Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Relaterede dokumenter
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

Kompetenceudviklingskursus i

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Center for Kliniske Retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Fagprofil - sygeplejerske.

Sygeplejefaglige problemstillinger

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitet. Dagens Mål

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Nationale referenceprogrammer og SFI

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Brug og pleje af PICC-line

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

PROCEDURE Nefrostomikateter

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Den aktive borger under rehabilitering

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

af et Center for Kliniske Retningslinjer

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Kvalitetsudviklingsprojekt

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Akkreditering almen praksis

Brug og pleje af Port a Cath

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby.

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Dokumentationskonference

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Vision og strategi for sygeplejen

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Aagaard Klinik Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Tidshorisont. De fleste anmodninger er i mødekommet, dog mangler der stadig nogle og en enkelt forventes gennemført senest januar 2012.

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune

Nationale kliniske retningslinjer

Transkript:

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer

Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys) Driften betales af Sygehusene University College Kommuner dasys Andre indtægter

Hvorfor CKR. Retningslinjer af varierende kvalitet Retningslinjer med begrænset evidens Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

Fra forløbsprogrammer til klinisk praksis Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Referenceprogram Pakkeforløb Forløbsprogram

Kan udelukkende bruge vores erfaringer som grundlag for praksis? Erfaringer er viden som vi skaber os gennem det vi oplever eller gør. Erfaringer ikke en direkte, men en formidlet oplevelse af verden. Overleverede fortolkningsmønstre (fra mundtlig og skriftlige kilder) er med til at udvælge de oplevelser, som vi senere lagrer som erfaringer. Man kan også sige, at de erfaringer vi har er med til at udvælge de fortolkningsmønstre vi har, eller de teorier vi vælger at tro på. På grund af dette vekselspil er det ikke alt vi sanser eller oplever, der bliver til erfaringer. Konklusion: Vi foretager en udvælgelse af det vi oplever - som er baseret på det vi ved, tror mener etc i forvejen Kilde: Pax leksikon

Hvad er en klinisk retningslinje? Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer DSKS,2003 WWW.kliniskeretningslinjer.dk,

Centrale begreber i definitionen Systematisk udarbejdede udsagn dvs anbefalinger for praksis.baseret på evidens I specifikke kliniske situationer Træffe beslutninger indgår i den konkrete kliniske beslutningstagning

Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Samlet viser litteraturen, at der ikke er forskel på frekvensen af infektioner ved brug af vandhanevand i forhold til isotonisk saltvand (5)(Ia). Vandhanevand anbefales, da det er let tilgængeligt både på hospital og i borgerens hjem, og der er økonomiske fordele ved at anvende vandhanevand frem for isotonisk saltvand (5)(IV). Vandhanevand, der anvendes til rensning af sår, skal have en kvalitet, så det kan drikkes (5)(IV). Vandhanevand må dog ikke anvendes til sår, der kræver steril skiftning fx sår med adgang til hulrum og suturerede sår de første 24 postoperative timer (70)(IV).

Anbefalinger 1. Det kan ikke anbefales, at sæbe anvendes til rensning af akutte og kroniske sår. (D) (24-34)(IV) 2. Vandhanevand bør anvendes til rensning af akutte og kroniske sår. Vandet skal have en kvalitet, så det kan drikkes. (A) (5)(Ia) 3. Akutte og kroniske sår, som er inflammeret og præget af mere fastsiddende forurening som fx jordpartikler eller nekrotisk væv, kan renses med skyllevæske påført med et tryk på 8-15 PSI. (B) (75)(IIa*), (76)(IIa*)

Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne Forbindingsskift 1. Det anbefales at skifte gaze forbinding hver dag. (B*)(48) 2. Det anbefales at skifte transparent forbinding over indstiksstedet minimum en gang om ugen samt umiddelbart ved behov, hvis forbindingen bliver fugtig, løsner sig eller bliver synlig beskidt (B*)(24, 52, 56, 57).

Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med ny diagnosticeret symptomgivende dyb venetrombose 1. Der bør anvendes en knælang graduerede kompressionsstrømpe med et ankeltryk på 30-40 mm Hg (38,39) (A). 2. Den graduerede kompressionsstrømpe ECS bør tages i brug senest 3 uger efter DVT er diagnosticeret (38,39) (A). 3. Den graduerede kompressionsstrømpe bør anvendes i mindst 2 år (38,39) (A). 4. Den graduerede kompressionsstrømpe bør anvendes i dagtimerne, det vil sige fra patienten står op, og til sengetid (38,39) (A).

Forudsætninger for at finde evidens? Litteratursøgning Adgang til relevante søgedatabaser Kompetencer til at finde, vurdere, fortolke forskningslitteratur

Tilfældige søgninger

Systematisk litteratursøgning

Formål med Center for Kliniske Retningslinjer At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinier inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

Bedømmelsesprocessen Center for Nej Kliniske retningslinier Ja Ny revision Peer-review Høring Klinisk retnings- linie Godkendelse Er der udarbejdet en retningslinie el. er der noget i gang allerede? Offentliggørelse på hjemmeside

Indhold af kliniske retningslinjer og hvad en klinisk retningslinje kan understøtte i praksis. Kliniske retningslinjer indeholder Kliniske retningslinjer understøtter Definitioner af begreber Fælles sprog i praksis - præcisering og udvikling af fagsprog Forslag til instrumenter/skalaer til vurdering og beskrivelse af kliniske problemstillinger Indikatorer Validitet af: - daglig dokumentation - dokumentation i elektronisk patientjournal i databaser Angiver forslag til indikatorer til - nationale databaser - lokal kvalitetsvurdering Opdateret viden Øger personalets kompetencer - samler nyeste viden Prioriteringsredskab for ledelse ved introduktion/ansættelse/udvikling af nyt og eksisterende personale Anbefalinger Støtter personale og patienter ved kliniske beslutninger Giver brugere/pårørende/samfund indsigt i hvad der kan efterspørges

Mulig løsning for primærsektor Integrer eksisterende anbefalinger i instrukser og fortrykte pleje/behandlingsplaner Have ambitioner om at udvikle gode instrukser pleje/behandlings og handleplaner.

Tak for opmærksomheden Vil I vide mere: www.kliniskeretningslinjer.dk E-mail: kontakt@kliniskeretningslinjer.dk