Intern kontrakt mellem Tranegårdskolen og Skole og Fritid for perioden 1/8 2008-31/7 2009
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Kontraktens mål for udvikling... 4 2.1 En unik skole i et fælles skolevæsen... 5 2.2 Trivsel... 10 2.3 Etablering af miljø og rammer for udfoldelse og fysisk aktivitet... 12 3 Økonomi... 15 4 Dispositionsret og råderum... 15 5 Opfølgning... 15 6 Underskrift... 16 Side 1
1 Indledning Den fælles tilgang til intern kontraktstyring i Gentofte Kommune Gentofte Kommune har valgt at indføre intern kontraktstyring som styringsredskab for Kommunalbestyrelsens målsætning på opgaveområdet. Formålet med kontraktstyring er: - at styrke og tydeliggøre udmøntningen af Gentofte Planen i Skole og Fritid og på det decentrale niveau, hvor den konkrete service leveres til kommunens borgere - at fremme sammenkædningen af økonomi og indhold i serviceydelserne - at styrke dialogen og forventningsafstemningen mellem de politiske, administrative og udførende aktører indenfor kommunens organisation. Formålet med at indføre kontraktstyring på skoleområdet er at målrette, prioritere og kvalificere arbejdet med at skabe den bedste skole for børn og unge i Gentofte Kommune. Kommunalbestyrelsen, Skole og Fritid og de enkelte distrikters ledere og medarbejdere har samlet set til opgave at sikre, at de overordnede politiske målsætninger for skoleområdet formuleres og udmøntes i konkrete mål og indsatser i den daglige pædagogiske praksis. Børne- og Skoleudvalget indgår (på niveau 1) en intern kontrakt med Skole og Fritid, hvor kravene i folkeskoleloven og de overordnede mål i Gentofte Planen omsættes i prioriterede kvalitetsmål og udviklingsindsatser på skoleområdet. Skole og Fritid indgår (på niveau 2) interne kontrakter med alle skolerne og fritidscentrene, hvor de politiske målsætninger afspejles i lokalt prioriterede mål i det enkelte distrikt. Formålet med kontrakterne mellem Skole og Fritid og de enkelte distrikter er: Kvalitetsudvikling: At understøtte en fortsat udvikling i kvaliteten af undervisning og fritid inden for kommunens skolevæsen Sammenhæng i den politiske målstyring: At styrke sammenhængen mellem de overordnede politiske målsætninger på skoleområdet og de enkelte skolers mål og indsatsområder. Ledelsesmæssigt fokus og råderum: At fokusere udviklingsindsatsen i de enkelte distrikter og tydeliggøre den enkelte skoleledelses frihed og ansvar i forhold til, hvordan de politiske mål udmøntes lokalt. Side 2
Partnerskab: At understøtte dialog, fælles prioritering af mål for kvalitetsudviklingen i det enkelte skoledistrikt og tydelig afstemning af forventninger og krav. Denne interne kontrakt indgås mellem Skole og Fritid og Tranegårdskolen. Kontrakten beskriver de prioriterede udviklingsmål for Tranegårdskolen for perioden 1. august 2008 til 30. juli 2009. Side 3
2 Kontraktens mål for udvikling De lovmæssige rammer for kommunens skolevæsen (skoler, GFO og fritidscentre) er fastsat i folkeskoleloven. Derudover refererer skolevæsenet til kommunalt fastsatte rammer (bl.a. styrelsesvedtægten for skolevæsenet, retningslinier for organisering af henholdsvis GFO og fritidscentre). Kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for skoleområdet fremgår af Gentofte Planen og af øvrige kommunale målsætninger for området (bl.a. Børne- og Ungepolitikken og Idræts- og Bevægelsespolitikken). Denne kontrakts mål er formuleret i henhold til de politiske mål på skoleområdet i Gentofte Plan 2008: 1) Faglighed og kreativitet, 2) Inklusion og udfordringer og 3) Sundhed og bevægelse. For hvert af de udvalgte mål for udvikling i kontrakten redegøres for baggrund for målet. Derefter følger den egentlige målsætning, som beskriver de udvalgte indikatorer og ambitioner for pågældende mål. Indikatorerne er de konkrete mål/tegn i forhold til hvilke opfyldelsen af målet vurderes. Det bør tilstræbes, at der til et givent kontraktmål både vælges indikatorer, som forholder sig til selve undervisningen/fritidstilbudet (input) og indikatorer, som forholder sig til effekterne af disse aktiviteter, f.eks. læringsmål for børnene (output). Indikatorerne kan være af kvantitativ eller kvalitativ karakter og suppleres af en konkret ambition, som angiver præcist, hvad der ønskes opnået i den pågældende periode. For de enkelte kontraktmåls indikatorer vil det være relevant at angive, hvornår det anførte ambitionsniveau forventes opnået, hvis datoen ikke er sammenfaldende med kontraktens udløb. Der er i kontrakten mulighed for at anføre forslag til handleplan for arbejdet med de udvalgte mål. Handleplanen kan efter aftale indeholde beskrivelse af, hvad Skole og Fritid er tiltænkt at bidrage med for at understøtte opfyldelsen af pågældende mål. Evaluering og dokumentation af opfyldelsen af målene i kontrakten vil tage udgangspunkt i de fastlagte indikatorer og ambitioner for de enkelte mål. For at skærpe fokus på mål og resultater i kontrakten vil evaluering af processen og arbejdet med kontraktens mål ikke være en del Side 4
af selve kontrakten. Den processuelle evaluering vil være relevant i forbindelse med opfølgningen på kontrakten (jf. afsnit 5). 2.1 Den unikke skole i et fælles skolevæsen 2.1.1 Baggrund En af forudsætningerne for at være unik er, at man har en klar viden om, hvem man er, og hvad man står for, og hvad man vil. Tranegårdskolen har allerede lavet et gennemarbejdet værdigrundlag og visioner, men de er ikke implementeret. For at være et anvendeligt styringsredskab skal alle medarbejdere kende og handle ud fra værdigrundlaget og visionerne. Vi skal have udarbejdet et ledelsesgrundlag, der tydeliggør, hvad ledelsen står for, hvem der laver hvad og et lederkodeks. Ledelsen skal sørge for, at alle medarbejdere forstår, hvad der forventes af dem, og hvilke krav de skal leve op til. Ligesom ledelsen skal følge op på forventningerne og kravene. Der skal udarbejdes et læringsgrundlag, der siger noget om, hvilket menneskesyn og hvilken pædagogik vi baserer os på. Sideløbende skal vi have udfærdiget en strategisk kompetenceudviklingsplan. Vi mødes af konstante udfordringer. For at være bedst muligt rustet til at møde fremtiden, skal vi forholde os til, hvilke kompetencer vi har brug for at udvikle, og hvordan vi gør det. Som styringsredskab og middel til overblik skal vi have lavet en udviklingsplan 2008-2012. Tranegårdskolen er en fagligt orienteret skole. Vi skal have startet en drøftelse af, hvordan vi udvikler på vores faglighed. Organisatorisk betyder det, at vi skal forholde os til, hvordan vi vil organisere skolen i fremtiden. Vi skal have undersøgt mulighederne for fagteam og vidensdeling. Udvikling af kvalitet er desuden nært forbundet med udvikling af vores pædagogik. Vi skal have en kultur, hvor den pædagogiske drøftelse og vidensdeling og evaluering er en naturlig del af vores dagligdag. Vi skal have høje ambitioner og ikke være bange for at have forventninger og stille krav. Hverken til os selv eller vores samarbejdspartnere og specielt forældrene. Vi ser desuden et stort potentiale i PUC-teamet, så det bliver en dynamo for skoleudvikling. Side 5
2.1.2 Mål, indikatorer og ambition Målområde: Faglighed og kreativitet Mål Indikator Ambition At der udarbejdes kvalificerede Udmeldt krav om Årsplaner er et dyna- årsplaner for alle årsplaner, deadline, misk planlægnings- fag og for alle klasser værktøj og styringsredskab, der er med til at styrke evalueringskulturen. For at øge børnenes faglige udbytte af undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter skal lærere og pædagoger i indskolingen i fællesskab planlægge, gennemføre og evaluere læringsforløb. /FL At der udarbejdes årsplan for hver klasse, som indeholder aktiviteter som udnytter lærere og pædagogers kompetencer. Pædagoger og lærere arbejder sammen som ligeværdige samarbejdspartnere Forslag til handlingsplan Klasselæreren indsamler koordinerer og laver klassens årsplan. Hver lærer laver en faglig årsplan for sine fag. Årsplanerne afleveres senest den 1. september til den øk.adm. leder Vi har afholdt et pædagogisk arrangement om årsplaner og deres indhold og omfang. Årsplanerne ligger på forældreintra. Klasselærerne afleverer en mødeplan for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i klassen. I de 2 årlige forældresamtaler (efterår og forår) deltager både pædagoger og lærere. PUC understøtter elevers, læreres og pædagogers arbejde med fagenes indhold og metoder. At børn, lærere og pædagoger i højere grad bruger PUC som læringscenter. At PUC-teamet er synlige fysisk og på LærerIntra. PUC skal have en central rolle i skolens og GFO dagligdag. PUC er en central dynamo i den pædagogiske udvikling. PUC medlemmerne påtager sig opgaven. Medarbejderne i PUC har faglige, mediemæssige og personlige kompetencer, der PUC udarbejder en årsplan, der understøtter årsplanerne for klasserne ved planlægning, gennemførelse og evaluering. PUC udarbejder en vision. PUC udarbejder et forslag til indretning af PUC PUC gør indretningen i PUC mobil og fleksibel Side 6
sætter dem i stand til at fungere som et dynamisk og udfarende team. Teamet skal medvirke til at skabe undren, oplevelser og fordybelse for børn og voksne. PUC indrettes færdig. Kompetenceprofilen for PUC er lavet: Den faktiske og den ønskede. Der er lavet en plan for kompetenceudvikling af medlemmerne i PUC en. PUC udarbejder forslag til, hvordan PUC kan ses som en dynamisk, central faktor herunder rolleforståelsen: Inspirator Coaching Vejledning Supervision Undervisningsforløb Læsekurser Men også samarbejdet med Støttecenteret 10 % kvalitetsløft PUC som fysisk sted kan anvendes i GFO tiden. At børnene kan bruge PUC muligheder om eftermiddagen. At PUC er åben og benyttet i skoletiden og fritiden. Der tilbydes lektiecafe i GFO regi. Der er udarbejdet et ledelsesgrundlag. Værdigrundlaget er implementeret. Visionerne er implementeret. Vi har udarbejdet et læringsgrundlag. Den pædagogiske drøftelse og udvikling er en naturlig del af skolen. Synlig, åben og anerkendende ledelse med fokus på resultater. Værdigrundlaget Visionen Menneskesyn Pædagogik Afstemt i forhold til værdigrundlag og visioner Aktiv og fremadrettet dialog i Pædagogisk Udvalg. Ansatte har krav på at ledelsen er tydelig på hvem de er og hvad de ledes af. Vi styres af værdigrundlaget. Vi styres af vores visioner. Vi har en fælles platform for, hvad Tranegårdskolen står for. Det er naturligt at drøfte sin praksis og pædagogik med kolleger. Der er udarbejdet et ledelsesgrundlag. Værdigrundlaget er implementeret. Visionerne er implementeret. Vi har udarbejdet et læringsgrundlag. Pædagogisk udvalg Pædagogiske arrangementer Side 7
Pædagogiske arrangementer Det er naturligt at ville gøre sig bedre. Vi er styret af en fælles programerklæring. Forventninger og krav til alle er synliggjorte og accepterede. Fælles fodslag Programerklæring er udarbejdet og implementeret Styrkelse af kompetenceudviklingen. /Vicer/ afd. leder Udviklingsplan 2008-2012. Forventninger og krav til forældre. Øget kvalitet i indskrivning og dannelse af børnehaveklasser. /Vicer/ Afd. leder At følge op på tidligere undersøgelse af brugernes oplevelse af specialundervisningen for at sikre gode rammer for og høj faglighed i specialundervisningen på Trane- Status over kompetenceprofil. Forslag til indsatsområder. Hvad skal vi selv udvikle? Hvad skal vi søge gennem ansættelser? Økonomi? Tid? Afstemning ift. værdigrundlag og vision. Højere kvalitet i undervisningen. Forældre og skole har en kultur, hvor det er muligt at afstemme forventninger og krav til hinanden. Arbejdsgruppe udarbejder forslag til samordnet indskrivning og forsinket klassedannelse. Mindre tidsforbrug og tiden brugt rigtigt. Resultat af brugerundersøgelse sammenholdt med intern pædagogisk evaluering af specialundervisning At vi løbende har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne nu og i fremtiden. At højne kompetenceniveauet de rigtige steder. Styringsredskab og redskab til at skabe overblik Godt samarbejde At skabe en bedre oplevelse ifm. indskrivningen. At øge kvaliteten i fordeling af børn i børnehaveklasserne. At optimere tidsanvendelsen. At tilbyde brugerne af specialundervisningen samme høje faglighed som i den øvrige undervisning Udarbejdelse af strategisk kompetenceudviklingsplan. Udarbejdelse af udviklingsplan 2008-2012 Vi har udarbejdet vores forventninger og krav til forældrene og synliggjort dem samt en procedure for løbende samtale Indskrivningsproceduren koncentreres, så indskrivning og mødet med børnehaveklasselederne og ledelsen samles på en dag. Udskudt klassedannelse. Der udarbejdes en brugerundersøgelse, der på baggrund af resultaterne fra Tilfredsundersøgelsen spørger ind til oplevelsen af specialundervisningen og ønsker til forbedringer. Side 8
gårdskolen. /Vicer/ Afd.leder Samtidig evaluerer ledelsen i samarbejde med de lærere, der er tilknyttet specialundervisningen, om Tranegårdskolen udnytter de pædagogiske og faglige muligheder fuldt ud. Side 9
2.2 Trivsel 2.2.1 Baggrund Tranegårdskolen er et godt sted at være. Vores værdigrundlag og vision er meget klar på dette punkt. Det er skolens og GFO s ansvar, at arbejde for trivsel blandt børn og ansatte. Det er et voksent ansvar, at der ikke forekommer mobning. Der skal skabes rum for at eventuelle mobbetendenser løbende opfanges og modvirkes. Der skal være en positiv og respektfuld ånd fri for mobning. Kulturen skal udvikles i retning af det anerkende og værdsættende. Trivsel skal være et konstant indsatsområde. 2.2.2 Mål, indikatorer og ambition Målområde: Inklusion og udfordringer Mål Indikator Ambition Børnene skal opnå At forældrene støtter op viden om mobning om aktiviteterne og medansvarliggøres og dens konsekvenserlige. i det dag- Skabelse af en vedvarende, positiv og inkluderende kultur imellem alle børn og voksne i Tranegårdsdistriktet. Udvikling af børnefællesskaber med tolerance, respekt, omsorg og mod. /FL At børnene er klar til at møde den særlige form for sociale kontakt, der findes i skolen og GFO og senere i Fritidscentret. At børnene lærer at se og acceptere forskellighed inden for fællesskabet. At børnene udviser interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for hinanden. At børnene lærer at sige fra og markere egne grænser. Der skal skabes et inspirerende, kreativt og udfordrende læringsmiljø for både elever, pædagoger og lærere. En dagligdag, hvor eleverne føler sig trygge og glade, og hvor deres evner kan komme til udfoldelse. Alle forældre gøres bekendt med de fem tips mod mobning: 1) Giv dit barn opmuntring til at indgå legeaftaler på kryds og tværs af klassen. 2) Tal ikke dårligt om de andre børn i klassen. 3) Indfør social fødselsdagspolitik. 4) Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, Forslag til handlingsplan Mobning sættes med jævne mellemrum på dagsordenen til elevrådets møder. Kufferten, der hører til Red Barnets mobbeprojekt, og som indeholder redskaber til implementering af anti-mobbeprogrammet, benyttes systematisk i børnehaveklassen. Projektet fortsættes ved, at det år for år vokser op igennem klassesystemet. I det tidlige efterår holdes temamøde med samtlige medarbejdere om projektet og dets indhold og konkretisering af opgaver. Forældregruppen informeres jævnligt om projektets forløb og inviteres fortsat til Side 10
der ikke kan selv. 5) Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barn møder om initiativer og resultater af dette samarbejde mellem Gentofte Kommune og Red Barnet Tranegårdskolen skal være et godt sted at være. Princip for mobning Når man trives er det lettere at lære og arbejde Princip for mobning udarbejdet i SB. Retningslinje for mobning Retningslinie for mobning udarbejdet af ledelsen. Ordensregler Trivselsregler Personalepolitik Ordensregler udarbejdet og implementeret Elevrådet udarbejder/ reviderer hvert år sine trivselsregler, der offentliggøres. Hver klasse udarbejder hvert år sine trivselsregler, der afleveres på kontoret senest den 1. sep. samt sættes op på et synligt sted i klassen. Vi skal have udarbejdet nogle fælles forventninger til godt samarbejde, en trivselspolitik, hvor vi tydeliggør, hvad vi kan forvente os af hinanden i det daglige samarbejde også når det ikke går så godt. Lærere og pædagoger udgør en medarbejdergruppe. Pædagogerne og lærerne færdes ligeværdigt i medarbejderrummet. Lærere og pædagoger ser sig som en gruppe ansat på tranegårdskolen. Vi afholder en række pædagogiske arrangementer for hele medarbejdergruppen. Side 11
2.3 Etablering af miljø og rammer for udfoldelse og fysisk aktivitet 2.3.1 Baggrund Der er en tendens til, at børnene befordres i bil til og fra skole og fritidsaktiviteter. Det er sundere at gå eller cykle, og det vil samtidig forbedre trafiksituationen omkring skole og FC. I hverdagen har børnene i fritiden i GFO og FC rig mulighed for fri leg og udfoldelse, hvilket både kan indebære fysisk aktivitet og stille leg. For at sikre, at alle børn i fritiden er fysisk aktive et par gange om ugen, skal der være attraktive aktivitetstilbud, som vil appellere til og benyttes af alle børn. Udearealerne på skolen og GFO er lige nu - og har længe været - en byggeplads. FC er under opførelse, så det er en særlig ambition, at etablering, ibrugtagning og almindelig drift sker i kontraktperioden. 2.3.2 Mål, indikatorer og ambition Målområde: Sundhed og bevægelse Mål Indikator Ambition Hovedmål: At trafiksituationen Børnene skal være omkring skole og FC mere fysisk aktive i ændres fra kaotisk til hverdagen. normal. /PS At kapaciteten til cykelparkering udnyttes. At alle børn er fysisk aktive i fritiden mindst 2 gange om ugen. At alle børn fra 6. til 9. klassetrin går eller cykler til og fra skole. At mange børn fra 0. til 5. klassetrin går eller cykler til skole. At alle børn mindst 1 gang om ugen deltager i GFO ens aktivitetstilbud. At alle børn mindst 1 gang om ugen deltager i FC ens aktivitetstilbud. Forslag til handlingsplan Ved skoleårets start undersøges transportmønstret til og fra skole i alle klasser. Hen imod skoleårets slutning gennemføres tilsvarende undersøgelse. Ind imellem gennemføres mindst en kampagne, som har til formål at forøge antallet af elever, der går eller cykler til skole. Der udskrives en konkurrence, hvor den klasse i henholdsvis indskoling, mellemtrin og ud- Side 12
skoling hædres, som har den største forøgelse i antal elever, der går eller cykler til og fra skole. I indskolingen arrangeres gå-tog, hvor 3-5 elever med adresser i forlængelse af hinanden på samme rute til skolen følges til og måske fra skole. Der etableres i den om- og nybyggede GFO planlagte aktivitetstilbud (inde og ude) på 4 af ugens 5 hverdage. Aktivitetstilbuddene skal have en varighed på 1 1½ time, hvor børnene er fysisk aktive. Det kan f.eks. være: Fodbold, håndbold, basket, hockey, stikbold, volleybold, tilpasset alternative boldspil (f.eks. amerikansk fodbold), Sumobrydning, klatring og gymnastik og bevægelse til musik. Der etableres i den nybyggede FC planlagte aktivitetstilbud (inde og ude) på 4 af ugens 5 hverdage. Aktivitetstilbuddene skal have en varighed på ½ 1 time, hvor børnene er fysik aktive, og kan Side 13
Delmål: At udearealerne bringes i spil og inviterer til udendørs udfoldelse og fysisk aktivitet. /PS Vi vil se eksempler på: Legende læring og lærerig leg Natur, teknologi og eksperimenter. Motorik, bevægelse og idræt. Sanser, oplevelser og æstetik. Fleksibilitet, sikkerhed og holdbarhed. Der skal etableres tidssvarende og unik legeplads og udearealer i skole, GFO og FC. f.eks. være: a) Dagligt tilbud om fysisk bevægelse, det være sig sportsaktiviteter, dans, rollespil m.m. b) En daglig fælles afslutning, f.eks. stikbold kl. 16:45. Aktiv deltagelse i klubbernes sportsturneringer. Følgende personale/fag skal have medbestemmelse og indflydelse på plan for indretning og redskaber: Idræt, natur/teknik og de 3 trin (indskoling, mellemtrin og udskoling), GFO sportsmedarbejder og FC idrætsmedarbejder. Vigtige elementer: Multibane med kunstgræs, fri arealer med fast underlag, sandkasse, gynger, forhindringsbane, klatreindretninger, bålplads, legehuse, huler, smukke grønne stier, bænke og forsøgsborde. Se www.larslaj.dk, www.ludus.dk og www.tress.dk Side 14
3 Økonomi Kontrakten har til formål at fokusere og prioritere de disponible ressourcer til udviklingsindsatser i det enkelte distrikt. Kontrakten ændrer ikke ved budgettet for skolen/fritidscentret, og kontrakten ændrer ikke ved det økonomiske ansvar, der overordnet er beskrevet i Principper for økonomistyring og mere specifikt i Regler for økonomisk decentralisering. 4 Dispositionsret og råderum Denne interne kontrakt er en aftale mellem Skole og Fritid og Tranegårdskolens ledelse. Aftalen træder i kraft den 1. august 2008 og udløber den 31. juli 2009. Kontrakten kan justeres eller præciseres i løbet af denne periode på baggrund af dialog mellem Tranegårdskolens ledelse og Skole og Fritid. Kontrakten har ikke juridisk status, idet der er tale om en aftale om prioritering og præcisering af mål og indsatser for Tranegårdskolen i henhold til organiseringen af Gentofte Kommunes skolevæsen. Tranegårdskolens bestyrelse har drøftet kontrakten og tilkendegivet sin enighed i, at indholdet falder inden for de principper, rammer og værdier, som skolebestyrelsen har vedtaget for Tranegårdskolen. 5 Opfølgning Opfølgning på kontrakten er en vigtig og integreret del af arbejdet med interne kontrakter i Gentofte Kommune. Opfølgningen sker to gange årligt og foregår i dialog mellem Skole og Fritid og Tranegårdskolen. Opfølgningen fokuserer på opfyldelsen af kontraktens mål, refleksioner over det foreløbige arbejde og drøftelse af den fremadrettede indsats. Opfølgningen kan give anledning til at revidere kontrakten, hvis det i partnerskabet vurderes relevant. Det forventes i øvrigt, at ledelsen gennem kontraktperioden gør opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af kontraktens mål. Side 15
6 Underskrift Denne interne kontrakt er underskrevet den dag måned 2008. Direktør for Skole og Fritid Skoleleder på Tranegårdskolen Frank E. Andersen Torben Lind Side 16