Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne?
Hvordan ser det så ud i virkeligheden? 5 interviews 100 siders empiri. Analysen forsøger at tydeliggøre de meninger udsagnet producerer. Den går ikke efter at afdække interviewpersonens holdninger og meninger. 7 temaer: Selvforståelse i den organisatoriske ramme, Professionaliseringsstrategier, NPM, Autonomi, Krydspres, Vidensform og Professionen i professionen.
Selvforståelse i den organisatoriske ramme Professionaliseringsstrategier New Public Management Autonomi Krydspres Vidensform
Professionernes bevægelse fra profession til organisation. Profession Hverdagsforståelsen Professionsteorien Organisationsteorien Status Et godt job Autoriseret arbejde, dvs. arbejde, hvor bestemte faggrupper på baggrund af uddannelse har et beskæftigelsesmonopol Styring Et (godt) lønnet arbejde Relativt autonomt arbejde, hvor de professionelle på baggrund af specialiseret viden og kunnen har en vis ret til at styre deres eget arbejde og udøve intern kollegial kvalitetskontrol. Standard Faglige standarder Klientorienterede standarder Fleksibelt organiseret arbejde, hvor forskellige faggrupper arbejder på tværs af uddannelser og faggrænser. Strategisk ledet arbejde, hvor de professionelle er forpligtet til at forholde sig til organisationens overordnede politik, efterleve fastsatte procedurer og gøre deres arbejde til genstand for ekstern kvalitetskontrol. Organisatoriske standarder Professionalisering Fra familie til fag Fra fag til profession Fra profession til organisation. Hjort 2005 s. 100
Professionelt arbejde - et særligt arbejde Professioner - organiseret på en særlig måde Viden Professionelt arbejde bygger på en særlig videnskabelig funderet og specialiseret teoretisk viden. Kunnen Professionelt arbejde indebærer en særlig ekspertise i praktisk håndtering af komplicerede, flertydige og permanent foranderlige situationer. Villen Professionelt arbejde forudsætter en særlig etisk eller social forpligtelse til at arbejde for klientens bedste. Den professionelle etos professio. Autorisation Professioner har erobret en særlig social status, dvs. har på baggrund af særlige uddannelser monopol på beskæftigelse indenfor særlige erhvervsområder. Autonomi Professionelle har særlig kompetence til at planlægge, udføre og evaluere deres eget arbejde, herunder ret og pligt til at udøve et professionelt skøn og føre kollegial kvalitetskontrol. Autenticitet Professionsudøvelse hviler på en særlig etisk eller social legitimitet, dvs. på den sociale anerkendelse af professionsudøveren som troværdige repræsentanter for en agtværdig profession. Hjort 2005 s. 96
Professions-eksterne perspektiver Professions-interne perspektiver Max Weber Talcott Parsons Polanyi / Rolf Dreyfus og Dreyfus Wacherhusen Lave og Wenger Dale Jarvis D.H. Hargreaves Fokus Professionens sociale status spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig uddannelsesog videns monopol har erobret en særlig autorisation, et særligt beskæftigelsesmonopol og/ eller en særlig beslutningskompetence, og dermed skaffet sig en særlig løn eller social status (Social Closure) Professionens sociale funktion spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig ekspertise og social forpligtelse udfører en specialiseret funktion af særlig samfundsmæssig betydning og dermed får ret til autonomi eller selvstyre i arbejdet (Social Contrakt) De professionelles sociale praksis spørgsmål om, at en faggruppe i praksis har udviklet en (tavs) social og kropslig viden og en kollegial kultur, der danner basis for udøvelsen af et professionelt skøn og udførelsen af en kollegial kvalitetskontrol (Social Trust) De professionelles sociale legimitet spørgsmål om, at en faggruppe får forudsætninger for at styre (planlægge, gennemføre og evaluere) eget arbejde, herunder kan aflægge regnskab for arbejdet inden for en social anerkendt diskurs. (Social Account) Professions autorisation De professionelles autonomi Det professionelle skøn Den professionelle begrundelse Vidensmonopol Ekspertviden Praksisviden Tavs viden Viden mhp. at udvikle, udføre og vurdere arbejdet Hvad er kvalitets Kontrol Kontrol via uddannelse og eksaminer Etisk eller social forpligtelse Kollegial kontrol Kontrol via (evidensbaseret) evaluering Hvad er kompetence udvikling Højere status Øget beslutnings kompetence Udvidelse af faggrænser Uddannelse Forskning Etisk afklaring Kompetenceudvikling handler om at styrke sine reelle kompetencer via deltagelse i undervisning forskning og etisk afklaring Kvalitetsudvikling af arbejdet, individuel, kollektivt og organisatorisk Forsøgs og udviklingsarbejde Argumentation og dokumentation for arbejdets kvalitet Kreditering Meritering Frit efter Hjort 2005 s.79 og Hjort i Nordisk pedagogik 4, 2006 s. 340 Akademisering Etisk profilering Praksisorientering Brugerorientering Forhandlingsorientering Politisk positionering
Autonomi PDES: [ ] Så jeg synes vi har haft meget meget stor indflydelse på vores studieordning og vi har taget os indflydelse PDAS: [ ] vi havde en stor pædagogisk og metodisk frihed i det vi underviste i vi var sådan nogenlunde enige om hvad de skulle lære men vi måtte gøre det på den måde og med de metoder som vi selv valgte det kan vi ikke nu der bliver vi nødt til fordi der er meget stramme rammer og tids rammer og kriterier så da må vi være meget enige om de skal jo også ligge det skal jo også stå beskrevet og tilgængeligt øhm sådan ja på nettet hvordan tingene skal være så man skal kunne se os efter i sømmene og evaluere på os. OG: [ ] den aller nyeste studieordning ligger jo helt klart op til at alt ting skal evalueres efter et modul og de studerende vi skal have ført de studerende hen til at de kan det og det og der er en helt fast evaluerings kriterier på det så så på den måde. RPH: [ ] For guds skyld skal man da ikke bare give folk autonomi fordi de kalder på det Autonomi det er noget man professionaliserer sig til at få det er ikke noget man bare påkalder sig og det er derfor jeg også har ment nogen gange ved at sige at lovgivere og så centraladministrationens reaktion har også været en afmagtsreaktion og elementet ved at kvalificere sig til det er i langt højere grad at kunne forbinde sig til det politiske fællesskab.
Krydspres [ ]Den måde laver vi jo ikke uddannelse på. Vi vil jo meget gerne lave fleksible omstillingsparate fagligt kompetente unge mennesker som er i stand til at gå fra den ene vej til den anden vej alt afhængig af hvor vinden blæser men det er jo ikke det der efterspørges der efterspørges folk der kan gå ud og yde noget og så ellers holde deres mund så der er en meget meget stor modstrid [ ] Da skal de op til mange flere eksamener de skal prøves hele tiden... Det gør det også vanskeligt at være lærer fordi at øh så går meget af ens tid med at tilrettelægge eksamensforløb det tager mange ressourcer hvor vi kunne give noget god undervisning ikk og lægge nogle længerevarende undervisningsforløb ind i stedet for cut nu skal de altså prøves hver 10 uge. [ ] du [underviseren] skal fortælle mig [den studerende] hvad jeg skal vide og andet end det skal jeg ikke læse eller der er sådan det er blevet anderledes de bløde værdier er der ikke så meget mere i forhold til de mere kasse opdelte her skal jeg vide det her skal jeg vide det og det kan også godt være at den nye uddannelses lægger op til det (Linje 341-344)
Vidensform Joh da kunne vi da godt tænke os at de [kontaktjordemødrene og kliniske vejledere] også var bedre klædt på altså de studerende kommer jo altså ud med nogle meget store hoveder når de kommer ud i klinikken de ved pokkers meget om teori og læse undersøgelser og vurdere altså kritisk læsning det ved de rigtig meget om og da kan man jo når man så som klinisk vejleder eller helt sådan bed side undervisning hvor den kontaktjordemoder står der måske godt blive lidt forskrækket over at de måske bruger hovedet. [ ]de har nogle sprit nye eksempler det giver også mig et indtryk af hvordan er det det foregår selvfølgelig fra en studerende der lige er startet i uddannelse men alligevel det giver en fornemmelse af hvad er det der rør sig det synes jeg er helt vild vigtig [ ] Du kan også risikere at tingene ændrer sig så drastisk at der lige pludselig ikke er evidens for det som du faktisk har gået og brændt for hele dit liv det har vi diskussioner om der er jo vidensområder der flytter sig meget ikke og det er dybt angstprovokerende at det man troede var sandheden måske ikke er så meget sandhed mere [ ] så er vi så så heldige synes jeg i de fysioterapeutiske kredse at vi stadigvæk har vores håndværk og det... det er svært og det kan man også gå ind og måle på. [ ] Vi prøver at balancere imellem at vi er et håndværk og vi er nogen som gerne vil videnskabeliggøre det vi øhm Det vi laver altså ik [ ] Jeg opfordrer meget de studerede til at forandre praksis hvis der er noget de forholder sig kritisk i forhold til praksis i min undervisning taler vi meget om Når vi underviser så underviser vi jo både til virkeligheden men også til det gode om man så må sige den gode praksis Som de studerende jo ikke altid genkender i virkeligheden og det prøver jeg at snakke med dem om
Professions-eksterne perspektiver Professions-interne perspektiver Max Weber Talcott Parsons Polanyi / Rolf Dreyfus og Dreyfus Wacherhusen Lave og Wenger Dale Jarvis D.H. Hargreaves Fokus Professionens sociale status spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig uddannelsesog videns monopol har erobret en særlig autorisation, et særligt beskæftigelsesmonopol og/ eller en særlig beslutningskompetence, og dermed skaffet sig en særlig løn eller social status (Social Closure) Professionens sociale funktion spørgsmål om, at en given faggruppe på baggrund af en særlig ekspertise og social forpligtelse udfører en specialiseret funktion af særlig samfundsmæssig betydning og dermed får ret til autonomi eller selvstyre i arbejdet (Social Contrakt) De professionelles sociale praksis spørgsmål om, at en faggruppe i praksis har udviklet en (tavs) social og kropslig viden og en kollegial kultur, der danner basis for udøvelsen af et professionelt skøn og udførelsen af en kollegial kvalitetskontrol (Social Trust) De professionelles sociale legimitet spørgsmål om, at en faggruppe får forudsætninger for at styre (planlægge, gennemføre og evaluere) eget arbejde, herunder kan aflægge regnskab for arbejdet inden for en social anerkendt diskurs. (Social Account) Professions autorisation De professionelles autonomi Det professionelle skøn Den professionelle begrundelse Vidensmonopol Ekspertviden Praksisviden Tavs viden Viden mhp. at udvikle, udføre og vurdere arbejdet Hvad er kvalitets Kontrol Kontrol via uddannelse og eksaminer Etisk eller social forpligtelse Kollegial kontrol Kontrol via (evidensbaseret) evaluering Hvad er kompetence udvikling Højere status Øget beslutnings kompetence Udvidelse af faggrænser Uddannelse Forskning Etisk afklaring Kompetenceudvikling handler om at styrke sine reelle kompetencer via deltagelse i undervisning forskning og etisk afklaring Kvalitetsudvikling af arbejdet, individuel, kollektivt og organisatorisk Forsøgs og udviklingsarbejde Argumentation og dokumentation for arbejdets kvalitet Kreditering Meritering Akademisering Etisk profilering frit efter Hjort 2005 s.79 og Hjort i Nordisk pedagogik 4, 2006 s. 340 Praksisorientering Brugerorientering Forhandlingsorientering Politisk positionering
Konklusionen Hvilken orientering de professionelle har imod enten organisations eller professions forståelsen ændrer oplevelsen af Autonomi, krydspres og Opfattelsen af vidensform. Udviklingen af professionernes vidensgrundlag er et ikke uvæsentligt tema. Retten til at forske og herunder råderet over de midler samt den status som følger med denne ret tillægges stor vigtighed. Organisationsopfattelsen vinder frem ifht. professionsopfattelsen. Krydspresset er en realitet og forstærkes af at samfundet udvikler sig hurtigere end professionaliseringsstrategierne. De professionelle er derfor fanget midt mellem politikerne og brugerne! Opdelingen i et a- og b-hold får næring af akademiserings tendensen hos især en symbolfortolkende elite. Tilbage står så de udførende led og har gennem den fælles indbetaling til kurser, forskningsfonde og lignende sørget for deres egen udelukkelse fra attraktive jobs! ( Credentialism )
Tak for opmærksomheden! Relevant Litteratur: Hjort, Katrin (red); De professionelle forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave 2004. ISBN 87-7867-259-7 Hjort, Katrin; Demokratisering af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave 2008. ISBN 978-87- 7867-362-6 Hjort, Katrin; Moderniseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2002.ISBN 87-7867- 170-1 Hjort, Katrin; Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2005. ISBN 87-7867-305-4 Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise; Diskurs analyse som teori og metode. Roskilde universitetsforlag 1999 ISBN 87-7867-075-6 Kvale, Steinar og Svend Brinkmann: InterView. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag. 2. Udgave 2009. ISBN 978-87-412-5198-1 Larsen, Bøje og Helle Hedegaard Hein (red.); De nye professionelle, Fremtidens roller for de veluddannede. 1. udgave, 1. oplag. Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2007. ISBN 978-87-574-1559-9 Laursen, Per Fibæk, m.fl.; Professionalisering en grundbog. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave 2. oplag 2007. ISBN87-7867-319-4 Moos, Leif mfl.; Evidens i uddannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag 2005. ISBN 87-7684-026-3 (ISBN 978-87-7684-258-1 Elektronisk udgave) Moos, Leif mfl.; Relationsprofessioner lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. 1. udgave, 1. oplag. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag 2004. ISBN 87-7613-051-7 Rask Eriksen, Tine (red) og Anne Mette Jørgensen; Professionsidentitet i forandring. Akademisk Forlag, København 2005. ISBN-10:87-500-3859-1 Mail: Ulr@regionsjaelland.dk