Tirsdag 23.8.2011 12-16 Ålborg

Relaterede dokumenter
Smagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder. - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Årsplan 2016/ klasse Dansk

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Årsplan for 0.x i dansk

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

B-prøven - En lærerhåndbog

Dansk & it. - helt konkret og i lærerhøjde. Helsingør 4.august Fagkonsulent Charlotte Rytter

Dansk - Prøveform B. og ny 10.kl.-prøve. CFU-Hjørring marts Birgitte Therkildsen 1

et undervisningsforløb

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus

Årsplan for 9.y HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole Dansk Tonni Jensen

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Klart på vej - til en bedre læsning

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Dansk 8. klasse årsplan 2019/2020

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

Årsplan dansk 2. klasse

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Faglig læsning i matematik

Eksempel på undervisningsplan

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

2. kl. Læsestrategier:

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Årsplan for 4.klasse i dansk

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Årsplan for dansk i 6. kl

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Dansk 8. klasse årsplan 2018/2019

1.OM AT TAGE STILLING

Ele vh ån dbog - essa y 1

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: klase

Animeret til læsning

Hvad er det, du siger -2

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan. Grindsted Privatskole 2014/15

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk Forberedelser til skolerejsen 36

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Årsplan for dansk 2012/2013

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan dansk 1. klasse

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Årsplan 7.x. dansk TG

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Dansk - Prøveform B og ny 10.kl.-prøve CFU-Hjørring marts 2010

Årsplan for dansk i 6.klasse

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Spansk A hhx, juni 2013

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Dansk 10. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan 2015/ Dansk i 2.A

Årsplan for dansk 7.x SJ

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Transkript:

Tirsdag 23.8.2011 12-16 Ålborg Adjunkt, cand.pæd.mshp.dansk- didak<k

Alfabetet er mit bedste legetøj Det er som det al,d har været: Alfabetet er mit bedste legetøj. Jeg vil lege med det lige,l det bliver for mørkt,l at jeg kan sé det Dan Turèll fra digtsamlingen Tja- a Cha- Cha, 1993

PROGRAM 1. Dansk i overbygningen - Vild med Dansk Vild med Dan Turéll 2. Fokus på udvalgte forløb fra Vild med dansk 8. klasse Den fantas6ske fortælling 8. klasse Fra bog 6l film 9. klasse Den fotograferede virkelighed 3. Vild med Dan Turéll forfamerskabslæsning i overbygningen

FÆLLES MÅL Det skrevne sprog, skrive Udtrykke sig skriftligt i relevante genrer Skrive og stave korrekt Litteratur, sprog og medier Litteratur børne-, ungdoms-, kanonisk og ældre litteratur Film, fagtekster It og medier Genrekendskab Sprog og grammatik Det skrevne sprog, læse Læselyst, læsehastighed, læseforståelse og læsestrategier Det talte sprog Udtrykke sig mundtligt i relevante genrer, der passer til situationen Lytte Ordforråd Oplæsning

På vej mod afgangsprøven Opgivelser og prøveoplæg FikSon Ikke- fikson Tekster 80 100 normalsider En normalside består af 1300 bogstaver Mindst to danske romaner og et tredje fik<vt værk. Det kan være: drama, spillefilm, hørespil, novelle-,digtsamling, roman m.m. Andre udtryksformer Ældre og nyere prosa og poesi og eventuelt drama fx: Roman Novelle Drama Digt Essay Kortprosa Manuskript Eventyr Spillefilm Novellefilm KorYilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv- drama<k Hørespil Computerspil Sagprosa fx: Ar<kel Avisleder Læserbrev Kronik Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Essay Reklame (trykt) Tv- reklame Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram Interview Radiomontage Informa<onsudsendelse Pressefoto Internetside

Hvert kapitel/forløb afrundes med et slutprodukt

FantasSske fortællinger - overblik Tekst Fokus Mål AkSviteter Evaluering En femhundrede og femogtyvende gang Louis Jensen Fælles appe<tvækker introduk<on Nærlæse kompleks tekst Ak<vere forhåndsviden om genren Læse med fordobling Fælles samtale om teksten Evaluerings- trekanten Logbog Rig og berømt Bent Haller Flere måder at læse på Vurdere eget udbybe af det læste Læse på, mellem, og bag linjerne Demonstrere genrekendskab Nærlæse, læse fortolkende Genren fantas<ske fortællinger Logbog Læseforståelse

FantasSske fortællinger overblik fortsat Tekst Fokus Mål AkSviteter Evaluering Lykkefanten Genre- afgrænsning Det skrevne sprog i genre Filmsproglige virkemidler og Udvikle skriesproget Beherskelse af genren fantas<ske fortællinger Filmanalyse Meddigtning Skriv en fantas<sk fortælling Logbog Kriterier for fik<ons- skrivning

Læseforståelse Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst Bråten(2008)Læseforståelse: 13 1. Udlede den mening, der ligger i teksten 2. Skabe mening med udgangspunkt i teksten interagere og tolke teksten Læseforståelse kræver interak<on mellem læser og tekst.

Bevidste læsere Fredheim(2006): At læse for at lære, s. 13 Bruger deres baggrundsviden Tænker over, hvad de ved om emnet fra <dligere, og skriver det oee ned i s<kordsform som et tankekort. Forholder sig metakognisvt Sl teksten Sammenholder det, de ved om emnet fra <dligere, med det nye, de læser. De er bevidste om, hvad de kan, hvad de ikke kan særlig godt, hvad de vil lære, og hvordan de vil lære det. Er aksve i læringsprocessen S<ller spørgsmål <l sig selv, mens de læser. Mestrer fleksible læsestrategier Ved at forskellige slags tekster både kan og skal læses på forskellige måder.

En fem hundrede og femogtyvende gang sejlede en lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast. Sejlet var også et hvidt papir, og der skrev solen, månen og stjernerne smukke digte. Så kom han <l et slot af papir ude midt på havet, men roben ville ikke lade ham komme ind. Så spidsede han blyanten og slog roben ihjel. Prinsessen var af papir, men han skrev på hende, og <l sidst blev hun levende. Louis Jensen: Hundrede helt & aldeles firkantede historier (2007) Lillian Brøgger <rsdag 30. august 2011 Hvad skal læseren vide om sprog, genrer og liberatur for at forstå denne tekst og læse den Emnenavn med liberær fordobling?

Signalord, dasd, verber, nominalgrupper En fem hundrede og femogtyvende gang sejlede en lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast. Sejlet var også et hvidt papir, og der skrev solen, månen og stjernerne smukke digte. Så kom han <l et slot af papir ude midt på havet, men roben ville ikke lade ham komme ind. Så spidsede han blyanten og slog roben ihjel. Prinsessen var af papir, men han skrev på hende, og <l sidst blev hun levende. 1. Orientering 2. Begivenheder 3. KomplikaSoner 4. Løsning FikSon analyse, fortolkning og refleksion At læse med fordobling

Bestemmer Hvis er de? Hvor mange er der? Nominalgrupper Beskriver Hvordan er sagen? Person/Sng Hvem/hvad handler det om? Tilføjelse Og hvad så mere? En lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast smukke digte Et slot af papir ude midt på havet <rsdag 30. august 2011 Emnenavn

Den interaksve læsemodel En femhundrede og femtyvende gang Viden om verden Viden om sprog syntaks semansk pragmask Viden om tekster Bogstav/ lyd- kendskab Leksikon ordforråd ordkend- skab Hukom- melse for tekst Metabe- vidsthed Kende <l sejlbåde Erfaringer med papir og vand Tema/rema roben Signalord Kende Louis Jensens firkantede historier H.C. Andersens eventyr Den standhajige,nsoldat Mast - mast Mast - mast At han i 7. linje refererer <l mand i 2. linje Hvad drejer teksten sig egentlig om? Hvad er der med roben? Læse med fordobling

Bent Hallers novelle: Rig og berømt 8. klasse, Fantastiske fortællinger Fælles Mål 2009: - vurdere eget udbytte af det læste Hvad handler novellen om, hvis vi læser på linjerne og tager ordene bogstaveligt? Hvad handler novellen om, hvis vi læser mellem linjerne og tolker? Hvad drejer novellen sig om bag linjerne, når vi reflekterer kritisk og perspektiverende?

Læs Rig og berømt i grupper på fire med læseroller. Fordel nedenstående læseroller imellem jer Ordstyreren Ordstyreren skriver spørgsmål <l teksten. Det skal være spørgsmål, som skal få gruppen <l at tale sammen om teksten. Spørgsmål, der ikke lige kan svares på. Ordstyreren leder gruppens samtale, og lader alle præsentere sin opgave eeer tur. Eeer hver fremlæggelse skal alle dele sine tanker og synspunkter om det, de har læst og tænker I forhold <l opgaven. Ordkunstneren Ordkunstneren går på jagt eeer mærkelige, morsomme eller vanskelige ord og udtryk i teksten. Ordkunstneren fortæller de andre om de ord, han har fundet og diskuterer, hvad ordene betyder. Billedskaberen Billedskaberen tegner og beskriver det, han ser for sig, når han læser teksten. Billedskaberen viser det, han har tegnet og skrevet og spørger, hvad de andre har set for sig, mens de læste teksten. Videredigteren Videredigteren fantaserer og fores<ller sig, hvad der videre skete og skriver en fortsæbelse af teksten. Videredigteren læser sin fortælling for gruppen, og gruppen diskuterer andre mulige fortsæbelser af novellen.

Eber teksten er læst Eeer I har læst teksten og udfyldt jeres rolle, samtaler I om teksten ud fra de fire roller. Ordstyreren leder samtalen. I skiees <l at byde ind i samtalen ud fra det, I har hae fokus på, mens I læste.

Rig og berømt Hvad drejer teksten sig egentlig om? At læse på linjerne Mellem linjerne Bag linjerne Find tre steder i teksten, som du synes er vig<gst at få svar på for at forstå teksten rig<gt. Formuler det, som tre spørgsmål. Gå sammen i en gruppe på fire. Vælg de vig<gste fem spørgsmål ud. Søg i fælles i gruppen at besvare spørgsmålene.

3 typer fantastiske fortællinger defineret ud fra deres forhold til virkeligheden (Nikolajeva): Den åbne konstrukson I den åbne konstruk<on forekommer der både en realis<sk og en magisk verden. Eksempler: Bjarne Reuter: Shamran, Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte Den lukkede konstrukson I den lukkede konstruk<on foregår fortællingen kun i en fantasiverden (et sekundært univers). Eksempler: Lene Kaaberbøl: Skammerens daber, Tolkien: Ringenes Herre Den underforståede konstrukson I den underforståede konstruk<on er udgangspunktet den virkelige verden(den primære verden), der får besøg af magiske agenter som engle, eller der kan ske overnaturlige <ng. Eksempler: Ole Lund- Kirkegaard: Gummi- Tarzan, Louis Jensen: Den fortryllede by. Bent Haller: Neondrengens profe<

Filmen Lykkefanten Filmen Lykkefanten varer 55 min. Stop filmen eeer ca. 30 min., hvor moren spiser gulerødder på en temmelig heeig måde. Overvej og drøe, hvordan filmen fortsæber. Er der nogle spor eller stemninger, der peger på, hvad der vil ske? Lav fem minubers hur<gskrivning om, hvordan I fores<ller jer, at filmen fortsæber.

Lykkefanten Find eksempler på, at filmen Lykkefanten kan være en fantas<sk fortælling. Hvilken af de tre konstruk<oner <lhører den? Hvorfor? Hvad drejer filmen sig egentlig om? (Læs bag linjerne.)

Skriv en fantasssk fortælling med sten saks og papir S<lladsere under elevernes skrivning Kriterier for fik<onsskrivning Skelebekster Finde beviser i teksten, der viser at

Fra bog Sl film Fra Al6ng og Ulla Vilstrup Sl Rene hjerter hbp://www.vildmeddansk.gyldendal.dk/vmd8/vildmeddanskvmd8.php

Den fotograferede virkelighed Pressefotografi inddeler sig i to genrer: nyhed og reportage og portræt og illustra<on

Fortæl en historie i fire billeder

Lav en billedserie i fire billeder ud fra temaet: Mennesker og mad

Vild med Dan Turéll Forfaberskabslæsning Erindringsfortælleren: Satori i Vangede Essayisten: Pølsesnak

ForfaMerskabslæsning Læremidler Fx en biografi DidakSske læremidler Fx Vild med Dan Turéll Forfaberskabslæsning hvordan? Hvad skal fylde? Og hvorfor? ForfaMer tekst læser Kapitler: hvilke og hvor mange? P- bog, e- bog, i- bog?

Resarch: Dan Turéll Læse, høre, se og føle en masse om, af og med Dan Turéll Turéllsamlingen.dk Inddeling i kapitler: Erindringsfortælleren, lyrikeren, essayisten og krimiforfaberen

ForfaMerskabslæsning Flere tekster af samme forfaber Undersøge, hvad teksterne har <l fælles. Tydeliggøre en rød tråd i forfaberskabet? Det kan fx være temaer, strukturer, genrer, s<lis<k eller andet. Pointen kan også være, at teksterne er meget forskellige (eksperimenterende).

Dan Turélls forfamerskab Forskelle Både fakta og fik<on Forskellige genrer: Erindringer, lyrik, essay og krimi Erindringer: både erindringsroman og erindringsfortællinger Jegfortæller og den kollek<ve vi- fortæller Struktur: berebermodel, addi<v: lag på lag Ligheder Gentagelsen som rød tråd i forfaberskabet både tema<sk og sprogligt AlliMeraSon fx fra essayet Pølsesnak: lukullisk lallende luksus legeme Direkte henvendelse <l læseren i alle genrer også i kriminovellen: Det er muligt, De aldrig har læst SnapShot det omtrent lige så sandsynligt som at de aldrig har hae mo<v <l at visitere en tandlæge eller en frisør. Ironi og overdrivelse Talesprogspræget skribsprog

Gentagelsen som tema (Vild med Dan Turéll: S. 38) Jeg stod i årevis og sparkede bolden op ad kældertrappen og sendte den <lbage når muren sendte den <lbage i en al<d ny vinkel En vedblivende bevægelig medita<on som lige så godt kunne være fodbold og som stadig er langt mere fodbold end "liberatur" eller "lyrik"

Erindringsfortælleren Dan Turéll om barndommen og forholdet <l sin far S. 28 henvisning <l i- bog! Youtube og dr.dk/bonanza Dan Turéll i lørdagshjørnet

Hvad vil det sige at fortælle erindringer? Erindring Hukommelse Fokus på følelser og Fokus på sandhed oplevelser Subjek<vt Objek<vt og neutralt fortællerens oplevelse og holdning Hvordan oplevede du I hvilket årstal første skoledag? begyndte du i skole?

Satori i Vangede Før teksten læses: Hvad er satori? Mens teksten læses: Indlevelse og indsigt Eeer teksten er læst: Refleksion hvordan kan tomhed være befriende? Erindringsfortællingen som genre Ligheder og forskelle i forfaberskabet

Læs essayet Pølsesnak Find Turéll kendetegn i teksten, mens I læser den: Allibera<on Gentagelser Ironi Direkte henvendelse <l læseren

Essayet og de tre fortælleplaner Det konkrete plan Det erindrede plan Det reflekterede plan Find eksempler på de tre fortælleplaner. Hvilket fylder mest? Hvad drejer teksten sig egentlig om?

Turéll får det sidste ord En digter er kun en maskine Hvis fingre kan gnistre og hvine En digter er kun en maskine De former han støber er dine