DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I ØKONOMISTYRING AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF
Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet 1. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen 2016 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2016 er dimittendundersøgelsen gennemført på 79 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Økonomistyring AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der udformes en samlet fakultetsrapport. Den næste samlede fakultetsrapport udformes i efteråret 2016. Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelserne for alle AAU s ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2016 blev den udsendt til 2676 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene 2012-2014, altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 1491 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 56. 54 % (1447 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (44 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Kandidatuddannelsen i Økonomistyring Specifikt for Kandidatuddannelsen i økonomistyring dimitterede der i perioden 2012-2014 83 kandidater, hvoraf 75 har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen 2016. 38 ud af disse 75 kandidater valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 50. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. 1 Bachelorer, som har holdt pause undervejs i deres uddannelse kan imidlertid optræde som respondenter, som nu har taget en kandidatgrad på AAU. Disse dimittender indgår i rapporten for kandidatuddannelserne og ikke i rapporterne for bacheloruddannelserne. Side 1
Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf. 9940 7437 Email: bsb@adm.aau.dk Vivi Fog Wogensen Projektmedarbejder i Surveyenheden Tlf. 9940 7431 Email: viw@adm.aau.dk Side 2
INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB...4 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M.... 4 1.2 JOBSØGNING... 8 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING... 15 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION... 19 4 FØRSTE JOB... 20 5 NUVÆRENDE JOB... 23 5.1 JOBBETS RAMMER... 23 5.2 JOBBETS INDHOLD... 29 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED... 36 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED... 36 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER... 37 7 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE... 48 8 LEDIGHED... 49 9 DATAGRUNDLAG... 51 Side 3
1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M. 1.1.1 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=37) 1.1.2 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=37) 1.1.3 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=37) Side 4
1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=37) 1.1.5 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=37) 1.1.6 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=37) 1.1.7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=37) Side 5
1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=37) 1.1.9 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=37) 1.1.10 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=37) 1.1.11 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=37) Side 6
1.1.12 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=37) Side 7
1.2 JOBSØGNING 1.2.1 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=37) 1.2.2 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=36) Side 8
1.2.3 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder 10-12 måneder 13-24 måneder Over 2 år I alt Inden påbegyndelsen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Inden afleveringen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Efter bestået afsluttende speciale/hovedopgave/ba -projekt 50,0% 10,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 25,7% 43,8% 80,0% 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% - 45,7% 6,2% 10,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% - 28,6% Jeg har ikke søgt job 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 0,0% I alt 16 10 5 2 1 1 0 35 Side 9
1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=36) 1.2.5 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: Erhvervserfaring via selvstændig virksomhed under studie Første job var ikke relateret til uddannelsen Side 10
1.2.6 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets geografiske placering: (N=38) 1.2.7 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets fagområde (f.eks. sundhed, miljø): (N=38) 1.2.8 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Hvilken sektor jobbet er tilknyttet (f.eks. kommune, stat, den private sektor): (N=38) 1.2.9 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Karrieremulighederne i jobbet: (N=38) Side 11
1.2.10 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Mulighederne for at kunne forfremmes/stige i stillingshierarkiet inden for en overskuelig tidshorisont: (N=38) 1.2.11 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Gode muligheder for at forene arbejde og familie-/fritidsliv: (N=38) 1.2.12 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? Lønniveauet: (N=38) Side 12
1.2.13 Hvad har størst betydning i forhold til jobbets fagområde når du søger/da du søgte arbejde? (N=38) 1.2.14 Hvor lang tid bruger du/er du villig til at bruge på transport dagligt (tur/retur) for at komme på arbejde? (N=38) 1.2.15 Er du flyttet til en anden kommune eller landsdel i forbindelse med studiets afslutning, jobsøgning mv.? (N=38) Side 13
1.2.16 Er/var du villig til at flytte for at få arbejde? (N=24) 1.2.17 Hvilke udfordringer oplever du/har du oplevet i forbindelse med din jobsøgning? (Sæt gerne flere krydser) (N=38) Side 14
2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKT- SAMARBEJDETS BETYDNING 2.1.1 Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=37) 2.1.2 Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? (N=33) 2.1.3 Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. (N=33) Side 15
2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=37) 2.1.5 Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=37) 2.1.6 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=33) 2.1.7 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=9) 2.1.8 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=36) Side 16
2.1.9 Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=37) 2.1.10 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter 2.1.10.1 Studiejob 2.1.10.2 Praktik 2.1.10.3 Projektsamarbejde Side 17
2.1.10.4 Udlandsophold Side 18
3 NUVÆRENDE JOBSITUATION 3.1.1 Hvad er din nuværende jobsituation? (N=38) Side 19
4 FØRSTE JOB 4.1.1 Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=34) 4.1.2 Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=11) 4.1.3 Hvor søgte du job? (N=13) Side 20
4.1.4 I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=13) Side 21
4.1.5 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Søgte job; Økonomistyring (N=12) Fik job; Økonomistyring (N=13) Region Nordjylland 62% 62% Region Hovedstaden 23% 54% Region Midtjylland 8% 46% Region Syddanmark 15% Region Sjælland 15% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 8% 8% Europa (ekskl. Norden) 8% Øvrige udland 0% 20% 40% 60% 80% Side 22
5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER 5.1.1 Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=34) 5.1.2 I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=34) Side 23
5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Søgte job; Økonomistyring (N=31) Fik job; Økonomistyring (N=34) Region Nordjylland 47% 74% Region Midtjylland 15% 47% Region Hovedstaden 29% 38% Region Syddanmark 3% 9% Region Sjælland 9% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 6% 6% Øvrige udland 6% Europa (ekskl. Norden) 3% 0% 20% 40% 60% 80% Side 24
5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=34) 5.1.5 Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=34) 5.1.6 Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=34) 5.1.7 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=34) Side 25
5.1.8 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=26) Side 26
5.1.9 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) Andet: Telekommunikation Fødevareproduktion 5.1.10 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=6) 5.1.11 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: Økonomi Side 27
5.1.12 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=2) 5.1.13 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) Andet: Økonomi Side 28
5.2 JOBBETS INDHOLD 5.2.1 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=34) Side 29
5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Andet: Strategiimplementering Side 30
5.2.3 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor 5.2.3.1 Offentlig (Ansatte i Stat, region og kommune) Side 31
5.2.3.2 Privatansatte Side 32
5.2.4 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Budgetfuldmægtig Business controller Business Controller Business controller Business Controller Business Controller Business Controller og projektleder Business Intelligence Konsulent Consultant Consultant Consultsnt Controller Controller Controller Controller/økonomiassistent Drifts & Produktions Controller Finance Graduate Finance Specialist Fuldmægtig Fuldmægtig Management Consultant Operations Manager Planning Manager Post Graduate, Finance Projektøkonom Sagsbehandler Senior Consultant Senior Consultant Teamleder Teamleder Økonom Økonomikonsulent Økonomistyringskonsulent Side 33
5.2.5 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? BAE Systems Danfoss Danish Crown Danmarks Radio Danpo A/S Dataproces Deloitte Deloitte Deloitte Deloitte Consulting EY Forsvaret Frederikshavn Kommune Fødevarestyrelsen Grundfos Jkf industri Jysk Telemarketing Karstensens Skibsværft A/S McKinsey & Company MHI Vestas Offshore Wind Miljø- og Energiforvaltningen, herunder Service A/S Netcompany Norriq A/S Politiet Premier Is Royal Greenland A/S SKAT Telenor A/S Visma Services Danmark A/S Aalborg Universitet Århus Universitet Side 34
5.2.6 Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=34) 5.2.7 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=34) 5.2.8 Jobbet ligger også i forlængelse af (N=34) Side 35
6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG AN- VENDELIGHED 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED 6.1.1 I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=38) Side 36
6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER 6.2.1 Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem dit studium? (N=37) Side 37
6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Vidensdeling Undersøgelsesmetoder Teoretiske koncepter Evnen til at arbejde helheds orienteret At kunne forstå og løse konkrete problemstillinger At kunne samarbejde med andre i projektopgaver Sætte sig hurtigt ind i nye problemområder Arbejde struktureret mod en deadline Fokus på detaljen problemløsende, analyserende, projektorienteret At arbejde sammen med andre. At være problemløsende. Generel teoretisk forståelse af mekanismer indenfor økonomistyring. Analytic, Team work Løsningsorientering, pragmatik og tilpasning Evnen til at identificere og analysere problemstillinger med det formål at finde de relevante løsninger Samarbejde med andre personer i forhold til at gøre ovenstående - specielt det at forstå, at andre personers perspektiver og løsninger kan være ligeså gode som ens egne En god grundlæggende teoretisk viden om mit fagområde Evnen til at indgå i teams. Større forståelse for organisatorisk sammenhæng, herunder taktik/terori vedr. Budgetter, rekruttering, motivering, ledelsesstil o.l Arbejde struktureret. Logisk tænkning Problemløsende Metodisk Evnen til at arbejde problemløsende da det er den måde jeg arbejder på i dag. Den metodiske tilgang til at løse opgaver, selvom metoderne i virkeligheden kan være lidt anderledes, så er det stadig en fordel at kende til en metodisk arbejdsproces inden man kommer ud i virksomhederne. Til slut at sætte sig ind i komplekse ting og forstå det til bunds. Evnen til at analysere i større perspektiv, evnen til at forstå forskellige virkelighedsanskuelser og evnen til at arbejder med projekter. Side 38
Faglighed Analytisk fremgangsmåde Overskud over store datamængder Evnen til at arbejde med komplekse forhold. Evnen til at have overblik. Evnen til at forstå hvorledes en virksomhed fungerer. Projektarbejde Informationssøgning Teoretisk bagage Problemløsning, samarbejde og faste deadlines. projektorienteret arbejde, gode kommunikative egenskaber & omstillingsparat. Analyse Samarbejde IT Problemløsende arbjdstilgang Samarbejde i grupper meget bred forretningsforstålse Analytiske evner, projektarbejdet, teoretisk indsigt. Analytisk tilgang, evnen til at sætte mig ind i nye områder og et godt overblik Gruppearbejde - Jeg synes det har været afgørende for et godt projekt, at arbejde i grupper, da man på denne måde får mulighed for at diskutere, samt at tilegne sig nye synspunkter. Kompetente undervisere - Synes specielt at underviserne var ekstra engageret på kandidaten. Deres engagement gør, at man selv bliver mere interesseret i at lære om de enkelte fag. Venner for livet - Gennem årene på universitet har jeg skabt mig venner for livet - som tilmed også vil være en stor del i et nyt netværk, som vi hver især skaber. 1. Evnen til at arbejde med mange forskellige typer af mennesker og hvordan dette samarbejde skal fungere for at deadlines overholdes og kvaliteten af arbejdet bliver tilfredsstillende. ligeledes hvordan jeg reagere i dette samarbejde. At kunne planlægge over længere perioder og overholde disse deadlines. 2. Bred faglig viden. Jeg har både et godt kendskab til en bred vifte af teorier, men ligeledes ligledes hvordan disse bliver brugt i den "virkelige verden" - hvordan teorier skal tilpasses for at fungere i virksomhederne. intet er som i teoribøgerne. 3. At arbejde problemløsende. Evnen til at analysere arbejdsgange og processer etc. for at finde optimerings mulighede og lave forandringer. Det at kunne se tingene fra forskellige vinkler og have flere tilgange til det samme problem. Side 39
Problemorienteret tilgang Gruppearbejde Metodiske tilgange til at sætte sig ind i nyt stof Evnen til at tilegne mig viden Evnen til at løse problematikker indenfor mit fagområde An analytical approach to problem solving The ability to manage large projects, setting deadlines etc. The ability to work with people with different skills. - Evnen til hurtigt at tilegne sig ny viden. - Evnen til at analysere komplekse problemstillinger - Praktisk forståelse gennem projektsamarbejde - Teori - Gruppearbejde - Problemløsende tilgang - Evnen til at tilegne mig ny viden. - At kunne samarbejde i projekter og teams. - Arbejde fokuseret og tidspresset. En generel forståelse af en virksomhed, på et økonomisk, organisatorisk og strategisk niveau - Anvendes dagligt til de opgaver jobbet kræver. Problemløsning og Analysering - Forskellige opgaver. i hverdagen, kræver at man er i stand til at fremkomme med løsninger. Gruppearbejde ved projektskrivning - Diplomatiske egenskaber og det at være i stand til at arbejde på kryds af afdelinger, og forstå andres behov og meninger. Metodik, problemløsende tilgang, samarbejde i teams Evnen til at arbejde selvstændigt, overblik og en bred generel forståelse - Evnen til at sætte teori i forhold til praksis - En masse praktisk og teoretisk viden som gør mig i stand til at forstå begreber der anvendes i en virksomhed, og som gør at jeg kan begå mig i en virksomhed - Evnen til at løse diverse opgaver vedrørende økonomi samt evnen til at analysere og komme med forslag der kan forbedre eller sætte økonomistyringen i en virksomhed i perspektiv. - Generel og bred forretningsforståelse - Ydmyghed i forhold til anerkendelse af andres fagligheder, hvilket er en væsentlig styrke, når man skal arbejde tværfagligt. - Analytisk stærk Faglig viden, samarbejde og problemløsning analytisk, tværfaglig, målrettet Side 40
6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=37) Side 41
6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=13) 6.2.5 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: Norsk og svensk Svensk Grønlandsk 6.2.6 Har fremmedsprog, eksempelvis krav om engelskkundskaber, haft en afgørende betydning i forhold til hvilke job, du søger/har søgt? (N=37) Side 42
6.2.7 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Økonomistyring (N=37) Tilegnede; Økonomistyring (N=37) Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Generel forretningsforståelse IT-færdigheder Evnen til at analysere Evnen til at arbejde selvstændigt Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at tilegne mig ny viden Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til arbejde projektorienteret Fremmedsprogsfærdigheder Evnen til at arbejde tværfagligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse Relevant viden om projektledelse 86% 92% 70% 73% 70% 35% 70% 97% 68% 92% 68% 38% 59% 79% 57% 95% 54% 100% 51% 97% 49% 95% 46% 67% 38% 100% 35% 41% 32% 81% 30% 92% 22% 46% 19% 22% 16% 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 43
6.2.8 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Økonomistyring Evnen til arbejde projektorienteret Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde 62% 62% Evnen til at arbejde tværfagligt Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at tilegne mig ny viden Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant viden om projektledelse Evnen til at formidle skriftligt 49% 46% 46% 46% 38% 38% Evnen til at analysere At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at formidle mundtligt 27% 24% 24% 21% 20% Fremmedsprogsfærdigheder Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Generel forretningsforståelse Generel kulturforståelse 6% 6% 3% 3% Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder -30% -35% -40%-30%-20%-10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Side 44
6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=37) Side 45
6.2.10 Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Redskaber, dvs. Excel VBA, SAP, Navision MS AX, SQL mv. Generelt har uddannelsen været meget mindet på produktionsvirksomheder - det kunne være godt at køre lidt flere eksempler på hvordan teorier kunne anvendes i offentlige virksomheder. Integrere mere excel i undervisningen, hvor det er muligt. Det er på det område man kan flytte mest når man kommer ud, da jeg kan se i mit arbejde som konsulent, at der er rigtig mange quick wins ude i virksomheder ved hjælp af bedre excelkundskaber Generelt mere samarbejde med erhvervslivet. Praktik burde også i højere grad blive opfordret for at give de studerende mulighed for at få et indblik i de "virkelige" problemstillinger, og for at give dem indsigt i hvilke type jobs de kommer ud til. Mere fokus på hvilke konkrete opgaver der skal løses i virksomhederne. Alt produceret litteratur bør kunne hentes gratis som pdf e-bøger (ingen papir bøger undtagen på bibliotek). Når alle bøger vel de sidste 15-20 år har været lavet på computer så er det da mærkeligt at bogproducenter er så betænkelige ved at udbyde e-bøger (eksempelvis ukrypteret) i pdf format - men de er jo nok bange for at de ikke kan tjene penge på bøgerne men det er i så fald et samfundsproblem hvis der er e-bøger som ikke kan hentes gratis for statens borgere. Så må borgerne betale for bøgerne indirekte gennem staten, fordi alt der kan massekopieres er jo ude af kontrol ligesom Internettet er ude af kontrol hvis man ser kritisk på det. Vi har læst urimeligt mange videnskabelige artikler, hvilket selvfølgelig har givet mig en masse forskellige færdigheder. Dog anvender jeg i dag mest læringen og den viden jeg tilegnede mig igennem bøgerne på studiet. De var på dansk, hvilket gjorde stoffet forståeligt og så gav de eksempler fra virkelighedens verden, hvor det blev praktisk. SAVNER HELT KLART mere case-/opgaveundervisning. Løbende opgaveafleveringer eller gennemgang undervejs i studiet, hvor det er konkrete eksempler fra virksomheder og ikke over-hypotetiske selvopfundne cases. Side 46
6.2.11 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=36) Side 47
7 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE 7.1.1 Hvilken uddannelse er du indskrevet på? (N=2) 7.1.2 Hvilket universitet er du indskrevet på? (N=2) 7.1.3 Har du været i arbejde i perioden mellem din kandidatuddannelse på Aalborg Universitet og din nuværende uddannelse? (N=2) Side 48
8 LEDIGHED 8.1.1 Er du aktiv jobsøgende? (N=2) 8.1.2 Hvor har du søgt job? (N=1) Side 49
8.1.3 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (N=1) 8.1.4 Har du været i job efter endt uddannelse (herunder job med løntilskud, vikariat mv.)? (N=2) Side 50
9 DATAGRUNDLAG 9.1.1 Samlet status Side 51