Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Relaterede dokumenter
Læremiddeltjek et samarbejdsprojekt

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Anmeldelser og læremiddeltjek

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen

Skolebiblioteket og dansk

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Kvalitet i læremidler Thomas Illum Hansen, docent, ph.d., forskningsleder

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Faglig læsning i matematik

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Hvor sidder kvaliteten?

Musik B stx, juni 2010

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for matematik i 2. klasse

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Læsepolitik for Snedsted Skole

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

vision og pædagogisk grundlag for

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Fagplan for billedkunst

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Hvem sagde variabelkontrol?

Matematik på Humlebæk lille Skole

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

Undervisningsdifferentiering og it

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Klart på vej - til en bedre læsning

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d

Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den

Animeret til læsning

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Alsidige personlige kompetencer

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Eftermiddagens program

Kompetencemål for Natur/teknologi

Transkript:

Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985

Vurderingsnorm Midlerne tager magten, erstatter sanserne eller giver dem forlængelser, som af eleverne må opleves som kunstige og fremmedgørende [ ] Mange moderne undervisningsmidler har, såvidt jeg kender til dem, den bivirkning, at de stiller sig imellem lærer og elev, og tit også mellem stoffet og eleven. Man lærer, men man erfarer ikke, man oplever ikke. Per Højholt 1985

Læring og erkendelse Erkendelser er noget man når frem til Erfaringer er noget man gør sig Oplevelse er noget man har eller får Comenius: Orbis sensualium pictus (1658)

Læring og erkendelse Erkendelser er noget man når frem til Teoretisk og reflekteret viden Erfaringer er noget man gør sig Sprogligt tilgængelig viden Oplevelse er noget man har eller får Tavs og implicit viden

Vurderingsnorm Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre Undervisningen interessantere og fatteligere for Børnene og til at vinde Tid for Lærerne. G.P. Brammer 1838

En klassisk vurderingsnorm - for det gode didaktiske læremiddel Det har et tilgængeligt og multimodalt udtryk Det har et legitimeret og eksemplarisk indhold Det aktiverer elever og faciliterer lærere.

Digitalt læringsobjekt fra viten.no

Historisk baggrund Folkeskolen maj 1997

Tradition for tjeklister Nettverk for læremiddelkunnskap Reflekterer læreboka på en vellykket måte fagplanens mål og innhold? Dekker boka fagets innhold? Er det sammenheng med beslektede eller tilsvarende emner i fagplanen? Er det tilstrekkelig tilleggsaktiviteter eller oppgaver, og er disse skikkelig integrert med teksten? Tar læreboka differensieringsutfordringen på alvor? Kilde: www.skolenettet.no

Fra tjekliste til tjekmodel Tjeklister Punkter Huskelister Ja/nej-spørgsmål Erfaringsbaserede Struktureret brainstorm Tjekmodel Parametre Evalueringsværktøj Gradsspørgsmål Teoribaserede Progression

Teoretisk baggrund Læremidler om læremidler Læreplansanalyse Læremiddelanalyse Praksisanalyse Matematik Dansk Mål og midler Forlaget Klim 30 forfattere 12 bøger Natur Almen Didaktik Kultur Æstetik Sprog

Læremiddeltrekanten Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Mål Indhold

Hjørner /flader Udtryk Tilgængelighed Progression Differentiering Er udtrykket forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer? Rummer udtrykket en udvikling fra en simpel og entydig sammenhæng mellem fx tekst, billeder, kort og modeller til en mere kompleks og fortolkningskrævende? Åbner udtrykket for forskellige måder at blive opfattet, læst og fortolket på af elever med forskellige forudsætninger (fx taktilt, visuelt eller auditivt)? Indhold Aktivitet Er indholdet tilgængeligt i form af en klar og forståelig struktur, der modsvarer elevernes forudsætninger? Er aktiviteterne engagerende og meningsfulde, fx ved at knytte an til elevernes hverdag og interesser? Rummer indholdet en udvikling fra nære, konkrete problemstillinger i elevernes hverdag til en mere almen og abstrakt behandling af indhold? Rummer aktiviteterne en fremadskridende vekselvirkning mellem konkrete, kropslige aktiviteter og mere abstrakte, symbolske aktiviteter? Inkluderer indholdet eleverne i en fælles tematik, der samtidig rummer mulighed for individuel forståelse og begrebsdannelse? Åbner aktiviteterne for forskellige læringsmåder, der modsvarer elevernes behov og potentialer?

Hjørner/ Tilgængelighed Progression Differentiering flader Udtryk Brugen af video, animation og billeder fænger, men den sproglige repræsentation er bærende for læremidlet. Lyd, billeder og diagrammer er kun brugt som illustration. Den informationstætte kombination af beskrivende og forklarende fremstillingsform nedsætter tilgængeligheden. Mangfoldigheden af udtryk gør det muligt at tilrettelægge en progression. De mange videoer, animationer og beretninger kan bruges som første led i en progression, der fører frem mod et mere abstrakt og systematisk fagsprog. Det kræver imidlertid en redidaktisering. De mange Læs let - versioner egner sig ikke til de læsesvage elever pga. deres usammenhængende form. Det varierede udtryk med mange genrer, teknologier og repræsentationsformer åbner for differentiering. Det kræver imidlertid en aktiv didaktisk indsats at omsætte det differentierede udtryk til differentiering i undervisningen.

Tilgængelighed Visualisering af tid og årsag/virkning Synliggør en forklaringsmodel Tekst og billede er parallelle Teksten forklarer ikke animationen Kilde: www.forskerland.dk

Tilgængelighed Fagtermer Sideordnede informationer Korte sætninger Veksler i tid: nutid/datid Veksler i termer: anden etape, Palæozoikum og denne periode

Vurderingsparametre 1. Tilgængelighed Indhold Udtryk Aktivitet 2. Differentiering Indhold Udtryk Aktivitet 3. Progression Indhold Udtryk Aktivitet 4. Lærerstøtte Planlægning Gennemførelse Evaluering 5. Sammenhæng I realisering af mål I formidling af indhold I aktivering af elever 6. Legitimitet Ny viden Fælles Mål Folkeskoleloven Elevperspektiv Lærerperspektiv Samfundsperspektiv

Analysespørgsmål: 1. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed? 2. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets progression? 3. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets differentiering? 4. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af henholdsvis undervisningen og elevernes læring? 5. I hvilken udstrækning og på hvilke måder er der sammenhæng i læremidlet i forhold til mål, værdier, indhold, udtryk og aktivitet? 6. I hvilken udstrækning og på hvilke måder legitimeres læremidlet i forhold til Folkeskolelovens formål, den aktuelle læreplan og aktuel faglig viden?

Læremiddeltjek et evalueringsværktøj

Progression og legitimitet

Progression/Aktivitet Læsekompetence Opgavetyper Læseteknik og -strategi Frekvens Informationssøgning - Simpel søgning Finde og reproducere informationer Match-teknik og hukommelsesstrategi Sjældne Informationssøgning - Sammensat søgning Finde og kombinere informationer Skimning og hukommelsesstrategi/ organiseringsstrategi Mindre hyppige Analyse, fortolkning og perspektivering Bearbejde informationer, drage slutninger og begrunde Fokuslæsning og organiseringsstrategi/ elaboreringsstrategi Hyppige Metakognition Reflektere over egen læsning og vurdere lærebogens form og indhold Refleksion og Overvågningstrategi Sjældne

Differentiering/ aktivitet Lukket opgave: Svarer på eget spørgsmål Fokuserer på litterære genres formelle træk Meddigtning til sidst (% læseoplevelse) Lydfiler inkluderer læsesvage elever Mange skal-opgaver

Lærerstøtte 1. I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens planlægning af undervisning? gennemførsel af undervisning? evaluering af undervisning? 2. Og på hvilke måder?

Sammenhæng 1. I hvilken udstrækning er der sammenhæng i læremidlets realisering af mål? formidling af indhold? aktivering af elever? 2. Og på hvilke måder?

Legitimitet 1. I hvilken udstrækning stemmer læremidlet i forhold til ny viden? i forhold til Fælles Mål 2009 i forhold til Folkeskoleloven? 2. Og på hvilke måder?

Folkeskoleloven Undervisningen skal bidrage til: at fremme elevernes alsidige udvikling ( 1, stk. 1) at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ( 1, stk. 2) faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge ( 5, stk. 1). Stiller vi de samme krav til didaktiske læremidler?

Multimodalitet i matematik Kolorit til 4. klasse Fem repræsentationsformer: 1. Genstandsmæssig: spillet klunse 2. Billedlig: bananer og bog 3. Diagrammatisk: skålvægten 4. Sproglig: regnehistorier fra hverdagen 5. Symbolsk: matematisk notation og symbolmanipulation

Multimodalitet i naturfag Kosmos til fysk/kemi Hvordan skal modellen læses? Billeder + diagram + skrift Afbilder både tidslige og rumlige forhold (akse, banekurve m.m.) De fire jordkloder afbilder akse og position til forskellige årstider Solen er mindre end Jorden i modellen, men mange gange større ifølge databoks

Spørgsmål til Kosmos QtA-metoden: Hvordan skal verbet betyder forstås? Hvad har Jordens bane og akse med årstider at gøre? Hvilket forhold er der mellem Jordens cyklus, kalenderåret og skudår hvert fjerde år? Hvordan er sammenhængen mellem model, billedtekst, brødtekst og databoks?

Fælles Mål Folkeskoleloven Aktivitet Indhold Ny viden Udtryk Realisering af mål Aktivering af elever Formidling af indhold Udtryk Aktivitet Indhold Gennemførsel Evaluering Planlægning Udtryk