velkommen i skole 2015

Relaterede dokumenter
INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Velkommen i skole 2011

INDHOLD KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

Velkommen i skole. Kære forældre

FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE. Daginstitution BANKAGER

Velkommen i skole Skoleåret

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Velkommen til Birkerød Skole

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Velkommen til Ejby Skole

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Skolereform & skolebestyrelse

Den røde tråd i børn og unges liv

Kender du folkeskolerne i Brønshøj?

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave

Skoleindskrivning. Information om regler - samt praktiske oplysninger. GENTOFTE KOMMUNE

Velkommen i Dagplejen

Skolestart På Abildgårdskolen

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Billeder er taget af Christian Kongshøj, og alle børn er afbilledet med forældrenes

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014

Sundhedsplejen. Sundhedsplejen. i Roskilde kommune - tilbud til børn og familier

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej Albertslund T

Dagtilbudspolitik

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

Kender du folkeskolen?

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

10 gode råd om færdsel

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Velkommen til Vestre Skole

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Velkommen til vuggestuen

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Børne- og Ungepolitik

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Eftermiddagsklubben i Lem

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

Hvornår skal barnet i skole Tidlig start? 5 Er du i tvivl? 5 Hvem træffer afgørelsen? 5. Overgangen fra børnehaven til skolen og fritidsordningen 5

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Velkommen til Herlev Byskole SFO

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

En god skolestart et fælles ansvar

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Skolestart på Parkvejens Skole

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

tænketank danmark - den fælles skole

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Alsidige personlige kompetencer

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Transkript:

velkommen i skole 2015

indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem Skolebestyrelse, SFO-forældreråd og klasseråd INDSKRIVNING TIL SKOLEN Hvis dit barn har dansk som andetsprog Dit barns trivsel og sundhed Bekymret for dit barn? Skolevejen Børn og unge-politikken 2 Velkommen i skole

Kære forældre At begynde i skole er begyndelsen på en ny og vigtig periode i dit barns liv. Derfor er første skoledag en stor begivenhed for både dig og dit barn. Det er skolens opgave i et tæt samspil med forældrene at give alle børn de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i livet. Når forældre involverer sig aktivt i barnet og dets skoleliv, har det en afgørende betydning for barnets læring og udvikling og dermed for, hvordan barnet klarer sig i og efter skolen. Det er ikke alene afgørende for det enkelte individ, men også for at vi som lokalområde, som by og som samfund fortsat kan udvikle os i en positiv retning. Derfor skal vi værne om folkeskolen og fortsat udvikle den. Folkeskolen er netop nu under forandring, og vi er godt i gang med at gøre folkeskolereformen til virkelighed. Eleverne har en mere varieret skoledag, hvor blandt andet bevægelse er en del af dagligdagen. Reformen betyder også øget fokus på dansk og matematik, og der er engelsk fra 1. klasse. I denne pjece kan du læse mere om den skole, dit barn snart skal starte i. Du kan finde yderligere information på www.aarhus.dk/skolestart. Velkommen og tak fordi du valgte den aarhusianske folkeskole til dit barn. Bünyamin Simsek Rådmand for Børn og Unge Velkommen i skole 3

4 Velkommen i skole

En god skolestart Allerede mens dit barn går i dagtilbud, forbereder det sig til skolelivet. Dagtilbuddet samarbejder med dig og skolen om at sikre, at dit barn kan føle sig tryg ved at skulle starte i skole. Som forælder spiller du en vigtig rolle for, at dit barn får en god oplevelse, når det starter i skolen. Du kan skabe tryghed om skolestarten ved at tale positivt om skolestarten. Er du selv bekymret smitter det af på dit barn. Tal med dagtilbuddet eller skolen om din bekymring. Når dit barn begynder i folkeskolen, har det en 10- årig grundskole foran sig, som består af en børnehaveklasse og 1. - 9. klasse. Derudover er det muligt at vælge en 1-årig 10. klasse, som er et tilbud til unge efter grundskolen. Velkommen i skole 5

Parat til skolen Børn begynder i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks. Som forælder er det naturligt, at du overvejer, om dit barn er parat til at starte i skole. Husk på at dit barn udvikler sig meget frem til skolestarten til sommer. Skolen tager udgangspunkt i, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Derfor skal skolen tilrettelægge en undervisning, der rummer udfordringer for alle børn. Er du i tvivl, om dit barn er parat til at starte i skole, kan du tale med skolen og dit barns dagtilbud om det. Du kan selv støtte dit barn i at blive klar til skolestart. Kan dit barn klare praktiske ting selv, eller er der noget I skal have øvet? Du kan også støtte dit barn i at koncentrere sig gennem længere tid, fx ved at tegne, lave puslespil eller læse højt med dit barn. Højtlæsning er også med til at udvikle dit barns sprog, især hvis I taler sammen om det, som bogen handler om. Et godt talesprog er fundamentet for, at dit barn kan lære. Har dit barn et godt sprog, har det også lettere ved at deltage i leg og andre sociale fællesskaber. SKOLEgangsUDSÆTTELSE Et barns skolestart kan udsættes, når det er begrundet i barnets udvikling. Har du talt med dit barns dagtilbud om at dit barn muligvis skal vente med at starte i skole kan du søge om skolegangsudsættelse på: https://tea-f.tabulex.net/webindskrivning. Du kan søge om skolegangsudsættelse i perioden den 14. november 2014 til den 11. januar 2015. Du får svar fra skolelederen på din ansøgning om udsat skolestart. 6 Velkommen i skole

undervisningen i Børnehaveklassen I børnehaveklassen bliver der lagt stor vægt på, at du og dit barn skal opleve skolen som en tryg ramme for dit barns læring og udvikling. Der arbejdes målrettet med at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø. Målet er, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet. Børnehaveklasselederen tilrettelægger undervisningen således, at dit barn udvikler kompetencer indenfor en række områder. KOMPETENCEOMRÅDER: Sprog Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Engagement og fællesskab Der er for alle kompetenceområder et særligt fokus på en legende tilgang til de faglige aktiviteter. Efter dit barn er begyndt i børnehaveklasse, får det vurderet sit sprog. Børnehaveklasselederen bruger resultatet af sprogvurderingen som udgangspunkt for at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger. I løbet af børnehaveklassen vil dit barn også komme til at arbejde sammen med børn fra andre klasser. Det kan de gøre i temauger, fordybelsesdage eller projekter, der involverer hele eller dele af skolen. Velkommen i skole 7

skolefritidsordningen (SFO) Fra dit barn begynder i børnehaveklassen, til det går ud af 4. klasse, er det garanteret en plads i skolens skolefritidsordning (SFO). Pædagogerne i SFO samarbejder med skolens lærere om at fremme dit barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det skaber sammenhæng og helhed i dit barns samlede skoleliv. I SFO har dit barn mulighed for at være sammen med klassekammerater og andre børn. Dit barn kan deltage i en lang række forskellige aktiviteter, både inde og ude. På heldagsskolerne Tovshøjskolen og Søndervangskolen er der ikke SFO. Der er mulighed for morgen- og eftermiddagspasning. Åbningstider Skolefritidsordningen har åbent alle hverdage året rundt. Dog kan den enkelte SFO vælge at have ferielukket i op til fire uger om året. I de lukkede uger tilbydes en alternativ pasningsmulighed. SFO åbner hver dag klokken 6.30. Mandag til torsdag lukker SFO klokken 17.00. Fredag lukker den klokken 16.30. Mens børnene er til undervisning er 8 Velkommen i skole

SFO lukket. I SFO fører pædagogerne hver dag kontrol med dit barns fremmøde. Sådan melder du dit barn i SFO Når du indskriver dit barn i skolen, skal du samtidig tage stilling til, om dit barn skal indskrives i SFO. Du kan også indskrive dit barn i SFO på et senere tidspunkt. Barnet kan få plads i SFO fra den 1. august. På skoler med rullende skolestart begynder børnene på andre tidspunkter. Du kan få nærmere oplysning på den enkelte skole. Hvad koster det at gå i SFO? For børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse koster en plads i SFO i 2015 1.651 kr. pr. måned. For børn i 4. klasse er prisen 1.109 kr. Juli måned skal du ikke betale for. Læs mere om takster og søskendetilbud på www.aarhus.dk/takster. Du kan ansøge om økonomisk friplads i SFO. Se indtægtsgrænserne og læs mere om reglerne for fripladstilskud på www.aarhus.dk/friplads. Du skal ikke søge økonomisk friplads, hvis dit barn går direkte fra daginstitution til SFO, eller hvis der er søskende, der har friplads. Velkommen i skole 9

Samarbejdet mellem skole og hjem Det har en stor betydning for dit barns læring og udvikling, at du som forælder involverer dig aktivt i dit barns skoleliv. Ved at vise interesse for det dit barn laver i skolen og ved fx at læse dagligt med dit barn, støtter du dit barn til at klare sig godt i skolen. Du kan også støtte dit barn ved at skabe et positivt forhold til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen. På den måde er du med til at stimulere dit barns læring, trivsel og udvikling både i og uden for skolen. Når forældre involverer sig aktivt i barnet og dets skoleliv, har det en afgørende betydning for barnets læring og udvikling og dermed for, hvordan barnet klarer sig i og efter skolen. Du vil opleve, at du får løbende kontakt med skolen. Du vil blandt andet blive indkaldt til forældremøder og skole-hjem-samtaler. På skolens ForældreIntra vil du kunne finde og bidrage med information omkring dit barns skolegang og det øvrige forældresamarbejde i klassen. En eller to gange om året udarbejder lærerne en elevplan. Elevplanen indeholder mål og status for dit barns læring og en beskrivelse af, hvordan der følges op herpå. Elevplanerne ligger tilgængelige på ForældreIntra. 10 Velkommen i skole

Forventninger Som forælder til et skolebarn kan du forvente, at: dit barn får et trygt skoleliv dit barn får en god faglig undervisning du bliver informeret om forhold, som vedrører dit barns skolegang du bliver lyttet til. Skolen forventer af dig, at: dit barn møder til tiden, udhvilet og mæt dit barn taler og opfører sig ordentligt over for andre du viser interesse for og støtter dit barns skolegang du orienterer dig på ForældreIntra og deltager i skole-hjemsamtaler og møder. Derudover forventer skolen, at: både du og læreren tager kontakt, hvis I har spørgsmål eller oplever problemer du og læreren omtaler hinanden loyalt forældrene og skolen er sammen om at tage vare om klassens sociale liv. Velkommen i skole 11

SKOLEBESTYRELSE og SFO-FORÆLDRERÅD Hver skole har en skolebestyrelse, som består af repræsentanter for forældre, medarbejdere og elever. Skolebestyrelsen arbejder inden for mål og rammer, som blandt andet byrådet har fastsat. Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens samlede virksomhed. Derudover fastsætter skolebestyrelsen skolens principper blandt andet for, hvordan skolen organiserer undervisningen og for samarbejdet mellem skole og hjem. Skolen har også et SFO-forældreråd. SFO-forældrerådet samarbejder med skolebestyrelsen om emner, der handler om SFO. Byrådet har ansvaret Aarhus Byråd har det overordnede ansvar for kommunens skoler. Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed inden for folkeskolelovens rammer. 12 Velkommen i skole

INDSKRIVNING TIL SKOLEN Du har som udgangspunkt krav på at få dit barn optaget i børnehaveklassen på skolen i det distrikt, hvor du bor. Ønsker du, at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, kan du søge om det. Har barnet søskende på den ønskede skole, har det krav på at kunne gå på samme skole. For andre børn forudsætter det, at der er ledig plads i de klasser, der bliver oprettet. Når du indskriver dit barn, sker det digitalt. Du skal anvende NemID. På skolernes hjemmesider kan du finde et link til skoleindskrivningen. Du kan indskrive dit barn i skole i perioden den 14. november 2014 til den 11. januar 2015. Du kan få hjælp til den digitale indskrivning på Borgerservice eller på skolerne. På kommunens hjemmeside www.aarhus.dk/skolestart kan du: finde adresser og webadresser på kommunens skoler læse mere om reglerne for, hvordan dit barn kan blive optaget på en anden skole end distriktsskolen finde information om digital skoleindskrivning. RULLENDE SKOLESTART I Aarhus Kommune er der på Lisbjergskolen, N. J. Fjordsgades skole og Malling skole kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling. Det betyder, at skolerne optager nye elever fra skoledistriktet tre-fire gange årligt. 14 Velkommen i skole

HVIS DIT BARN HAR DANSK SOM ANDETSPROG Hvis dit barn har dansk som andetsprog, kan det have behov for støtte til at udvikle sit danske sprog. Derfor bliver barnet sprogscreenet, inden det starter i skole. Ved sprogscreeningen vurderes barnets behov for støtte til at udvikle sit danske sprog. Et barn med dansk som andetsprog skal have et skoletilbud, som bedst passer til barnets dansksproglige behov. Derfor vil nogle børn med behov for særlig støtte til at udvikle deres danske sprog blive henvist til en anden skole end deres distriktsskole. Hvis sprogscreeningen viser, at dit barn har behov for særlig støtte til at udvikle sit danske sprog, har du altså ikke krav på at få dit barn optaget på skolen i dit eget skoledistrikt eller en anden skole efter dit ønske. Har dit barn dansk som andetsprog, skal du aftale tid for sprogscreening på distriktsskolen. Du kan aftale tid for sprogscreening, efter du har indskrevet dit barn. Du kan få mere at vide om sprogscreeningen på www.aarhus.dk/sprogscreening eller ved henvendelse til distriktsskolen. Velkommen i skole 15

Dit barns trivsel og sundhed Trivsel, sundhed og læring er tre sider af samme sag. Dit barn kan bedst lære nyt, hvis det trives. Når dit barn er fysisk aktivt, fremmer det dit barns sundhed og stimulerer dets læring. Skolen arbejder altid med at skabe et godt socialt miljø som ramme for dit barns trivsel. Kontakt skolen, hvis du oplever, at et barn ikke trives. Sund skolefrokost Dit barn har brug for brændstof for at lege, lære og udvikle sig. Et godt morgenmåltid og en god madpakke hjemmefra er vigtigt for dit barn. De fleste skoler i Aarhus har en kantine eller et kantineudsalg. Desuden kan du bestille mælk, frugt og kildevand til dit barn hver dag i Din Skolebutik. Du kan tilmelde dit barn og betale på www.dinskolebutik.borgerservice.dk. Sundhedsplejersken Dit barn vil blive undersøgt af sundhedsplejersken, mens det går i børnehaveklasse. Det er vigtigt, at du som forælder deltager ved undersøgelsen. Sundhedsplejersken samarbejder med lærerne og andre faggrupper på skolen om at fremme børnenes sundhed. Du kan træffe sundhedsplejersken på skolen en til to gange om ugen. Find oplysninger om sundhedsplejersken og hendes telefonnummer på forældreintra eller skolens hjemmeside. Tandplejen Tandplejen fortsætter, som du kender den, når dit barn begynder i skolen. Du er stadigvæk med, når dit barn er til undersøgelse på klinikken. I skolen lærer dit barn mere om, hvordan det selv kan være med til at passe sine tænder. Har du spørgsmål til dit barns tandpleje, kan du kontakte dit barns tandklinik. Du kan læse mere om Tandplejen og dit barns klinik på www.tandplejenaarhus.dk. Velkommen i skole 17

Bekymret for dit barn? Som forælder kan du ind imellem blive bekymret for dit barns udvikling og trivsel. Hvis du er bekymret, kan du altid få råd og vejledning hos dit barns lærere og pædagoger eller hos skolens ledelse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - PPR Nogle gange fortsætter problemerne, og så kan du og dit barn få brug for yderligere hjælp. Du kan altid henvende dig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og få en uforpligtende samtale eller råd og vejledning om dit barn. PPR rådgiver og vejleder forældre, lærere og pædagoger i forhold til børn, hvis udvikling og trivsel ikke forløber helt som forventet. PPR har tilknyttet psykologer, talehørekonsulenter, læsekonsulenter, AKT-medarbejdere*, specialpædagogiske vejledere og fagkonsulenter, som samarbejder med personalet i SFO en eller på skolen. PPR tilbyder også åben anonym rådgivning til alle forældre i Aarhus Kommune. Du kan henvende dig til PPR på tlf.: 8940 3777. PPR har telefontid på hverdage mellem klokken 9.00-13.00. Du kan også finde nærmere oplysninger her: www.aarhus.dk/børnmedsærligebehov Børn og Unge-lægerne Har dit barn alvorlige trivselsproblemer, kan en Børn og Unge-læge inddrages. Kontakt til Børn og Unge-læge kan foregå via fagpersonale som for eksempel sundhedsplejerske, skoleleder eller psykolog. Du kan finde yderligere oplysninger om Børn og Unge-lægen på skolens hjemmeside. *AKT: Adfærd, kontakt, trivsel 18 Velkommen i skole

Mobning Et godt socialt miljø er med til at forebygge mobning. Samarbejde mellem forældre og skole er den mest effektive måde at sikre trivsel på og løser heldigvis langt de fleste problemer. Hvis det alligevel ikke lykkes, kan du kontakte Pædagogisk Afdeling på tlf.: 2337 9149 eller mail: st@mbu.aarhus.dk. Du kan se skolens antimobbestrategi på skolens hjemmeside. Respekt for grænser I Børn og Unge arbejdes der løbende med at forebygge seksuelle overgreb på børn og unge. Dit barn fortæller dig måske om oplevelser, der kan gøre dig bekymret for, om dit barns grænser er overskredet af en voksen eller et andet barn. Fortæller dit barn om bekymrende situationer, hvor det kropslige og seksuelle kommer i spil er det vigtigt, at du bevarer roen og lytter til barnet. Du kan kontakte Børn og Unges forældrelinje for råd og vejledning på tlf.: 2179 8888 på hverdage klokken 9.00-15.00. Det er Børn og Unges opgave, at sikre at din henvendelse behandles seriøst. Det betyder blandt andet, at du ikke kan ringe anonymt til forældrelinjen, da Børn og Unge har pligt til og skal have mulighed for at behandle din henvendelse ved at kontakte institutionen. Velkommen i skole 19

Skolevejen Når dit barn starter i skole, bliver det også trafikant. Barnet skal lære at begå sig sikkert i trafikken. Øvelse gør mester, og det er en god ide, at du øver skolevejen sammen med dit barn. Det er sundt for dit barn at gå eller cykle i skole. Samtidig ruster det sig gradvist til at blive mere selvstændig i trafikken. På www.aarhuscykelguide.dk kan du se cykelruten mellem hjem og skole. Mange skoler har en skolepatrulje, som hjælper børnene med at krydse vejen. En del af skolerne har en trafikpolitik. For eksempel kan skolen anbefale, hvor du som bilist kan sætte dit barn af, så det er sikrest for både små og store trafikanter. 20 Velkommen i skole Velkommen i skole 21

børn og unge-politikken Folkeskolerne i Aarhus Kommune arbejder inden for Folkeskolelovens rammer og indenfor de rammer, som Aarhus Byråd har besluttet. I Aarhus Kommune har vi en fælles børn og unge-politik for vores indsats for børn fra 0-18 år, og hermed også for skolernes indsats. Børn og unge-politikken er omsat til fire mål for indsatsen på 0-18 års området. Målene er besluttet af byrådet. 22 Velkommen i skole

Mål for Børn og Unges indsats Mål for Læring og udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelsesforløb. Mål for rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Mål for trivsel og sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Mål for forældreinddragelse: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Velkommen i skole 23

Velkommen i skole Denne pjece handler om alt det, der sker, når dit barn skal starte i skole. Den handler om hvordan du og skolen i fællesskab kan give dit barn den bedste skolestart. Få mere at vide om de enkelte emner på: www.aarhus.dk/skolestart Udgivet af: Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Aarhus Kommune Udgivet: November 2014, 5. udgave - 1. oplag Layout: Kommunikation & Arbejdsmiljø, Børn og Unge, Aarhus Kommune Copyright: Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Aarhus Kommune Foto: Mick Anderson, Hartmann Schmidt Fotografi og Colourbox Tryk: Grafisk Service, Rådhuset, Aarhus Kommune