Ansøgning om støtte Fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø til projekt: Nøglen 2008 Ansøgning sendes til: Ellen Pedersen Projektkonsulent Sekretariatet for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Jægergården Værkmestergade 15 8000 Århus C E-post: ep@ama.aarhus.dk Telefon: 8940 3036 eller Ea Nielsen Sekretariatschef Sekretariatet for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Jægergården Værkmestergade 15 8000 Århus C E-post: ean@ama.aarhus.dk Telefon: 8940 4676
1. ADMINISTRATIONSOPLYSNINGER 1.1 Ansøger: Sundhedsfremmecentret Samsø Kommune 1.2 Eventuelle samarbejdspartnere: Projektet ligger i Sundhedsfremmecentret Samsø Kommune. Det er en del af projektet at fremme samarbejdet mellem alle de professionelle, der har arbejder for og med målgrupperne. 1.3 Projektansvarlig: Afdelingsleder Nanna Salicath 1.4 Kontaktperson: Afdelingsleder Nanna Salicath Tlf. 8792-1967 1.5 Økonomiansvarlig: Afdelingsleder Nanna Salicath 1.6 Revisor: Samsø Kommunes revision Deloitte 1.7 Betalingsforbindelse: Jyske bank : 6260-1672975 1.8 SE-nr. eller CVR Nr.: 23795515 1.9 Projektudgifter, der søges om: Kr. 576.000 1 1.10 I hvilket tidsrum forventes projektet at blive gennemført? I år 2008 Ved bevilling afholdes startseminar med følgegruppe og samtlige interessenter. Forventet i uge 6 2008. Dernæst påbegyndes visitation til første deltagerhold, som kan starte i uge 13 2008. Det forventes at gennemføre minimum 2 hold i 2008 ligesom disse evalueres i 2008. Idet sidste spørgeskema udfyldes et halvt år efter afslutning vil der foreligge rapport ved udgangen af 2008, med supplement efter ca. et halvt år med opsamling af resultater 1 Der er budgetlagt ud fra en optimal gennemførelse af projektet. Såfremt LBR vælger at midler til Samsø skal ligge indenfor de båndlagte midler kr. 261.850, vil projektet blive tilpasset disse økonomiske forhold. Se også note 6 Side 2 af 11
1.11 Er der søgt eller modtaget støtte til projektet fra andre puljer? Nej. Men det bliver en del af projektet at arbejde med hvordan de dele, der med fordel kan omsættes til ordinær drift kan finansieres. 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1 Projektnavn: Nøglen Dette er foreløbigt navn, senest på startseminaret skal findes det gode navn til selve aktiviteten for de sygemeldte borgere. 2.2 Formål med projektet: Projekt Nøglen: Udvikling af et arbejdsevne-fastholdende og arbejdsevne forbedrende tilbud til sygedagpengemodtagere og ledige med helbredsmæssige gener og svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 2 Der er ansøges LBR om midler til gennemførelse af et projekt, som skal sikre udvikling og fundraising af et sundhedsfremme tilbud med det formål at sikre marginaliserede målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er særlig fokus på om der kan identificeres best practice tiltag der kan fastholde personkredsen på arbejdsmarkedet så sygemelding kan forebygges Denne ansøgning gælder for midlerne fra 2007 og 2008 til gennemførelse af aktiviteten og evaluering af denne, med det formål at identificere hvilke elementer, der med fordel kan overgå til ordinær drift. I projektskitsen antager vi at dette kan nås i løbet af 2008. Indsatsen i projektet er treleddet 1) En primær forebyggende indsats således at ledige med helbredsmæssige gener og svag tilknytning til arbejdsmarkedet ikke bliver sygemeldte efter kort tid i arbejde 2) En sekundær forebyggende indsats for at hindre at nye sygemeldte bliver langvarigt syge 3) En tertiær forebyggende indsats for at give et tilbud til langvarigt sygemeldte, for at hindre at der støder yderligere komplikationer til Der vil i projektperioden gennemføres aktiviteter for målgruppe 2 og 3 med det yderligere formål at identificere tiltag for målgruppe 1 2.3 Baggrund for projektet: 2 Projektet vil inddrage anbefalinger fra Ph.d afhandlingen Sygefravær. Deskriptive studier og forebyggende interventioner af læge Birgit Drews, Århus Universitet 2006 Side 3 af 11
Samsø beskrives i Region Midtjyllands sundhedsprofil, som en kommune, der har særligt behov for en sundhedsfremme indsats. Sygedagpengeområdet er forholdsmæssigt stort på Jobcenter Århus- Samsø, der er oktober 2007: 77 sygedagpengesager mod kun 25 kontanthjælpssager og 16 fuldt længerevarende ledige dagpengemodtagere og 20 længerevarende ledige på supplerende dagpenge 3 Hvor den gennemsnitlige ledighed er faldende er den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb støt stigende, varigheden er gennemsnitligt september 2007 på hele 23 uger mod kun 21 uger i 2006, der er især store omkostninger til forlængelser efter sygedagpengelovens 22 / 27 (hhv. gammel og ny lov). Jobcenter Århus-Samsø beskriver blandt andet at de ser en tendens til at personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet pendler mellem dagpenge- og sygedagpengesystemet. Disse personer er i risiko for at overgå til kontanthjælpsområdet matchgruppe 4 og 5 og således øge afstanden til det ordinære arbejdsmarked Der er på Samsø ikke etablerede afklarings- og revalideringstilbud for målgruppen, tilbud fra grænsekommuner kan kun sjældent anvendes pga. lang transporttid 2-2½ time hver vej. I Jobcenter Århus- Samsø er ansat 4 kommunale sagsbehandlere samt en leder og to statslige medarbejdere. De har tilkendegivet behov for at henvise personer, som vil profitere af et aktivt forløb, men som endnu ikke kan visiteres til arbejdsprøvning enten på straksaktiveringstilbuddet Grøn Ø eller i private virksomheder. Den aktive tilknytning kan således være fra et minimum med eksempelvis tre timer om ugen og op til deltagelse i aktivitet i alle ugens dage. Vi har kendskab til afklaringstilbud fra såvel Århus kommune som fra mange af landets øvrige kommuner, en del af projektets er at hente erfaringer om best practice herfra. 2.4 Målgruppe/målgrupper: Jf. ovenstående om indsatsen kan identificeres følgende målgrupper: 1) Nye sygemeldte for at forebygge længerevarende sygeforløb. Det vil være de personer, som vil visiteres til kategori 2, risiko for tab af arbejdsevne 2) Langvarigt sygemeldte 3) Ledige med helbredsmæssige gener og svag tilknytning til arbejdsmarkedet (match 3-4-5) Målgruppen er personer inden for Jobcentrets eksisterende målgrupper. Personkredsen kendetegnes ved typisk at have været 6 måneder i nuværende målgruppe. Nye syge hører ikke herunder, her vil 3 Tallene er på manuel optælling i november 2007. der kan være arbejdstimer i sæsonen som forrykker tallene, så der er tale om færre personer med reel langtidsledighed Side 4 af 11
det være en del af projektet systematisk at få anført, hvad der har ført til sygemeldingen og hvor lang tid lidelsen har stået på. 4 Gruppen vil være kendetegnet af en eller flere af følgende barrierer: Psykiske problemer med og uden diagnose Kan have svært ved at se sig selv relatere til arbejdsmarkedet, og eventuelt oplevelse af isolation Diffuse problemer med bevægeapparatet Overvægt Dårlig økonomi Manglende motion / dårlig kondi Rygning Alkoholproblemer Stress ift. for meget / eller intet arbejde Krisereaktioner på sygdom Smertehåndtering 2.5 Indhold og metode: Projektet vil starte med at beskrive detaljerne i metoden i det aktive tilbud. Som ovenfor nævnt vil vi indhente informationer fra andre tilbud i landets kommuner. 5 Projektskitse Projektet skal have tilbud, som berører følgende livsstilsfaktorer: Kost Rygning Alkohol Motion Økonomi Samt følgende problemområder, der fører til længerevarende sygemeldinger: Stress/depression Diffuse smerter De professionelle medarbejdere, som knyttes til løsningen af opgaven er: Projektleder med vejledningserfaring / Coach Lægekonsulent Fysioterapeut (lønnet via ordinær drift) Ergoterapeut (lønnet via ordinær drift) Diætist (lønnet via ordinær drift) Psykolog A-kasse / Fagforening Socialrådgiver (lønnet via ordinær drift) Desuden økonomisk rådgiver / revisor Andre efter behov 4 Jf. note 1. 5 Jf. note 1 vil der indhentes systematisk viden om deltagerne til brug for opsamling til videre drift med udgangspunkt i anbefalinger herfra Side 5 af 11
Jobcentrets medarbejdere indgår som ressourcepersoner i forhold til afklaring af konkrete problemstillinger idet den normale sygedagpengeopfølgning foregår sideløbende. Det vil dog oplagt være sådan at opfølgningen kan være anderledes end det, der er mulighed for i dag. Projektleder er den gennemgående person, der er i stand til såvel at tilrettelægge og gennemføre gruppeforløb som at føre individuelle samtaler. Projektlederen sammenfatter de forskellige individuelle behov med de professionelle tilbud og tilrettelægger et ugeskema og månedsskema med faste tilbagevendende aktiviteter. Den enkelte deltager er til stede til de aktiviteter, som vedkommende er visiteret til. Deltagerforløbet starter med en fælles introduktion. Målet er at deltagerne kommer tættere på personlig afklaring af arbejdsevne og detaljeret jobplan med beskrivelse af konkrete realistiske tiltag. Samarbejdet med egen læge er centralt i denne afklaring. Det er centralt at deltagerne oplever at de har ansvar for planen, men også at de ikke står alene med den eller med situationen at være sygemeldt. Denne del forventes at kunne bedre livskvaliteten. Når deltagere er klar til arbejdsprøvning, delvis eller hel raskmelding vil der være mulighed for fortsat tilknytning til projektet for at fastholde positiv ændring, eksempelvis ved deltagelse i motion og samtaler med coach. Det er afgørende at projektdeltagelse afkorter sygeperioden og/eller perioden til endelig afklaring af videre forløb, at det sikrer tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke forhaler en raskmelding / afklaring til revalidering mv. Efter en kort etableringsfase vil vi kunne starte pilotprojekt for op til 12 deltagere, som vil deltage på forløbet i forhold til en individuel tilrettelagt plan. Visitationen hertil koordineres og ledes af projektleder og der samarbejdes med sagsbehandler og lægekonsulent / egen læge. Efter konkret behov deltager psykolog, fysioterapeut, diætist m.v. i visitationen. Sygedagpengesagsbehandler og lægekonsulent er de centrale personer i denne fase. Undervejs skal der kunne foretages justering i det fælles forløb, at der løbende følges op ift. den enkelte deltager er en selvfølge. Før og efter pilotprojektet udfylder deltagerne spørgeskemaer og disse bearbejdelses og anvendes i planlægning af næste forløb. Når dette gennemføres er der også mulighed for justering. Målet er at identificere tiltag ikke at gennemføre forløbene på en bestemt måde. Forløb ventes at vare i alt 12 uger og der kan være løbende indtag. Ved løbende indtag skal projektets interesser vægtes højt således at en ny person i målgruppen kan afvises og der vil ske almindelig opfølgning og tilbud, hvis projektleder og to professionelle hjælpere Side 6 af 11
skønner at det decideret vil være til ugunst for de deltagere, der allerede er visiteret. Efter to deltagerforløb afholdes slutseminar med alle samarbejdspartnere, som er i professionel kontakt med målgruppen. Undervejs i forløbet med følgegruppe og i de almindelige mødesammenhænge mellem parterne er der drøftelser af hvordan hvilke elementer kan overgå til ordinær drift. Det bliver projektleder, som skal stå for de formelle programsatte drøftelser, men alle involverede ansatte i Samsø Kommune har interesse i og er ansvarlige for implementering. Opsamling af de efterfølgende spørgeskemaer ved tre måneder og ½ år ventes at blive milepæle i disse drøftelser 2.6 Tidsplan: Februar December 2008 Februar - Marts: Afklaring af metode, startseminar og visitation af deltagere April Juni: Gennemføres første deltagerhold og der evalueres på resultater. Første delrapport udarbejdes, der er især fokus på deltagernes selvvurderede helbred og deres meldinger på hvornår de venter delvis eller helt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. August Oktober: Andet deltagerhold gennemføres Oktober December: Evaluering af alle resultater, slutseminar afholdes og afslutningsrapport udarbejdes Marts 2008: Der indhentes spøgeskemaet ½ år efter afslutning og opfølgningsrapport afleveres 2.7 Effekt og resultatmål: Succeskriterier: Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb mindskes, koordinering og samarbejde mellem centrale aktører sættes i system, den almene sundhed bedres og livskvaliteten øges. Effekten af indsatsen forventes på kort sigt at være færre langvarige sygemeldinger, en kortere gennemsnitlig varighed af kommunens sygedagpengeforløb samt kortere gennemsnitlig varighed af ledighed (færre langtidsledige / kortere ledighedsforløb). På lang sigt er målet at flere marginaliseringstruede bliver fuldt selvforsørgende og får stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. 6 Idet Samsø er en lille population med et tæt arbejdsmarked, hvor bogstavelig talt alle kender alle, er der mulighed for hurtig og effektiv gennemslagskraft for anvendbare metoder. Der har i Arbejdsmarkedsafdelingen i Samsø Kommune været tiltag til forebyggelse på arbejdspladserne, der blev indsamlet data og teoretiseret over meto- 6 Målingen foregår som beskrevet under 3.2 på Jobcentrets resultatopfølgning Side 7 af 11
der, men projektet kom aldrig rigtig i drift. Der er derfor fokus på implementeringen af resultaterne i herværende projekt. Med baggrund i Sundhedsprofilen har borgere på Samsø det dårligste selvvurderede helbred i regionen, målt ift. kroniske lidelser..utallige undersøgelser viser at personer med ringe selvvurderet helbred (kronisk sygdom) har en mere usund levevis, idet de ryger mere, har større alkoholforbrug, bevæger sig mindre og har problemer med overvægt. Der kan ikke automatisk sluttes til at personer i arbejde har et bedre selvvurderet helbred, men de er dog i arbejde. Vi har en tese om at marginaliserede borgere, som opnår tættere tilknytning til arbejdsmarkedet vil give besparelser på sundhedsområdet. Vi vil måle på netop det bløde punkt selvvurderet helbred ligesom der f.eks. vil blive målt blodtryk, men vi vil formentlig ikke kunne dokumentere fald i sundhedsudgifterne blot på denne baggrund. 2.8 Forankring og fremtidsperspektiv: Projektet skal have en følgegruppe forventet bestående af projektledelsen, LO-repræsentant (Hans Schmidt 3F), en arbejdsgiverepræsentant (Jan Dufresne, Samsø konservesfabrik og/eller Susanne Beck, hjemmeplejen), Udviklingskontoret (Mette Løkke), en repræsentant fra de praktiserende læger, Jobcenter Århus-Samsø (Kommune: Gudrun Fransen, stat:?) Alice Steenor, driftsdirektør Samsø kommune eller Einer Madsen Social- og kulturudvalgsformand. Idet Samsø Kommune har fokus på forebyggelse ligger projektet i Sundhedsfremmecentret, som er ny aktivitet. Der er dermed indbygget en garanti for forankring af de tiltag, som vil vise at have effekt på sundhedsfremme og fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Sundhedsfremmecenteret i Samsø Kommune er således i dialog med virksomheder og fagforeninger om forebyggelsestiltag på virksomheder via Forebyggelsesfonden. Med dette projekt ønskes afprøvet metoder til at identificere forebyggelsestiltag. Ligeledes ønskes afprøvet en systematik for tidlig visitation og afklaring af tiltag for sygemeldte borgere med risiko for tab af arbejdsevne. Såfremt projektet kan pege på tiltag, der kan betyde hurtigere og sikrere tilbagevenden til arbejdsmarkedet vil disse søges etableret i daglig drift. Sundhedsfremmecentret er et fokusområde i Samsø kommune ved kommende budgetlægning (2009). Her skal bl.a. centerets fremtidige indhold og økonomi besluttes. Resultaterne fra Nøglen vil indgå i dette. Sundhedsfremmecentret og Jobcenter Århus-Samsø har mange snitflader og et godt samarbejde. Denne ansøgning er udtryk for dette, idet den er udarbejdet i tæt dialog. 2.9 Formidling: Side 8 af 11
Der vil løbende ske orientering til Samsø Kommunes social- og kulturudvalg. Udvalget mødes en gang om måneden og der vil være afrapportering til hvert møde. På Samsø følges alt nøje af det lokale nyhedsorgan, Samsøposten og af den lokale afdeling af Århus Stiftstidende. Der vil udover annoncering ved projektets start på det månedlige pressemøde blive informeret om formål og mål, samt om hvem man kan kontakte for yderligere informationer. Efter første deltagerhold bliver der informeret om de eventuelle justeringer, der sker til næste hold, ligesom der ved projektets afslutning orienteres om de konkrete næste tiltag. Ved projektets afslutning vurderer følgegruppen hvordan projektets resultater skal formidles til øvrige interessenter. Der vil under alle omstændigheder foreligge skriftlig rapport til LBR, til Social- og kulturudvalget samt Økonomiudvalget i Samsø Kommune og til Da Samsø Kommune er så lille vil der være stor opmærksomhed på person-genkendeligheden. 2.10 Resume: 3. OPFØLGNING OG EVALUERING 3.1 Opfølgning: Efter gennemførsel af det første forløb med deltagere skal resultaterne forelægges følgegruppen. Efter gennemførsel af det andet forløb med deltagere skal resultaterne forelægges følgegruppen. Dette tænkes afholdt som et seminar med det formål at følgegruppen konkret skal drøfte de tiltag, der kan overgå til ordinær drift, og således indgå som forslag til kommende budgetlægning i Samsø Kommune. 3.2 Evaluering: Formål med evalueringen vil være at opsamle erfaringer til forankring i ordinær drift. Evalueringen er således intern og den danner grundlag for løbende styring af processen. Der vil være en skriftlig opsamling efter startseminaret, en skriftlig delevaluering efter første forløb og efter andet forløb. For gruppen af professionelle, som yder en indsats i gennemførelse af projektet, skal undersøges samarbejdsrelationer, viden om hinandens kerneområder, etc. Der bliver tale om fire måletidspunkter, ved forløbets start, ved dets slutning, efter tre måneder og efter et halvt år. De rent statistiske oplysninger hentes fra henholdsvis kommunen og staten i Jobcentrets edb-systemer. Kommunerne udarbejder sund- Side 9 af 11
hedsprofil hvert 4. år, senest i 2006, så der vil ikke komme nu tal herfra i projektperioden. Ved fastsættelse af resultaterne efter projektet vil dette fremgå på længere sigt. For deltagerne bliver der tale om fire måletidspunkter, ved forløbets start, ved dets slutning, efter tre måneder og efter et halvt år. Der spørges til helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der anvendes spørgeskemaer med afkrydsning og mulighed for fritekst. Spørgeskemaet udarbejdes og bearbejdes af projektledelsen, der kan inddrage konsulentbistand. De interne målepunkter er klare. Ved start- og slutseminaret skal det overvejes at tilknytte en ekstern procesleder, som har kendskab til andre kommuners projekter. Formålet med en procesleder er at hæve erfaringerne op på et mere objektivt niveau, da det erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at bevare objektiviteten på og overblikket over eget arbejde. 4. UDGIFTSBUDGET 4.1 Løn (projektmedarbejdere / frikøb af medarbejdere): Projektledelse: kr 340.000 Forskellige fagpersoner (lønnes via ordinær drift) 4.2 Eksternt rekvireret undervisning og / eller konsulentbistand: Konsulentbistand til diverse professionelle samarbejdspartnere (psykolog, lægekonsulent, lægerne) mhp. at iværksættelse af forprojekt og pilotprojekt Kr. 60.000 4.3 Formidling (informationsmateriale, konferencer m.v.): Rejser ifm. indhentning af information / læring fra andre projekter Udgifter ifm. afholdelse af seminarer Kr. 25.000 4.4. Evaluering og forankring Proces-coaching kr. 25.000 4.5 Opkvalificering (af medarbejdere i projektet): Proces-coaching kr 25.000 4.6 Administration og kontorhold: Til div. kontorhold forventes Side 10 af 11
Kr. 10.000 4.7 Revision: Kr. 8.000 - såfremt der blot er tale om revision af regnskab, er der krav om tilstedeværelse er beløbet et helt andet og højere 4.8 Moms: 86.000 4.9 Andre udgifter: Det forventes at Samsø Kommune vil kunne stille lokaler til rådighed uden omkostninger for projektet 493 Side 11 af 11