0
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning... 3 2. Redskabet... 5 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet... 5 2.2. Valg af målemetode... 5 2.3. Indhold af Barthel-100... 6 2.4. Skema til måling af funktionsniveau... 7 2.5. Resultater af målingen... 20 2.6. Kadencer for måling... 22 2.7. Opmærksomhedspunkter ved kognitive funktionsnedsættelser... 22 3. Støttemateriale... 24 3.1. Refleksionsskema til opfølgning på den enkelte borger... 24 3.2. Praktisk redskab til gennemførelse af målingen... 25 1
1. Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at måle ældre borgeres fysiske funktionsniveau. Et lavt funktionsniveau kan have alvorlige følger for ældre mennesker. Et for lavt funktionsniveau kan blandt andet medføre mindre energi og appetit. Som resultat heraf højnes risikoen for at blive syg, som kan påvirke trivslen. Med viden om ældre borgeres funktionsniveau er det muligt at tilrettelægge, hvilke konkrete handlingsinitiativer der bør igangsættes for at fastholde eller forbedre borgernes funktionsniveau. Mange ældre borgere har nedsat funktionsniveau, og de har derfor svært ved at klare hverdagsaktiviteter, hvilket kan påvirke deres trivsel. Løbende måling af borgernes funktionsniveau vil sikre, at der kontinuerligt er fokus på at iværksætte tiltag, der kan være med til at fastholde de ældre borgeres funktionsniveau og for nogle borgere endda forbedre funktionsniveauet. Redskabet understøtter en målrettet opfølgningsindsats over for de borgere, der har behov for hjælp til at udføre hverdagsaktiviteter. På den måde kan redskabet bidrage til at forebygge yderligere forværring af den ældres funktionsniveau. Herudover gør redskabet det muligt at foretage sammenligninger på tværs af plejecentre og på tværs af kommuner. Disse sammenligninger kan bidrage til at højne kvaliteten lokalt, idet de kan give fælles læring på tværs af plejecentre og kommuner. Begrebet funktionsniveau anvendes her som en karakteristik af personers evne til at mestre fysiske hverdagsaktiviteter såsom personlig hygiejne, påklædning m.v. 1.2. Baggrund for projektet Redskabet er udviklet som led i projekt Faglige kvalitetsoplysninger, der har til formål at understøtte det kommunale arbejde med faglig kvalitet i plejeboliger. Resultatet af målingerne kan anvendes, når kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboligerne. Det er således hensigten, at redskabet skal understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere faglig kvalitet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter: Viden om hverdagstræning Viden om ældres ernæringstilstand Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel 2
Reduktion af forebyggelige indlæggelser Viden om ældres trivsel. Tyve pilotkommuner har bidraget til udviklingen af ovenstående redskaber. Der har desuden været løbende faglig sparring med eksperter på social- og sundhedsområdet. I forbindelse med udviklingen af redskaberne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i allerede udviklede målemetoder med dokumenteret høj validitet. 1.3. Viden til at handle De fem redskaber til måling af faglig kvalitet skal bruges til at måle den faglige kvalitet i indsatsen på landets plejecentre. Det er dog vigtigt, at målingerne ikke bliver et mål i sig selv, men giver grundlag for at handle og dermed forbedre kvaliteten. Redskabet til måling af de ældre borgeres funktionsniveau måler konkret borgernes funktionsniveau inden for ti hverdagsaktiviteter. Resultaterne kan med fordel anvendes til faglig refleksion på det enkelte plejecenter, for eksempel i forhold til hvordan plejen tilrettelægges, hvilke aktiviteter der er m.v. Handling og udvikling af den faglige kvalitet Refleksion over den faglige kvalitet Måling af funktionsniveau Resultat ny viden Denne refleksion er fint i tråd med læringscirkelen ovenfor, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af egen praksis. 1.4. Formål med vejledningen Vejledningen har til formål at støtte plejepersonalet i forbindelse med anvendelse af redskabet Viden om hverdagstræning og sikre ensartet anvendelse af redskabet. Vejledningen indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for redskabet, dels en konkret vejledning i, hvordan redskabet bruges. Vejledningen kan bruges som opslagsværk. Indholdsfortegnelsen giver mulighed for hurtigt at finde frem til det kapitel, der indeholder de ønskede oplysninger. 1.5. Vejledningens opbygning Vejledningen indeholder følgende kapitler: Kapitel 2. Redskabet beskriver baggrunden for redskabets udformning og brugen af redskabet. 3
Kapitel 3. Støttemateriale beskriver det støttemateriale, der kan bruges i det videre arbejde med at forbedre de ældre borgeres funktionsniveau. 4
2. Redskabet 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet For størstedelen af borgerne på plejecentre er det den daglige nære træning, der er central for at få hverdagslivet til at fungere. Træning i hverdagsaktiviteter såsom at tage tøj på, spise og vaske sig er således afgørende for borgernes trivsel og deres mulighed for at være så selvhjulpne som muligt. Redskabet tager derfor udgangspunkt i en måling af borgernes evne til at udføre hverdagsaktiviteter. En systematisk måling af funktionsniveauet vil gøre det muligt for plejecentrene i højere grad end i dag at målrette borgernes aktiverende træning. Redskabet er udviklet med henblik på, at det skal kunne anvendes af plejepersonalet. Det er denne personalegruppe, der har den daglige nære kontakt med borgerne og dermed har gode forudsætninger for at anvende redskabet. Det er også denne personalegruppe, der varetager den daglige træning på plejecentrene. Andre personalegrupper kan dog også med fordel anvende redskabet. Ud over ovenstående har det været en forudsætning for redskabet, at det skulle være nemt at bruge, og at det kunne indgå som led i personalets hverdag. 2.2. Valg af målemetode Der findes flere målemetoder, der har fokus på at måle ældre borgeres funktionsniveau. Til brug for måling af ældre borgeres funktionsniveau på plejecentre er det fundet mest relevant at anvende det afprøvede og validerede måleredskab Barthel-100 1. Begrundelsen for dette valg beskrives i det følgende. Barthel-100 er særligt egnet, idet metoden er overskuelig og let at anvende. Herudover anvendes metoden også på hospitalernes geriatriske afdelinger (afdelinger for ældre borgere) i forbindelse med patienternes ind- og udskrivning. Med plejecentrenes anvendelse af samme måleredskab bliver det muligt at følge borgernes udvikling i funktionsniveauet mellem de to sektorer. 1 Oversat fra Surya Shah et al. New Guidelines for the Barthel Index Functions af Lene Korsholm og Eva Wæhrens, Ergoterapeutforeningen (1996). 5
Koblingen til Fælles Sprog Der er i vidt omfang sammenhæng mellem Barthel-100 og Fælles Sprog, som kommunerne anvender i forbindelse med visitation af borgerne. Fordelen ved at anvende Barthel-100 som supplement til Fælles Sprog er dog blandt andet, at metoden giver mulighed for at få et udtryk for den enkelte borgers samlede funktionsniveau, og at metoden er nem at anvende af plejepersonalet i hverdagen. Som det fremgår af tabellen nedenfor, indeholder de to målemetoder de samme funktioner inden for hverdagsaktiviteter. Nogle funktioner er mere udspecificerede i Fælles Sprog (fx spisning), mens andre funktioner er mere udspecificerede i Barthel-100 (fx toiletbesøg). Fælles Sprog At spise At drikke At bade At vaske sig At pleje kroppen At klæde sig af og på At flytte sig At færdes i egen bolig Toiletbesøg Barthel-100 Spisning Tage bad Personlig hygiejne Påklædning Forflytning stol/seng Trappegang Gangfunktion/kørestol Toiletbesøg Tarmkontrol Blærekontrol 2.3. Indhold af Barthel-100 Barthel-100 indeholder ti hverdagsaktiviteter. Disse aktiviteter er alle en del af en ældre borgers hverdag, og borgerens evne til at mestre aktiviteterne giver dermed et udtryk for niveauet af borgerens funktionsniveau. Aktiviteterne i Barthel-100 fremgår af figuren nedenfor. 6
Forflytning stol/seng Personlig hygiejne Tage bad Gangfunktion/ kørestol Spisning Funktionsniveau Blærekontrol Toiletbesøg Tarmkontrol Trappegang Påklædning Inden for hver af de ti hverdagsaktiviteter er der fem enslydende svarkategorier, der angiver, i hvilket omfang borgeren selv er i stand til at udføre aktiviteten. Hver af svarkategorierne giver borgeren en score, der sammenlagt giver et udtryk for borgerens samlede funktionsniveau. Læs mere uddybende herom i afsnit 2.4. Barthel-100 anvendes til at vurdere en borgers afhængighed af hjælp til at udføre de ti aktiviteter. I den forbindelse skelner Barthel mellem, hvad en borger kan gøre, og hvad denne borger faktisk gør. Barthel indeholder således en vurdering af borgerens fysiske funktionsniveau, men også en vurdering af borgerens kognitive evner til at kunne udføre aktiviteterne. Hvis en borger for eksempel godt kan finde ud af at tage bad, men ofte glemmer at tage sit tøj af, bader om natten eller lignende, har borgeren behov for hjælp til at kunne udføre aktiviteten. 2.4. Skema til måling af funktionsniveau I dette afsnit beskrives, hvordan Barthel-100 anvendes, og hvad brugerne af redskabet skal være opmærksomme på. 7
Ved en vurdering af borgerens evne til at mestre de ti hverdagsaktiviteter, der fremgår af figuren ovenfor, fås et udtryk for borgerens funktionsniveau. Aktiviteterne er samlet i et spørgeskema med enslydende svarkategorier. Skemaet fungerer som praktisk redskab for indsamling af data. Skemaet er vist nedenfor. 8
Praktisk anvendelse af skemaet Det er personalet, der vurderer, om borgeren er i stand til at udføre aktiviteterne. For at kunne foretage denne vurdering skal al relevant viden om borgeren inddrages. Personalet kan for eksempel spørge borgeren og tale med pårørende, læge m.v. Det vil som oftest være en god ide at involvere borgerens kontaktperson. Øverste del af skemaet beskriver kort, hvordan skemaet anvendes. Her fremgår blandt andet, at vurderingen skal foretages ud fra en observation af, hvad borgeren rent faktisk gør, og ikke hvad borgeren kan gøre. Denne skelnen er en vigtig del af Barthel, da det er borgerens udnyttede evner, der skal ligge til grund for vurderingen af funktionsevnen. Hvis en borger eksempelvis rent fysisk er i stand til at gå på toilettet, men ikke husker at gøre det, er det et udtryk for, at borgeren i et eller andet omfang har behov for hjælp/supervision. Hvis en borger gør anvendelse af hjælpemidler (fx kørestol, rollator eller stok) og mestrer disse hjælpemidler således, at hverdagsaktiviteterne kan gennemføres uden problemer, er borgeren selvhjulpen. For hver aktivitet kan der vælges mellem fem svarkategorier: Ude af stand til at udføre aktiviteten. Væsentlig hjælp. Moderat hjælp. Minimal hjælp. Fuldstændig selvhjulpen. Der må kun sættes ét kryds for hver svarkategori, og der må ikke sættes kryds mellem svarkategorierne. Uddybning af svarkategorierne For at sikre, at personalet udfylder skemaet så ensartet som muligt, følger i dette afsnit en uddybende forklaring på svarkategorierne for de ti aktiviteter. Skemaerne nedenfor indeholder uddybende forklaringer på svarkategorierne for hver af aktiviteterne 2. De uddybende forklaringer er desuden samlet i ét dokument og findes i redskabets tilhørende støttemateriale. 2 De uddybende forklaringer på svarkategorierne er oversat fra Surya Shah et al. New Guidelines for the Barthel Index Functions af Lene Korsholm og Eva Wæhrens, Ergoterapeutforeningen (1996). 9
Personlig hygiejne Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Uddybning af svarkategori Borgeren er ikke i stand til at deltage aktivt i den personlige hygiejne og er afhængig af hjælp i alle henseender. Borgeren er fuldstændig afhængig af hjælp til at børste tænder/gebis, rede hår, vaske hænder, vaske ansigt og barbere sig eller lægge makeup. Hjælp ved alle delaktiviteter i den personlige hygiejne. Borgeren kan måske gennemføre en eller to af de ovennævnte aktiviteter. Gennemgående er det nødvendigt med hjælp til aktiviteter, der kræver flere kræfter, end borgeren har, for eksmepel løsne gebis, barbering. Nogen hjælp på et eller flere trin i den personlige hygiejne. Der behøves hjælp til at lægge makeup, til at vaske og tørre den ene hånd, til brug af kræfter ved tandbørstning, til barbering under kinden og til at rede håret i nakken. Det t konstant at give borgeren stikord, for at aktiviteten kan gennemføres. Borgeren er i stand til selv at udføre den personlige hygiejne, men behøver mindre hjælp før og/eller efter aktiviteten. Der behøves hjælp af sikkerhedshensyn for eksempel ved isætning af elstik i stikkontakt, udskiftning/rensning af barberblad, varmt vand, eller måske er der behov for hjælp til at udjævne udtværet makeup. Borgeren kan uden hjælp udføre alle aktiviteter i forbindelse med personlig hygiejne uden sikkerhedsrisiko. Borgeren kan selv vaske hænder og ansigt, rede hår, børste tænder og barbere sig. Den mandlige borger kan bruge en skraber/barbermaskine, men skal selv kunne skifte barberblad eller sætte barbermaskinen i stikkontakten, ligesom han skal kunne tage barbermaskinen frem fra skuffe eller skab. Den kvindelige borger skal selv kunne lægge makeup, men skal ikke selv kunne sætte sit hår. 10
Tage bad Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Uddybning af svarkategori Borgeren er ude af stand til at deltage aktivt ved badning. Borgeren er fuldstændig afhængig af hjælp ved badning/bad foretages ikke/ingen kropsdele tørres af borgeren. Hjælp ved alle delaktiviteter af badning. Borgeren behøver hjælp og styring under hele aktiviteten. Er måske i stand til at vaske bryst og begge arme. Hjælp enten ved forflytning til bad/bruser eller til at vaske eller tørre sig; herunder manglende evne til at færdiggøre en enkelt del på grund af borgerens lidelse. Hjælp til vaskehandske, sæbe, håndklæde, vaskeklud, over- og/eller underekstremiteter er måske nødvendigt. Borgeren kan have brug for stikord eller opsyn. Opsyn er af sikkerhedsmæssige grunde nødvendigt ved tilpasning af vandtemperatur eller ved forflytning. Badet kan tage mere end tre gange så lang tid som normalt. Hjælp kan være nødvendig til at arrangere badetilbehøret, vandet m.v. Borgeren kan tage karbad eller brusebad eller foretage etagevask. Borgeren skal selv kunne foretage alle trin ved den valgte badeform, uden at der er andre personer til stede. Borgeren kan bruge specielt udstyr/hjælpemidler, for eksempel svamp på skaft til vask af ben og fødder. Borgeren er i stand til at udføre alle delaktiviteter uden hjælp og må bruge op til den dobbelte tid til at gennemføre aktiviteten. Spisning Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Uddybning af svarkategori Borgeren er afhængig i alle henseender og må mades. Borgeren kan kun tygge og synke maden, og hjælper må tage maden på ske/gaffel og føre maden til munden. Ved sondemadning kræves maksimal hjælp til tilføring af ernæring samt til tilslutning og rensning af udstyr samt regulering af mængden. 11
Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Borgeren kan bruge et spiseredskab, sædvanligvis en ske, men behøver aktiv hjælp under måltidet. Borgeren kan føre maden til munden, men hjælperen må anbringe maden på spiseredskabet. Borgeren kan selv spise under supervision. Hjælp er påkrævet ved tilknyttede opgaver såsom at komme mælk/sukker i teen, komme salt og peber på maden, komme smør på brødet, dreje tallerkenen eller andre tilrettelæggende opgaver. Borgeren anbringer maden på spiseredskabet, fører det til munden og spiser. Kan have behov for hjælp til at hælde, drikke, åbne beholdere og/eller skære kød og med anbringelse af slynge, orthose eller protese. Hjælp til tilrettelæggelse. Det kan være nødvendigt med stikord eller opsyn ved risiko for fejlsynkning og for hurtig indtagelse af maden. Borgeren kan uden hjælp spise et anrettet måltid måske med undtagelse af at udskære kød, åbne en mælkekarton, tage et låg af osv. En anden persons tilstedeværelse er ikke nødvendig under spisningen. Det tager længere tid end normalt at spise. Der kan være bekymring for sikkerheden i forbindelse med borgerens evne til at synke, måske kræves der ændring af madens konsistens, men der er ikke yderligere behov for hjælp. Borgeren kan selv spise fra en bakke eller et bord, hvis maden er inden for rækkevidde. Borgeren kan selv tage forklæde/serviet "assistive devices" på hvis nødvendigt, udskære maden, tilsætte salt og peber om ønsket samt smøre brødet osv. Borgeren er i stand til at anvende ske, gaffel, kop, glas, sugerør, hjælpemidler, slynge og kan åbne beholdere, skænke væske og skære kød uden risiko. Hjælp er ikke nødvendig. Toiletbesøg Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Uddybning af svarkategori Borgeren er fuldstændig afhængig af hjælp ved toiletbesøg. Borgeren er afhængig af hjælp i alle henseender ved toiletbesøg. 12
Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Hjælp i alle henseender ved toiletbesøg, men borgeren deltager lidt. Borgeren kræver maksimal hjælp ved forflytning, af- og påklædning, brug af toiletpapir og ved intimhygiejne. Hjælp kan være nødvendig ved af- og påklædning samt forflytning eller til at vaske hænder. Opsyn og hjælp med forflytning/balance, mens borgeren vasker hænder, sætter tøjet, lyner bukser/nederdel op eller ned. Opsyn t af sikkerhedsmæssige grunde ved almindelige toiletbesøg. Om natten kan toiletstol, kolbe eller bækken benyttes, men hjælp til tømning og rengøring. Det kan være nødvendigt med opsyn af sikkerhedsmæssige grunde og hjælp i forbindelse med eksempelvis at række borgeren toiletpapiret. Anvender måske toiletstol om natten. Det kan være nødvendigt med tilskyndelse til eller stikord til at lokalisere toilettet. Borgeren kan uden hjælp gå på toilettet, løsne og lukke tøjet, undgå tilsnavsning af tøjet og bruge toiletpapir. Hvis nødvendigt kan borgeren bruge toiletstol, kolbe eller bækken om natten, men borgeren må selv kunne tømme og rengøre det. Borgeren løsner tøjet, før han sætter sig på toilettet, sætter sig på og rejser sig fra toilettet, tørrer sig og sætter tøjet. Kan anvende nødvendigt udstyr som for eksempel gribetang, påklædningspind, lynlåsgreb eller støttegreb. Holder balancen og er uden risiko for fald. Trappegang Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren kan ikke gå på trapper. Hjælp i alle henseender ved gang på trapper, herunder hjælp ved brug af ganghjælpemidler. Borgeren kan selv gå op og ned, men kan ikke bære ganghjælpemidler og behøver opsyn og hjælp. I almindelighed er hjælp unødvendig. Til tider er opsyn nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde på grund af morgenstivhed, åndenød osv. 13
Fuldstændig selvhjulpen Borgeren kan selv gå sikkert op og ned ad et trappeløb uden hjælp eller opsyn. Hvis nødvendigt er borgeren i stand til at bruge gelænder, stok eller albuestok og kan selv bringe disse med op og ned ad trapperne. Ikke alle plejecentre har trapper, og plejecentre med trapper har ofte elevatorer. Af disse årsager er der mange ældre borgere på plejecentre, der ikke anvender trapper i det daglige. I sådanne tilfælde anbefales følgende fremgangsmåder: Hvis plejecentret ingen trapper har: Borgerens evner til at gå på trapper testes ved hjælp af en øvetrappe eller lignende. Det er vigtigt, at der er minimum to trin, således at borgerens balance og fysik kan vurderes tilstrækkeligt. Hvis borgeren ikke anvender plejecentrets trappe: Borgerens evner testes ved at lade borgeren anvende plejecentrets trappe. Fremgangsmåderne ovenfor er ikke helt i overensstemmelse med Barthels princip om, at det er, hvad borgeren gør, og ikke hvad borgeren kan gøre, der skal vurderes. Imidlertid vil det være uhensigtsmæssigt, at borgeren scorer 0 i trappegang, såfremt borgeren aldrig går på trapper, men udmærket er i stand til det. Påklædning Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren er afhængig af hjælp i alle henseender i forbindelse med påklædning og er ikke i stand til at deltage ved denne aktivitet. Borgeren kan måske læne sig fremad/bagud, kan muligvis anvende sengehesten, kan måske stikke i et ærme eller trække en trøje om sig, men hjælperen klæder borgeren helt på. Borgeren kan deltage i nogen grad, men er afhængig i alle henseender ved påklædning. Borgeren kræver maksimal hjælp ved siddende påklædning. Borgeren kan have en sweatshirt på og kan stikke armene ind i ærmerne, mens hjælperen må trække sweatshirten over hovedet på borgeren. Borgeren kan tage bh på, men hjælperen lukker bh'en. Borgeren kan måske hjælpe til med at trække i buksebenene, men hjælperen færdiggør den nedre påklædning. Hjælp ved afklædning og/eller påklædning. Hjælp til at lægge tøjet frem, til anvendelse af hjælpemidler og til påbegyndelse og gennemførelse af øvre og nedre af- og påklædning. 14
Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Kun minimal hjælp til lukning af tøj, for eksempel knapper, lynlåse, bh, sko osv. Borgeren kan have behov for hjælp til at komme i gang, men klæder sig selv af og på. Hjælperen henter eventuelt tøjet fra skabet, hjælper måske med påsætning af ortose eller protese og kan hjælpe ved knapper, lukninger, lynlåse, bh m.v. Igangsætning og/eller stikord i forbindelse med rækkefølgen i delaktiviteterne kan være nødvendig, og påklædning kan tage op til tre gange den normale tid. Borgeren er i stand til at klæde sig af og på, binde snørebånd eller iføre sig, fastgøre eller afføre sig korset eller skinne ifølge instruktionen. Borgeren er i stand til at hente tøjet, iføre sig, fastgøre eller afføre sig tøjet, binde snørebånd eller iføre sig, fastgøre eller afføre sig korset, skinne eller protese ifølge instruktionen. Borgeren klarer trusser, bukser, nederdel, bælte og strømper. Borgeren klarer bh, rullekravesweater, lynlåse, knapper og tryklåse og må gerne anvende velcro, lynlåsgreb, påklædningspind, gribetang, strømpepåtager. Gennemfører opgaven inden for rimelig tid. Tarmkontrol Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren er fækal inkontinent. Borgeren må bære ble eller absorberende bind. Borgeren har behov for hjælp til at indtage passende stilling og til teknikker til fremme af tarmbevægelser. Trods hjælp kan borgeren ofte have ufrivillig afføring og er nødt til at bære ble/bind. Borgeren kan indtage passende stilling, men kan ikke anvende teknikker til fremme af tarmbevægelser eller rengøre sig selv uden hjælp. Har ofte uheld. Hjælp ved inkontinenshjælpemidler såsom bind osv. Borgeren kan behøve opsyn ved brug af stikpiller eller lavement og har af og til uheld. Fækal inkontinens opstår sjældent. Tilskyndelse, stikord og overholdelse af rutiner med det formål at sikre kontinens kan være nødvendig. 15
Fuldstændig selvhjulpen Borgeren har tarmkontrol og har ingen uheld. Kan bruge stikpiller eller tage et lavement, når det t. Borgeren kan viljestyret kontrollere tarmfunktionen og har ingen uheld. Kan eventuelt bruge fingerstimulation eller fæcesblødgøring, stikpiller, afføringsmidler eller lavement regelmæssigt. Hvis borgeren har en kolostomi, vedligeholder han selv denne. Blærekontrol Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren er afhængig af hjælp til blærekontrol, er inkontinent eller har indsat kateter. Borgeren er måske kateterbærer, er urininkontinent dag og nat og er dagligt våd. Hjælpemidler såsom kateter og urinpose passes af hjælper. Borgeren er inkontinent, men er i stand til at hjælpe til ved brug af et inkontinenshjælpemiddel. Borgeren behøver hjælp til at indtage passende stilling, men kan selv holde bækken eller kolbe på plads. Der behøves hjælp til pasning af ekstern urinafledning, slange og urinpose. Borgeren er inkontinent, men i stand til at hjælpe med påsætning af udstyret. 16
Moderat hjælp Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Generelt er borgeren tør om dagen, men ikke om natten, hvor borgeren derfor har behov for nogen hjælp med hjælpemidlerne. Borgeren kan tømme blæren, men behøver hjælp til at indtage passende stilling samt til udstyr, bind og andre hjælpemidler. Kan placere penis i kolbe, holde ben fra hinanden og isætte eksternt kateter. Er af og til inkontinent. Det kan være nødvendigt med vejledning, stikord og opsyn. Generelt er borgeren tør dag og nat, men kan lejlighedsvis have uheld eller behøver minimal hjælp med et inkontinenshjælpemiddel. Borgeren kan have et uheld, hvis han ikke er hurtig nok eller ikke er i stand til at finde toilettet. Kan have behov for lidt hjælp med tilrettelægningen og/eller hjælpemidlerne. Har eventuelt behov for medicin for at bevare en fast rytme omkring blæretømning. Tilskyndelse, stikord og overholdelse af rutiner med det formål at sikre kontinens kan være nødvendig. Borgeren kan kontrollere blæren dag og nat og er uafhængig af hjælp til et inkontinenshjælpemiddel. Borgeren er uafhængig, er kontinent og selvhjulpen i brug af det nødvendige udstyr og brug af medicin. Kan skifte bind eller ble når nødvendigt. Gangfunktion (der skal udfyldes for enten gangfunktion eller kørestol) Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren er afhængig af hjælp ved mobilitet. Borgeren kan ikke gå omkring. Ved forsøg på at gå kræves to hjælpere. Konstant tilstedeværelse af en eller flere hjælpere under gang. Hjælp for at nå hjælpemidler og/eller betjene dem. En person til at kunne hjælpe. Borgeren behøver hjælp til at nå hjælpemidler og til at sikre en stabil støtte omkring hjørner, over dørtrin og over ujævnt terræn, men er i stand til at gå. Borgeren er uafhængig ved gang, men kan ikke gå 50 meter, uden at hjælp eller opsyn t af hensyn til tryghed eller sikkerhed i farlige situationer. Borgeren kan behøve stikord eller tilskyndelse og mere end rimelig tid til at tilbagelægge afstande. 17
Fuldstændig selvhjulpen Borgeren må hvis nødvendigt kunne bære skinner, åbne og lukke disse skinner, rejse sig op, sætte sig ned og placere de nødvendige hjælpemidler i position til brug. Borgeren skal være i stand til at benytte albuestokke, stokke eller et gangstativ og gå 50 meter uden hjælp eller opsyn. Der er ingen risiko for fald eller omflakken. Borgeren er selvhjulpen med gangstativ, stok, protese, ortose, specialsko osv. Kørestol (der skal udfyldes for enten gangfunktion eller kørestol) Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren er fuldstændig afhængig af hjælp ved brug af kørestol. Borgeren kan selv køre korte afstande på fladt underlag, men hjælp ved alle andre faser af kørestolsbrug. Hjælper er nødt til at skubbe kørestolen det meste af tiden. Hjælperen er desuden nødvendig ved lås af bremse, justering af armlæn og puder samt ved kørsel omkring møbler, over kanter, på løse tæpper og på ujævnt terræn. 18
Moderat hjælp Minimal hjælp Fuldstændig selvhjulpen Tilstedeværelse af en person og konstant hjælp ved placering af kørestol ved bord, seng osv. Borgeren kan køre kørestolen, men behøver hjælp til kørsel hen til og omkring møbler og på arealer med begrænset plads. Borgeren kan selv køre over normalt forekommende terræn inden for et rimeligt tidsrum. Minimal assistance kan dog være nødvendig ved smalle passager. Af og til kan der være behov for vejledning eller hjælp til at køre på areal med begrænset plads. For at køre kørestolen uafhængigt skal borgeren være i stand til at køre om hjørner, vende og køre stolen hen til bord, seng, toilet osv. Borgeren skal være i stand til at køre stolen mindst 50 meter. Forflytning stol/seng Svarkategori Ude af stand til at udføre aktiviteten Væsentlig hjælp Moderat hjælp Minimal hjælp Uddybning af svarkategori Borgeren er ude af stand til at deltage i en forflytning. To medhjælpere er påkrævet for at flytte borgeren med eller uden et mekanisk hjælpemiddel. Borgeren er i stand til selv at deltage aktivt, men maksimal hjælp fra en person i hele forløbet. Forflytningen kræver hjælp fra en anden person. Hjælpen kan gælde hvilken som helst del af forflytningen. En anden persons tilstedeværelse er påkrævet enten for at skabe tryghed eller for at holde sikkerhedsmæssigt opsyn. Borgeren kan placere glidebræt eller flytte fodstøtte, placere kørestolen og låse bremserne. Der kræves minimal hjælp. 19
Fuldstændig selvhjulpen Borgeren klarer selv alle forflytninger fra stol til seng uanset hjælpemiddel. Hvis kørestol anvendes: Borgeren kan køre hen til sengen i kørestol, låse bremserne, løfte fodstøtter, komme sikkert hen på sengen, lægge sig ned, komme op og sidde på kanten af sengen, flytte kørestolen og sikkert flytte sig tilbage i kørestolen uden sikkerhedsmæssig risiko. Borgeren skal være uafhængig i alle faser af denne aktivitet. Hvis borgeren kan gå: Borgeren går hen til, sætter sig ned og rejser sig igen fra en normal stol, flytter sig fra seng til stol på forsvarlig vis. Borgeren kan gå hen til samt gå i og ud af bruse/karbad. Borgeren kan eventuelt bruge et glidebræt, en lift, gelænder eller specielt sæde. Borgeren må gerne bruge mere tid end normalt, men mindre end tre gange den normale tid. Ovenstående skemaer er samlet i støttematerialet Støttepunkter til måling af funktionsniveau. Læs mere herom i kapitel 3. 2.5. Resultater af målingen Resultaterne af målingen skal bruges til at tilrettelægge en målrettet faglig indsats i forhold til den enkelte borger. Da aktiviteterne stiller forskellige krav til en borgers fysiske evner, påvirker aktiviteterne det samlede funktionsniveau i forskellig grad. Af den grund er der for nogle aktiviteter mulighed for at opnå op til 15 point, mens der for andre aktiviteter maksimalt kan opnås 5 point, jf. skemaet nedenfor. 20
Aktivitet Væsentlig hjælp er nødvendig Moderat hjælp er nødvendig Minimal hjælp er nødvendig Ude af stand til at udføre aktiviteten Fuldstændig selvhjulpen Personlig hygiejne 0 1 3 4 5 Tage bad 0 1 3 4 5 Spisning 0 2 5 8 10 Toiletbesøg 0 2 5 8 10 0 2 5 8 10 Påklædning 0 2 5 8 10 Tarmkontrol 0 2 5 8 10 Trappegang Blærekontrol Gangfunktion/* 0 2 5 8 10 0 3 8 12 15 Kørestol 0 1 3 4 5 Forflytning 0 3 8 12 15 Anm.: * Borgerens afhængighed af hjælp scores enten for gangfunktion eller kørestol. Scoren bruges til at kategorisere borgerne i fem afhængighedsgrupper. Der bør følges op med indsatser over for borgerne i de forskellige grupper. Indsatsen kan dog variere, idet en borger, der for eksempel er totalt afhængig af hjælp, kan have andre behov for træning, end en borger, der er moderat afhængig af hjælp til at udføre hverdagsaktiviteter. De fem afhængighedsgrupper er med til at synliggøre, at borgerne har behov for hjælp i forskelligt omfang. 0-24 point Total grad af afhængighed 25-49 point Væsentlig grad af afhængighed 50-74 point Moderat grad af afhængighed 75-90 point Let grad af afhængighed 91-100 point Minimal grad af afhængighed I støttematerialet, der gennemgås i kapitel 3, er der inspiration til handlingsindsatser, som det anbefales at overveje for borgere med et relativt lavt funktionsniveau. 21
Borgernes score for funktionsniveau og inddeling i afhængighedsgrupper gør det muligt løbende at observere og følge op på følgende indikatorer: Andel ældre, der er let og minimalt afhængige af hjælp. Andel ældre, der fastholder eller forbedrer deres funktionsniveau. Indikatorerne kan blandt andet anvendes til formidling på kommunens hjemmeside, når kommuner fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om faglig kvalitet. 2.6. Kadencer for måling Det anbefales, at målingerne af den enkelte borger gentages med faste intervaller, således at ændringer i funktionsniveauet kan observeres hurtigt, og indsatser dernæst kan igangsættes. Såfremt målingerne gennemføres i midlertidige boliger, anbefales følgende kadencer for måling: Ved indflytning i plejeboligen Midtvejs i opholdet Ved opholdets afslutning. Såfremt målingerne gennemføres på plejecentre, anbefales følgende kadencer for måling: Ved indflytning på plejecentret Herefter hver anden måned. Det gælder for både midlertidige boliger og plejecentre, at der bør gennemføres ekstraordinære målinger, hvis borgeren har været udsat for et fald, har været indlagt eller lignende. 2.7. Opmærksomhedspunkter ved kognitive funktionsnedsættelser En stor del af borgerne på plejecentrene har kognitive funktionsnedsættelser, der ikke nødvendigvis kommer til udtryk i forbindelse med en måling af funktionsniveauet. En vurdering af borgernes kognitive funktionsniveau er dog til en vis grad indeholdt i Barthel-100, idet det er, hvad borgeren gør, og ikke hvad borgeren kan gøre, der skal foretages en vurdering af, jf. en nærmere beskrivelse heraf i afsnit 2.4. Denne sondring er helt essentiel for Barthel og betyder for eksempel, at hvis en borger rent fysisk kan tage et bad, men ofte glemmer at tage sit tøj af, så er denne borger afhængig af hjælp. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Barthel udelukkende opfanger de kognitive dysfunktioner, der påvirker den fysiske funktionsevne. Opmærksomhedspunkterne nedenfor kan give personalet en indikation af, om der for en konkret borger er behov for at kontakte demenskoordinatoren i kommunen med 22
henblik på en udredning af det kognitive niveau, eller om personalegruppen på anden vis skal være særlig opmærksom på borgeren og dennes behov. Opmærksomhedspunkter vedrørende en borgers kognitive funktionsniveau: Er borgeren vred eller aggressiv? Går borgeren hjemmefra? Kan borgeren forstå og handle på en besked? Kan borgeren huske navne, steder, begivenheder m.v.? Opmærksomhedspunkterne er frivillige at anvende og påvirker ikke brugen af redskabet. 23
3. Støttemateriale For at støtte op om en helhedsorienteret indsats er der udarbejdet et støtteredskab. Støtteredskabet giver forslag til emner, der i forhold til den enkelte borger kan anvendes til at reflektere over de resultater, der er fremkommet i forbindelse med måling af funktionsniveauet. Resultaterne af målingerne skal kunne bruges til at tilrettelægge en faglig indsats i forhold til den enkelte borger, der for eksempel kan bestå i konkrete handlingsindsatser, der tager udgangspunkt i den viden, målingen har givet om den enkelte borger. Støttematerialet omfatter: Et handlingsanvisende redskab, der har til formål at tilskynde til handlinger, der kan være med til at fastholde eller forbedre den ældre borgers funktionsniveau. Et praktisk redskab, der understøtter målingen af funktionsniveauet. Det er frivilligt for plejecentrene at anvende støttematerialet. 3.1. Refleksionsskema til opfølgning på den enkelte borger Støtteredskabet Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau indeholder en række forslag til refleksionsemner, der vil være relevante at overveje, hvis resultatet af målingen viser, at borgere har et relativt lavt funktionsniveau. Støtteredskabet omhandler også andre emner end træning. En borgers funktionsniveau kan i lige så høj grad være afhængigt af borgerens generelle trivsel. Det foreslås blandt andet i støtteredskabet at overveje, hvorledes borgerens ernæringstilstand er. Dårlig ernæringstilstand kan betyde, at borgeren har et lavt energiniveau, hvilket kan påvirke funktionsniveauet. Herudover anbefales det at overveje, om borgeren har behov for hjælpemidler, om borgeren får den rette træning m.v. 24
Skemaet har plads til noter og kan på den måde også fungere som et konkret arbejdsredskab. 3.2. Praktisk redskab til gennemførelse af målingen Som gennemgået i afsnit 2.4 hører der til hver af Barthels svarkategorier uddybende svarforklaringer, der beskriver, hvad der skal til for at placere borgeren i en given svarkategori. I forbindelse med gennemførelsen af målingen af borgernes funktionsniveau kan det være en fordel at have de uddybende forklaringer af svarkategorierne liggende foran sig. Af den årsag er de uddybende forklaringer samlet i ét dokument under titlen Støttepunkter til måling af funktionsniveau. 25