremskridtsvenlige, optimistiske, og senere i årtiet realistiske. Delkonklusioner Chlorgas er en diatomig gas (dichlor). Chlor er irriterende i små doser og giftig i store (1000 ppm) da det ved indånding reagerer med vand i lungerne og danner saltsyre som ødelægger lungevævet ( Cl 2 + H 2 O -> HCl + O 2 ). Chlor er en gulgrøn gas ved stuetemperatur og den er tungere end atmosfærisk luft, men føres dog let væk af vinden. Sennepsgas er en organisk forbindelse (Bis-(chloroethyl)-sulfid). Den forårsager forbrændingslignende blærer på huden ved kontakt, og da den er fedtopløselig trænger den let ind i huden. Stoffet går også i forbindelse med guanine i kroppens DNA og kan derfor medføre celledød og kræft på længere sigt. Sennepsgas er egentlig slet ikke en gas, men en letflydende væske. Den er farveløs og lugter som sennepsplanten, hvidløg og peberrod. Gasserne blev spredt ved at granater med stofferne blev skudt af over fjendens skyttegrave. Gasserne var masseødelæggelsesvåben, og idet soldaterne kunne se eller lugte gassen, men ikke flygte fra den, var det et frygtindgydende våben. Ydermere døde de ramte soldater en meget voldsom og pinefuld død, som påvirkede eventuelle overlevende meget kraftigt psykisk. 2
Gasserne blev fremstillet i store mængder af flere store tyske virksomheder som BASF, Hoechst og Bayer. Teknologien til fremstilling af stofferne, samt den tilstrækkelige kemiske viden, havde ikke været til stede før starten af det 20. århundrede, så Første Verdenskrig var derfor første gang industrien og kemien samarbejdede om krigsførelse i større stil. I den udvalgte litteratur fra efterkrigsårene kan man konkludere at følelsen af meningstab og desillusion både illustreres i form og indhold. Formmæssigt dominerer det ekspressive udtryk og den eksperimenterede sprogbrug. Især Rudolph Broby-Johansen og Emil Bønnelycke sprænger tidligere tiders mere konventionelle stil. Det kommer især til udtryk i den lyriske genre, men også i prosaen f.eks. i uddraget fra Spartanerne, hvor opremsninger og gentagelse forstærker følelsen af meningsløshed og tab og individet som en tilfældig brik i storpolitikkens og masseindustriens spil. Indholdsmæssigt kredser den udvalgte litteratur om kynismen og dehumaniseringen af mennesket. Europæerne forstod sig selv før Første Verdenskrig som stående på allerhøjeste udviklingstrin, hvad angik kultur, etik og videnskab. Denne selvforståelse gik under i skyttegravenes kaos af mudder, opløste lig, granater og kemiske gasser. Erich Maria Remarque demonstrerer skyttegravskrigens dehumanisering af mennesket, og de udvalgte uddrag beskriver netop menneskets forråelse og meningstabet for en hel generation af unge mænd. Både hos Tom Kristensen og Rudolph Broby-Johansen æstetiseres volden og kynismen. Især Broby-Johansen tematiserer det ubevidste og det dyriske i Stridsmænd for det vi elsker, hvor soldater transformeres til dyr under voldtægten af en ung kvinde. Også billedkunsten påvirkes i høj grad af krigsoplevelserne. I de udvalgte billeder af Otto Dix og Poul Nash illustreres krigens gru både form- og indholdsmæssigt. Danmark deltog ikke i Første Verdenskrig, men blev alligevel påvirket af kunstneriske strømninger fra Europa, hvor kunstnere i højere grad udtrykte sig på baggrund af konkrete oplevelser af krigen. Den danske litteratur er en light-udgave, hvor kunsten ikke registrerer en dybde i følelsen, der modsvarer Europas efterkrigslitteratur. Ingen danske kunstnere skriver direkte om brugen af giftgas. 3
Det er centralt at fremhæve, at kunsten i Danmark i efterkrigsårene er centreret om en helt ny æstetik. Konklusion Giftgasser var effektive våben i den type krig, dvs. skyttegravskrig, som udviklingen af maskingeværer og kanoner gjorde Første Verdenskrig til. Ydermere lagde deres virkning på menneskekroppen et stærkt psykisk pres på soldaterne. Det var første gang den tekniske udvikling, her industrien og kemien, viste sin kraft på en negativ måde, med millioner af døde til følge. Derfor er det næsten naturligt at kunsten har registreret og bearbejdet krigens oplevelser. Vi kan konkludere, at den udenlandske litteratur og kunst meget direkte tolker krigen som et symbol på kulturens undergang og som et meningstab. Med Remarques ord: Vi er ensomme som børn og erfarne som gamle folk, vi er rå og melankolske og overfladiske, - jeg tror, vi er fortabte. (Intet nyt fra Vestfronten s. 84). I Danmark er krigsoplevelsen ikke så direkte, vi påvirkes dog af de nye kunstneriske strømninger og stemninger i Europa, men kunsten giver sig mere udtryk i en slags afprøvning af nye æstetikker og former. Perspektivering Vi har i tidligere AT-forløb beskæftiget os med mad og kultur. I den forbindelse undersøgte vi industriens brug af kemiske stoffer i fødevarerproduktionen og konsekvenserne for mennesket. Dette kan ses som et mere nutidigt eksempel på, hvordan industri og kemi kan påvirke mennesket. I forbindelse med et AT-forløb om renæssancen, så vi at andet eksempel på, hvordan et nyt verdensbillede giver sig udslag i kunsten. Litteraturliste Helge Mygind: Kemi 2000 B-niveau, P. Haase & Søns Forlag, 1995 Thorkild Johs. Nielsen: Det levendes kemi, Systime, 2004 Om giftgasser: http://en.wikipedia.org/wiki/poison_gas_in_world_war_i Om sennepsgas: http://en.wikipedia.org/wiki/mustard_gas 4
Uddrag fra Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (1929), Gyldendals Tranebøger, 1959, pp 47-52 og 79-84 Rudolf Broby-Johansen: Stridsmænd for det vi elsker in Blod, 1922, Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål in Fribytterdrømme, 1920. Emil Bønnelycke: Spartanerne (1919) uddrag 109-114, in Samlerens antologi af nordisk litteratur 9-1918-1940, Samlerens forlag, 1979 Johannes Fibiger m. fl: Litteraturens Veje, Systime, 2006, s. 264-270 + 274-283. Georg Brandes: Verdenskrigen, 1916 Tom Kristensen: Den unge lyrik og dens krise, 1925. Otto Dix: Sturmtruppe geht unter Gas vor, 1924. Poul Nash: Vejen til Menin, 1919. 5