Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Observation af smerter hos patienter med demens

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Arbejdsdokument Evidenstabel

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Værd at vide om amning

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Udvikling få viden til at virke!!!

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Indholdfortegnelse for bilag

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Faglige visioner Palliation

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Har du behov for smertebehandling?

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Kvalitet. Dagens Mål

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi

Cochrane Library Vejledning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Forskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Kvalitetsudviklingsprojekt

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Sygehus Sønderjylland

Navn: Hold: Dato: Type: Vejledere: Uddannelsesenhed: Antal tegn:

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Transkript:

Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet Skejby Sygehus, Børneafdeling B A Ragna Holste

Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børnb Udarbejdet 2006 Revideret og godkendt i CKR 2011

Clearinghouse Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje Formål: At kvalitetsvurdere kliniske retningslinjer indenfor sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer. At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer Aktuelt 24 godkendte retningslinjer (2013)

Arbejdsgruppens tilblivelse og opgradering En repræsentant fra hvert børneafsnitb Underordnet Dokumentationsrådet på Skejby Sygehus Kvalitativ og kvantitativ forskning Litteratursøgning Kritisk læsningl Evidensvurdering To studiedage pr. månedm

Arbejdsgruppen Pia Bonde - A amb. Edel Landkildehus - afsnit A7 Ragna Holste - afsnit A8

Formål At finde evidensbaserede metoder til at reducere smerteoplevelsen i forbindelse med stikprocedurer hos børn b

Årsager Utilstrækkelig viden blandt personalet om børns b smerteopfattelse og usikkerhed om, hvordan og hvorfor sukkervand virker smertestillende samt undervurdering af, hvilke følger f det har ikke at give smertebehandling (14)(B). Manglende kendskab vedrørende rende nye forskningsresultater påp området (20)(B).

Patientgruppen Mature /præmature børn b fra fødselsf dsels- tidspunkt til og med 28 dage efter 40 fulde gestationsuger.

Fokuserede spørgsm rgsmål Er der evidens for, at sukkervand eller brystmælk sammenlignet med ingen smertelindrende intervention, reducerer smerteintensiteten hos nyfødte børn b ved smertevoldende stikprocedurer? Er der evidens for påp hvilket tidspunkt og i hvilken dosis og styrke sukkervand og brystmælk bør b r tilbydes som smertelindrende intervention til børn b i forbindelse med stikprocedurer?

Litteratursøgningshistorie Der blev foretaget systematisk søgning s i følgendef databaser : Cochrane Library, Pub Med, SveMed, Trip, Embase, Scopus og Cinahl afsluttet nov. 2010. Afgrænsning: Skandinaviske og engelsksprogede studier publiceret efter 1990. Søgningen resulterede i 483 hits hvoraf 4 studier vurderedes egnet til og danner grundlag for retningslinjen ( SfR, Evidenstabel).

Virkning af sukkervand/modermælk Sukkervand: : Man antager at den søde s smag aktiverer det endogene opioide system via receptorer påp tungen. Modermælk: Man antager at flere forskellige komponenter sås som lactose, melatonin og nærvn rvær r af mor har smertelindrende effekt

Sukkervand

Sukkervand Stevens et al (2010) finder at ved indgift af placebo versus sukkervand ved hælstik, h venepunktur og subcutane injektioner, reducerer sukkervand signifikant varigheden af barnets gennemsnitlige grådperiode. PiPP smertescore er ligeledes reduceret. Når r sukkervand desuden kombineres med narresut er der en synergieffekt af smertelindring Den optimale virkning af sukkervand er 2 min. Efter indgift og virker op til 4 min.

Sukkervand dosis Litteraturgennemgangen giver ikke en klar identificering af dosis og koncentration af sukkervand. Anbefalingerne af den anvendte volumen varierer fra 0,05-0,25 ml for præmature børn b og 1-21 2 ml for mature børnb Mere en halvdelen af studierne anvender 24 eller 25 % sukkervand.

Sukkervand bivirkning Der er i litteraturen beskrevet fåf bivirkninger, som ikke har krævet intervention. I et studie fandt man at sukkervand kan gives til nyfødte uafhængigt af om mødrene m har diabetes.?

Modermælk Cochranes systematisk review fra 2009 viser at modermælk er en effektiv og risikofri måde m at anvende som smerteprofylakse/- lindring. Flere studier konkluderer at amning er mindst lige sås effektiv som smertelindring som sukkervand. Kun fåf studier sammenligner effekten af amning, udmalket modermælk og sukkervand. Der er variable resultater af udmalket modermælk sammenlignet med amning og sukkervand

Modermælk bivirkning Et enkelt studie konkluderer, at amning ikke har en negativ effekt påp det videre ammeforløb

SfR Evidenstabel påp anbefalinger af sukkervand/brystmælk

SfR Evidenstabel påp anbefalinger af sukkervand/brystmælk

Titel: Forskrift for sukkervand og brystmælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn. Evidens for anbefalinger: Anbefalingernes samlede evidensstyrke (A) ud fra litteratur Udarbejde af: Dok.gruppe 3 afd. A Dato: Februar 2011 Godkendt af: CKR juni 2011 Revisionsdato:dede cember 2013 Tidsplan/audit Formål At finde evidensbaserede metoder til at reducere smerteoplevelsen n i forbindelse med stikprocedurer hos nyfødte børn b og præmature børn b op til 28 dage efter fulde 40 gestationsuger. Patientgruppe Årsags-sammenhængng Anbefalinger Indikatorer Nyfødte børn b og præmature børn b op til 28 dage efter fulde 40 gestationsuger. Utilstrækkelig viden blandt personalet om børns b smerteopfattelse og usikkerhed om, hvordan og hvorfor sukkervand virker smertestillende samt undervurdering af, hvilke følger det har ikke at give smertebehandling (14)(B). Manglende kendskab vedrørende rende nye forskningsresultater påp området (20)(B). Modermælk eller sukkervand bør b r gives før f r hver stikprocedure. Amning som smerteprofylakse kan dog kun anbefales til nyfødte med en gestationsalder påp mere end 32-34 34 uger og hvis barnet er villigt til at sutte koncentreret (24)(D). Sukkervand som smerteprofylakse: Sukkermængde til nyfødte 2 min. før f r procedure (6)(A), (19)(A): Præmature: 0,05 0,25 ml sukrose 25 % + sut. (afhængig af alder, vægt v og modenhed) (19)(A). Mature: 2 ml sukrose 25% + sut (2)(A). modermælk som smerteprofylakse: Barnet lægges l til mors bryst 2 min. før f r stikprocedure (3)(A). Andel af nyfødte børn, b der får f r 25 % sukrose eller ammes 2 min. før f r stikprocedurer. Ajourføring ring Retningslinjen revideres 2 år r efter godkendelsen i CKR. Revisionen indebærer ny litteratursøgning og evidensbestemmelse, sås den kliniske retningslinje følger f nyeste forskning. De ansvarlige for denne opgave er medlemmerne i dokumentationsgruppen i afd. A.

Implementering Udpegning af tovholdere Procedurer for implementering Tværfaglig implementering

Indikatorer Indikator Standard Måle-tidspunkt Indikator- område Indikator- type Evidens- styrke Prognostiske faktorer [1] Smerte. Håndtering af stiksmerte hos nyfødte og præmature børnb Andel af børn, b der får f r 25% sukrose 2 min. før r stikprocedure Andel af plejepersonale, der er oplært i håndtering af stiksmerter Proces 95 % af børnene b får r sukkervand 2 min. før f stikprocedure Ved hver stikprocedure Struktur 98% 1 md efter ansættelse A B Akut dårlig d tilstand hos barnet Sygdom, ferie og lign. blandt personalet [1] Prognostiske faktorer er faktorer, der kan påvirke standarden i både positiv og negativ retning

Audit Registreringsskema vedrørende brug af sukkervand før stikprocedurer Børneafdeling A, Skejby Sygehus Stikprocedurer er: hælprøver, venepunktur, a-punktur, anlæggelse af a- kanyle, intramuskulære og subcutane injektioner, nål i Port à Cat, lumbalpunktur Dato: Klokkeslæt: Har barnet fået sukkervand (25% sukrose) 2 min. før stikprocedurer? Ja? Nej? Hvis Nej, begrund:

Hvad har vi lært l? At øge alles opmærksomhed påp smertelindring og smertebehandling af nyfødte børnb At lave fokuseret litteratursøgning, læse l kritisk og arbejde sammen i et monofagligt team. At evidensbaserede retningslinjer er meget specifikke

Gode RådR Undgå mere end 10 doser pr. dag i den første f uge af barnets liv. Undgå at give sukkervand, når n r der ikke er tale om procedurerelaterede smerter. Find alternativer ved længere l varende smertevoldende procedurer Fremtidige studier er nødvendige n for at sikre, at ingen børn lider unødvendigt under smertevoldende procedurer

Næste revision dec. 2013 Systematic review fra 2010 konkluderer at der er effekt af administration af sukkervand som smerteprofylakse på børn op til 12 mdrs alderen i forbindelse med vacciner, og bør b r overvejes i forbindelse med andre smertevoldende procedurer. Artikel review fra 2012 konstaterer at sukkervand reducerer ubehag hos nyfødte, der får f r foretaget stikprocedurer.

Tak for opmærksomheden rksomheden

Kritik 25 Oral sucrose for procedural pain in infants Bonnie Stevens, Kenneth Craig, Celeste Johnston, Denise Harrison,, Arne Ohlsson Rebeccah Slater and colleagues1 report that oral sucrose did not diminish localised brain activity (electroencephalography [EEG]) and a spinal nociceptive reflex (electromyography [EMG]) after heel h lance. Conversely, sucrose significantly reduced behavioural expressions, consistent with a Cochrane review.2 We consider the conclusion, sucrose should not be used routinely for procedural pain in infants without further investigation 1 1 unjustified. Oral sucrose for procedural pain in infants Paul A Heaton, Andrew M Fernando, David Herd Preview Full Text PDF Practitioners should disregard the advice of Rebeccah Slater and colleagues1 that sucrose should not be used routinely for procedural pain in infants.. Such a change in practice would be a retrograde step in the struggle to provide optimum care for newborn infants, and is not supported by the study itself nor the e references they quote. Oral sucrose for procedural pain in infants Sampsa Vanhatalo Preview Full Text PDF Rebeccah Slater and colleagues1 studied the effect of sucrose in treating neonatal pain, and they conclude that oral sucrose does not significantly affect activity in neonatal brain or spinal cord nociceptive circuits, and therefore might not be an effective analgesic drug.. The neurophysiological data considered by Slater and colleagues s as the primary outcome measure do not really provide a physiologically sensible bridge to their conclusions.