Den økologiske tilgang til perception



Relaterede dokumenter
Barnet udvikles med kroppen i centrum

EN ØKOLOGISK TILGANG TIL PERCEPTION OG AKTIVITET. Johan Trettvik

Læringsmål og indikatorer

Introduktion til perception Forelæsning 2

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

Surroundings Surrounded & Light Extension

De forunderlige sanser

7. forløb Træets forår

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

In a dark, dark Town

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

Tavs viden i praktik. Randi Andersen

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Læringsprofil Tine Jensen xx.xx.09

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Visuel opmærksomhed: Formler, der bygger bro mellem kognition og neurofysiologi. Claus Bundesen Københavns Universitet

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Puslespil om den danske model. Vis sammenhængen i den danske model

Arbejdsmiljø og Computermus

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Et novellescenarie om kærlighed, for to personer

Er du slave af vægten?

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.


GIGABIT COLOR IP PHONE

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Alsidig personlig udvikling

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher Metoder: Involverende udviklingsprocesser

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Titel: Barry s Bespoke Bakery

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Hvordan kan den visuelle underviser bruge sine visuelle styrker og samtidig tilgodese de auditive kursister?

Safe Park parkeringsur: Brugervejledning

teknikker til mødeformen

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

Gratis værktøjer og tips

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

[Foreløbig oversættelse]

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

60+ - EN STÆRK ALDER

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Sansepåvirkning, der kan stresse

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

Andre måder at lære matematik på!

Nyhedsbrev. Velkommen

Dobbeltpositions-modellen. Hvad går den ud på? Og hvordan kan vi bruge den?

SIKKERHEDSDATABLAD. Stoffet eller produktet : Farlige stoffer: Produktet er fremstillet af mineralske baseolier

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

ECE 551: Digital System * Design & Synthesis Lecture Set 5

Jeg har inddelt programmerne i kropsområder, men hver eneste stilling påvirker og stimulerer hele kroppens bindevæv/spindelvæv,

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring.

L Æ R I N G S H I S T O R I E

En god start til årene fremover

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Sanserne og sensorik

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

Ka du knuse kilo? Et tilbud til børn i 1.til 5. klasse og deres forældre

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Træning til klatring i klubben.

Transkript:

Den økologiske tilgang til perception Johan Trettvik trettvik@hum.aau.dk 03.09 2014 Template matching: A (template) A A A A A A ReCaptcha 1

Træk analyse =? Komponent-genkendelse (Biederman) 2

Observations-afhængigt Tiden det tager at genkende to objekter som ens afhænger af deres vinkelmæssige forskelle + de almindelige (eller kanoniske ) vinkler man ser objekterne fra til daglig 3

Ansigter er et lidt specielt objektgenkendelses -fænomen da det tilsyneladende har en særlig del af hjernen, som er specielt knyttet til ansigter (Fusiform Face Area). Her finder vi interessante forhold mellem ansigtets gestalt og dets komponenter. Hjemme-spørgsmål Er ansigtskendelse en særlig menneskelig færdighed? Er ansigtsgenkendelse en særlig form for visuel perception? Start evt. her: http://blogs.discovermagazine.com/neuroskeptic/2009 /01/01/are-faces-special/ 4

Perception i en dynamisk sammenhæng fx social perception Er det centrale ved perception at kunne genkende? Er det centrale ved genkendelse af ting virkelig træk, komponenter eller forudgående viden? Og hvad med det dynamiske samspil mellem aktøren og genstanden? http://www.youtube.com/watch?v=apzxgebzht0 Den økologisk tilgang til psykologi lidt fra oven 5

Hvad betyder økologisk? Objekt relationer Organisme Miljøet Objekt Objekt perceptuelt system sans/modalitet primært organ sensorisk kvalitet Det vestibulære system Grundlæggende orientering Det indre øre Tyngdekraftens indvirkning på position, retning og acceleration af væske i det indre øre Det auditive system Hørelsen Ørerne Luftvibrationer - lydbølger Det haptiske system (taktile) Det gustatoriske system Det olfaktoriske system Følelsen Huden og kroppen (muskler og led) -overflader i direkte kontakt -temperatur -smerte (-social berøring) Smag Munden og tungen Kemiske værdier: Klassisk opdeling er sur, sød, salt og bitter Lugt Næsen Kemisk spredning Det visuelle system Synet Øjnene -lys -reflekteret lys -struktureret lys 6

Visuel perception Perifære synsfelt Centrale synsfelt 14 7

15 http://www.tobii.com/eye-tracking-research/global/library/customercases/cognitive-psychology/attitudes/ (dd marts 2013) 16 8

17 aktivt læres opgavebestemt systemisk kropslig Perception betingelsesreguleret miljøet selektiv relevante information 9

Hvad er hovedbudskabene i J.J. Gibsons økologiske tilgang? Mennesker kan kun forstås i samspil med miljøet Perception er systemisk Alt er indlejret Perception er aktivt, udforskende og meningsfuldt Perception is an achievement of the individual, not an appearance in the theater of his consciousness (Gibson, 1979, p. 239) Økologisk tilgang til perception: miljøet, informationsbegrebet, direkte perception og affordance 10

Kernebegreber Miljøet: The essense of an environment is that it surrounds an individual (Gibson, 1986, p. 43) Informationsbegrebet information refers to specification of the observer s environment The qualities of objects are specified by information (Gibson, 1986, p. 242) Direkte perception Direct perception is the activity of getting information from the ambiant array of light (Gibson, 1986, p. 147) The perceiving of the world begins with the pickup of invariants. Evidently the theory of information pickup does not need memory (Gibson, 1986, p. 254) Miljøets grundelementer: Medium (luft for de fleste fugle og pattedyr, vand for fisken) Substanser (stof, der i en eller anden grad er fast) Overflader (Grænseflader mellem substanser og medium) 11

Nogle af de økologiske love om overflader Alle overflader har et layout Enhver overflade har en karakteristisk tekstur, der afhænger af substansens bestanddele En overflade har en karakteristisk reflektering, der afhænger af substansen Den økologiske tilgang objekter objects Hvad perciperer vi? steder Objekter er situeret i steder og indlejret i begivenheder begivenheder 12

Gibsons 3 påstande: 1. Der er - som regel - tilstrækkelig information til at specificere omverden 2. Bevægelse skaber variationer i den omgivende orden over tid, men visse af de relationer der er mellem variationerne forbliver konstante eller invariante 3. Den relevante information for et givet dyr/menneske er den som informerer det om de muligheder der er for aktivitet i miljøet Påstand 1: Der er tilstrækkelig information til at specificere omverden Information specificitet? Information som struktur struktur som orden To typer af lys Indfaldet og reflekteret Det reflekterede lys indeholder information de følgende 2 figurer er fra Gibson, 1966, forskellige steder 13

iagttagelsespunktet Det ambiente optiske array Struktureret tilbagekastet lys Miljøets layout 14

Informationsbegrebet Information er specifikation af iagttagerens miljø (omgivelser) Stimulus viser mod sansereceptorerne, mens stimulusinformation viser mod verden Information skærer på tværs af sansekvaliteterne (multimodalt) Udtrækkes i den omgivende orden ( ambient array ) The information that is picked up becomes more and more subtle, elaborate, and precise with practice. One can keep on learning to perceive as long as life goes on (Gibson, 1979, s. 245) Påstand 2: Bevægelse skaber variationer i den omgivende orden over tid, men visse af de relationer der er mellem variationerne forbliver konstante eller invariante 15

Når man rejser sig sker der mange forandringer i den ambiente optiske orden Men mange relationer forbliver de samme -de er invariante, ikke foranderlige Direkte perception Uformidlet perception (ingen processering, ingen berigelse) Opsamling af stimulus information, der specificerer verden Det fysiologisk system som en resonansmetafor Al information som meningsfulde aktivitetsrelationer (jf. affordance) 16

Affordances tjenligheder Hvad noget er egnet til eller tjener til eller giver mulighed for Påstand 3: Den relevante information for et givet dyr/menneske er den som informerer det om de muligheder der er for aktivitet i miljøet Affordances: Hvad noget er egnet til eller tjener til eller giver mulighed for Meningsfuld perception af en mulig aktivitet overfor et objekt Gennemskærer subjekt-objekt dikotomien, da det ikke er en egenskab ved tingen eller ved organismens adfærd, men opstår i samspillet Altid målt relativ for dyret og arten Positive og negative affordances Et objekt kan have mange forskellige affordances 17

Affordances: Gribe, løfte, sparke til, gå ind af, gå ud af, sidde på, stå på, læne sig op ad, cykle på, ligge på, strække ud ved, holde fast ved, brænde sig, slå sig, falde, skære sig etc. 18

Perceptionens genstand: Steder Objekter Begivenheder -Genkendelse af familiære og ukendte objekter -Hensigtsmæssig aktivitet i forhold til objekterne Objekter: 19

1) en åbnings passerbarhed? Bredden af åbning / skulderbredden = π π er en kritisk værdi som er en mulig information om en aktivitetsmulighed π >= 1.3, hvis man kan passere gennem åbningne uden at dreje skuldrene er ikke et bevis for at der er information til stede i miljøet som sådan, men indikerer at der er nogle rimeligt stabile relationer som kan beskrives på numerisk vis det vi kalder affordance kan forstås som denne slags relationer mellem os selv og træk i miljøet 20

Steder: Objekter er altid situeret, står altid et sted Steder har, som objekter, deres egne handlemuligheder Steder er rum, som ofte binder handlinger til et mere snævert handlesæt end egentlig nødvendigt. Se også Roger Barker, 1968: Ecological Psychology (begrebet er behavior settings. 21

Private offentlige Solo mange Dagligdags unikke Begivenheder Oplevelsen af begivenheder og steder er indlejret i begivenheder Biologisk bevægelse: 22

Biologisk bevægelse: Den visuelle kløft: http://www.uclan.ac.uk/psychology/bully/tom.htm E.J. Gibson & Walk, 1960 23

Visuel kløft, sociale affordances og emotioner Opgave med dynamiske åbninger : Sæt dig på en travl dag (fx lørdag) på en cafe på gågaden/strøget og prøv at kig på hvordan mennesker går forbi hinanden. Bemærk hvordan de gør, hvornår de gør hvad, og hvem der ikke gør. Prøv at tænk over om der kan være forskelle i personlighed, kultur, gruppe, køn eller andre forhold som gør at nogen passerer hinanden ved at dreje skuldrene, mens andre ikke gør. 24

Teksturen på mad kan specificere madens spiselighed Spiseligt brød? 25

Social objekter og deres affordances? http://www.stockdill.freeserve.co.uk/oldyorks/ http://johnleach.co.uk/photography/selections/photoblog/050617-postbox.jpg http://www.gilest.org/2002/cyprus/pafos-postbox.jpg http://www.theorientalcaravan.com/images/tohoku/afghan%20postbox.jpg http://people.brunel.ac.uk/~mepgjdf/gallery/usa/postbox.jpg 26

Problemer i Gibsons tilgang Udifferentieret aktivitetsbegreb Langt de fleste affordances undersøgt som delkomponenter i den samlede adfærd Den specifikke information er ofte udstrækninger af forskellig karakter Sociale affordances versus naturlige affordances Har det ingen betydning om et objekt er skabt med et formål eller blot samlet op til formålet? Hvorfor bruger vi som ofte et skabt objekt til dets intenderede formål? Non-perceptuelle processers indflydelse på perception? Opsummering: Den økologiske tilgang har fokus på relationen og samspillet mellem dyr/menneske og miljø/omgivelser Perception er systemisk, aktivt, udforskende, informations-opsamlende Perception sker over tid Affordance er det vi perciperer; aktivitetsmuligheder i miljøet og med objekter, steder, begivenheder og andre mennesker 27

Film Se denne film om visuel perception her: http://trettvik.dk/forelaesning-2-del-1/ Neil Harbisson: I listen to color http://www.ted.com/talks/neil_harbisson_i_listen_to_color.html 28