DET ADMINISTRATIVE BUDGETFORSLAG

Juni 2018 DET ADMINISTRATIVE BUDGETFORSLAG Budgetforslag 2019-2022 BUDGETBILAG III Administrative korrektioner Opdateret prognose for indtægtsbudgettering (skatter, tilskud og udligning) Status på måltal Blokmappen (forslag til aktivitetsændringer) BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN

Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 GENERELT OM BUDGETBILAGENE... 2 1.2 FOKUS OG INDHOLD I BUDGETBILAG III... 2 1.3 SERVICERAMME MED UBALANCE... 2 1.4 TILSKUD OG UDLIGNINGSMODELLEN HVAD ER DER SKET?... 3 1.5 ØKONOMIAFTALEN - HVAD KAN VI FORVENTE DENNE GANG?... 3 2 RESULTATOPGØRELSE MV.... 5 2.1 PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGE ÆNDRINGER... 5 2.1.1 Indtægtssiden, nyt skøn... 5 2.1.2 Udgiftssiden... 6 2.2 PRÆSENTATION AF RESULTATOPGØRELSE INKL. FINANSIEL BALANCE...10 2.2.1 Budgettering af den løbende drift...10 2.3 PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE...12 3 STATUS PÅ KOMMUNENS SERVICERAMME OG MÅLTAL...13 3.1 INDHOLD...13 3.2 BRØNDBY KOMMUNES SERVICERAMME, BUDGETBILAG III...13 4 ANLÆGSRAMME...15 4.1 PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES ANLÆGSRAMME...15 4.2 PRES PÅ BRØNDBY KOMMUNES ANLÆGSRAMME...15 5 BLOKMAPPEN...17 5.1 DEN DIGITALE BLOKMAPPE...17 5.2 PRÆSENTATION AF BLOKMAPPEN SAMMENTÆLLINGER...17 6 NØGLETAL FOR BUDGETLÆGNINGEN...19 7 INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET...20 1

1 Indledning 1.1 Generelt om budgetbilagene Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information er konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, resultatopgørelse og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (herefter KL) og regeringen (servicerammeoverholdelse, anlægsrammeoverholdelse osv.). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi overordnet set. 1.2 Fokus og indhold i Budgetbilag III På Kommunalbestyrelsens møde onsdag den 13. juni 2018 behandles det administrative budgetforslag for 2019-2022. Det administrative budgetforslag er fremkommet ved, at forvaltningerne har gennemgået og bearbejdet budgettet på samtlige fagområder i forhold til administrative korrektioner som følge af f.eks. kommunalbestyrelsesbeslutninger, som måtte være truffet siden vedtagelse af budgettet for 2018-2021 i oktober sidste år, lov- og regelændringer, kontraktmæssige forhold samt mængdeændringer (eksempelvis som følge af befolkningsudviklingen demografi), jf. regler og retningslinjer for budgetlægningen, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar i forbindelse med behandlingen af Budgetbilag I. Budgetbilag III indeholder en gennemgang af det administrative budgetforslag i form af en opdateret resultatopgørelse inkl. balanceforskydninger/finansiel balance, likviditetsprognose, servicerammeberegning, anlægsrammeberegning samt en gennemgang af de administrative korrektioner, der er indarbejdet i budgetforslaget imellem Budgetbilag II og Budgetbilag III på henholdsvis indtægtsog udgiftssiden. Derudover indeholder budgetbilaget en overordnet gennemgang af de fremsatte forslag til aktivitetsændringer (blokke), dog alene udvidelsesblokkene. Nedenfor følger et kort resume af de væsentligste emner, som beskrives i Budgetbilag III: Brøndby Kommunes økonomiske situation Brøndby Kommunes anlægsramme og forventet pres i 2019 og frem Ny indtægtsbudgettering dvs. nye skøn for indtægterne fra skatter, tilskud og udligning Forventninger til økonomiaftalen for 2018 1.3 Status på den økonomiske situation I dette budgetbilag beskrives konsekvenserne af de nye indtægtsskøn, om kommunens nedadgående driftsoverskud, det stigende måltal, samt presset på anlægsudgifterne. Her følger en kort opsummering af den økonomiske situation. 2

Samlet set er den økonomiske situation blevet mere alvorlig efter de indarbejdede ændringer til budgetbilag III og de beslutninger der indstilles til politisk behandling. Overordnet set så falder kommunens indtægter med 17,0 mio. kr., mens kommunens serviceramme i skrivende stund overskrides med 36,0 mio. kr. At indtægtssiden er faldende og udgiftssiden er stigende giver selvsagt nogle udfordringer for kommunens driftsresultat, som efter de gældende regler skal udvise et overskud. På sigt kan det blive en stor udfordring og der er allerede i overslagsår 2020 et driftsunderskud, som det ser ud lige nu. Derfor er den nuværende balance mellem indtægter fra skatter, tilskud og udligning og driftsudgifterne ikke forsvarlig. Netop driftsoverskuddet skal indgå i finansieringen af kommunens anlægsudgifter således at kassetrækket holdes på at fornuftigt niveau. Anlægsniveauet ser ved første øjekast fornuftigt ud, men ses der på blokønsker og andre projekter i pipelinen, herunder udvikling af Kirkebjerg, så ligger anlægsniveauet væsentligt over det som kommunen kan forvente at få i anlægsramme og samtidig lægger det yderligere pres på kommunens likviditet og kassebeholdningen vil kunne blive reduceret drastisk over få år. I lighed med tidligere år bliver der i de mellemkommunale forhandlinger mulighed for at tilegne sig mere serviceramme. Det er dog langt fra sikkert at der er noget at hente når der dels ses på forhandlingsforløbet sidste år, dels på den øgede likviditet i kommunerne. I værste fald vil en overskridelse af kommunens serviceramme give sig udslag i økonomiske sanktioner, hvorfor det er afgørende frem mod budgetvedtagelsen at nedbringe ubalancen på serviceudgifterne. Foreløbig er det besluttet af kommunens øverste ledelse at se tiden lidt an og først efter indgåelse af økonomiaftale m.m. tage stilling til håndteringen af blandt andet rammeoverskridelsen. Hvilke konsekvenser og især opmærksomhedspunkter det umiddelbart medfører, er beskrevet nærmere i kapitel 2 og 3. 1.4 Tilskud og udligningsmodellen hvad er der sket? Forhandlingerne om en ny tilskuds- og udligningsmodel gik som bekendt i vasken den 17. april. Det betyder ikke, at alt fortsætter, som det plejer. Der var nemlig nogle fejlrettelser på blandt andet en statistik omkring udlændinges uddannelsesniveau. Denne fejlrettelse vil slå fuldt igennem allerede fra 2019, også selvom der ikke bliver lavet nogen reform af udligningssystemet, hvilket isoleret set vil tilføre Brøndby Kommune en gevinst på ca. 28 mio. kr. alt andet lige! Nedjusteringen af befolkningstallet trækker dog kraftigt den anden vej samtidig med at overførselsudgifterne på landsplan også nedjusteres. Derfor bliver den gevinst der nu var stillet i udsigt mere end spist op ad disse to nedjusterunger. I alt står kommunen i skrivende stund til at skulle nedjustere indtægterne med i alt 17,0 mio. kr. i 2019. Tilskud- og udligningssystemet består af rigtig mange elementer og faktorer, som påvirker kommunens indtægtsside, hvilket vil blive uddybet i kapitel 2. 1.5 Økonomiaftalen hvad kan vi forvente denne gang? Med økonomiaftalen for 2018 fik kommunerne et løft af både service- og anlægsramme samt en fortsættelse af finansieringstilskuddet. Dengang stod KL og regeringen langt fra hinanden i deres udgangspunkter. Dette er der såmænd ikke ændret på til økonomiforhandlingerne for 2019, hvor retorikken allerede i opstarten er hård. KL vil have et løft af både service- og anlægsramme grundet stigende befolkningstal på landsplan og blandt andet udfordringer på det specialiserede socialområde samt behov for renovering/opførelse af daginstitutioner og skoler. Samtidig ønskes finansieringstilskuddet videreført grundet de mislykkede forhandlinger om en ny tilskuds- og udligningsmodel, fordi der, ifølge KL, dermed fortsat vil være kommuner, der vil have brug for ekstra finansiering. Regeringen har modsat sat fingeren på kommunernes merforbrug i 2017, hvor de samlet set har brugt for mange penge 0,8 mia. kr. i alt (afrundet), svarende til en overskridelse på 0,3 pct. Merforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på serviceudgifterne på 0,9 mia. kr. og et merforbrug 3

på 1,6 mia. kr. på de rammebelagte anlægsudgifter. Det skal dog understreges, at der på anlægssiden ikke er sanktioner for at overskride den aftalte ramme, når regnskabet gøres op efter den nuværende lovgivning. Dette gælder alene serviceudgifterne. Et element i den kommende økonomiaftale kunne derfor meget vel være relevansen af indførelse af en regnskabssanktion på anlægssiden både set i lyset af overskridelsen i 2017 og den formulering, som lå i sidste års økonomiaftale om, at: det var en central forudsætning for økonomiaftalen at den aftalte kommunale anlægsramme i 2018 overholdes både i budgetterne og regnskaberne. En sanktion kræver dog umiddelbart ikke kun en fælles forståelse mellem regeringen og KL, men også opbakning til en lovændring i folketinget. Afslutningsvis skal nævnes den sammenhængsreform, som blev nævnt sidste år, hvor det må formodes, der vil komme flere konkrete forslag til, hvad kommunerne skal arbejde og bidrage med. Alt i alt er elementerne altså nogenlunde enslydende med elementerne, som var på banen i sidste års kommuneforhandlinger. 4

2 Resultatopgørelse mv. I kapitel 2 præsenteres en resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 inkl. finansiel balance. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget samt en likviditetsprognose for perioden 2017 og 2018-2021. 2.1 Præsentation af væsentlige ændringer Nedenfor gives en overordnet gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget fra Budgetbilag II til Budgetbilag III. 2.1.1 Indtægtssiden, nyt skøn KL har i april 2018 udsendt en ny version af deres regnemodel, Skatte- og tilskudsmodellen, som gør det muligt for kommunerne at beregne skøn over deres indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Brøndby Kommunes indtægtsside for 2019-2022 er her i Budgetbilag III baseret på denne opdaterede model, i modsætning til i Budgetbilag I og II hvor den var baseret på skønnene fra den endelige budgetvedtagelse for 2018-2021 i oktober 2017. Samlet set skønnes kommunens indtægter at blive 2.805,4 mio. kr., hvilket er 17,0 mio. kr. lavere end hidtil skønnet. Der er tale om en forholdsvis stor nedjustering hvilket hovedsagligt skal ses i lyset af de ændrede forudsætninger for byudviklingsprojektet i Kirkebjerg, hvor antallet af boliger er nedjusteret med 25 pct. Der til kommer en svagt aftagende befolkningstilvækst i kommunen generelt. Tabel 1, ændring i skøn for indtægter fra skat, tilskud og udligning fra budgetbilag II til III i 1.000 kr., visse poster netto 2019 2020 2021 Udligning (lands-, hovedstads- og overudligning) 2.044 22.928 13.458 Øvrige poster -672-1.493-1.583 Statstilskud (inkl. Betingede statstilskud) 12.794 12.896 12.692 Selskabsskat (inkl. udligning af selskabsskat) 436-5.767-2.439 Indkomstskat (inkl. dødsboskat) -2.211 13.136 31.990 Ejendomsskat (grundskyld og dækningsafgifter) 3.954 4.412 4.740 Beskæftigelsestilskud 685 783 885 I alt 17.029 46.895 59.742 Nedjusteringen på 17,0 mio. kr. vil i det følgende blive forklaret i overordnede termer. Der er til dette budgetbilag vedlagt et mere teknisk notat (underbilag A), som i uddybende form beskriver ændringerne i de nye indtægtsskøn, herunder opdateringen af statistikken for udlændinges uddannelsesniveau, som har effekt allerede fra 2019, samt øvrige ændrede skøn fra KL. En overordnet gennemgang Af tabellen fremgår det, at det ændringerne findes på områderne udligning, statstilskud, indkomstskat og ejendomsskat. For udligningen modtager Brøndby Kommune 2 mio. kr. mindre i 2019 end tidligere budgetteret. Hovedforklaringen ligger i det nedjusterede skøn for befolkningsudviklingen, hvilket giver færre udligningskroner. Såfremt befolkningsudviklingen havde været uændret ville kommunen i stedet modtage flere udligningskroner bl.a. sfa. revideringen af statistikken vedr. udlændinges uddannelsesniveau. Dette er forsøgt belyst i det tekniske notat, som er vedlagt (underbilag A). Indtægterne fra statstilskuddet skønnes nu 12,8 mio. kr. lavere i 2019 end tidligere. Posten statstilskud er den del af bloktilskuddet, som er tilbage til fordeling blandt kommunerne efter befolkningstal, efter at bloktilskuddet har finansieret udligningsordninger og særpuljer. 5

KL s skøn for bloktilskuddet i 2019 er ændret væsentligt siden sidst. Det er primært lavere indtægter fra budgetgarantiordningen og lavere overførselsudgifter, som reducerer hhv. blok- og balancetilskuddet. Samlet set er der 2,0 mia. kr. mindre til fordeling mellem kommunerne efter befolkningstal, og Brøndby Kommunes andel er ca. de 12,8 mio. kr., som kommunen altså nu modtager i færre indtægter. En opjustering af kommunernes samlede skatteindtægter bidrager også til et lavere balancetilskud. Nedjusteringen kan begrundes ud fra tre hovedparametre nemlig: kommunens egen nedjustering af skønnet for befolkningstallet i de kommende år, en nedjustering af skønnet for overførselsudgifterne samt indtægter fra budgetgarantien, som medfører, at der bliver en mindre del af bloktilskuddet til overs til fordeling efter folketal, og opdatering af kriterieværdierne, her tænkes særligt på statistikken for udlændiges uddannelsesniveau, som trækker i den positive retning. Så lettere forenklet kan det siges, at den gevinst, som Brøndby Kommune på papiret var stillet i udsigt ved, at kriterierne opdateres på blandt andet udlændinges uddannelsesniveau, egentlig bliver spist op af Brøndby Kommunes egen nedjustering af skønnet for befolkningstallet, og det lavere skøn for overførselsudgifterne på landsplan. Til sidst skal det til stadighed understreges, at de nye indtægtsskøn fortsat er forbundet med en væsentlig usikkerhed. En del af beregningsgrundlaget vil først være på plads i de kommende måneder. Der er ikke budgetteret med, at finansieringsstilskuddet (tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet) fortsætter i 2019-2022. Brøndby Kommune har i 2018 en indtægt på knap 31,0 mio. kr. fra denne tilskudsordning, men KL skønner det (endnu engang) usikkert, om de i årets økonomiforhandlinger igen kan få halet tilskuddet hjem til kommunerne. Der budgetteres heller ikke med indtægter fra tilskudspuljen for kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19). I 2018 fik Brøndby Kommune 12 mio. kr. Pengene tildeles efter ansøgning, og der er sandsynlighed, men ikke sikkerhed, for at Brøndby Kommune igen i 2019 tildeles penge. Beløbets størrelse varierer fra år til år og er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets vurderinger. Det anbefales, at økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen orienterer sig om indholdet i underbilag A vedr. indtægtsbudgettering, idet der som beskrevet ovenfor er væsentlige ændringer i forhold til budgetbilagene I-II. 2.1.2 Udgiftssiden Udgiftssiden er i henhold til reglerne og retningslinjerne for budgetlægningen opdateret med bl.a. administrative korrektioner. Nyt lønskøn Der er kommet et nyt lønskøn på baggrund af den indgåede aftale om en overenskomst for de offentlige ansatte. Dog er lønskønnet kommet så sent i forløbet at der ikke i dette budgetbilag er indarbejdet det seneste lønskøn. Det får naturligvis også betydning for indtægtsbudgetteringen som dermed også først bliver tilrettet med lønskønnene til budgetbilag IV. Dette vil ske til budgetbilag IV. Administrative korrektioner I tabel 2 nedenfor fremgår en samlet oversigt over de administrative korrektioner, som er indarbejdet i budgetforslaget siden Budgetbilag II. Som det fremgår af nedstående tabel så er hovedårsagen til at det samlede måltal nu er opjusteret, indarbejdede merudgifter til det specialiserede voksenområde på ca. 16,0 mio. kr. i 2019 stigende til 17,2 mio. kr. i overslagsårene. Derudover er der på ældreområdet indarbejdet stigninger i spændet fra 2,1-3,4 mio. kr. for 2019-2022. Der er også områder 6

hvor der foretages nedjusteringer, som eksempelvis på folkeskoleområdet, hvilket skyldes de lavere forventninger i befolkningsprognosen. Alt i alt opjusteres kommunens serviceudgifter med 17,7 mio. kr. i 2019 stigende til 20,4 mio. kr. i 2022 efter indarbejdelse af de administrative korrektioner Tabel 2. Administrative korrektioner, samlet oversigt. Budget Budget Budget Budget Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 2019 2020 2021 2022 Serviceudgifter 17.680 19.826 19.412 20.351 1 - Drift 18.039 20.185 19.771 20.710 Børneudvalget -2.222-2.144-1.995-1.804 Folkeskolen Befolkningsprognose 2018 skole og SFO -990-978 -957-936 Tilskud skolemælk -41-41 -41-41 153-2017-33577 Ændret organisering og bevillingsmæssig tilpasning Kb 11.10.2017-250 -250-250 -250 Taleboblen tilpasning af budget -100-100 -100-101 Gevinstrealisering tolkeområdet -25-25 -25-25 Frie grundskoler og efterskoler, tilretning af budget 309 309 309 309 Sundhedsplejen, tilretning af budget -503-517 -435-265 Tilpasning af budget på specialskoleområdet 1.093 1.093 1.093 1.093 Justering af budget til PAU-elever ml. SFO og Dagtilbud 250 250 250 250 Justering af økonomisk friplads og søskenderabat SFO-området 343 343 343 343 Normering skoler og SFO, rettelser/tilpasninger 0 80 526 527 Tilpasning af budget til Ungeindsats i Brøndby 100 100-300 -300 Dagtilbud Gevinstrealisering tolkeområdet -1-1 -1-1 Justering af budget til PAU-elever ml. SFO og Dagtilbud -250-250 -250-250 Det specialiserede børneområde 153-2017-33577 Ændret organisering og bevillingsmæssig tilpasning Kb 11.10.2017 250 250 250 250 Gevinstrealisering tolkeområdet -7-7 -7-7 Tilpasning af budget på det specialiserede børneområde -2.400-2.400-2.400-2.400 Idræts- og Fritidsudvalget 45 45 45 45 Idræt og Fritid Regulering af indtægter 45 45 45 45 Social- og Sundhedsudvalget 20.008 20.532 20.250 21.599 Det specialiserede voksenområde Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger -32-32 -32-32 Tilrettelse af budgetter pga. af ændrede pladser -3-3 -3-3 Udmøntning af besparelsesrammer takster 2018-2021 427 427 427 427 Tilrettelse af budgetter med baggrund i øget sagsmængde 15.973 17.155 17.155 17.155 Ældreområdet Primært øget udgifter til specialiseret rehabilitering samt færre udenbysborgere i vores plejecentre samt omplaceringer indenfor budgetområdet 2.904 2.371 2.138 3.345 Ændring i budgetansvarsområdet for Plejevederlag samt apvhjælpemidler mm. 0 0 0 0 Fremskrivning DSR 0-132 -185 108 Omplacering af midler vedrørende drift af omsorgssystemet Nexus 0 0 0 0 Tilretning af vikarkorpset, elever, pulje til aften og nat mm. -81-82 -82-82 Tilretning af servicepakkerne på Ældrecentrene -35-35 -35-35 Ændring i budgetansvarsområdet for Trivselsguider 0 0 0 0 Ændret afregningspraksis af forløbsprogrammer i de fælles kom- 250 250 250 250 7

8 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 munaletilbud Øget udgifter til beklædning, nøglesystem mm. 415 415 415 415 Regulering af budget, idet summen af udgifter og indtægter altid skal være 0. Forskel i prisfremskrivningen af de forskellige udgiftsog indtægtsarter 205 213 217 217 Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger 0 0 0 0 Gevinstrealisering i forbindelse med udbud af Diabeteshjælpemidler, tolkeydelser og elevatorservice -366-366 -366-366 Midler til Projekt rygsmerter i 2019 som er forankret i Træningscentret Brøndby 44 0 0 0 Det borgernære område Regulering i forhold til beregnet merforbrug og/eller ændret mængder af tildelte ydelser. 200 200 200 200 Sundhedsområdet Milder til Projekt rygsmerter i 2019 som er forankret i Træningscentret Brøndby -44 0 0 0 Tandregulering behovsliste 151 151 151 0 Teknik- og Miljøudvalget 400 1.400 1.400 1.400 Miljø, Plan og fællesudgifter Omlægning af busbetjeningen i Brøndby, stigende udgifter og Nyt Bynet 2019 400 1.400 1.400 1.400 Økonomiudvalget -14 528 207-394 Administrativ organisation - rådhuspersonale mv. Gevinstrealisering i forbindelse med udbud af tolkeydelser -19-19 -19-19 Jobcenter regulering af taxameter -29-29 -29-29 Nulstilling af gruppering HPM 2 2 2 2 Regulering af demografi Æ&O -9-9 -9-9 Afledte IT-driftsudgifter til SosF 0 0 0 223 Gevinstrealisering tolkeområdet -6-6 -6-6 Nulstilling af budget - Redningstjeneste -45-45 -45-45 Flytning af FTRløn fra PA til VD 200 200 200 200 Politisk organisation Erhvervsfremmeundersøgelse foregår hvert 2. år 83 Venskabsbysamarbejdet er afsluttet -47-47 -158-158 Uddannelse af ny KB 76 Anskaffelse af nye Pcere til KB 112 Valg og stemmefremme, ny Kombit valgløsning -307 235-58 -987 Lønpuljer mv. Tilpasning af overheadindtægter (art 9) efter SSF's tilpasning af udgiftsside 202 202 202 202 Flytning af FTRløn fra PA til VD -200-200 -200-200 Gevinstrealisering på tolkeområdet, ØU, Centralforvaltningen -22-22 -22-22 Energi og Bygningsvedligehold Elforbrug 110 110 110 110 Vandforbrug 55 55 55 55 Varmeforbrug 55 55 55 55 Bygningsvedligeholdelse 150 150 150 150 Fællesudgifter Bredbåndspuljen er tids-udløbet -104-104 -104-104 Beskæftigelsesudvalget -223-221 -181-181 Aktivering Jobcenter omplaceringer og ændret socialmængde -223-221 -181-181 Kulturudvalget 45 45 45 45 Kultur Regulering af indtægter 45 45 45 45 Rettelse -1-1 -1-1

Budget Budget Budget Budget Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 2019 2020 2021 2022 Rettelse 1 1 1 1 Tilpasning af budget Kulturhuse 30 30 30 30 Tilpasning af budget Centralt -30-30 -30-30 2 - Statsrefusion -359-359 -359-359 Social- og Sundhedsudvalget -429-429 -429-429 Det specialiserede voksenområde Tilrettelse af budget for statsrefusion for 109 og 110 i lov om Social Service afledt af øget sagsmængde -429-429 -429-429 Kulturudvalget 70 70 70 70 Kultur Regulering af Refusion indtægter 50 50 50 50 Rettelse af teaterrefusion 20 20 20 20 Ikke serviceudgifter 15.816 51.730 63.225-32.024 1 - Drift -2.673 3.358 3.135 3.135 Social- og Sundhedsudvalget 1.115 1.113 1.113 1.113 Det specialiserede voksenområde Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger 8 8 8 8 Fejlplacering - konto skal slettes 3 3 3 3 Tilrettelse af budget i forbindelse med mindre sagsmængde på 100 i Lov om Social Service -266-266 -266-266 Ældreområdet Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger 1.359 1.359 1.359 1.359 Det borgernære område Regulering i forhold til beregnet merforbrug og/eller ændret mængder af tildelte ydelser. 11 9 9 9 Beskæftigelsesudvalget -3.788 2.245 2.022 2.022 Aktivering Jobcenter omplaceringer og ændret socialmængde -158-160 -200-200 KB 13. december 2017 pkt. 1455 Udvidelse af Business Case 430 0 0 0 Forsørgelsesydelser KB 13. december 2017 pkt. 1455 Udvidelse af Business Case -430 0 0 0 Genberegning af konsekvenser af FØP-fleksreform og refusionsreform på fleksjobområdet -3.630 2.405 2.222 2.222 2 - Statsrefusion 2.251 2.269 1.139 1.139 Børneudvalget 400 400 400 400 Det specialiserede børneområde Tilpasning af budget på det specialiserede børneområde 400 400 400 400 Social- og Sundhedsudvalget -2.665-2.665-2.665-2.665 Det specialiserede voksenområde Regulering af budget til refusion afledt af mindre sagsmængde 135 135 135 135 Tilrettelse af budget for indtægter fra den centrale refusionsordning afledt af øget sagsmængde -3.365-3.365-3.365-3.365 Ældreområdet Regulering af statsrefusionen af særlig dyreenkelt sager 864 864 864 864 Det borgernære område Regulering i forhold til beregnet merforbrug og/eller ændret mængder af tildelte ydelser. -299-299 -299-299 Beskæftigelsesudvalget 4.516 4.534 3.404 3.404 Aktivering Jobcenter omplaceringer og ændret socialmængde 381 381 381 381 Forsørgelsesydelser Genberegning af konsekvenser af FØP-fleksreform og refusionsreform på fleksjobområdet 4.135 4.153 3.023 3.023 5 - Balanceforskydninger 210 210 210 210 Social- og Sundhedsudvalget 210 210 210 210 9

Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 Det specialiserede voksenområde Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger 34 34 34 34 Ældreområdet Regulering i forhold til budgetoplæg modtaget af administrator af kommunens ældreboliger 176 176 176 176 7 - Finansiering 16.028 45.893 58.741-36.508 Økonomiudvalget 16.028 45.893 58.741-36.508 Politisk organisation Indtægtsbudgettering (skat, tilskud og udligning), Budgetbilag III 16.028 45.893 58.741-36.508 Hovedtotal 33.496 71.556 82.637-11.673 2.2 Præsentation af resultatopgørelse inkl. finansiel balance Tabel 3 nedenfor viser en opdateret resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 inkl. finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver). Ændringer fra Budgetbilag II til Budgetbilag III er kort beskrevet i afsnittene ovenfor. For en gennemgang af tabellens rækker henvises til Budgetbilag I. 2.2.1 Budgettering af den løbende drift Som det fremgår af resultatopgørelsen, så er der i skrivende stund et driftsunderskud i overslagsår 2020, og et driftsresultat meget tæt på nul i 2021 (række E). At budgettere med underskud i budgetåret eller overslagsårene er der god grund til at være meget opmærksom på, fordi det, jf. bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 3, stk. 4 gælder, at der skal være overskud på den løbende drift. Mere præcist er der i ovennævnte skrivelse anført følgende: I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægterne (ekskl. anlægsindtægter) være større end eller lig med driftsudgifterne, som de fremgår af hovedkonto 0 og 2-7 i budget- og regnskabssystemet, jf. 1. Ved opgørelsen af indtægterne ses der bort fra reduktion af statens bloktilskud i henhold til 15, stk. 1 og 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Derfor er det også af afgørende betydning, at kommunens driftsudgifter i budgetforslaget for 2019 og de efterfølgende år bringes ned på et niveau, hvor der er et driftsoverskud, der kan finansiere de mange anlægsprojekter, som kommunen har og ønsker, og ikke mindst kan sikre, at kommunen lever op til de gældende regler med en rimelig og fornuftig margin. Den nuværende balance mellem indtægter fra skatter, tilskud og udligning og driftsudgifterne kan ikke anses som forsvarlig. I denne forbindelse bør det naturligvis nævnes, at der i de anvendte indtægtsskøn, jf. afsnit 2.1.1 og underbilag A, ikke er budgetteret med hverken særtilskud ( 19) eller finansieringstilskud (hvilket potentielt kan give kommunen merindtægter på ca. 31,0 mio. kr.), samt at der i budgettets udgiftsside fortsat er indarbejdet en servicerammepulje (en generel reserve på ca. 18,0 mio. kr.). Dog har Brøndby Kommune sædvanligvis ikke tradition for at tage ekstra- og særtilskud for givet i budgetlægningen, hvor man normalvis har anlagt en forsigtig/konservativ linje, ligesom at der er 10

god grund til at afsætte en bufferpulje på udgiftssiden med de mange projekter (Kirkebjerg osv.), der ligger i pipelinen. Tabel 3. Hovedoversigt/resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022. Opgjort i 1.000 kr. (netto mht. refusion og driftsindtægter) Budgetforslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Indtægter* A B Skatter -1.757.190-1.802.197-1.834.342-1.868.737 Tilskud og udligning -1.048.193-1.055.697-1.101.948-1.162.802 Indtægter i alt -2.805.383-2.857.895-2.936.291-3.031.540 Driftsudgifter** Økonomiudvalget*** 421.882 417.590 417.864 417.141 Teknik- og Miljøudvalget*** 60.463 61.486 61.437 61.439 Børneudvalget 725.437 734.005 743.813 750.328 Beskæftigelsesudvalget 478.226 480.319 477.738 477.747 Idræts- og Fritidsudvalget 33.036 32.907 32.907 32.907 Kulturudvalget 28.269 28.269 28.269 28.269 Social- og Sundhedsudvalget 1.033.663 1.035.227 1.036.918 1.038.273 Pris- og lønstigninger, driftsudgifter 0 63.128 128.188 195.136 Driftsudgifter i alt 2.780.976 2.852.931 2.927.134 3.001.241 C Driftsresultat før finansiering -24.406-4.964-9.156-30.299 D Renter mv. 7.861 7.861 7.861 7.861 E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -16.545 2.897-1.295-22.438 F G Anlægsudgifter** Økonomiudvalget*** 33.043 24.653 18.738 18.738 Teknik- og Miljøudvalget*** 34.769 27.453 27.810 27.757 Børneudvalget 20.681 35.851 51.021 15.625 Beskæftigelsesudvalget 0 0 0 0 Idræts- og Fritidsudvalget 22.087 57.364 57.626 0 Kulturudvaget 0 0 0 0 Social- og Sundhedsudvalget 79.409 13.679 2.601 2.601 Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter 0 3.018 6.053 3.760 Anlægsudgifter i alt 189.989 162.018 163.849 68.481 Jordforsyning**** Driftsudgifter -1.058-1.058-1.058-1.058 Anlægsudgifter 0 0 0 0 Pris- og lønstigninger, jordforsyning 0-26 -53-81 Jordforsyning i alt -1.058-1.084-1.111-1.139 H RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 172.385 163.831 161.442 44.904 I Forsyningsvirksomheder**** Driftsudgifter -3.538-3.540-3.544-3.544 Anlægsudgifter 2.392 239 239 239 Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder 0-94 -191-290 Forsyningsvirksomheder i alt -1.146-3.395-3.496-3.595 J RESULTAT I ALT 171.239 160.436 157.947 41.309 K Balanceforskydninger Lånoptag -55.814-3.300-3.300-3.300 Lånafdrag 24.946 24.946 24.946 24.946 Øvrige balanceforskydninger 7.243 7.243 7.243 7.243 Forskydninger i likvide aktiver 0 0 0 0 Balanceforskydninger i alt -23.625 28.889 28.889 28.889 L BALANCE (forskydninger i likvide aktiver) 147.614 189.325 186.836 70.198 Anm.: Minus (-) = overskud/indtægt *Indtægter fra skatter samt tilskud og udligning budgetteres i løbende priser (dvs. årest pl-niveau) **Ekskl. jordforsyning og forsyningsvirksomheder 11

***ØU og TMU er her opgjort uden jordfordsyning og forsyningsvirksomheder ****Henhører under hhv. ØU og TMU 2.3 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 4 nedenfor viser en likviditetsprognose for 2018 og perioden 2019-2022. For en gennemgang af tabellens rækker henvises til Budgetbilag I. Tabel 4. Likviditetsprognose for perioden 2018 samt 2019-2022. - opgjort i 1.000 kr. (netto) KORR. VEDT. B2018 BF2019 BO2020 BO2021 BO2022 A LIKVIDITET PRIMO 512.271 419.179 289.868 118.505-50.345 B Resultat -68.662-171.239-160.436-157.947-41.309 Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån 15.123 55.814 3.300 3.300 3.300 C Afdrag på lån -49.946-24.946-24.946-24.946-24.946 Øvrige balanceforskydninger -7.043-7.243-7.243-7.243-7.243 Balanceforskydninger mv. i alt -41.866 23.625-28.889-28.889-28.889 Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret E Servicerammepulje reserveret til Kirbjerg anvendes ikke 17.874 18.303 17.962 17.986 17.986 Ansøgte tillægsbevillinger, KB 16.05.2018-438 Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret i alt 17.436 18.303 17.962 17.986 17.986 G LIKVIDITET ULTIMO 419.179 289.868 118.505-50.345-102.557 12

3 Status på kommunens serviceramme og måltal 3.1 Indhold I dette kapitel gives der en status på kommunens serviceramme og håndteringen af måltallet. Måltallet har haft til formål at sikre, at Kommunalbestyrelsen blev tilvejebragt et grundlag for, at sikre at kommunen kan overholde servicerammen. Der til gives en status på de indarbejdede administrative korrektioner. Formålet med servicerammeopgørelsen er at sammenholde en ramme for serviceudgifterne i 2019 med kommunens budgetforslag for serviceudgifterne i 2019. En overskridelse af servicerammen betyder, at budgettet skal/bør tilrettes frem mod budgetvedtagelsen i oktober. Dette skyldes, at kommunens budget for serviceudgifter skal holdes inden for servicerammen for at undgå økonomiske sanktioner fra staten, jf. Budgetbilag I, del A, kapitel 2. Det bør til stadighed understreges, at beregningen af servicerammen kun er et skøn over udfaldet af økonomiaftalen for 2019. Dette skøn kan ændres på baggrund af f.eks. bagudrettede pl-rul, DUTsager eller andre politiske og økonomiske forhold, som det ikke er muligt at tage højde for med de nuværende oplysninger. Med andre ord er skønnet over servicerammen for 2019 ikke en eksakt videnskab. Endvidere er udregningen af servicerammen ikke fast størrelse, men i sidste ende et politisk spil kommunerne imellem. Således er der ingen mekanisme i fastsættelsen af de enkelte kommunernes servicerammer, der tager højde for vækst eller fald i befolkningstallet samt forskydninger mellem aldersgrupperne i de enkelte kommuner. I forhold til disse forhold er der en stor stivhed i rammestyringen. Omvendt kan der fx både argumenteres for at faldende og stigende befolkningstal giver behov for merudgifter for den enkelte kommune. Fra Budgetbilag II til Budgetbilag III er følgende forudsætninger ændret: Administrative korrektioner (indarbejdede budgetændringer i budgetforslag 2019) 3.2 Brøndby Kommunes serviceramme, budgetbilag III Ved behandlingen af Budgetbilag II blev det besluttet, at forvaltningen ville arbejde videre med at få tilpasset budgetterne, og at eventuelle reduktionsforslag ville komme det enkelte udvalg til gode. Måltallet var på daværende tidspunkt på 18,2 mio. kr. Efter indarbejdelsen af de administrative korrektioner er måltallet fordoblet og udgør således 36,3 mio. kr. Måltallet er inklusiv 6,0 mio. kr. til politisk prioritering samt en generel reserve på 18,0 mio. kr. Der er som nævnt indledningsvist endnu ikke igangsat foranstaltninger for at bringe denne ubalance ned. I stedet har borgmesteren og chefgruppen besluttet at indstille til økonomiudvalget, at det er hensigten at se tiden lidt an og først efter indgåelse af økonomiaftale mm. tage endelig stilling til håndteringen af ubalancen. Det indstilles således til økonomiudvalget, at ubalancen i forhold til servicerammen i budgetbilag III foreløbigt videreføres til budgetbilag IV uden yderligere tiltag. Nedenfor vises den aktuelle serviceramme for Brøndby Kommune, hvor den generelle reserve (servicerammepuljen) til blandt andet Kirkebjerg og midler til politisk prioritering er medregnet. 13

Tabel 5, serviceramme for Brøndby Kommune (i 1.000 kr.) Brøndby Kommune, Budgetbilag III Oprindeligt vedtaget budget 2018 (for serviceudgifter) 1.869.997 *Moderniserings- og effektiviseringsprogram -3.300 PL-fremskrivning 46.796 Serviceramme 2019 1.913.493 Korrigeret budgetforslag 2019 (for serviceudgifter) 1.943.752 Rammeoverholdelse før politisk prioritering (minus = ramme overholdes) 30.259 Råderum til politisk prioritering 6.000 Måltal 36.259 *500 mio. kr. på landsplan. Brøndby andel beregnet som andel af befolkningstal ud fra DST prognose for 2019, pr. 08.01.2018. Som det fremgår af tabellen, er det samlede måltal nu 36,3 mio. kr. Det betyder, at der siden budgetbilag II er sket mere eller mindre en fordobling af kommunens samlede måltal. Det er vigtigt at understrege, at Brøndby Kommunes serviceramme ikke automatisk bliver forhøjet grundet et stigende befolkningstal, hvorfor driftsudgifterne i vid udstrækning skal kunne indeholde dette gennem effektiviseringer mv. Der foretages således heller ingen automatisk/mekanisk tilførsel af midler til stigende befolkningstal for kommunerne under ét. Det kan være muligt at tilegne sig en større andel af den samlede kommunale serviceramme ved at spille offensivt ud i de mellemkommunale forhandlinger, der faciliteters af KL hen over sommeren. Men det skal også kunne hænge sammen rent finansielt, jf. kapitel 2. 14

4 Anlægsramme I nogle år underlægges kommunerne en anlægsramme (også omtalt som et anlægsloft) i økonomiaftalen, som kan udløse en sanktion i form af en beskæring af bloktilskuddet, hvis rammen overskrides, når budgettet er lagt. I loven hedder det, at finansministeren kan beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. Det vurderes at være sandsynligt, at kommunerne i forhold til budget 2019 vil blive underlagt en anlægsramme inkl. ovennævnte mulighed for sanktioner. 4.1 Præsentation af Brøndby Kommunes anlægsramme Tabel 6 nedenfor viser en skønnet opgørelse over Brøndby Kommunes andel af anlægsniveauet på landsplan sammenholdt med niveauet i budgetforslaget for 2019. Selve rammen er skønnet ud fra en forudsætning om et uændret anlægsniveau i 2019 i forhold til anlægsniveauet i økonomiaftalen for 2018 1. Heraf opgøres Brøndby Kommunes andel af det samlede anlægsniveau som kommunens andel af det samlede befolkningstal i hele landet. Der gøres opmærksom på, at der i modsætning til servicerammen ikke er nogen som helst præcedens for, hvorledes den samlede ramme fordeles mellem kommunerne. Dette er i høj grad overladt til politisk forhandling kommunerne og borgmestrene imellem, og tabellen nedenfor er således kun af vejledende karakter. Til forskel fra Budgetbilag II er de skønnede anlægsudgifter på landsplan (linje A nedenfor) nu estimeret til at udgøre 17,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. højere end det sidste skøn. Årsagen er at KL nu anlægger et skøn på 17,0 mia. kr. frem mod årets økonomiaftale. Tabel 6. Anlægsramme for 2018 Brøndby Kommune. - Opgjort i 1.000 kr. Korrigeret budgetforslag 2019 A Anlægsudgifter, landsplan (estimeret udgiftsbehov for 2019) 17.000.000 B Nøgle, folketal 0,6154 % C Anlægsudgifter, landsplan - Brøndby Kommunes andel (A*B) 104.618 D Anlægsudgifter, hkt. 0-6, brutto 192.475 E Anlægsudgifter, hkt. 1 (forsyningsvirksomheder), brutto 2.485 F Anlægsudgifter, fkt. 00.25.19 (ældreboliger), brutto 62.671 G Anlægsudgifter, underlagt anlægsramme (D-E-F) 127.319 H Forskel (G-C) 22.701 Note: Anlægsudgifterne opgøres her (ift. økonomiaftalen) som bruttoanlægsudgifterne på hkt. 0 og 2-6 (dvs. ekskl. forsyningsvirksomheder) fratrukket bruttoanlægsudgifterne på fkt. 00.25.19 (ældreboliger) 4.2 Pres på Brøndby Kommunes anlægsramme Afhængig af den endelige anlægsramme som Brøndby Kommune bliver tildelt, så skal der på nuværende tidspunkt afholdes udgifter for 127,3 mio. kr. (G) mod en forventet ramme på ca. 104,6 mio. kr. (C). Isoleret set så ligger det nuværende anlægsniveau som er indeholdt i investeringsoversigten 1 Dette skønnes pt. også af KL i den seneste version af skatte- og tilskudsmodellen fra april 2018. 15

for 2019 på et fornuftigt niveau. Såfremt kommunen kan opnå et lignende resultat i årets mellemkommunale forhandlinger om anlægsrammen, vil niveauet ligge i størrelsesordenen 115 mio. kr. I den forbindelse skal også nævnes at hovedparten af landets kommuner har tilstrækkelig likviditet til at opretholde et højt anlægsniveau og af den årsag må der forventes et større slagsmål om anlægskronerne. Dette samtidig med at fronterne til årets økonomiforhandlinger også er trukket op eftersom kommunerne havde et merforbrug på den samlede anlægsramme i 2017. Brøndby Kommune havde i 2017 et forbrug på 126-127 mio. kr. svarende til den tildelte anlægsramme for 2017. I tillæg til den nuværende investeringsoversigt, er der dog dels fremsendt anlægsønsker i blokmappen for anseelige beløb i alle årene, dels er der en række projekter i pipeline, som hverken er med i investeringsoversigten eller i blokmappen. Der er eksempelvis servicearealer på det ny Gildhøjhjem, som forventes at belaste kommunens anlægsramme med i alt 179 mio. kr. fordelt over 3-4 år. Byudviklingsprojektet i Kirkebjerg skal også nævnes i denne sammenhæng, da dette projekt også vil lægge beslag på en del af kommunens anlægsramme. Nedstående tabel viser hvordan det aktuelt ser ud på kommunens investeringsoversigt for 2019-2022, hvordan blokønskerne på anlæg vil påvirke anlægsrammen og hvordan endnu ikke indarbejdede anlægsprojekter ligeledes forventes at påvirke den forventede anlægsramme for 2019. (i mio. kr.) / budgetår 2019 2020 2021 2022 Investeringsoversigt (uden ældreboliger/forsyningsvirksomheder) 127,3 159 157,8 64,7 Forventet anlægsramme* 115 115 115 115 Under- (-)/overskridelse før øvrige tiltag 12,3 44 42,8-50,3 Blokønsker 55,4 44 27,7 22,9 Anlægsprojekter i pipelinen 67 57 51 50 Anslåede overførsler 20 20 20 20 De skønnede rammebelagte anlægsudgifter i alt 269,7 280 256,5 157,6 Samlet under- (-)/overskridelse efter øvrige tiltag 154,7 165 141,5 42,6 De fremviste tal er ikke endelige tal men anlægsprojekterne indgår i den samlede anlægsportefølje og opstillingen tjener det formål at illustrere det fremtidige pres som uden tvivl kommer. Derfor er der behov for en kraftig revurdering af de anlægsprojekter, som skal med på kommunens investeringsoversigt, hvad enten der skal være tale om reperiodisering, økonomisk nedjustering eller aflysninger/nedlæggelse af anlægsprojekter. 16

5 Blokmappen I kapitel 5 præsenteres en oversigt over totalerne for de udvidelsesblokke i blokmappen som fremlægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen henholdsvis den 6 og 13. juni 2018. Blokmappen til budgetforslag 2019-2022 (version 1) er i øvrigt vedlagt som underbilag B. 5.1 Den digitale blokmappe Den nye digitaliserede version af blokmappen bygger på en mindre database i excel og har den helt store fordel, at det vil være væsentligt hurtigere og lettere at opdatere og danne en ny blokmappe, når der tilkommer nye blokke eller ændringer til de eksisterende blokke. Derudover vil også distributionen af blokmappen blive hurtigere og simplere, da den nye blokmappe vil kunne udsendes pr. e-mail. I praksis består den nye blokmappe af én pdf-fil (vedlagt som underbilag B), som indeholder både sammentællinger, oversigter på overskriftsniveau og detaljerede oversigter på beskrivelsesniveau for de enkelte blokke. Opdatereringer af blokmappen når der tilkommer nye blokke eller ændringer til eksisterende blokke vil fremover ske ved, at der sendes en helt ny version af blokmappen (en ny pdf-fil) pr. e- mail, og den gamle version kan derefter kasseres. Pdf-filen er udarbejdet i et udskriftsvenligt format. 5.2 Præsentation af blokmappen sammentællinger Tabellerne 7-10 nedenfor viser sammentællingerne for den vedlagte version af blokmappen. Tabel 7. Blokke - drift, service. Opgjort i 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Børneudvalget 5.350 5.350 5.350 5.350 Idræts- og Fritidsudvalget 838 838 58 58 Social- og Sundhedsudvalget 750 750 750 750 Teknik- og Miljøudvalget 297 77 77 77 Økonomiudvalget 4.685 5.250 5.250 5.250 I alt 11.920 12.265 11.635 11.485 17

Tabel 9. Blokke - drift, ikke-service. Opgjort i 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Teknik- og Miljøudvalget -184-184 -184-184 I alt -184-184 -184-184 Tabel 10. Blokke drift, i alt (service og ikke-service), Opgjort i 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Børneudvalget 5.350 5.350 5.350 5.350 Idræts- og Fritidsudvalget 838 838 58 58 Social- og Sundhedsudvalget 750 750 750 750 Teknik- og Miljøudvalget 113-107 -107-107 Økonomiudvalget 4.685 5.250 5.400 5.250 I alt 11.736 12.081 11.451 11.301 Tabel 1. Blokke anlæg. Opgjort i 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Børneudvalget 10.200 26.490 1.000 1.000 Idræts- og Fritidsudvalget 19.240 0 0 0 Kulturudvalget 3.460 0 0 0 Social- og Sundhedsudvalget 16.475 17.750 24.276 20.150 Teknik- og Miljøudvalget 500 500 1.000 1.000 Økonomiudvalget 6.028 1.880 1.880 1.230 I alt 55.903 46.620 28.156 23.380 18

6 Nøgletal for budgetlægningen Tabel 12 nedenfor viser en oversigt over udviklingen i udvalgte nøgletal i løbet af budgetlægningsprocessen fra oprindeligt vedtaget budget 2017 til Budgetbilag III. Bemærk at der til udarbejdelsen af budgetbilag II alene blev vist tal for 2018, grundet den manglende indtægtsbudgettering. Tabel 12. Nøgletal for budgetlægningen for 2018-2021. Driftsresultat** Opgjort i 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Opr. vedt. budget 2018-42.241-62.161-81.057 - Budgetbilag I -42.050-61.742-80.456-79.796 Budgetbilag II -50.385 - - - Budgetbilag III -16.545 2.897-1.295-22.438 Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Anlægsudgifter* Opr. vedt. budget 2018 - - - - Budgetbilag I 128.890 Budgetbilag II 127.318 - - - Budgetbilag III 127.318 - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Resultat** Opr. vedt. budget 2018 146.698 98.880 82.521 - Budgetbilag I 151.403 99.297 83.121-14.982 Budgetbilag II 137.398 - - - Budgetbilag III 171.239 160.436 157.947 41.309 Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Finansiel balance** Opr. vedt. budget 2018 122.863 127.559 111.200 - Budgetbilag I 127.568 127.976 111.800 13.697 Budgetbilag II 113.563 - - - Budgetbilag III - - - - Budgetbilag IV 147.614 189.325 186.836 70.198 Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Serviceramme*** Opr. vedt. budget 2016 - - - - Budgetbilag I 24.230 Budgetbilag II 18.201 Budgetbilag III 36.259 - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - *Bruttoanlægsudgifter, hkt. 0 og 2-6 ekskl. ældreboliger **Negativ (-) betyder overskud, positiv betyder underskud. ***Negativ (-) betyder rammeunderskridelse, positiv betyder rammeoverskridelse. Tallet et måltallet inkl. råderum/løft til lokal politisk prioritering. 19

7 Indstilling til Økonomiudvalget Centralforvaltningen indstiller, at det administrative budgetforslag for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 danner baggrund for det videre arbejde med budgetlægningen, at blokmappen i sit nuværende format, jf. underbilag B, godkendes og indgår i de kommende budgetforhandlinger, at Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding ultimo juni 2018 vedrørende skatter, generelle tilskud og udligningsordninger samt udmeldinger vedrørende eventuelle særtilskud indarbejdes i budgetforslaget som administrative korrektioner, og at Borgmesteren bemyndiges til på vegne af Økonomiudvalget at fremsætte et samlet ændringsforslag (en prioritering af blokmappen), der så vidt muligt tilvejebringer budgetbalance, servicerammeoverholdelse og eventuelt anlægsrammeoverholdelse, jf. den i Budgetbilag I skitserede budgetproces. Borgmesteren indstiller, at der igangsættes et arbejde med at finde kompenserende besparelser for 36,3 mio. kr. og at der gives en status på dette arbejde i forbindelse med behandlingen af Budgetbilag IV. Søren Wermuth / Rasmus Møller 20