Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune



Relaterede dokumenter
Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Behandlingscenter Svendborg, Dronningsholmvej 60A,

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Vision for Fælles Sundhedshuse

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Notat. Parametrene er følgende;

Sundhedscenter Viborg

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Projekt Kronikerkoordinator.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato

Social- og Sundhedsudvalget:

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Sundhedspolitisk Dialogforum

Referat. Ældre- og Omsorgsudvalget_ Mødedato: 4. juni Mødetidspunkt: 19:45. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende:

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Forord. Borgmester Torben Hansen

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedscenter Haderslev

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Temaplan for psykisk sundhed

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser. Februar 2013

SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech

Afdækning af lokalebehov i Træningsafdelingen 20. marts 2015

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Mål og Midler Sundhedsområdet

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Multisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sammen. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik om sundhed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Status på forløbsprogrammer 2014

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Sundhedscenter Wiedergården

Bilag. Aktiviteter i Sundhedshuset

Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg

Hvad er mental sundhed?

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Bornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Nuværende budget Merudgift

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript:

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de senere år. Der bliver stadig flere ældre borgere, flere borgere med kroniske sygdomme og nyfødte udskrives hurtigere end hidtil. Ved kommunalreformen blev den kommunale forebyggende og sundhedsfremmende opgave præciseret, og det har været medårsag til det store stigende fokus på sundhedsindsatser i forhold til borgerne. De stigende forventninger udtrykkes bl.a. i de kommende sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne kommer til at forpligte kommunerne til i højere grad at samtænke sundhedsindsatser på sundhedsvæsenet og med socialområdet, børn og unge området og arbejdsmarkedsområdet. Også Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, med anbefalinger til indsatser der har effekt, vil øge forventningerne til kommunens sundhedsindsatser. Kommunerne vil løbende blive målt på, hvordan vi lever op til anbefalingerne i pakkerne. Der findes ikke et samlet sted hvor borgerne kan modtage sundhedstilbud i Svendborg Kommune. Der er etableret en lang række løsninger spredt rundt i kommunen, med mere eller mindre hensigtsmæssige rammer. Der er en stigende forventning til nye tilbud, der på tværs i organisationen kan være med til at støtte borgerne på forskellig vis til en styrket sundhed. Disse kan ikke rummes i de eksisterende rammer. Hvad vil vi med et Center for Sundhed Formålet med at etablere et center for sundhed er: En synlig indgang til kommunens sundhedsfremmeindsatser for både borgere og samarbejdspartnere At have rammerne for et kunne tilbyde bedre sundhedstilbud, ved at sikre mulighederne for differentierede og tilpassede tilbud til borgerne. Dermed opnås der bedre sundhed for de samme midler. At styrke mulighederne for innovation og forskning hvor fleksible rammer kan understøtte nye tiltag og projekter. At skabe faglig synergi internt i kommunen på tværs i det sundhedsfaglige område og på tværs af direktørområderne i kommunen, og synergi eksternt på tværs af region, de praktiserende læger og kommunen, som fx ses med integrated care. At have understøttende rammer og skabe mulighederne for et styrket samarbejde med foreninger, frivillige og private aktører på sundhedsområdet. At stå på skuldrene af den bedste evidens og derudfra udvikle et Center for Sundhed, der bygger på det brede sundhedsbegreb og hvor en fælles teoriramme skal medvirke til udvikling af rehabiliteringstænkningen og en fælles sundhedspædagogisk tilgang. At øge kapaciteten til vedligeholdende træning og selvtræning på plejecentrene for at imødekomme udviklingen i antallet af ældre borgere. At løse et pladsproblem for sundhedsindsatser og sundhedsfagligt personale. Hvad kan Center for Sundhed tilbyde borgerne Et Center for Sundhed skal være inkluderende, åbent og bygge på ligeværd og tilgængelighed for alle borgergrupper. I det følgende beskrives, hvad et Center for Sundhed i Svendborg eventuelt kan indeholde. Genoptræning af borgere udskrevet fra sygehuset Den specialiserede genoptræning af fx knæ og hofte foregår i dag på plejecentrene, men der er dårlige muligheder for differentieret træning og der er pladsproblemer så selvtrænerne skubbes til ydertiderne. Genoptræningen for ældre, 1

selvtrænere og vedligeholdende træning fastholdes på plejecentrene. Der vil blive frigjort tid til selvtrænere og vedligeholdende træning på plejecentrene. Målgruppe: Unge og voksne borgere der i højere grad associerer sig med træning i et sundhedscenter end træning på et plejecenter. Kronikerindsats Kronikerindsatsen foregår i dag på Ollerup plejecenter. Der arbejdes på at øge differentieringen af kronikerindsatsen efter borgerens behov. Placering på Ollerup plejecenter gør differentiering af fx træning vanskeligt da der ikke er plads. At samle kronikerindsatsen på Center for Sundhed vil forbedre muligheden for differentieret træning og vil frigøre træningstid for selvtrænere og vedligeholdende genoptræning i Ollerup. Madværkstedet er en del af kronikerindsatsen og foregår i hjemkundskabslokaler på kommunens skoler. Det er ikke hensigtsmæssigt at sende borgerne rundt på forskellige matrikler. Målgruppe: Borger med kræft, hjertekar sygdomme, KOL og diabetes. Der ønskes en øget differentiering af tilbuddet ud fra borgerens behov. Sundhedsplejens konsultationer og gruppeaktiviteter for småbørnsfamilier Sundhedsplejen tilbud til små børn placeres i Center for Sundhed. Det drejer sig om sundhedsplejens konsultationer for småbørnsfamilier, mødregrupper, familiecafé samt forældregrupper. Det vil betyde at Sundhedshuset i Korsgade kan lukkes og lejemålet opsiges. Målgruppe: Gravide og småbørnsfamilier. Der ønskes især et øget fokus på sårbare familier. Indsats for svært overvægtige voksne Indsatsen foregår i dag på flere lokationer i kommunen. En del aktiviteter foregår på Aldersro og andre aktiviteter i hjemkundskabslokaler på kommunens skoler. En samlet placering med andre sundhedsrelaterede indsatser vil styrke mulighederne for samarbejde med eksempelvis indsatsen for kronikere og indsatsen for borgere på syge/dagpenge Målgruppe: Sårbare svært overvægtige voksne. Borgerrettede sundhedsprojekter Sundhedsområdet igangsætter jævnligt projekter med ekstern finansiering fra fx satspuljer. Disse kan med fordel placeres i et Center for Sundhed. Det vil styrke projektfællesskabet for alle sundhedsfremme projekter og styrke synergien i projekterne. For tiden har vi eksempelvis projekterne omkring børn og unge med overvægt, børn og unge med kronisk sygdom og mænd og sundhed, som ville kunne forankres i et center for sundhed. Målgruppe: Puljeafhængig Rygestopindsatser Fremtidige rygestopindsatser kan med fordel målrettes de mest sårbare borgere. Disse kan placeres i Center for Sundhed og kobles til de øvrige sundhedsfremmende indsatser, eksempelvis i forhold til borgere med tilknytning til jobcenteret, eller som forberedelse til operation i samarbejde med sygehuset, eller sindslidende i samarbejde med socialområdet. Målgruppe: Sårbare borgere 2

Samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Behovet for sundhedsrettede indsatser på tværs af sundhed og arbejdsmarkedsområderne stiger. Center for Sundhed skal kunne indeholde disse aktiviteter. Konkret eksempel er det nye projekt om smerter i ryg, nakke, skulder samt om stress, lettere depression og angst som netop er igangsat. Målgruppe: Borgere uden for arbejdsmarkedet eller på kanten af arbejdsmarkedsområdet med sundhedsmæssige udfordringer. Samarbejde mellem socialområdet og sundhedsområdet Aktiviteter for borgere tilknyttet socialområdet. Socialområdet og sundhedsområdet har flere samarbejder om aktiviteter der kan placeres i Center for Sundhed. Et muligt eksempel er et projekteret samarbejde om borgere med en sindslidelse og en kronisk somatisk sygdom og forebyggelse af kroniske sygdomme. Målgruppe: Borgere tilknyttet socialområdet Lokalefællesskab med Svendborg Jordemodercenter Svendborg Jordemodercenter er interesseret i at opstarte en dialog om lokale- og tilbudsfællesskab, hvor borgerens/patientens forløb sammentænkes på tværs af jordemødrene og sundhedsplejen i et fælles undervisningsforløb for borgeren. Et samarbejde kan fx betyde repræsentation af 1-2 jordemødre i Center for Sundhed alle hverdage i ugen. Alkoholbehandlingen og misbrugsbehandlingen for unge Alkoholbehandlingen er i dag placeret på Skt. Jørgensvej. Alkohol er en af de store sundhedsmæssige udfordringer i Svendborg Kommune. Ved at samle alkoholbehandlingen med sundhedsområdet kan der skabes synergi og sammenhæng mellem den forebyggende alkoholindsats og alkoholbehandlingen. Misbrugsbehandlingen for unge henvender sig primært til hashmisbrugere. Behandlingstilbuddet er under samme ledelse som alkoholbehandlingen og kan med fordel flyttes til Center for Sundhed, hvorved lejemål på to lokationer kan opsiges. Desuden kan der arbejdes med et fælles rehabiliteringsperspektiv på tværs af sundhedsområdet og misbrugsområdet. Målgruppe: Voksne borgere der skal have hjælpe til deres alkoholmisbrug og unge mennesker der skal have hjælp til deres hashmisbrug. En synlig indgang til sundhedsfremme et åbent café lignende miljø Indgangspartiet og foyeren til Center for Sundhed bliver centralt. Center for Sundhed skal være et sted, hvor borgerne ønsker at komme - ikke blot et sted, hvor man er nødt til at komme. Aktiviteter i foyeren skal skabe et miljø, hvor grupper kan mødes før og efter aktiviteter, og fortsætte aktiviteter i grupper når kommunens tilbud ophører. Det kan fx være patientforeninger eller Mødrerådgivningen der laver aktiviteter og kampagner eller mødregrupper der samles før eller efter deres møde med sundhedsplejen. Målgruppe: Alle Samarbejde med privatpraktiserende Center for Sundhed skal være parat til udviklingen. Det betyder, at det skal dimensioneres så der er plads til at udvikle på tværsektorielle løsninger som fx integrated care og samarbejde med privatpraktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer som ønsker sig mere end et lokalefællesskab. Målgruppe: privatpraktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer 3

Parat til fremtiden KL og Regeringen har stort fokus på de kommunale sundhedsaktiviteter og intet tyder på, at aktiviteten vil være faldende eller stagnerende over de kommende år. Det er vigtigt, at Center for Sundhed skal kunne rumme de kommende udfordringer og dimensioneres derefter. Der er i dag et øget fokus på velfærdsteknologiske løsninger indenfor sundhedsområdet. Center for Sundhed skal være et sted, hvor der i samarbejde med eksterne parter kan udvikles på fx rehabilitering, nye træningsmetoder og nye redskaber til borgerne. Det kan fx være ved at indrette et udviklingstræningsrum og ved at indrette alle træningsrum, så det giver mulighed for fx træningsvejledning via velfærdsteknologi direkte eller indirekte til borgerne i eget hjem. Der er i dag brug for at kommunerne differentierer tilbuddene efter dem der har det største behov og desuden skal der være støtte og opbakning til borgerne der hvor den kommunale støtte ophører. Derfor er samarbejde med frivillige og foreninger et væsentligt element i opbygningen og driften af et Center for Sundhed. Det kan fx være ved at foreninger kan benytte Center for Sundheds lokaler til aktiviteter i løbet af dagen og efter kommunal åbningstid. Personale i Center for Sundhed Sundhedsplejen Sundhedsplejerskerne placeres i Center for Sundhed. Der er i dag pladsproblemer på Svinget 14 og dette vil kunne afhjælpes ved at flytte sundhedsplejen til Center for Sundhed. Der er ca. 20 medarbejdere i sundhedsplejen. Trænende terapeuter Trænende terapeuter placeres i Center for Sundhed. Derved vil en del af terapeuterne kunne have kontor samme sted som træningslokalerne og der kan opnås en transportbesparelse. Derudover er der en fordel ved det øgede tværfaglige samarbejde i fx kronikerindsatsen og med OUH Svendborg såfremt samarbejdet med OUH Svendborg øges omkring Center for Sundhed. Der er ca. 45 medarbejdere i træningsafdelingen. Projektansatte Sundhedssekretariatet har løbende projekter og søger hele tiden flere eksterne puljer. Der er 5-10 medarbejdere der arbejder med projekter og borgerrettede aktiviteter. Medarbejdere i kronikerindsatsen Sygeplejersker, terapeuter og medarbejdere i Sundhedssekretariatet der arbejder med kronikerindsatsen samles helt eller delvist i Center for Sundhed. Der er i dag meget transport for indsatsens medarbejdere og medarbejderne er placeret flere fysiske steder. En samling af medarbejderne vil kunne lette det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i kronikerindsatsen. Der er ca. 18 medarbejdere tilknyttet kronikerindsatsen. Samlet vil være behov for ca. 5 kontorpladser. Svendborg Jordemodercenter Såfremt et samarbejde etableres kan det fx være 1-2 jordemødre med tilsvarende kliniklokale på ca. 15 m2. Det kræver tilstødende toiletforhold og afskærmet venteposition til amning. 4

Ledelse og støttefunktioner Center for Sundhed skal have en koordinerende funktion og desuden skal der være støttefunktioner som fx receptionist/sekretær og teknisk service. Organisation Center for Sundhed er som udgangspunkt en samling af aktiviteter på sundhedsområdet og vil ikke betyde en ændring af den eksisterende organisation. Placering For de grupper af borgere der har færrest ressourcer ved man at afstand til tilbud og tilgængelighed er en af de største barrierer for at de kan deltage i sundhedsfremmende indsatser. En samling af aktiviteter i et Center for Sundhed, med en central byplacering, vil betyde en nedbringelse af transportudfordringer for borgerne, men også for personalet. 5