Børns frie leg og pædagogens rolle

Børns frie leg og pædagogens rolle Anne Skovbo Hansen E08 4s0837 Eksamen d. 16. januar 2012 Vordingborg pædagogseminarium Bachelor-projekt d. 10. november 2011 05. januar 2012 Ekstern aktør: Daginstitution i Vordingborg kommune Vejleder: Niels Johnson Ønsker ikke at bachelor-projekt kan udlånes på biblioteket Anslag: 54.556 Side 1 af 47

Resume Børns leg og børns udvikling af kompetencer, bliver sat i perspektiv med bl.a. Ivy Schousboes legemodel og Ditte Alexandra Winther-Lindqvists og William Corsaros teorier om legestrategier. Disse teorier, bliver sat i forbindelse med Lev Vygotskys teori om børns udvikling inden for barnets nærmeste udviklingszone. Der er i opgaven også sat fokus på børns legekultur og på hvordan børn videreformidler kultur, inden for det sociale samspil, børn og børn imellem. Det har været vigtigt også at have fokus på hvad pædagogens rolle er i forhold til at støtte og hjælpe barnet i dets personlige udvikling. Side 2 af 47

Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Problemstilling s. 5 Valg af problemstilling s. 5 Afgrænsning s. 5 Metode s. 6 Teoriafsnit s. 7 Definition af leg s. 7 Definition af læring s. 7 Leg og legens betydning s. 7 Ivy Schousboes legemodel s. 10 Legestrategier s. 12 Indgangsstrategi s. 13 Eksklusionsstrategi s. 13 Udgangsstrategi s. 14 Børnekultur s. 15 Børns legekultur s. 16 Barnesyn og voksensyn på leg s. 17 Vygotskys læringsteori s. 18 Vygotsky: zonen for nærmeste udvikling s. 19 Pædagogens rolle s. 20 Stilladsering s. 21 Empirisk metodebeskrivelse s. 22 Analyse og diskussion s. 22 Konklusion s. 27 Perspektivering og handleforslag s. 29 Side 3 af 47

Primær litteraturhenvisning s. 31 Sekundær litteraturhenvisning s. 31 Bilag 1 s. 33 Bilag 2 s. 34 Bilag 3 s. 35 Bilag 4 s. 38 Bilag 5 s. 42 Bilag 6 s. 45 Side 4 af 47

Indledning Jeg har i min praksis erfaring ofte oplevet, at børn bliver misforstået i deres legekultur. Børnene bliver opfattet som onde, når de afviser legekammeraterne i deres leg. I og med at der bliver leget en del fri leg i de danske daginstitutioner,(bl.a. pga. store nedskæringer) vil jeg med denne opgave sætte fokus på, at den frie leg er god nok, så længe pædagogerne har øje for, at der sker en udvikling af børns kompetencer og færdigheder, mens de leger. Jeg vil undersøge hvad børn leger?, hvordan de leger? og samtidig finde ud af hvilke kompetencer og færdigheder, børn udvikler i legen. Det vil være spændende at se nærmere på hvordan pædagogerne ude i børnehaverne, kan støtte og hjælpe de 4-5 årige børnehavebørn med at udvikle kompetencer og færdigheder, imens de leger. Problemstilling Hvilke kompetencer og færdigheder danner de 4-5 årige børnehavebørn, når de leger? Hvad er pædagogens rolle? Valg af problemstilling Jeg har valgt at undersøge hvilke kompetencer børn danner sig, når de leger, fordi jeg mener, at børn udvikler mange og forskellige kompetencer, når de deltager aktivt i legen. Jeg tager udgangspunkt i legen, da vi stadig skal huske på, at børn er børn og vi som pædagoger skal følge dem på det niveau, de er på og samtidig være med til at sikre, at de har ressourcerne til at klare resten af livet. Afgrænsning Jeg vil beskrive legen specifikt med udgangspunkt i de 4-5 årige børnehavebørn og hvilke kompetencer børn udvikler og hvilke færdigheder de tillægger sig med legen. Jeg vil også komme ind på pædagogens rolle i forhold til, hvordan de sikrer sig, at børnene får dannet de kompetencer og færdigheder der er nødvendige for at fremme deres udvikling. Side 5 af 47

Metode Jeg har gjort mig nogle overvejelser om, hvilken vinkel jeg vil have på min opgave, da leg og læring via leg er et vidt begreb. Derefter har jeg udvalgt bøger, som jeg synes, har en spændende faglig vinkel på den problemstilling, jeg har valgt. Jeg har samtidig gjort mig overvejelser over, hvad jeg gerne vil undersøge og kom derfor frem til, at det ville være godt at tage ud i en institution og observere børns leg for at få en praksisvinkel på mit emnevalg. Her vil jeg ligeledes interviewe både en pædagog og nogle børn. Jeg har på forhånd læst i daginstitutionens ydelseskatalog, som ligger på deres web-adresse, at de berører begrebet fri leg.(www.vordingborg.dk/cms/cite.aspx?p=15206) Side 6 af 47

Teoriafsnit Definition af leg Legen er et mål i sig selv og leges for legens skyld og legen derfor er uden eksterne mål.(winther-lindqvist(2006), s. 22) Legen er en selvvalgt og lystbetonet aktivitet, der med formål i sig selv kan tilfredsstille det enkelte barn. Der findes mange typer leg og de kan leges på mange forskellige måder. Der er forskel på: - Hvem der er med i legen. - Hvem der styrer legen. - Hvilke former for leg der leges. - Hvilke måder der leges på. (Kragh-Müller(Red.) et al.(2010), s. 27) Definition af læring Børn lærer hele tiden, men der er forskellige måder at lære på. Der er flere former for læring: - Læring kan beskrives som målet for en læreproces. - Læring som en proces. - Læring, der er den proces, der foregår i samspillet mellem mennesker. (Kragh-Müller(Red.) et al.(2010), s. 29) Leg og legens betydning Ifølge Lillemyr 1 er leg en alsidig aktivitet, som er vigtig for alle børn, fordi børn bliver engageret og motiveret på en indefra styret måde, så børn har bedre ved at udvikle sig og være i sociale fællesskaber.(lillemyr(1999) s. 51) En anden grund til, at legen også er vigtig, er fordi den er en grundlæggende livs- og læringsform, hvor børnene kan udtrykke sig i samspil med andre. I børnenes legende verden er de ikke bange for at blive bedømt ud fra, hvordan de interagerer. (Lillemyr(1999) s. 52) Lillemyr vægter legen højt, fordi børnene kan deltage på det niveau, de er på. I legen udnytter børnene de ting, de er gode til og dermed får de opbygget en selvtillid, fordi de kan indgå i legen med de kvaliteter de har og udviser samtidig en vis kontrol over legen og deres handlinger.(lillemyr(1999) s. 52) 1 Ole Fredrik Lillemyr er læreruddannet med en magistergrad i pædagogik. Side 7 af 47

Leg beskrives som børns udtryk for fantasi, der samtidig er forbundet med symbolsk tænkning.(winther-lindqvist(2006), s. 21-22) Lillemyr beskriver 3 grunde til, at leg er vigtig for den pædagogiske virksomhed i børnehaven: - Pædagoger og forældre lærer en del om børn, når de ser børn lege og det kan ses, hvilke værdier det giver børnene, når de leger.(lillemyr(1999) s. 47) - Børn lærer og opnår erfaringer gennem legen. Børnene lærer sig selv at kende og udvikler selvtillid ved at undersøge, afprøve og bruge fantasien i legen. Samtidig udforsker de at klare forskellige udfordringer og opnår derigennem at få færdigheder i at kommunikere og være i et samspil med andre.(lillemyr(1999) s. 47) - Børn socialiseres gennem leg.(lillemyr(1999) s. 47) For børn har legen to sider. Den ene er, at legen er en væsentlig aktivitet, der vækker børnenes engagement og på den anden side er det samtidig en central væremåde for børn.(lillemyr(1999) s. 48) Forskere har svært ved at finde en præcis og detaljeret definition af, hvad leg er, fordi der er så mange former for leg og forskellige børn, samtidig med at legen kan variere i forhold til hvor legen leges og hvem der er med i legen.(lillemyr(1999) s. 49) Vi kan ikke komme udenom, at legen har en stor betydning for børn. Ifølge Lillemyr er legen vigtig, fordi børn bruger en masse tid i det legende univers og ikke mindst, fordi der er en egenværdi i legen for børn. Samtidig har børns leg også en stor rolle i forhold til børns udvikling og læring. Legen hos børnehavebørn er især af vigtig betydning, fordi den er alsidig og udviklende.(lillemyr(1999) s. 49) Lillemyr har forsøgt sig med at beskrive kortfattet, hvilke karaktertræk der er ved legen hos børnehavebørn. Han beskriver at: - Leg er en typisk aktivitet blandt børn. - Leg er noget lystbetonet for børn, der giver dem glæde og tilfredsstillelse. - For børn er leg som om. Legen er noget, der foregår uden for den virkelige verden. - Leg er lokaliseret til et bestemt sted og et bestemt tidspunkt. - Leg rummer spænding. - Leg er en forberedelse til voksenlivet. - Leg er udtryk for indre drift. Side 8 af 47

For Vygotsky 2 skiller legen sig ud fra andre aktiviteter, fordi det at lade som om har en stor betydning for legen. Børn lader som om at tingene er på en bestemt måde. Vygotsky mener, at i lade som om leg, bevæger barnet sig hen til at kunne skelne mellem det visuelle og det meningsmæssige i barnets liv.(smidt(2011) s. 149) Barnet har her evnen til at tænke over noget, som ikke er nærværende for barnet, når det leger. De undersøger gennem legen og denne verden får en ny betydning for barnet, fordi det får kontrol over dets egen aktivitet. Lade som om lege som Vygotsky beskriver den, som også kaldes for fantasilege,(winther-lindqvist(2006) s. 41) indeholder nogle regler, som barnet følger. Det er ikke regler, som er bestemt af andre, men kommer fra betydningen, som er mellem barnet og den del, som barnet undersøger. Når barnet bruger en genstand til at være noget andet, fx bliver en legoklods til en mobiltelefon, bruger barnet tegn eller symboler. Barnets evne til at bruge en genstand til et fantasiobjekt er væsentligt for barnets udvikling, fordi barnet er i en fase, hvor det kan skelne mellem den oprindelige genstand og fantasiobjektet og det kan derigennem komme til udtryk som verbal tænkning hos barnet.(smidt(2011) s. 150) Ifølge Vygotsky så sker denne udvikling i fire faser, hvor barnet foretager generaliseringer. De tre første faser som dækker over førskolebarnet er: - Synkretiske billeder hvor barnet er i stand til at vide, hvad de forskellige dyr hedder, men ikke, at de er i en gruppe-betegnelse af dyr. Barnet kan i denne fase sætte forskellige træk fra en gruppe dyr sammen, så det bliver en helhed, som er dyr. Fx ved barnet, at det hedder en ko eller hund, men ikke at det går under betegnelsen dyr. - Komplekser hvor barnet kan stille objekter op og gruppere dem under en generel betydning. Barnet kan genkende vigtige træk i objekterne ud fra de egenskaber, som barnet har. Fx at lægge knive og gafler sammen, fordi de er i kategorien spiseredskaber. - Før-begreber barnet lader symboler repræsentere objektet, fx at en træpind er en skyder/pistol. (Smidt(2011) s. 152) Når vygotsky bruger disse faser til at beskrive udviklingen, er det fordi den har en tæt relation til barnets leg. Barnet bruger disse faser i Lade-som-om lege og fantasilege. (Smidt(2011) s. 153-154) 2 Lev Vygotsky var psykolog og lagde vægt på mennesket som kulturvæsen. Side 9 af 47

Jeg har valgt at beskrive Ivy Schousboes 3 legemodel, fordi modellen både kommer ind på børnenes sociale færden og virkelighedens realitetssans, samt legens fantasiverden i børns fællesleg. Ivy Schousboes legemodel Ivy Schousboe beskriver en legemodel, som giver indblik i en forståelse for, hvordan fælleslegens struktur adskiller aspekter af legen som ikke-leg. Når børn leger fantasilege, forholder de sig til forskellige sider af virkeligheden. Dem kalder Schousboe for virkelighedssfærer. De 3 virkelighedssfærer er fiktionssfærer, regisfærer og realsfæren.(winther- Lindqvist(2006), s. 36) Når børn leger i fantasiverdenen, kommer de ud for nogle prøvelser og vanskelige opgaver. For at være i denne fantasiverden, lever børnene sig ind i denne verden og i deres roller i legen, som i dette lege-univers kan virke som det virkelige. Det er i fiktionssfæren, at børnene bygger en handling op, hvor der fx findes drager og superhelte-mødre, der kommer ud for alverdens vilde og skøre ting. Det er i fiktionssfæren, at børns fantasier bliver til deres virkelighed.(winther- Lindqvist(2006), s. 36) Det er i regisfæren, at børnene diskuterer, justerer, forhandler og koordinerer legen, som en fælles del af legen. I legen er der en begyndelsesfase, hvor det afgøres, hvem der er med i legen og hvem der ikke er med. Men også imens at legen leges, bliver der hele tiden forhandlet om hvem, der må være med i legen og hvad der videre skal ske i legen.(winther-lindqvist(2006), s. 36) Når børnene byder ind med forslag til, hvad der skal ske, hvordan og for hvem, er det fordi det også er i regisfæren, at børnene bytter og skifter roller og temaer. Det er samtidig også i denne sfære, at børnene løser konflikter, bliver uvenner, ydmyget, enes med andre, eller forlader legen. (Winther-Lindqvist(2006), s. 37) Selvom børnene er i deres lege-univers, så tilpasser de alligevel handlingerne med den reelle virkelighed og det foregår i realsfæren. De lader sig kun rive med af fiktionen til et vist punkt, så legen tilpasses altså begrænsningerne og mulighederne i den virkelige verden.(winther-lindqvist(2006), s. 37) 3 Ivy Schouesboe er uddannet udviklingspsykolog og beskæftiger sig med de positive arenaer i legen. Side 10 af 47

Schousboe mener, at de fysiske omgivelser har en stor indflydelse på, hvilke lege børnene leger, da de bliver påvirket af, hvis der f.eks. er et køkkenhjørne i et rum, så det opfordrer til far-morbørn -leg. Hun mener også, at det ikke kun er de fysiske rammer, der har en indvirkning på legen, men at det også er de mennesker, der er i og omkring legen, der påvirker til en bestemt leg. Det er samtidig også i realsfæren, at børnene holder øje med, hvordan de andre børn har det i legen. De tre sfærer er afhængige af hinanden, sådan så det der sker i en sfære, påvirker hvad der sker i en anden sfære. De er alle tre nødvendige for, at en leg kan skabes og folde sig ud i tid.(winther- Lindqvist(2006), s. 37) De tre sfærers indbyrdes relationer og det, at børnene er bevidste om alle tre virkelighedssfærer er med til, at børnene kan omskifte i forløbet i legen. Børnene lader sig rive med i legen når fiktionssfæren dominerer i legen på bekostning af de to andre sfærer.(winther-lindqvist(2006), s. 38) Schousboe mener, at grunden til at fiktionssfæren bliver den mest dominerende, er fordi det er i den sfære, at børnene lader sig rive med af legens forløb. Grunden til, at børnene lader sig rive med, kalder Schousboe for byggesten, som kan kendetegnes ved tematisk handlefrihed, som er børnenes ubegrænsede mængde af fiktion i legen og fri forbindelseslogik. Det er den måde, børnene kan sætte legen sammen på og danne nye ideer og gå væk fra den retning legen bevæger sig. Til sidst er der børnenes ageren, som er den måde, børnene udfører deres rolle ved at involvere sig og identificere sig med den, samtidig med at de har fokus på fiktionen.(winther- Lindqvist(2006), s. 39) Men det har både en positiv og negativ side, at børnene lader sig rive med i en leg, der er domineret af fiktionen, fordi barnet kan glemme, hvem de selv er og glemme hvem de andre er. Sådan kan barnet overse nogle væsentlige forhold ved den virkelige verden. Det kan være, at barnet overser kammeraternes signaler om hvordan, de egentligt har det i og med legen. Barnet kan på den måde komme til at handle tarveligt overfor sine kammerater.(winther-lindqvist(2006), s. 39) Det dominerende i fiktionssfæren er medrevethed, der kan betragtes som en forudsætning for, at glemme sig selv, der forbindes med det at lege. Mange legeforskere ser fiktionssfæren i leg som værende rigtig leg(winther-lindqvist(2006), s. 40), samtidig ses regisfæren for ikke at være leg, fordi denne sfære med sine forhandlinger, konflikter og aftaler ikke er fantasifuld nok til at kaldes leg eller noget, som kan identificeres Side 11 af 47

som værende noget, som børn gør. Schousboe beskriver, at regisfæren er meget vigtig i forhold til fælleslege, for at kunne starte og fortsætte legen.(winther-lindqvist(2006), s. 40) Ud fra Schousboes legemodel, mener Ditte Alexandra Winther-Lindqvist 4, at regisfæren er vigtig at forholde sig til, fordi organiseringen af legen er medrivende for børnene, da de lærer sig selv at kende igennem de forhandlinger og konflikter, der foregår imens legen leges.(winther- Lindqvist(2006), s. 40) Igennem real- og regisfæren lærer børnene, hvilke pladser de har i legen og hvad den går ud på. Dette kan godt være følsomt for barnet, fordi det er noget, der er virkeligt for dem.(winther- Lindqvist(2006), s. 40) Legestrategier Ditte Alexandra Winther-Lindqvist har beskrevet Ivy Schousboes legemodel i sin bog skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber. Schousboe lægger mest vægt på fiktionssfæren, men Winther-Lindqvist har samtidig en teori omkring regisfæren og realsfæren, hvor hun forklarer dem ud fra fantasi-gruppelege, som hun har observeret i en børnehave i Københavns kommune.(winther-lindqvist(2006), s. 41) I sin teori over sine observationer benytter Winther- Lindqvist William Corsaro s 5 teori omkring legestrategier som baggrundsteori.(winther- Lindqvist(2006), s. 45) Winther-Lindqvist mener, at gruppelege er, hvor der er gruppedynamisk struktur og børnene deltager i en proces, som i dette tilfælde er legen.(winther-lindqvist(2006), s. 42) Skabelsen af grupper til legen foregår ud fra lege-normer, som børn ofte benytter i børnehavealderen.(winther-lindqvist(2006), s. 45) Lege-normerne udgør en vigtig del af legekulturen. Derfor mener Winther-Lindqvist, at det er normer, som alle børn skal lære. De ældste børn mestrer dem oftest bedre end de yngre børn gør, men børn lærer af hinanden. På den måde lærer de yngre børn strategierne af de ældre børn. Alt efter hvilke lege der skal leges og hvilke børn der skal deltage, bliver legegrupperne skabt forskelligt. Ifølge Winther-Lindqvist deler hun det op ved at sige, at enten er legegrupperne dannet på forhånd, ellers er det en legegruppe, der bliver dannet ved en spontan aktivitet. Andre gange opstår de ved en handling frem for verbal aftale.(winther-lindqvist(2006), s. 45) 4 Ditte Alexandra Winther-Lindqvist(f. 1976) er uddannet psykolog med speciale i udviklingspsykologi. 5 William Corsaro er uddannet sociolog og har studeret børn i italienske børnehaver. Side 12 af 47

Ifølge Corsaro udvikler børn strategier for, hvordan man kan få lov at være med i legegrupperne og strategier for, at holde andre ude. De bruges ofte for at beskytte den gode leg eller legerelation, som nogen børn har sammen.(winther-lindqvist(2006), s. 45) Der er to strategier som Corsaro har fokus på. Det er indgangsstrategier og eksklusionsstrategier. (Winther-Lindqvist(2006), s. 46-49) Indgangsstrategi Det er den strategi, som børnene bruger til at komme ind i en leg eller starte en leg på. De børn som leger meget og har mange legekammerater, er ofte dem, som er gode til at bruge indgangsstrategierne. Børn bliver oftest afvist første gang de spørger, om de må være med i en leg. Det skal ikke ses som en endelig afvisning, men en invitation til videre forhandling og barnet kan forsøge sig med en anden måde at komme ind i legen på.(winther-lindqvist(2006), s. 46) Ifølge Corsaro er det de børn, der stadig er i gang med at finde ud af, hvordan indgangsstrategierne er, der starter ud med at spørge Må jeg være med?. Denne indgangsstrategi giver i de fleste tilfælde ikke adgang til en leg.(winther-lindqvist(2006), s. 46) Det er fordi, at spørgsmålet er alt for let at afvise, da det betyder, at de legende børn skal give et klart svar. I stedet for mener Corsaro, at børnene skal se de andre børns leg an og lede efter et hul, der kan fyldes ud i legen. Hvis barnet tilbyder sig ved fx at sige Jeg køber noget af jeres mad i butikken, så kaster barnet sig ud i en uudfyldt rolle og viser, at det gerne vil være med, før de andre børn har givet lov til det. I denne indgangsstrategi står barnet og observerer legen et stykke tid og handler sig derefter ind i legen. Det giver bonus for barnet at bruge direkte handlinger. Det barn, som gerne vil være med i legen, viser de legende børn, hvad det indebærer, at barnet er med i legen og at barnet udfylder en manglende rolle.(winther-lindqvist(2006), s. 46) Eksklusionsstrategi Corsaro mener, at ligesom der er indgangsstrategier for, hvordan børn kommer ind i legen, så er der også en strategi for, hvordan børn holder andre børn udenfor legen. Denne strategi kaldes for eksklusionsstrategien.(winther-lindqvist(2006), s. 47) Corsaro beskriver 5 forskellige eksklusioner: - Den klare afvisning er fx Nej, du må ikke være med! Side 13 af 47

- Den regel-begrundede afvisning er fx Du må ikke være med i vores leg, fordi du har en blå jakke på - Afvisning grundet ejerskab over ting eller steder er fx Det er os der var her først, det er os, der leger i sandkassen - En afvisning kan også være for at beskytte den nuværende legeform fx Der kan ikke være flere med i den her leg - Afvisningen kan også være en personlig afstandstagen fx Du er ikke min ven (Winther-Lindqvist(2006), s. 47) Winther-Lindqvist tager fat i en tredje strategi, som hun synes er vigtig for legen. Det er udgangsstrategien. Udgangsstrategi Der gælder lidt de samme regler for udgangsstrategierne som for indgangsstrategierne, at det ikke er den kontante måde at melde sig ind og ud af lege på, der gælder her. Derfor er det også sjældent, at børn bare siger Jeg gider ikke mere og går sin vej, fordi børnene føler sig forpligtede overfor legen og legekammeraterne.(winther-lindqvist(2006), s. 48) Udgangsstrategierne beskytter så vidt det er muligt legen og samspillet mellem børnene. Derfor anvender børnene forskellige former for advarsler, inden de forlader legen. Disse udgangsstrategier finder sted i regisfæren, som er nævnt tidligere i teoriafsnittet. (Winther- Lindqvist(2006), s. 37) Winther-Lindqvist beskriver nogle udgangsstrategier, som hun har observeret, der tit bliver brugt i børns leg: - Barnet, som vil forlade gruppen, udtrykker en utilfredshed ved fx at sige Det her er helt vildt kedeligt. På den måde skal legegruppen enten lave en ny drejning på legen for at det kan blive sjovere, ellers forlader et af børnene legen. - Barnet kan også komme med et løsningsforslag som supplerer sin utilfredshed overfor legen ved fx at sige Det her er helt vildt kedeligt, skal vi ikke hellere. - Barnet kan også true legekammeraterne med at forlade legen, hvis ikke de andre børn gør, som barnet vil have det ved fx at sige Jeg vil ikke mere hvis... (Winther-Lindqvist(2006), s. 48) Side 14 af 47

I de tre ovennævnte strategier giver børnene udtryk for utilfredshed overfor legen. I den næste udgangsstrategi forlader barnet helt legen, men det sker på en måde, så legen ikke bliver ødelagt og legegruppen er stadig beskyttet. - Barnet kan forlade legen, når der kommer en naturlig pause i legen, fx hvis der er nye børn, der kommer med i legen, eller når der skal forhandles om nye roller og temaer for legen. Det er de skånsomme udgange, fordi barnet mindst muligt forstyrrer legen her.(winther- Lindqvist(2006), s. 48-49) For at leg kan sættes i gang, skal børnene have tilegnet sig færdigheder, som udgør udtryk, genrer og teknikker. Når der leges, kræves det, at der er et kulturelt rum, som er iscenesat af de børn, som er med i legen. For børn er legen ikke bare noget, de kan. Det kræver øvelse og børnene øver sig, ved at deltage i lege. Det niveau børnene er på, når de kommer ind i en leg, er vigtigt både for legen og for den udvikling legen og barnet kan tage, mens der leges. (Mouritsen(2006), s. 17) For at beskrive teorien omkring børns legekultur, vil jeg kort komme ind på børnekultur, da det er væsentligt at vide noget om, for at forstå legekulturen. Børnekultur Flemming Mouritsen 6 beskriver børnekulturbegrebet fra en kulturanalytisk synsvinkel, som omhandler en bestemt del af børnekulturen. Det er børns æstetisk, symbolske udtryksformer eller som Mouritsen kalder for med et andet ord, legekulturen.(mouritsen(2006), s. 10) Mouritsen mener, at børnekulturbegrebet er i gang med en proces, hvor definition, afgrænsning og synsvinkler bliver ændret. Han ser nærmere på tre hovedtyper af børnekulturen, som for ham er de tre typer af børnekultur, han arbejder ud fra.(mouritsen(2006), s. 10) De tre hovedtyper af børnekultur som Mouritsen arbejder med er: - Kulturen som er produceret for børn af voksne - fx introduktionen til medier som teater, musik, børnelitteratur, tv og computerspil. 6 Flemming Mouritsen er lektor ved Syddansk Universitet og er uddannet Mag. Art. Side 15 af 47

- Kultur med børn - som går ud på, at børn og voksne laver noget sammen og tager fat i forskellige kulturteknikker og medier. - Børns kultur det er de kulturelle udtryk, som børn selv laver og formidler. Det som kun de har ejerskab over. (Mouritsen(2006), s. 10-11) Børnekulturen som det ses i de 3 ovenstående hovedtyper formidles gennem formelle strukturer i form af produkter og aktiviteter, der er forudbestemte. Hvor legekulturen, altså børns egen leg, formidles gennem uformelle sociale netværk og gennem overlevering fra børn til børn. Legekulturen afhænger af børns engagement og udøvelse og er en del af tilegnelsen af færdigheder, i forhold til blandt andet udtryksformer. (Mouritsen(2006), s. 17) Børns legekultur Medierne 7 er gået ind og har overtaget det børneliv, der er rettet mod leg og legekammeraterne er forsvundet til fordel for medierne.(mouritsen(2006), s. 14) Men ifølge Mouritsen tager børnene, medierne til sig og forholder sig samtidigt aktivt til dem, ved at bruge medierne i deres legekultur. Børn tager medierne til nye dimensioner og situationer og derved spiller børns leg og rummet omkring dem, en vigtig rolle i børns kulturformidling. Videreformidlingen af disse medier i børns kultur forgår i uformelle netværk børn imellem. Det sker altså udenom de voksnes projekter. Mouritsen mener, at når alt kommer til alt, så har børnehaverne en vigtig rolle som et mødested for børn, hvor de kan formidle legekulturen. (Mouritsen(2006), s. 14) Ud fra en børnekulturel synsvinkel er legekulturen og medierne indfiltret i hinanden, fordi medierne er et væsentligt fundament for børnenes udøvelse af legekulturen og børn samler materiale via medierne, som de omsætter til at bruge i deres egne lege.(mouritsen(2006), s. 15) Mouritsen mener også, at synet på leg har udviklet sig til at være en nødvendig aktivitetsform, som ikke kan undværes i børns udvikling og som børns måde at lære på. Ifølge Mouritsen er legen også et redskab, der kan hjælpe børn med at få stimuleret forskellige sider af deres 7 Computer, spil og fjernsyn. Side 16 af 47

personlighedsudvikling, blandt andet sprogligt og socialt. Han mener også, at der hører bestemte lege til bestemte aldre og udviklingsfaser.(mouritsen(2006), s. 16) Mouritsen forbinder umiddelbart børn og leg med hinanden, fordi leg er en særlig barnlig aktivitetsform og legen er en vigtig faktor i børns udvikling. Legen ses som et medium og projekt for børn.(mouritsen(2006), s. 16) Ifølge Mouritsen skal man kunne skelne mellem store og små børns leg i legekulturen. Samtidig er der også en stor forskel på, hvad drenge og piger leger. De har forskellige legetraditioner og måder at udfoldelse sig på, samtidig med at de også har deres fælles lege.(mouritsen(2006), s. 18) Børn har en stor opfattelse af, hvordan de andre leger. Fx ved piger godt, hvordan drenge leger og ikke leger og omvendt. Børn er også bevidste om, at de leger forskelligt, i forhold til hvilke miljøer børn komme fra og bor i. For lege er ikke kun lege og børn er heller ikke kun børn, men de er en del af en større kultursammenhæng.(mouritsen(2006), s. 19) Selvom der er forskellige kulturer, har legene alligevel fællestræk. De samme lege og rytmer har sin gang i de fleste kulturer, men bliver udtrykt på forskellige måder. Lege og udtryksformer spredes via det verbale formidlingsnetværk, rundt til forskellige kulturer. (Mouritsen(2006), s. 19) Mouritsen mener, at vi på den ene side har leg som almen udtryksform og på den anden side er legen historisk bestemt og i den moderne tid er den bundet til børn og barndommen. Barnesyn og voksensyn på leg Børns syn på legen og voksnes syn på legen er vidt forskellig. Mouritsen beskriver, at den samme leg kan blive forstået på mange måder. Det kommer an på, hvis øjne den ses med. Børnene leger og de voksne ser og bliver påvirket af legen fx hvis børnene siger lyde og larmer ret højt. De voksne bliver generet af larmen og synes, det er støj i deres øre, hvor børnene ud fra samme situation mener, at de da bare leger.(mouritsen(2006), s. 24) Det er to synsvinkler ud fra samme situation og de bliver tolket helt forskelligt. Det er også sansningen, der er forskellig fra voksensyn til barnesyn. De voksne ser lydene og larmen som et problem, hvor børnene bare ser det som leg. Voksensynet er den pædagogiske optik, hvor barnesynet er legens optik, hvor de både taler forbi hinanden, ser forbi hinanden, men også handler forbi hinanden. (Mouritsen(2006), s. 24) Side 17 af 47

Vygotskys læringsteori For Vygotsky er læringen noget, der finder sted i sociale rammer og samtidig berører sproget. Han ser sproget som værende det fundamentale, kulturelle redskab.(smidt(2011) s. 44) I forbindelse med, at børn vokser og udvikler sig, vokser de væk fra at være styret af fysiske behov og biologiske processer. I børnehavealderen når børnene til det punkt, hvor de interagerer mere med andre.(smidt(2011) s. 47) Det er igennem deres interaktioner med andre, at børn udvikler deres egen måde at tænke på. Vygotsky mener, at de i 3-5 års alderen er i gang med at udvikle evne til fx at sammenligne, analysere og huske. I denne alder går børnene fra at være i en interpsykologisk 8 proces, hvor spejlingen sker mellem barnet og andre børn eller en voksne, til at være i en intrapsykologisk 9 proces, hvor barnet begynder at lære omverdenen at kende på egen hånd bl.a. fordi der udvikles evnen til at lytte, føle, se og opleve.(smidt(2011) s. 48) De kulturelle redskaber er ikke noget der ligger i menneskers natur, men er redskaber som er skabt af mennesker og bliver udviklet gennem sociale handlinger. Nogle af de kulturelle redskaber som fylder mest i Vygotskys teori er sproget, symboler og skrift.(smidt(2011) s. 58-59) Det er ikke redskaber, der kan spottes med det blotte øje, men det ligger implicit i samspillet med andre og Vygotskys tanker om de kulturelle redskaber er, at når det enkelte redskab er udviklet, udvikler det andre funktioner, der samtidig hænger sammen med brugen og kontrollen af det enkelte redskab.(smidt(2011) s. 60) Vygotsky mener, at al læring er social. Han mener, at børn lærer bedst, når de er i et samspil med andre børn og voksne. Derigennem bliver der benyttet de kulturelle redskaber, som kan være i form af tegn, der er udviklet i den kultur, som barnet er i. (Smidt(2011) s. 112-113) Den måde, som børn vælger at kommunikere på, er med til også at forandre den måde, de ser verdenen på. Det er også det, der kan kaldes de kulturelle redskaber. De redskaber som børn bruger, når de skal huske er: 8 Det er noget som barnet deler med en betydningsfuld voksen. 9 Det er en proces der sker inden i barnet. Side 18 af 47

- Det kulturelle redskab: skriften bruges til at skrive ting ned, som skal huskes og er en støtte for hukommelsen og indlæringen. - Det kulturelle redskab: tale bruges til at fortælle, hvad man ser, hvilke indtryk man får af det miljø man bevæger sig i, samtidig med at man får dannet sig et indre billede af, hvordan miljøet ser ud. Da børn igennem hele opvæksten er i en form for samspil med andre, udvikler de også forskellige symboler og måder at løse problemer på, der derigennem er med til at forme børnenes tænkning.(smidt(2011) s. 46) For Vygotsky handler det om, at børn går fra at være i en lav mental proces, til at komme i en højere mental proces. For at gå over til den fase, hvor det er den højere mentale proces, der spiller ind, er barnet nød til at gå igennem sociale erfaringer. Når Vygotsky beskriver individets udvikling, bruger han begreberne social, kulturel og historisk påvirkning.(smidt(2011) s. 55) I korte træk er det sociale begreb, samspillet mellem barnet og andre børn eller voksne fx i legen. Det kulturelle er fx de elementer, der foregår i alle kulturer, men har den samme grundform i legen. Det historiske er, hvor vi kan se, at de forskellige kulturelle redskaber og lege er blevet benyttet op igennem tiden, men bliver overført med nye tendenser i den tid, vi lever i nu.(smidt(2011) s. 43-45) Et af de begreber, som har fyldt meget i Vygotskys teorier, er zonen for den nærmeste udvikling. Jeg vil i det næste afsnit redegøre for, hvad der menes med dette begreb. Vygotsky: zonen for den nærmeste udvikling Vygotsky mener, at når en given aktivitet er lykkes og det kan kobles til noget, som barnet tidligere har erfaret eller tænkt, så er barnet klar til at komme videre med sin tænkning og løse nye problemer. Det, at barnet bliver stillet overfor aktiviteter, som er et niveau over det, som barnet kan på nuværende tidspunkt, vil bringe barnet videre i dets udvikling. I samspil med børn, som er et udviklingsniveau højere, vil give barnet tillid og motivation til, at klare endnu en opgave på et højere niveau. De udfører en aktivitet, som barnet kun kan udføre, fordi der er et andet barn i barnets nærmest udviklings zone på et niveau over barnet. (www.da.wikipedia.org/wiki/lev_vygotskij s. 6) Side 19 af 47

Pædagogens rolle Winther-Lindqvist mener, at som pædagog i en børnehave er det vigtigt at kende til de strategier, som børnene benytter for at være med i en leg.(se Winter-Lindqvists afsnit om legestrategier s. 8-10) Det er måden, som børnene bruger strategierne på, der har stor betydning for, om de kan være med i en leg. Det er samtidig en del af børns legekultur. Hvis en pædagog kan se nogle af de strategier, som der bliver benyttet og hvilke der virker bedst for børnene, kan de hjælpe de børn, der har svært ved at skabe legerelationer, ved at lære af dem, der er rigtig gode til det. (Winther-Lindqvist(2006), s. 44) Pædagoger skal, når barnet er i børnehave, betragte barnet som et kompetent barn og kigge på de ting, som barnet allerede gør, lærer og mestrer.(smidt(2011) s. 111) Selvom der er mange børn i børnehaverne, er det vigtigt, at pædagogerne ved så meget som muligt om barnet og hvilke erfaringer, det har med i bagagen. Det giver pædagogerne mulighed for at arbejde videre med barnets tidligere erfaringer. Det er samtidig også vigtigt, at pædagogen kender til barnets kultur, omgangskreds og andre betydningsfulde voksne, for at pædagogerne kan hjælpe barnet med at arbejde med de erfaringer, det kommer med. Det giver barnet mulighed for at lære i og af den nye verden med en ny kultur, hvor barnet samtidig kan byde ind med den livserfaring, det har. (Smidt(2011) s. 111) Vygotsky mener, at voksne, dermed også pædagoger i en børnehave, skal sørge for, at børnene er i kontakt med genstande, problemer og situationer, som kan hjælpe dem til at lære. Børnene skal stilles overfor aktiviteter, der er tydelige for dem og hvor de har mulighed for at bevæge sig og bruge deres sanser. Ligeledes skal børn deltage i aktiviteter, hvor de er i samspil med andre børn eller voksne, der kan være en form for rollemodel eller hjælper, til det enkelte individ. (Smidt(2011) s. 117) Børnehaverne skal altså tilbyde en række forskellige og meningsfulde aktiviteter, der giver børn muligheden for at forstå, hvad netop denne aktivitet går ud på. Det kan gøres ved, at aktiviteten bygger på barnets tidligere erfaringer. Der skal skabes muligheder for, at børnene kan lave aktiviteter, som at plante og dyrke blomster, lege far-mor-og-børn, butik eller autoværksted osv. Dette er aktiviteter, som giver børnene mulighed for at lære.(smidt(2011) s. 118) Side 20 af 47

Jerome Bruner 10 har arbejdet videre på Vygotskys teori omkring zonen for nærmeste udvikling, han kalder den for Stilladsering, jeg vil benytte denne teori i forhold til pædagogens rolle. Stilladsering Udtrykket er lånt fra byggeindustrien, hvor et stillads støtter ved færdiggørelsen af en bygning eller anden høj konstruktion. Bruner bruger ordet for at forklare den interaktionsmæssige støtte, som pædagogen skaber for den maksimale fremvækst af den intrapsykologiske funktion, der foregår inden i barnet.(smidt(2011) s. 169) Pædagogens støtte til barnet fjernes gradvis og forsvinder først helt, når barnet behersker opgaven selv. Ifølge bruner er der nogle ting, som pædagogen skal gøre for at støtte læringen for barnet. Pædagogen skal: - Hjælpe barnet med at holde fokus på aktivitetens kendetegn. - For at bane vej for forståelsen af barnets opgave, går de et skridt af gangen fremad. - Åbne for forhandling/samtale mellem pædagog og barn. - Have en indlysende forståelse af, hvad det er barnet behøver hjælp til for at løse aktiviteten. Det kræver, at pædagogen og barnet tilhører den samme kultur, for så vil barnet bedre kunne virkeliggøre deres potentialer, når de får støtte fra en pædagog, der deler samme kulturelle redskab som barnet, det kan fx være sproget.(smidt(2011) s. 170) 10 Jerome Bruner(f. 1915) er amerikansk psykolog. Side 21 af 47

Empirisk metodebeskrivelse Jeg har taget kontakt til en institution med henblik på at observere børns leg og interviewe en pædagog omkring pædagogers rolle i forhold til børns leg. Til dette interview vil jeg benytte en interviewguide 11. Jeg vil desuden undersøge på hvilken måde de ser, hvordan børn lærer og skaber sig kompetencer på, imens de leger. Jeg vil benytte en diktafon til interviewet, så jeg efterfølgende kan transskribere interviewet og kunne arbejde med de oplysninger, jeg har fået via interviewet. For at få det bedste indblik i børns syn på deres leg og hvad de forbinder med leg, vil jeg interviewe et par børn ud fra en interviewguide 12 som jeg har lavet hjemmefra. Også til børneinterviewene, vil jeg benytte diktafon og derefter transskribere interviewene. Senere i opgaven kan jeg sætte praksis-oplysningerne overfor teorien. Når jeg observerer børnene, vil jeg anvende et observationsskema, 13 som jeg laver hjemmefra. På den måde bliver det overskueligt for mig, at bruge min empiriske viden i analysen i forhold til den teoretiske viden, jeg har fået igennem læsning af teori. Analyse og diskussion I teoriafsnittet omkring Leg og legens betydning mener Lillemyr, at legen skal vægtes højt, fordi børnene kan deltage på det niveau, de er på. Børnene udnytter de ting i legen, de er gode til og får dermed opbygget deres selvtillid.(s. 7) Hvis jeg ser nærmere på den empiriske erfaring, jeg fik, da jeg interviewede en pædagog i en børnehave, så er det også hendes opfattelse af legen. Hun mener, at det mest kommer til udtryk i børns egen leg, da det foregår på deres præmisser.(bilag 5, linje 18) Hvis ikke børnene bliver hjulpet på vej, kan de måske have svært ved at komme videre i deres udvikling. Vygotsky mener i hans teori om zonen for nærmeste udvikling,(s. 19) at når barnet bliver stillet overfor aktiviteter(som også er leg) og er på et niveau over der, hvor barnet er nu og her, så kræver det hjælp fra et andet barn i legen, som er på det niveau, hvor det førnævnte barn, gerne vil hen. Dette kræver et socialt samspil mellem barnet og dets hjælper. Hvis vi ser på afsnittet omkring Pædagogens rolle, har jeg i stedet for at bruge Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, valgt at bruge Jerome Bruners videre fortolkning af zonen for nærmeste udvikling, som han kalder Stilladsering.(s. 21) Denne teori passer bedre ind i den måde, som jeg ser, at pædagogen kan give barnet støtte i legen på. Dette gøres ved stille og roligt 11 Bilag 2 Interviewguide til interview med pædagog i en daginstitution i Vordingborg kommune. 12 Bilag 3 Interviewguide til interview med børn i en daginstitution i Vordingborg kommune. 13 Bilag 4 Observationsskema over børns leg i en daginstitution i Vordingborg kommune. Side 22 af 47

at flytte sig fra barnet, efterhånden som barnet bevæger sig over på det næste udviklingsniveau. Ud fra det interview jeg lavede med pædagogen i børnehaven, kan jeg forstå, at de forsøger at støtte op omkring barnet, hvis det har svært ved at lege og komme videre.(bilag 5, linje 34) Pædagogen sagde, at de nogle gange havde svært ved at finde ud af, hvor og hvordan, de skal støtte det enkelte barn. Og der kunne de, for lige at vende tilbage til Bruner(s. 21), hjælpe barnet med at holde fokus på den nuværende aktivitet, men samtidig have forståelse for, hvad det er, barnet behøver hjælp til, for at komme videre. Lillemyr siger i afsnittet om Leg og legens betydning, at legen beskrives som børns udtryk for fantasi.(s. 8) Når jeg sætter det op imod de observationer, jeg har lavet i børnehaven,(bilag 4, observation 3) er det tydeligt at de to drenge bruger deres fantasi ved at kunne forestille sig, at der kunne leges konger og prinsesser med udklædningstøjet. De viser med denne leg, at de er i stand til at bruge fantasien i legen, som Lillemyr beskriver det. I en anden af mine observationer(bilag 4, observation 4) beviser de tre børn ude på legepladsen også ganske klart, at de bruger fantasi i legen ved at forestille sig, at de er ombord på et piratskib. De leger, at de er ombord på et piratskib, men bruger deres fantasi til at forstille sig piratskibet. Ifølge Vygotsky(s. 9) kunne disse tre legende børn være i en af de faser(s. 9), han beskriver, nemlig den fase der dækker over før-begreber, hvor barnet lader symboler repræsentere objektet, som i dette tilfælde er træstammen, der bliver til et piratskib. Det hænger også godt sammen med Vygotsky, som har beskrevet denne fase som et led i legen, da han mener, at børn bruger faserne i fantasilege. I og med at barnet kan bruge tegn og symboler som erstatning for den egentlige genstand, viser børnene også, at de kan skelne mellem virkelighed og fantasi.(s. 9) Samtidig mener Vygotsky også, at legen skiller sig ud fra andre aktiviteter i og med, at lade som om har betydning for legen, da børnene kan lade som om at tingene er på en bestemt måde.(s. 9) Jeg har i mit teoriafsnit valgt at beskrive Ivy Schousboes legemodel,(s. 10) da hun lægger op til Vygotskys tanker om barnet, der kan skelne mellem fantasi og virkelighed(s. 9). Dette aspekt af børns tænkning kalder Schousboe for virkelighedssfære, for børn kan leve sig ind i denne fantasi-verden og kan i legen komme ud for en masse prøvelser og eventyr, som for børnene kan virke virkelige. Det, at de leger ting, som kan virke virkelige, har pædagogen, som jeg interviewede, også observeret i dagligdagen. Da børn ofte leger far, mor og børn -lege og f.eks. Side 23 af 47

leger, at en af rollerne er syge, mener pædagogen, at barnet/børnene bearbejder dagligdagen hjemmefra og lærer gennem de erfaringer, de får i legen.(bilag 5, linje 14) I mine observationer opdagede jeg, at de to piger, der legede i dukkekrogen, viste meget præcist hvordan en baby skulle skiftes og bades. Det kunne godt være et tegn på, at de drager tidligere erfaringer, med ind i legen.(bilag 4, observation 1) Lillemyr mener, i afsnittet leg og legens betydning at samtidig med at barnet bruger de erfaringer, de har fra tidligere, opnår de også erfaringer gennem legen til videre brug.(s. 8) De lærer sig selv og andre at kende og udvikler selvtillid ved at undersøge, afprøve og bruge fantasien i legen.(s. 8) I Ivy Schousboes legemodel nævnes som sagt virkelighedssfærerne.(s. 10) Den ene sfære som hedder fiktionssfæren, er den sfære, hvor børnene byggede en handling op, kan vi se på den observation, jeg lavede, om de to piger i dukkekrogen, hvor de bygger legen op omkring far, mor og børn legen.(bilag 4, observation 1) Men i og med at pigerne også diskuterer frem og tilbage om hvilke roller, de skal være og hvilke funktioner rollerne skal have, så bevæger de sig også ind i regisfæren. Regisfæren beskriver Schousboe som den sfære, hvor børnene diskuterer, justerer, forhandler og koordinerer legen og selvom børnene er i deres fantasi-legeverden, så tilpasser de sig samtidig virkeligheden. Det sker i den sidste sfære nemlig realsfæren.(s. 10) Dette bliver tydeligt i observationerne omkring pigerne i dukkekrogen.(bilag 4, observation 1) Schousboe mener, at børn bliver påvirket af de fysiske rammer, til hvilke lege de leger fx hvis der er en dukkekrog, opmuntres de til at lege far, mor og børn.(s. 11) I mit interview med pædagogen, nævner hun, at de har prøvet at dele stuen op, så der er plads på gulvet og hyggekroge rundt omkring, samtidig med at der fx er dukkekrog, hjørne med biler og puderum. De fysiske rammer er indrettet til, at børnene kan lege fx far, mor og børn i dukkekrogen eller fantasilege i puderummet.(bilag 5, linje 32) Ud fra interviewet med pigen Maria fortæller hun, at de leger på fliserne ude på legepladsen eller nede i skoven. Det viser, at de bruger de fysiske rammer udenfor, der ikke er så markant delt op, som indenfor.(bilag 6, linje 4) I afsnittet om Schousboes legemodel, mener hun, at børn lader sig rive med i legen, når det er fiktionssfæren, der fylder mest i legen.(s. 11) Ud fra observationen om pigerne, der leger i dukkekrogen(bilag 4, observation 1) fylder regisfæren rigtig meget, idet de hele tiden forhandler om, hvad der nu skal ske i legen og hvilke funktioner, de forskellige roller skal have. De legede rigtig godt i lang tid, indtil den ene pige gik ud af legen. Så ud fra denne ene observation svarer Side 24 af 47

det ikke helt overens med, at det er når fiktionssfæren fylder mest, at børnene lader sig rive mest med i legen. Ifølge Schousboe er der mange legeforskere, der kun ser det som rigtig leg, når det er fiktionssfæren, der spiller mest ind, fordi forhandlinger, konflikter og aftaler ikke er fantasifulde nok til, at kaldes leg.(s. 11) Observationen var kun én ud af flere, men det viser, at der er undtagelser. For når regisfæren fylder mest, er det god leg. Men hvis vi ser det i forhold til Winther-Lindqvists beskrivelse af regisfæren, er det vigtigt, at forholde sig til at organiseringen af leg virker medrivende på børnene. Så lærer de sig selv at kende igennem forhandlinger og konflikter, når der leges.(s. 12) Derved ses legen med pigerne i dukkekrogen(bilag 4, observation 1) som rigtig leg. Det handler om hvilken vinkel, man ser rigtig leg ud fra. Winther-Lindqvist mener i afsnittet om legestrategier,(s. 12) at lege-normerne udgør en vigtig del af legekulturen, da det er normer alle børn skal lære. De ældste børn mestrer dem oftest bedre end de yngre børn gør, men børn lærer af hinanden. I mit interview med pædagogen, har hun en lidt anden vinkel på, hvorfor nogle børn har en bedre forståelse af, hvordan man lukker andre børn ind i legen. Jeg spørger om børnene bruger forskellige strategier til at komme ind i legen på?(bilag 5, linje 39) Pædagogen siger Jamen det gør de jo, altså øhm. Det gør de jo nogen gange på den søde måde og siger Må jeg godt være med i legen?, og selvfølgelig må du det. Og andre gange siger de du må ikke være med i vores leg, så er de sådan meget kontante og hårde ved hinanden børnene, ikke? Vi gider ikke have dig med og du må ikke komme hjem til mig at lege, altså de er meget hårde og kontante og øhh. Men altså er der. Øhh jeg synes tit, at jeg ser, at hvis det fx er et barn fra en større søskendeflok, de er, de er mere søde ved hinanden, end de, der ikke for at sige noget ondt om dem, men enebørn, de kan godt være mere sådan du må ikke være med i vores leg. Hvis de fx leger sammen med bedstevennen og en tredje forsøger at komme ind i legen, så afviser de for ligesom at beskytte legen, fordi de ligesom føler ejerskab for legen. Så ja, de bruger forskellige strategier til at komme ind i legen både på den gode måde og også på den lidt dårlige måde. (Bilag 5, linje 40) Pædagogen har tænkt over, at der er forskel på, hvordan børn takler de forskellige legestrategier og mener, at det har noget at gøre med, om børnene kommer fra en søskendeflok eller er enebarn. Side 25 af 47

Hvis vi ser det ud fra Corsaro s indgangsstrategier, er det de børn, som leger meget, der har erfaringen i, hvordan de skal komme ind i en leg. Dem, der først skal til at finde ud af, hvordan legestrategierne er, er oftest dem der får afslag, når de spørger må jeg være med? (s. 13) Pædagogen i interviewet ser denne afvisning som hård og kontant.(bilag 5, linje 40) Uden at have fornemmelse for, at børnene der afviser, ikke afviser endeligt, men er klar til videre forhandling, hvis en ny forespørgsel finder sted.(s. 13) Men i forhold til afsnittet om legestrategierne, har hun fat i noget af det rigtige, når hun siger, at de beskytter legen, fordi de føler ejerskab overfor legen. Det er Corsaro også inde på i afsnittet om eksklusionsstrategier.(s. 13) I mit interview med drengen Christian fortæller han, at de andre drenge helst vil lege Transformers og Spiderman.(Bilag 7, linje 31) I det afsnit om børns legekultur beskriver Mouritsen at medierne er gået hen og har overtaget det børneliv, der er rettet mod legen.(s. 15) Men ifølge Mouritsen tager børnene medierne til nye dimensioner og situationer. Videreformidlingen foregår i uformelle netværk mellem børnene. Drengene, som Christian nævner i interviewet, leger sammen om noget, de har set i tv eller læst i et blad. Individets udvikling beskriver Vygotsky, i afsnittet Vygoskys læringsteori, med social, kulturel og historisk påvirkning.(s. 18) Det historiske er, hvor vi kan se de forskellige kulturelle redskaber og lege er blevet benyttet op igennem tiden, men bliver overført med nye tendenser i den tid, vi lever i nu.(s. 19) Det hænger fint sammen med afsnittet Børns legekultur, hvor medier og børns leg bliver overført og ændret til nye former for leg.(s. 16) I teoriafsnittet Vygotskys læringsteori benævner han, at i børnehavealderen går børn fra at være i en interpsykologisk proces til at være i en intrapsykologisk proces, hvor barnet begynder at lære omverdenen at kende på egen hånd. Men samtidig mener Vygotsky også, at det er i denne alder, de når til det punkt, hvor de interagerer mere med andre og at al læring er social. Børn lærer bedst, når de er i et samspil med andre børn og voksne.(s.18) I teorien Pædagogens rolle beskriver Vygotsky, at pædagogen skal betragte barnet som et kompetent barn og kigge på de ting som barnet allerede gør, lærer og mestrer.(s. 19) Pædagogen i interviewet fortæller, at pædagogerne kender børnenes personlighed, deres udvikling og deres Side 26 af 47

sproglige kompetencer. Nogle gange ser de så efter et stykke tid, om børnene har udviklet sig og om de nu kan klare, at være inde i legerummet sammen.(bilag 5, linje 28) I teoriafsnittet Pædagogens rolle mener Vygotsky, at selvom der er mange børn i børnehaven, er det vigtigt, at pædagogerne ved så meget som muligt om barnet og hvilke erfaringer, det har med i bagagen.(s. 19) På den måde hænger teorien og praksis sammen i og med at pædagogen ser på barnets udvikling og hvad de har lært efter et stykke tid og om det enkelte barn nu er kompetent til at være i forskellige legesituation. Konklusion Når Lillemyr siger, at legen er en alsidig aktivitet, der er vigtig for alle børn, fordi børnene bliver engagerede og motiverede, så de har nemmere ved at udvikle sig og samtidig er i sociale fællesskaber, vil jeg konkludere, at i og med at legen er en vigtig aktivitet og den samtidig opfordrer barnet til at blive engageret og motiveret, så hjælper legen barnet på vej i en udviklende retning, der tilmed foregår i sociale fællesskaber. I Vygotskys læringsteori beskriver han også læringen som noget der foregår i sociale arenaer og at børn lærer bedst, når de er i samspil med andre. Når jeg sætter legen og læringen op overfor hinanden, kan jeg se, at der er nogle ret markante fællestræk, da både Lillemyr og Vygotsky mener, at det sociale samspil er væsentlig for børn i begge begreber. Når Lillemyr beskriver, at legen er vigtig for den pædagogiske virksomhed i børnehaven, nævner han bl.a. at børnene lærer sig selv at kende og udvikler selvtillid igennem legen. I og med at pædagogen i interviewet siger, at de har øje for barnets personlige udvikling, viser hun også, at der bliver holdt øje med hvor barnet er i sin udvikling og om barnet udvikler de kompetencer, der er vigtige for børn i denne alder. Vygotsky nævner, at i lade som om lege, bevæger barnet sig hen til at kunne skelne mellem det visuelle og det meningsmæssige i barnets liv. Det gør barnet bl.a. andet ved at undersøge ting gennem legen og derigennem kan det komme til udtryk som verbal tænkning hos barnet. Ud fra mine observationer om børnene, der legede de var ombord på et piratskib, beviste de, at de kan skelne mellem fantasi og virkelighed, ved at bruge deres fantasi til at forestille sig at træstammen var et piratskib. Samtidig beskriver Ivy Schousboe i sin legemodel, at børn kan forholde sig til Side 27 af 47

flere forskellige sider af virkeligheden og det er de 3 virkelighedssfærer. Jeg ser det som gode færdigheder hos barnet, at de kan bruge deres fantasi, men samtidig have fat i den virkelige verden. Ved at børn bruger de tre legestrategier i deres leg, beviser de, at de er i stand til at bruge deres fantasi, forhandle om deres leg og samtidig beskytter børnene legen, ved ikke at lukke hvem som helst ind i legen. Ved mine observationer og interviewet med pædagogen, får jeg også et indblik i, at også i praksis ude i institutionerne, bruger børn de 3 legestrategier. Bl.a. ved at forsvare deres leg. Ikke for at være onde mod andre, men ved at beskytte den gode leg og legerelation, de er i her og nu. Som pædagogen fortæller i interviewet, ser hun børnenes afvisning som hård og kontant. Det er måske en meget normal tænkning for voksne, som ikke har indblik i børns legekultur. Derfor mener jeg, at vi kan konkludere hvor vigtigt det er, at vi som pædagoger sætter os ind i børn legekultur, så vi kan hjælpe de børn som har brug for lidt ekstra hjælp, til at komme ind i legen. Når børnene lærer at mestre legestrategierne, opnår de færdigheder inden for disse strategier. Grunden til, at børn bliver bedre og bedre til at lege, er fordi de øver sig i at lege og måden, at børn øver sig i at lege på, er meget simpelt, ved at lege. Det niveau, som børnene kommer ind i legen med, er vigtigt, fordi det er med til at udvikle legen, såvel som barnet. Men det er også vigtigt, at børn ikke bare forbliver på samme niveau, men udvikler sine kompetencer yderligere. Det kan ske ved, at børnene har optimale muligheder for lege. Det kræver, at de fysiske rammer i børnehaverne er optimale. Pædagogen, som jeg interviewede, fortalte, at de indrettede stuen, så der var mulighed for at børnene kunne lege i f.eks. dukkekrog eller puderummet. Men for de børn som har lidt sværere ved at udvikle de forskellige kompetencer, er det vigtigt, at få en hjælper fra barnets nærmeste udviklingszone som, Vygotsky beskriver. Når barnet får hjælp af et barn fra sin nærmeste udviklingszone, kan det med støtte komme op på et udviklingsniveau, som er lidt højere, end det kunne ved egen hjælp. Det kan ske i legen i det sociale fællesskab med andre børn. Pædagogens rolle i denne relation er, at være en støtte for det barn, der har brug for hjælp. Det kan pædagogerne bl.a. gøre ved at benytte Jerome Bruners teori om Stilladsering, hvor pædagogen støtter barnet til at komme op på et højere udviklingsniveau. Ud fra det interview jeg lavede med pædagogen, kunne jeg forstå, at de prøver at støtte det enkelte barn i forskellige legerelationer. Men min konklusion er, at pædagogen tror på, at de gør Side 28 af 47

noget. Men hvis pædagogen ude i børnehaven f.eks. kender til børns legekultur, den nærmeste udviklings zone og stilladsering kan der konkret gøres en forskel og sættes ord på, hvad man gør ude i praksis. Når man mener, at medierne har overtaget legen, skal vi samtidig kigge på det faktum, at børn bruger medierne i deres leg, som de drenge Christian fortalte om i det interview, jeg lavede med ham. Drengene brugte noget, som de har set i fjernsynet eller læst i et blad, til at omtolke det i deres egen leg. Børn danner sig færdigheder i legen, til at videreformidle disse medier i de uformelle netværk der netop opstår i børnehaverne. Legen er dermed også et vigtigt redskab, der hjælper barnet med at få stimuleret forskellige sider af barnets personlighedsudvikling, bl.a. sproget og dets sociale kompetencer. Der er stor forskel på børnesyn og voksensyn, hvor børn bare ser legen som leg og de voksne godt kan opfatte legen som larm. Igen ville det hjælpe i børnenes udvikling, hvis de blev forstået, i stedet for at blive misforstået. Som det også giver sig til kende, når den pædagog jeg interviewede, ser børns afvisninger i legen som hårde og kontante, i stedet for, hvis pædagogen havde kendskab til legekulturen og kunne se, at børnene bare beskytter legen og den vej igennem kunne hjælpe børnene med at blive accepteret som en del af legegruppen. Legen er vigtig for børn, da teori og praksis viser, at børnene i samspil med andre børn og voksne, udvikler de sociale kompetencer. Det er nemlig i børnenes lege-univers, at de frit kan interagere med andre. Børnene får derigennem opbygget selvtillid og viser kontrol over egne handlinger. Ligesom teori og praksis også viser, er det i de sociale samspil i legen, at børn udforsker og klarer forskellige udfordringer og opnår derigennem at få færdigheder i at kommunikere. Derigennem lærer børn også at beherske den sproglige kompetence. Perspektivering Der har været nogle dilemmaer undervejs i skriveprocessen, bl.a. da jeg skulle ud og interviewe børnene i børnehaven. Jeg havde kun fået underskrifter tilbage fra to forældrepar om jeg måtte interviewe deres børn og jeg havde planlagt at interviewe fem børn. Det gav et lidt indsnævret materiale at råde over. Jeg skulle samtidig have været mere målbevidst i mine spørgsmål til Side 29 af 47

børnene. Men jeg mener samtidig, at ved at jeg gik lidt væk fra den planlagt interviewguide og fulgte børnenes tråd langt hen af vejen, fik mere ærlige svar fra børnene. Leg og læring, via leg er nogle begreber der breder sig langt, men jeg synes, det kunne være spændende at få et indblik i, hvordan man mere specifikt i børnehaverne kunne benytte det fysiske rum, til at give større rummelighed, overfor børnenes frie leg. Side 30 af 47

Primær litteraturhenvisning Kragh-Müller, Tanja: Fri leg og læring, I Kragh-Müller, Grethe(red.) et al.(2010). Gode læringsmiljøer for børn: s. 27, 29, Hans Reitzels forlag, Lillemyr, Ole Fredrik(1999). LEG OPLEVELSE LÆRING i børnehave og skole: s. 47-49, 51-52, Kæphesten Klim, Mouritsen, Flemming(2006). Legekultur Essays om børnekultur, leg og fortælling: s. 10-11, 14-19, 24, Syddansk Universitetsforlag, Smidt, Sandra(2011). Vygotsky og små børns læring en introduktion: s. 43-48, 55, 58-60, 63, 111-113, 117-118, 149-150, 152-154, 169-170, Hans Reitzels forlag, Winther-Lindqvist, Ditte Alexandra(2006). Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven: s. 21-22, 36, 41-42, 44-49, Frydenlund Web-adresser www.da.wikipedia.org/wiki/lev_vygotskij (Hentet d. 2. januar 2012) www.vordingborg.dk/cms/cite.aspx?p=15206) (Hentet d. 19. december 2011) Sekundær litteraturhenvisning Kragh-Müller, Tanja: Fri leg og læring, I Kragh-Müller, Grethe(red.) et al.(2010). Gode læringsmiljøer for børn: s. 25-48, 95-114, 229-247, Hans Reitzels forlag, Johansson, Eva og Samuelson, Ingrid Pramling(2011). Lærerig leg børns læring gennem samspil, Dafolo Side 31 af 47

Lillemyr, Ole Fredrik(1999): LEG OPLEVELSE LÆRING i børnehave og skole: s. 17-35, 47-57, 59-104, 139-162, Kæphesten Klim Mouritsen, Flemming(2006): Legekultur Essays om børnekultur, leg og fortælling, s. 9-34, 63-76, Syddansk Universitetsforlag, Smidt, Sandra(2011): Vygotsky og små børns læring en introduktion, Hans Reitzels forlag Winther-Lindqvist, Ditte Alexandra(2006): Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven, Frydenlund Web-adresser www.da.wikipedia.org/wiki/lev_vygotskij (Hentet d. 2. Januar 2012) www.vordingborg.dk/cms/cite.aspx?p=15206) (Hentet d. 19. december 2011) Side 32 af 47

Bilag 1 Interviewguide til interview med en pædagog fra en daginstitution i Vordingborg kommune. I jeres ydelseskatalog på jeres hjemmeside skriver I, at I vægter fri leg højt, hvad mener I med fri leg? Hvad ser du som leg? Hvordan lærer børn, når de leger? I forhold til børns leg, hvordan ser du så deres læringsmuligheder? Når vi snakker om, at børn lærer imens de leger, er det så ved deres egne lege eller de pædagogstyrede aktiviteter, de lærer bedst? Hvad er pædagogernes rolle i forhold til at skabe mulighed for, at barnet udvikler kompetencer i legen? Hvordan arbejder I med legen som et mål for læring? Hvad ser du som fordele og ulemper ved at børn afviser hinanden i legerelationer? Bruger børnene forskellige strategier til at komme ind i en leg på? Side 33 af 47

Bilag 2 Interviewguide til interview med børn i en daginstitution i Vordingborg kommune. Hvad kan du bedst lide at lege? Er der nogen, du helst vil lege med? Hvor kan du bedst lide at lege henne? Ved du, hvad det vil sige at lære noget? Kan man lære noget, imens man leger? Kan du bedst lide selv at finde på en leg eller at de voksne finder på noget I skal lave? Er det svært at finde ud af, hvad du gerne vil lege? Når der er nogen, der leger sammen, spørger du så nogen gange, om du gerne må være med i deres leg? Kan du godt lide hvis der kommer nogen, der spørger, om de må være med at lege, når du leger? Side 34 af 47

Bilag 3 Observationsguide Observation nr. 1 Antal børn i legens start: 2 Hvordan leger børnene? - De forhandler om hvordan legen skal fortsætte. - Om hvor vidt den ene pige skal blive i rollen, eller have ny rolle eller ny funktion i samme rolle. - Der er en af pigerne der styrer legen og bestemmer hvordan det videre forløb skal forløbe. Bliver der benyttet strategier i legen? Hvad fylder mest? Fiktionsregi- eller realsfæren? Hvilke lege leger børn mest? Hvilke lege leger børn mest? Bruger de miljøet omkring - Den ene pige går brat ud af legen da der kommer et bedre tilbud om en lege-relation. - Det er den pige som ikke bestemte så meget i legen. - Den anden pige bliver ked af det og kan ikke forstå hvorfor de ikke kan lege sammen mere. - Der bliver leget lade som om leg. - Men det er regisfæren der fylder mest idet at de hele tiden forhandler om hvad der videre skal ske i legen - To piger leger i dukke-krogen. - De leger far-mor-og-børn - Pigerne benytter de ting der er i dukke-krogen. - De bruger samtidig andre ting for at illustrere en genstand dem i legen? Observation nr. 2 Antal børn i legens start: 3 Hvordan leger børnene? - To piger sidder og leger med slottet og prinsesserne. Den tredje pige kommer ind i legen ved at tilbyde at være en der kommer og besøger dem på slottet. - Det accepterer de to andre. Der bliver forhandlet fra start til slut. - Midt i en forhandling gider en af pigerne ikke være med mere fordi hun ikke kan være det hun allerhelst vil. - Hun starter sin egen leg parallelt med de andre to pigers leg. Bliver der benyttet strategier i legen? Hvad fylder mest? Fiktionsregi- eller realsfæren? Hvilke lege leger børn mest? Hvilke lege leger børn mest? Bruger de miljøet omkring - Der bliver benyttet indgangs-strategi via den ene piges måde at tilbyde sig selv i legen. - Der bliver også brugt udgangs-strategi da en af pigerne vælger at forlade legen midt i en forhandling, så det skader legen mindst muligt. - Det er regisfæren der er mest fremtrædende i denne leg. - Tre piger sidder ved en højbord og leger med legoslot og prinsesser. dem i legen? Observation nr. 3 Antal børn i legens start: 2 Hvordan leger børnene? - De to drenge sidder og snakker ved bordet midt på stuen. De Side 35 af 47

Bliver der benyttet strategier i legen? Hvad fylder mest? Fiktionsregi- eller realsfæren? Hvilke lege leger børn mest? Hvilke lege leger børn mest? vil gerne begge to lege i puderummet, så den ene spørger den anden om de ikke skal lege sammen. - De går derind og efter at have set alt udklædningstøjet igennem tager den ene dreng en kappe på og den anden dreng tager en kjole på. - De bliver enige om at det er en konge og en prinsesse. - De leger lidt i puderummet men efter et stykke tid sætter de sig ned med deres tøj på og snakker om konger og prinsesser. - Den ene dreng går ud af rummet og vil ikke være derinde mere. - Den anden dreng bliver derinde og leger med tøjet og de andre ting i udklædningskassen. - De starter med at aftale at de skal lege sammen. - Hvor det skal være henne. - Bagefter beslutter de sig for hvad de skal lege. - Der er mest fiktionssfære over deres leg. - Men de benytter også både regisfæren og realsfæren. - To drenge går ind i puderummet. - De finder noget udklædningstøj. - Imens de finder noget de vil have på beslutter de sig for at de skal lege prinsesser og konger. Bruger de miljøet omkring dem i legen? - Børnene bruger rummet og det udklædningstøj der er til at kunne forstille sig at være konger og prinsesser. Observation nr. 4 Antal børn i legens start: 2 Hvordan leger børnene? - To drenge på ca. 5 år har aftalt at lege sammen. - De løber hen til nogle træstammer der ligger ovenpå hinanden. - De begynder at lege at de er pirater der er ombord på et piratskib. - En pige på knap 4 år kommer og spørger om hun ikke også må komme med ombord på skibet, det må hun gerne. - De leger længe at de er ude på det store vand og forhandler undervejs hvad der videre skal ske i legen. Der kommer nogen børn over og klatrer på træstammerne, de får af vide at de tre børn legede der først. - Legen bliver stoppet da de voksne kalder at alle børnene skal ind og have frugt. Bliver der benyttet strategier i legen? Hvad fylder mest? Fiktionsregi- eller realsfæren? Hvilke lege leger børn - Pigen benytter indgangsstrategier ved at tilbyde sig selv som en der skal med på skibet. Lidt inde i legen bliver der benyttet eksklusionsstrategier. - De tre børn siger til de andre børn at det er dem der legede der først og de andre børn går igen. - Det er fiktionssfæren der fylder mest idet de bruger deres fantasi rigtig meget til at lave en handling i legen. - Regisfæren spiller ind da de forhandler i legen. Side 36 af 47

mest? Hvilke lege leger børn mest? Bruger de miljøet omkring dem i legen? - To drenge og en pige leger udenfor. - De leger at de er ombord på et piratskib. - De bruger de ting der er på legepladsen til at forestille sig at de er andre ting. Side 37 af 47

Bilag 4 Interview med pædagog i en institution i Vordingborg kommune S = Studerende P = Pædagog 1. S: I jeres ydelseskatalog på jeres hjemmeside skriver I, at I vægter fri leg højt, hvad mener I med fri leg? 2. P: Vi mener at børnene skal have lov til at lege frit i dukkekrogen, puderummet og selv bestemme hvad de vil lege med. Øhh, og det er det der skal forstås med fri leg i min verden. Det er det jeg ser ved fri leg, at børn de selv må bestemme hvad de vil lege med og det er sig også gældende ude på legepladsen om de vil lege i legehuset eller i skoven eller hvad de nu vil. Indimellem kan der så være brug for at pædagogerne går ind og er med i legen. Så ja, det er det jeg forstår ved fri leg. 3. S: Ja. Øhm, hvad ser du som leg? 4. P: Det er lidt det samme, altså det jeg ser ved leg det er at der er flere børn sammen i dukkekrogen, inde i rummet, ude på legepladsen, ja det er sådan lige det. 5. S: Ja, okay. Hvordan tror du at børn lærer når de leger? 6. P: Øhh, altså øhh de lærer jo regler og normer og øhh personligheds udvikling, øhh det sociale fællesskab. Nogen er bedste venner og nogen skal arbejde mere på at komme ind i legen end andre børn skal ikke. Der er nogen der er mere populære end andre børn. 7. S: Okay. I forhold til børns leg, hvordan ser du så deres læringsmuligheder? 8. P: Altså de lærer jo meget igennem leg ikke. Øhm, hvad skal jeg sige. 9. S: Øhm, det var egentligt os bare sådan at jeg tænkte. Øhm, det er nok lidt hen af det andet spørgsmål men jeg. 10. P: Altså, de lærer jo at forstå hinanden. 11. S: Ja. 12. P: Og hierarki. 13. S: Ja. 14. P: Altså der er jo mange ting de lærer igennem legen ikke, øhhm, og kan bearbejde igennem legen. Der er jo mange ting de lærer igennem ikke, altså det er da det jeg Side 38 af 47

oplever her. Øhm, i det at de leger mor-far-og-børn, hvis der er en forælder der er syg eller øhm. 15. S: ja okay. 16. P: Altså hvis der er et eller andet så kommer det til udtryk igennem legen. 17. S: Ja selvfølgelig. Øhm, når der snakkes om at børn lærer imens de leger, er det så ved deres egne lege eller de pædagogstyrede aktiviteter de lærer bedst? 18. P: Øhh, altså jeg tror nok at de lærer bedst ved deres egne lege, fordi det er nede på deres niveau og de lærer at file kanter af og sådan finde ud af hvem er jeg og hvor er jeg og sådan noget frem for at der er en der styrer det hele. Sådan som i går hvor jeg sagde at nu skulle de alle sammen lave puslespil fordi der skal være stille fordi der er sovebørn inde. Altså det er en styret leg kan man sige og altså de lærer meget mere af at de leger med hinanden. 19. S: Jo, det har måske også noget med at gøre at de har ejerskab over legen og her der bestemmer jeg. 20. P: Ja og det er den voksne der bestemmer at nu skal vi lave det her og det er derfor at vi efter frugt går ind og spørger hvert enkelt barn, hvad vil du gerne lege med efter frugt? Så de ligesom selv for lov til at bruge, for lige at bruge X s udtryk tænkningen til at finde ud af hvad de kunne tænke sig at lave. Så ja. 21. S: Ja okay, øhm. Hvad er pædagogens rolle i forhold til at skabe muligheder for at barnet udvikler kompetencer i legen? 22. P: Nå Anne, kan du lige vende den om til mig. 23. S: Jamen øhm. 24. P: Ja jeg har lige brug for at øh ja. 25. S: Jamen i forhold til også når de leger, fx at udvikle sociale kompetencer og de sproglige kompetencer, hvordan pædagogen fx kan have nogle redskaber til at øhm. Ikke at gå ind i legen men alligevel at øhm. 26. P: Altså hjælpe dem lidt i legen, ved at sige kunne I ikke lige prøve sådan og sådan. 27. S: Ja og det er måske også noget med at sætte de store børn, altså at etablere nogle legemiljøer hvor der både er store og små børn. 28. P: Ja, det er sådan du tænker, ja okay. Jeg skulle bare lige forstå det rigtigt. Men altså der gør jeg nogen gange det herinde at jeg simpelthen, altså inde i rummet kan jeg godt nogen gange finde på faktisk at sende to piger og to drenge derind og også to store og to Side 39 af 47

små børn derinde for at se hvilken leg får man ud af det og går det. Fordi som pædagog der får man lynhurtigt styr på hvem kan klare det og hvem kan ikke klare det? Altså der er nogle der simpelthen ikke kan klare at være sammen inde i rummet, selvom de har samme alder. Så altså på den måde der kender vi jo deres øhm. Hvad skal jeg sige? Personlighed, deres udvikling, deres sproglige kompetencer og ved om de kan klare det. Og så nogen gange så prøver man jo at sige, har de udviklet sig, kan de klare det, nu kan man sige der er gået et halvt år hvor det ikke er de børn der har været inde i rummet sammen. Så prøver man igen og så ser, nå der er vidst sket noget der. Ja, altså du må sige til hvis der er noget. 29. S: Ja, men det er helt fint. Hvordan arbejder I med legen som et mål? Altså om I arbejder specifikt med legen i dagligdagen? 30. P: Ej, du har jo også den uddannelse lige nu og læser en masse bøger. Nu skal jeg jo helt til at grave lidt frem. Selvfølgelig altså, selvfølgelig tænker man altså jeg vil ikke sige. Jo for det meste i løbet af dagen tænker man jo i læreplans-tænkning øhm, i forhold til det man sætter i gang. Øhm, det gør man jo, men nogen gange så går tingene jo rigtig rigtig stærkt ikke, og man har ikke nogen som du, der er studerende, til at sætte sig ned og have tiden til at tænke, hvad var det lige der skete her i dag? Var det okay i forhold til det og det og det og det. Men altså vi har jo tænkt det ind i vores læreplaner og sådan nogle ting, men nogen gange, alle de der ting de ligger lidt væk i forhold til alt det praktiske, man er på med hele tiden. Men altså det er jo tænkt ind i hverdagen og de fysiske rammer. Og ja. 31. S: Man kan også sige at I har delt stuen meget op så der er plads til alle. 32. P: Ja og jeg synes også at rød stue her, altså jeg har prøvet at lave de fysiske rammer sådan, så selvom vi er mange børn herinde, at det står sådan så der er noget gulvplads og lidt hyggekroge sådan så der også er mange børn, der kan lege på gulvet. Så det ikke er oppe ved bordene det hele skal foregå. Og der samtidig også er dukkekrogen, og hjørnet med biler så det er tænkt med ind i at der skal være muligheder for alle for at lege. 33. S: Hvad ser du som fordele og ulemper ved at børn afviser hinanden i lege relationer? 34. P: Altså ulemperne det kan jo være, at der er nogen som bliver kede af det. Men på den anden side set så får de så også filet nogle kanter af og lærer, øhh, og øhh, hvad hedder sådan noget, lærer at blive stor vil jeg sige. Nu har vi fx et barn ham har jeg arbejdet utroligt meget med, og han er rigtig svær at få banket noget selvtillid ind i, og det at blive stor, for han bliver så ked af det, når de andre ikke vil lege med ham. Nogen gange synes Side 40 af 47

jeg at det kan være svært som pædagog ikke, for hvor støtter man op omkring ham, og jeg har virkelig arbejdet med ham, for hver gang der kommer en ny voksen ind i huset, så bliver han sådan helt at han ingenting kan. 35. S: Mmh, og han har det måske lidt svært ved at blive afvist af andre i en leg? 36. P: Meget, ja meget og man forsøger virkelig at hjælpe så godt man kan. Men han har rigtig svært ved det, og det er der jo nogen børn der har. Men altså, fordelene er jo også at lave venskaber via legen, var det ikke det vi var nået til? 37. S: Jo. 38. P: Skabe venskaber igennem legen ikke, det er jo dejligt altid at have sin bedste ven med og føle den der tryghed, det er jo også sådan nogle ting der er fordelen i legen, at det er derigennem man finder ud af, hvem man svinger med. Ja, du må endelige bare sige til, hvis der er mere, du vil vide. 39. S: Ja ja. Men bruger børnene forskellige strategier til at komme ind i legen på? 40. P: Jamen det gør de jo, altså øhm. Det gør de jo nogen gange på den søde måde og siger Må jeg godt være med i legen?, og selvfølgelig må du det. Og andre gange siger de du må ikke være med i vores leg, så er det sådan meget kontante og hårde ved hinanden børnene ikke. Vi gider ikke have dig med og du må ikke komme hjem til mig at lege, altså de er meget hårde og kontante og øhh. Men alt så er der. Øhh jeg synes tit at jeg ser at hvis det fx er et barn fra en større søskendeflok, de er, de er mere søde ved hinanden end de der, ikke for at sige noget ondt om dem, men enebørn de kan godt være mere sådan du må ikke være med i vores leg. Hvis de fx leger sammen med bedstevennen og en tredje forsøger at komme ind i legen, så afviser de for ligesom at beskytte legen, fordi de ligesom føler ejerskab for legen. Så ja de bruger forskellige strategier til at komme ind i legen både på den gode måde og også på den lidt dårlige måde. Side 41 af 47

Bilag 5 Interview med Maria på 5,8 år S= Studerende M = Pigen Maria på 5,8 år X, Y og G = Det er 3 børn der går i samme børnehave som Maria 1. S: Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om, hvad du allerbedst kan lide at lege? 2. M: Jeg kan bedst lide at lege med X. 3. S: Du kan bedst lide at lege med X? Hvad leger dig og X når I leger sammen? 4. M: Jeg ved ikke hvad X hun leger med, for nogen gange vil hun ind på fliserne og lege og nogen gange vil hun lege nede i skoven. 5. S: Okay, er det udenfor på legepladsen? 6. M: Ja. 7. Pause 8. S: Leger I også nogen gange indenfor sammen? 9. M: Øhm Ja, og nogen gange så, i går kom hun med nedenunder og og jeg plejer også nogen gange at være ovenpå. 10. S: Okay, hvad legede I så Maria? 11. M: Der klippede vi og så legede vi lidt med hestespillet. 12. Pause 13. S: Hvor kan du bedst lidt og lege henne? 14. M: Bedst li ooooog lege indenfor sammen med X. 15. S: Ja, det er sjovt? 16. M: Jaer. 17. S: Ja. 18. Pause 19. S: Maria, ved du hvad det vil sige at lære noget? 20. M: Nej. 21. S: Nej 22. M: Men, men jeg kan også godt regne. 23. S: Kan du godt regne? Side 42 af 47

24. M: 2 + 2 det er 4. 25. S: Det er nemlig rigtigt. 26. S: Kan man godt lære noget, regne noget når man leger? 27. M: Det ved jeg ikke. 28. S: Det ved du ikke. 29. S: Kan du bedst selv lide at finde på noget at lege eller kan du bedst lide, at de voksne sætter nogle lege i gang? 30. M: Jeg kan bedst lide når jeg selv sætter noget i gang for i går der skulle vi bare lave puslespil og der måtte man også gerne selv bestemme. 31. S: Og så bestemte du selv? 32. M: Og jeg lavede blæksprutte-spil. 33. S: Og du lavede puslespil? 34. M: Jaer. 35. S: Mmhhh 36. M: Vi var inde i går. 37. S: I var indenfor i går? 38. M: Ja fordi det regnede i går og, og jeg var slet ikke ude, det var kun nogen af sovebørnene. 39. S: Nogen af sovebørnene var ude mhh. 40. M nikker bekræftende 41. S: Er det nogen gange lidt svært at finde ud af, hvad man gerne vil lege med? 42. M: Jaer. 43. S: Mmh. Hvad gør du så? 44. M: Så spørger jeg nogen gang om X må komme nedenunder eller om jeg må komme ovenpå. 45. S: Mmh. 46. Lille pause: 47. S: Når der er nogen, der leger sammen, spørger du så, om du gerne må være med i deres leg? 48. M: Ja, men X hun gider.. Nogen gange der bliver X sur på mig og, og nogen gange der vil hun gerne lege med mig. 49. S: Okay. Side 43 af 47

50. M: Og hun synes det er hyggeligt. 51. S: Hvad så når X hun ikke vil lege med dig? 52. M: Så øøhm, så bliver hun bare sur, hvis jeg spørger hende. 53. S: Okay, leger du så med nogen andre i stedet for? 54. M: Øhm, det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke huske. 55. S: Neaj. Kan du godt lide hvis der er nogen, der kommer og spørger dig, om du gerne vil være med i deres leg? 56. Maria nikker.. 57. S: Mmmh.. 58. S: Er der andre du nogen gange leger sammen med? 59. M: Øhmm. Y leger jeg nogle gange sammen med. Y han gider. Han leger ikke med mig mere, han synes ikke jeg er sød mere. 60. S: Okay. 61. M: Og, og Y synes kun at X hun er sød. 62. S: Ja, og så leger de sammen nogen gange? 63. M: Ja, når jeg ikke er i børnehaven, når jeg er syg. 64. S: Okay. 65. M: Og nogen gange der skulle øhm, der kom hun med ned og, og så skulle og så skulle jeg have mine småkager med hjem. Og så øhm, så fik Y og X en. 66. S: Mmhh, og det måtte de gerne? 67. M: Ja. 68. S: Okay, det lyder da rigtig dejligt. Jeg har simpelthen ikke flere spørgsmål til dig nu Maria, men mange tak for hjælpen. Det var så dejligt at du kunne hjælpe mig med min skole-opgave. 69. M: Okay. Side 44 af 47

Bilag 6 Interview med Christian 5,3 år S = Studerende C = Drengen Christian på 5,3 år K, M, J og N = Børn som Christian går i børnehave sammen med 1. S: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide Christian, hvad du allerbedst kan lide at lege? 2. C: Øhh, jeg kan lide at lege med alle ting. 3. S: Med alle ting? 4. C: Mmhh 5. S: Der er ikke noget du bedst kan lide at lege med? 6. C: Joo, øhmmm. 7. Pause 8. S: Indenfor eller udenfor måske? 9. C: Puslespil. 10. S: Ja. 11. C: Det er det kedeligste. Det er kedeligt. 12. S: Er det kedeligt at lege med puslespil? 13. C: Det er det aller kedeligste. 14. S: Hvad er så det aller sjoveste? 15. C: Det er øhh, spil. 16. S: Det er spil? 17. C: Ja. Ligesom Star wars, det er rigtig sjovt. 18. S: Er det så noget i leger eller er det noget I spiller på et brætspil? 19. C: Det er noget man spiller på et playstation. 20. S: Nå okay. Men det gør du vel ikke herovre i børnehaven. 21. C: Neaj. Der leger jeg. 22. S: Hvad leger du? 23. C: Hjemme hos min mor? 24. S: Nej herovre i børnehaven. 25. C: Udenfor. Side 45 af 47

26. S: Udenfor? 27. C: Der leger jeg i hvert fald med. Der leger jeg med alting. 28. S: Okay. Er der nogen du helst vil lege med? 29. C: Øhmm, K, M, J og N. 30. S: Ja, hvad leger I så, når I leger sammen? 31. C: Altså M vil lege transformers og N vil lege Spiderman, og jeg vil helst bare lege alle tingene. 32. S: Okay. 33. C: Og de gider ikke engang lege alle de ting, som jeg gider. 34. S: Nåe, hvad gør i så? 35. C: Så leger vi bare de samme lege hele tiden. Spiderman, transformers. 36. S: Det er det I leger? 37. C: Neaj, Gumitchi, Spiderman, Transformers. 38. S: Okay, det er det I leger? 39. C: Ja. 40. S: Ja. Mmmh, hvor kan du bedst lide at lege henne? 41. C: Udenfor og indenfor. 42. S: Bare udenfor og indenfor? 43. C: Ja. Og ovenpå. 44. S: Ovenpå. Oppe på en af stuerne? 45. C: Jaa, begge dele. 46. S: Christian, ved du hvad det vil sige at lære noget? 47. C: Lektier. 48. S: Lektier. Kan man egentligt lære noget, når man leger? 49. C: Mmmhh, neaj. Man kan lege med at klippe ud, puslespil og så aner jeg ikke andet. 50. S: Det er det man kan lære at lave? 51. C: Ja. 52. S: Hvad så med, kan du bedst li selv at finde på en leg eller at de voksne finder på noget at lave? 53. C: Jeg kan selv lide at lege. Når der er nogen der leger med mig. 54. S: Okay. Og når der er nogen der leger sammen, spørger du så nogen gange, om du gerne må være med i deres leg? Side 46 af 47

55. C: Mmmh, ja men de siger bare nej hele tiden. 56. S: Okay. Synes du det er lidt svært at finde på hvad du gerne vil lege? 57. C: Mmh. (nikker bekræftende) 58. S: Ja? 59. C: Ja. 60. S: Hvad gør du så, når du synes det er lidt svært? 61. C: Aner det ikke. 62. S: Aner det ikke. Okay. Kan du godt lide, hvis der kommer nogen og spørger, om de må være med, når du leger? 63. C: Så siger jeg bare ja. 64. S: Så siger du bare ja? 65. C: Ja og så når vi leger og vi næsten er færdig med min leg så gider de ikke engang. Så siger de bare inden den er slut, så siger de Det her er kedeligt. Men jeg synes det er sjovt. 66. S: Ja. Så var der måske nogen andre, du kunne prøve at lege med? 67. C: Nej, de siger også nej. 68. S: De siger også nej? 69. C: Ja, hele tiden. 70. S: Okay. 71. C: Kedeligt, de er også kedelige hele tiden i min leg. 72. S: Okay, så gider de ikke være med? 73. C: Nej. 74. S: Nej, går de så ud af den og så leger du selv? 75. C: Ja, og når en kommer og spørger mig, hvis vi skulle lege sammen i hvert fald ovre i børnehaven. Så siger jeg bare nej til dem, til at de kan være med. 76. S: Okay. 77. C: Hvor lang tid har vi snakket? 78. S: Vi har snakket i 5 min. 79. C: Orv ja, i 5 min. Hvor mange timer skal vi bruge endnu. 80. S: Ved du hvad Christian, jeg har faktisk ikke flere spørgsmål til dig nu. Side 47 af 47