Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Relaterede dokumenter
Opsamling fra ESB/UB-temadag om brug af data i kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler 6. februar 2019 kl

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Brug af data på erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af, hvordan data kan indgå i drøftelser af pædagogisk udvikling

VIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne. Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Selvevaluering med opfølgningsplaner

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Social- og sundhedsuddannelsen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

opfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde): GYM

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

Fokuspunkter i oplæg

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

ETU som løftestang for skoleudvikling

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)

Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Kvalitetsarbejdet på SOPU

opfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde):

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Temadag om brug af data i gymnasiernes kvalitetsarbejde

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Hvordan kan skolerne implementere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse. MS Oktober 2016

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Kvalitet i undervisningsmiljøet!

SELVEVALUERING GHG

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsstrategi for EUD

Byggetek. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Tracer på det sociale område

Guide til en god trivselsundersøgelse

Redskaber der kan kvalificere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Guide til en god trivselsundersøgelse

Workshop om Stressforebyggelse.

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Kvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Kollegabaseret observation og feedback

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud

opfølgningsplan TVC auto: PV & LV mekaniker

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Skriftlig evalueringspraksis

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

HADERSLEV HANDELSSKOLE

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C

Transkript:

Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser Udfordringer ved at bruge data i det pædagogiske rum 5 elementer i en meningsfuld evalueringskultur Meningsfuld brug af konkrete datakilder 2

3 EVA s undersøgelse af brug af data på eud

Hvad er data Det, der kan måles og vejes Samtaler og daglige indtryk 4

Et bredt databegreb kvantitative data fx frafald, ETU, VTU og undervisningsevalueringer kvalitative data fx fokusgruppeinterview og undervisningsobservationer 1. Fastholdt (digitalt) - kan gøres til genstand for fælles refleksion 5 2. Valid - baseret på et gennemsigtigt og systematisk grundlag.

Obligatoriske data i kvalitetsarbejdet på eud - Fokus på data, der spiller ind i pædagogisk udvikling Registeropgørelser fra Datavarehuset i STIL om de fire mål: Optag Frafald EUX/talentspor/ højere niveau Beskæftigelse Den nationale elevtrivselsmåling (ETU) Den nationale virksomhedstilfredshedsmåling (VTU) 6

Datakilder i erhvervsuddannelsernes kvalitetsarbejde ud over de obligatoriske Kvantitative data Undervisningsevalueringer Kvalitative data 7

8 Brug af data på forskellige organisatoriske niveauer

Hvor enig eller uenig er du i, at skolens systematiske kvalitetsarbejde bidrager til at understøtte udviklingen af undervisningen? (Kvalitetsmedarbejdere, n=63) 100 % 80 % 60 % 40 % 48 48 20 % 0 % Enig Overvejende enig Overvejende uenig 5 Uenig 9

I hvilken grad vurderer du, at lærernes inddragelse af data gør undervisningen bedre? (Uddannelsesledere, n=173) 100 % 80 % 60 % 56 40 % 20 % 22 20 0 % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 10

Drøft med din nabo Hvilke datakilder oplever I bidrager bedst til det pædagogiske udviklingsarbejde hos jer? Hvorfor? 11

Udfordringer ved at bruge data til pædagogisk udvikling Store mængder data, men: 1. Usikkerhed blandt lærere (og ledere) om hvad data bygger på og bruges til 2. Svært at skabe en åben datakultur 3. Uklare rammer for og formål med at arbejde med data 12

5 elementer i en meningsfuld evalueringskultur 13

1. Tillid til datas kvalitet og gyldighed Tydelighed omkring hvad data bygger på, fx hvem har svaret? På hvad? Hvordan forberedt? Opdaterede data opgjort på relevant niveau dvs. genkendelige Kvantitative data suppleret af kvalitative hvad ligger bag tallene? 14

Man skal have en tro på, at data kan noget. Vil en noget ( ). Analysen kræver, man har tillid til tallene. Tænker: De kan skabe værdi i min undervisningspraksis - Kvalitetsmedarbejder Enighed om validiteten af data understøtter, at man kan løbe efter bolden ikke analysemetoderne - Kvalitetsmedarbejder 15

2. Åbenhed med hensyn til videndeling En kultur med rum til at tage svære snakke Understøttes af fx: - Fælles planlægning af undervisning - Kollegial observation af undervisning - Ledelsen prioriterer åbenhed lægger fx egne evalueringer frem 16

På MTU en er der også et afsnit om mig, og det må alle se. Jeg er kold. For hvis jeg ikke er åben, så er det også svært for lærerne. Så jeg skal have samme tilgang om, at det ikke er hemmeligt, det de skriver om mig. ( ) Jeg oplever faktisk, at det afdramatiserer helt vildt. Pædagogisk leder 17

3. Gode rammer for arbejdet med at følge op på data Tilstrækkelig tid på nye eller eksisterende møder God rammesætning og prioritering af hvad der er i fokus i drøftelser Hvornår drøftes data? Fx teammøde Hvad er fokus i drøftelsen og hvorfor? Planlæg struktur og proces på møde perspektiver på data fra egen praksis Hvordan samles op og hvem udarbejder handlingsplan? 18

Interviewer: Hvornår og hvordan inddrager I de her former for data? Lærer: Det gør vi slet ikke, det har vi slet ikke tid til. At bruge det sammen. Vi har teammøde hver 14. dag, og hver gang er det drift. 19

4. Tydeligt formål med at inddrage data Hvilke processer spiller arbejdet med data ind i? Kobling til skolens strategi og fx arbejdet med at igangsætte indsatser Data bidrager med viden om noget bestemt - prioritering på baggrund af hvad? 20

Skolen har de her fem mål i vores pædagogiske strategi ( ). Og det er nogle vældigt gode mål. Men der mangler en stillingtagen til, hvordan er det så, at vi forestiller os, at vi skal nå de her mål? At ledelsen går foran med, at nå de her mål. Det kan godt være, at vi skal have synlige mål over for eleverne, men hvad med nogle synlige mål over for os. At lederne faktisk leder. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at se noget mere af. - Lærer 21

5. Data giver værdi, når de analyseres og perspektiveres Data giver ikke sig selv Lærerne som aktive medskabere af data, analyse og opfølgning Pædagogiske ledere, der giver plads til fortællinger bag tallene 22

Interviewer: Hvad er det svære i de her dialoger? Lærer: At hver gang vi har sådan nogle dialoger, så sidder lederen og kigger på os, og så er der en, der siger til lederen, at han også er med i det, og så siger han, at det mener han ikke, at han er. Men det er jo rammer, han har været med til at sætte op, også når det går dårligt. 23

Drøft med din nabo Hvad er svært ved at skabe en meningsfuld evalueringskultur? Hvordan arbejder I med det hos jer? 24

Udfordringer og muligheder i arbejdet med de enkelte datakilder Elevtrivselsundersøgelse (ETU) Undervisningsevalueringer Undervisningsobservation 25

Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) Udfordringer, der kan bidrage til usikkerhed om datakvalitet: Evalueringstræthed blandt elever Misforståelse af spørgsmål udfordring med fast spørgeramme Uklarhed omkring formål med undersøgelse Eksterne påvirkninger 26

Styrket brug af ETU resultater Gennemgå spørgeramme med elever Koordiner timing med andre dataindsamlinger Kvalificer resultater af ETU gennem mundtlig opfølgning med elever Opgør resultater på et relevant niveau Udpeg relevante fora for drøftelse af resultater 27

Undervisningsevalueringer Spørgeskema Opmærksomhedspunkter: Spørgsmålenes relevans for den konkrete undervisning Overvej åbne svarfelter Elevernes forberedelse Elevernes mundtlige uddybning af svar Udpeg relevante fora for opfølgning 28

Undervisningsevalueringer Mundtlige evalueringer Opmærksomhedspunkter: Sikre alle elevers perspektiv bliver hørt Fastholde pointer Opfølgning med kolleger og leder 29

Undervisningsobservation Leder observerer lærer Lærer(e) observerer lærer Systematisk observation af alle for at: 1. Forebygge observationer opleves som kontrol 2. Opbygge bredt kendskab til lærernes pædagogiske praksis 30

Arbejdet med undervisningsobservation Rammesætning af observationer: 1. Aftal ramme for observation, fx hvem observerer hvem 2. Aftal fokuspunkter 3. Tidspunkt og ramme for opfølgning 4. Formål med og forventning til observation og opfølgning 31

Find rapporten og guiden her: https://www.eva.dk/erhvervsuddannelse/brug-data-paa-erhvervsuddannelserne Find korte vidensnotater og videoer fra LIP om emnet her: https://www.emu.dk/eud/ledelse/ledelsesudvikling-i-praksis-lip/temaworkshop-5-evalueringskultur-ogkvalitetssystemer 32