Norddjurs Kommune Forslag til Fremtidens specialundervisning Oktober 2008 1
Indhold: En sammenskrivning af og en læsevejledning til Forslag til fremtidens specialundervisning...3 Fremtidens specialundervisning Del 1... 10 - Børn og Unges forslag til struktur og organisering 1.1. Børn og Unges forslag til strukturering og organisering af kommunens specialtilbud... 10 1.2. Ledelsesmæssig organisering og struktur... 16 Fremtidens specialundervisning Del 2... 17 - projektgruppens oplæg 2.1 Indledning... 18 2.2 Inklusion... 18 2.3 Visioner og værdier... 20 2.4 Den nyeste viden på området... 23 2.5 Kompetenceforum... 28 2.6 Koordinering af kompetenceforaenes formidlende virksomhed... 32 2.7 Forum for specialundervisning/specialpædagogik... 33 Fremtidens specialundervisning Del 3... 35 - Læsecenter 3.1 Læsecenter... 36 3.2 Målgruppe... 36 3.3 Organisering... 36 3.4 De tre hovedområder... 37 3.5 Undervisningstilbud... 37 3.6 Vejledning, sparring, kursus og vidensdeling... 40 BILAG Bilag 1. De nuværende specialtilbud i Norddjurs Kommune... 41 Bilag 2 Elevtalsudvikling i de nuværende specialtilbud 2006-2008... 42 Bilag 3. Kategorisering af de nuværende elever i kommunens nuværende specialtilbud set i forhold til de to kompetencefora... 43 Bilag 4 Forvaltningens vurdering omkring mulige elevtals- og klassefordelinger pr. 01.08.09... 44 Bilag5 De fysiske rammer og elevtal/klassetal på de involverede skoler pr. 01.08.09... 45 Bilag 6 Målgruppebeskrivelser og pædagogisk tilgang... 46 Bilag 7 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand... 54 2
Dette er en sammenskrivning af og en læsevejledning til Forslag til Fremtidens Specialundervisning Centrale fagord og begreber i forslaget bliver forklaret. Læsevejledning. Rapporten vedrørende fremtidens specialundervisning indeholder 3 delrapporter og 7 bilag. Udarbejdelsen af forslaget har været organiseret ved 2 projektgrupper samt en overordnet styregruppe. Styregruppen har udstukket de overordnede retningslinjer i henhold til kommissoriet. Styregruppen har ligeledes forholdt sig til konkrete indholdselementer i projektgruppernes forslag, kommet med forslag til justeringer og godkendt de endelige forslag. Styregruppen består af direktør og chefgruppe i Børn og Unge, teamleder for PPR, konsulenter i undervisningsafdelingen samt repræsentant for skolelederne. Projektgruppen, som har udarbejdet Del 2, består af ledelsesrepræsentanter for heldagsskolerne, Djurslandsskolen, almenskolerne, ungdomsskolen og PPR samt den specialpædagogiske konsulent. Projektgruppen, som har udarbejdet Del 3, består af repræsentanter fra skoleledelser, specialundervisningskoordinatorer på skolerne, læsevejledere, kommunalt læsetilbud, PPR samt læsekonsulenten Herunder følger en kort sammenskrivning af delrapporternes indhold samt en vejledning vedrørende læsning af disse. Forslagets Del 1 er forvaltningens forslag vedrørende den fremtidige vifte af specialtilbud. Forslagets Del 2 er projektgruppens oplæg vedrørende kvalitet i specialundervisningen. Projektgruppen har som angivet ovenfor refereret til styregruppen. Projektgruppen forholder sig ikke til den strukturelle organisering af specialundervisningen (dvs. viften af specialtilbud) men er alene et oplæg til en pædagogisk organisering, som har fokus på kvalitet, udvikling og inklusion. Delrapport 2 kan evt. med fordel læses før delrapport 1, idet forvaltningens forslag til viften af specialtilbud og struktur har projektgruppens tænkning vedrørende kompetencefora som grundlag. Forslagets Del 3 beskriver Læsecentret, som er et specialtilbud for elever med ordblindhed og meget store sprogforståelsesvanskeligheder. Projektgruppen har som angivet ovenfor refereret til styregruppen. Projektgruppen forholder sig ikke til den strukturelle organisering af Læsecentret. Materialet afsluttes med 7 bilag, som kort vil blive beskrevet senere i dette materiale. 3
Sammenskrivning af forslagets Del 1 Forvaltningens forslag til hvilken vifte af specialtilbud, der skal være i kommunen. Forvaltningens forslag bygger på projektgruppens forslag vedrørende kvalitetsudvikling, samling og koordinering af den specialpædagogiske ekspertise i kompetencefora. (se nærmere beskrivelse af kompetenceforum i næste kapitel). Der har ligeledes været hentet inspiration til strukturen fra projektgruppernes indsamlede svar fra interviews af repræsentanter fra forældregrupper, medarbejdergrupper, rådgivere, Handicapråd m. fl. samt fra høringssvarene, som er indkommet vedrørende heldagsskolernes fremtid. Forvaltningen foreslår, at alle kommunens specialtilbud tilknyttes et af to kompetencefora. Denne tilknytning skal bidrage til: At skabe fagligt bæredygtige tilbud som arbejder med kvalitetsudvikling At sikre uddannelses- og vidensniveauet i specialtilbuddene. At skabe mere fleksibilitet i tilbuddene At lette tilgængeligheden for det øvrige skolevæsen med henblik på at kunne trække på specialtilbuddenes kompetencer. I forvaltningens forslag er det forudsat, at alle de elever, der på nuværende tidspunkt modtager specialundervisning i specialskoler, på heldagsskoler eller i specialklasser fortsat har særlige specialpædagogiske behov, som skal tilgodeses med mindst den tilsvarende kvalitet i den nye struktur. Forvaltningen vil forslå, at kommunen skal arbejde sig frem mod et endemål som er følgende specialtilbud: Specialtilbud tilknyttet Kompetence-forum for generelle indlæringsvanskeligheder (Dvs. Specialtilbud for elever som ikke er normalt begavede eller psykisk udviklingshæmmede. Dertil kommer elever med tillægshandicaps.) Djurslandsskolen (specialskole 0.-10) Specialklasserækkerne på Søndre Skole (0.-9.kl) Specialklasserækkerne på Auning Skole. (0.-10.kl) Specialtilbud tilknyttet Kompetence-forum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder - herunder Læsecenter. (Dvs. specialtilbud for elever som har vanskeligheder omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel, ADHD autismespektrumforstyrrelse mv. samt elever med meget svære læsevanskeligheder f.eks. ordblindhed) Norddjursskolen (Ny Specialskole 0.-10.kl) Specialklasser på Østre Skole (0.-9.kl) Specialklasser på Rougsøskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Allingåbroskolen (7.-9.kl) Læsecenter på Glesborg/Ørum Skole. 4
Ungdomsskolen skal fortsat have et heltidsundervisningstilbud. Øvrige specialtilbud tænkes nedlagt og eleverne overført til disse tilbud. Hele strukturændringen bør ikke iværksættes på én gang, men må foregå over flere år. Forvaltningen foreslår derfor, at nogle tilbud nedlægges, mens andre tilbud bibeholdes en tid endnu. Forvaltningen vil derfor foreslå, at kommunen har følgende specialtilbud fra 01.08.09 Specialtilbud tilknyttet Kompetence-forum for generelle indlæringsvanskeligheder pr. 01.08.09 ( Dvs. Specialtilbud for elever som ikke er normalt begavede, psykisk udviklingshæmmede. Elever med tillægshandicaps.) Djurslandsskolen (specialskole 0.-10 kl) Specialklasserækkerne på Søndre Skole (0.-9.kl) Specialklasserækkerne på Auning Skole. (0.-10.kl) Specialklasser på Voldby Skole Specialtilbud som er tilknyttet Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder herunder Læsecenter pr. 01.08.09 (Dvs. specialtilbud for elever, som har vanskeligheder omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel, ADHD autismespektrumforstyrrelse mv. samt elever med meget svære læsevanskeligheder f.eks. ordblindhed) Norddjursskolen (Specialskole 0.-10.kl) Specialklasser på Østre Skole (7.-9.kl) Specialklasser på Mølleskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Rougsøskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Langhøjskolen (0.-6.kl) Specialklasser på Allingåbroskolen(7.-9.kl) Læsecenter på Glesborg Skole. Tale/sprogklasse Vestre skole A-klasse i Norddjurs Ungdomsskole. Eleverne fra de nuværende heldagsskoler vurderes at tilhøre specialtilbuddene som er tilknyttet kompetenceforum for AKT, og vil blive tilbudt undervisning i disse tilbud. Øvrige nuværende specialtilbud tænkes nedlagt og overføres til disse tilbud. 5
Sammenskrivning af forslagets Del 2 Projektgruppens oplæg vedrørende fremtidens specialundervisning. Resume af projektgruppens forslag til mål, visioner og værdier for special-undervisningen. Mål: at yde udviklingsorienteret undervisning med udgangspunkt i barnets behov, forudsætninger, motiver og interesser Visioner Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Det betyder: At der gives støtte i det omfang, det er nødvendigt. At der er mulighed for at være inkluderet i almenskolen eller i et specialtilbud i en specialklasse eller specialskole. At pædagogikken tager udgangspunkt i elevens egne ressourcer og udviklingsmuligheder. Specialpædagogisk bistand varetages af lærere og pædagoger, der gennem særlig uddannelse eller på andre måder har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. Det betyder At der lægges vægt på høj faglighed og specialuddannelse. At der er relevante kompetencer og specialviden til stede. At der er tilgængelig konsulent-bistand og sparringsrum omkring børn med særlige behov. Værdier Under henvisning til kommunens sammenhængende børnepolitik, kommunens visitationsgrundlag må specialtilbuddenes og almenskolernes rammer og pædagogiske tilbud vurderes i forhold til om eleven kan få opfyldt behovene for: Forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. (Disse begreber uddybes nærmere i forhold til specialundervisningen i Del 2) Det handler om deltagelse, glæde og lærelyst. Resume af projektgruppens forslag til forståelse af inklusionsbegrebet. Ifølge Salamancaerklæringen (1994) og Handicapkonventionen (2006) er målet i denne sammenhæng at skabe læringsmiljøer i almenskoler og i specialtilbud, som er åbne, udviklingsorienterede og inkluderende, så børnene kan blive aktive deltagere i hverdagslivet. Inklusion betyder at medregne. Det handler bl.a. om: elevens oplevelse af at være en ægte del af det sociale fællesskab på lige vilkår. at der er høj kvalitet i det pædagogiske tilbud. sikring og udvikling af personalets kompetencer. rigtige fysiske rammer og økonomiske ressourcer. det handler ikke om, at alle børn skal deltage i det samme skole-fællesskab. på mange områder kan en inkluderende specialskole eller specialklasse også udvikle sine pædagogiske og inkluderende muligheder. 6
De ovenstående tolkninger af inklusions-begrebet illustrerer også, at inklusion også er et anliggende og ansvar i almenundervisningen og ikke kun et special- eller socialpædagogisk ansvar. Resume af den nyeste viden på området Den nyeste danske forskning og projektgruppens interviewundersøgelse viser, at der generelt er tilfredshed med de specialpædagogiske tilbud, både hos elever, som er enkeltintegrerede i almenskolen og elever som går i et specialklasse- eller specialskoletilbud. Samtidig understreges det også, at der er sammenhæng mellem faglighed og kvalitet. Forsøg i Firenze viser, at fuld inklusion af alle børn uanset handicap er mulig, men efteruddannelse af lærere og pædagoger samt tilgængelighed til specialister er en forudsætning for kvaliteten. Projektgruppens forslag om oprettelse af Kompetencefora Projektgruppen fremlægger et forslag om at tilknytte specialtilbuddene til 3 specialpædagogiske kompetencefora Projektgruppens tænkning om kvalitet i specialundervisningen har ikke kun betydning og konsekvens for specialtilbuddene - det har/får konsekvenser for tænkningen om kvalitet og læringsmiljøer i hele skolevæsenet. Forslaget har fokus på at skabe muligheder for, at flere børn vil kunne inkluderes med faglighed og kvalitet i almenskolen. Forslaget skal således medvirke til at skabe rammer for at udvikle den faglige viden, som bidrager til at øge kvaliteten i både specialundervisningen og i almenundervisningen. Der arbejdes i specialtilbuddene i feltet mellem praksiserfaring og ny forskningsbaseret viden. Hvert kompetenceforum (og dermed specialtilbuddene) medvirker ved at organisere og koordinere alle de mange specialpædagogiske kompetencer inden for de 3 kompetencefora. På den måde kan flere drage nytte at de faglige ressourcer, som er til rådighed i kommunen. Medarbejderne i specialtilbuddene bidrager f.eks. som undervisere ved kurser, sparring, praktik, netværksdannelser mv. De 3 kompetencefora: 1. Kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder. (Dvs. for elever som ikke er normalt begavede, psykisk udviklingshæmmede. Elever med tillægshandicaps.) 2. Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder.(dvs. specialtilbud for elever som har vanskeligheder omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel, ADHD, autismespektrumforstyrrelse) 3. Kompetenceforum for læsning. (For elever med meget svære læsevanskeligheder f.eks. pga. ordblindhed, eller store sprogforståelsesvanskeligheder ) Formidling og udveksling til det øvrige skolevæsen fordrer en massiv kommunikation og koordination på tværs af specialtilbud og almenskolen. Hertil udpeges en kompetencekoordinator. 7
Projektgruppens forslag om oprettelse af Forum for Specialundervisning og specialpædagogik. For at sikre helhed, overblik og udvikling etableres Forum for Specialundervisning og specialpædagogik, som er et vidensforum, der skal sikre styring, udvikling og evaluering i hele skolevæsenets specialundervisning. Sammenskrivning af Del 3 Vedrørende Læsecentret. Læsecentret er en særlig specialpædagogisk indsats i forhold til elever med meget store læsevanskeligheder som f.eks. ordblindhed og svære sprogforståelsesvanskeligheder. Del 3 har sammenhæng med Del 1 og Del 2, da der er tale om et specialtilbud, men den er også en del af den kommunale handleplan for læsning. Læsecentret er en udbygget model af det nuværende læsekursustilbud på Vestre Skole i Grenå. Desuden overtager det også de opgaver som kommunen tidligere har tilkøbt på Taleinstituttet i Århus. Ud over forebyggende og konsultative funktioner, er der særlige læsekursustilbud for 3./4. årgang og 6. årgang. Her modtager eleven i en periode al sin undervisning i Læsecentret og derefter vender eleven tilbage til sin hjemklasse. Læsecentret deltager og vejleder i den inkluderende indsats tilbageslusning til hjemklassen - når eleven vender tilbage til sin skole. Endelig er der et tilbud i 8. klasse vedrørende elevens IT-kompetencer og vejledning/rådgivning vedrørende folkeskolens afgangsprøver. Sammenskrivning af bilag Bilag 1 illustrerer kommunens vifte af specialtilbud, hvoraf nogle tilbud er selvstændige specialskoler tæt på eller langt væk fra almenskolen og andre er specialklasser, som er beliggende på almenskolen, men hvor eleverne enten kan modtage al deres undervisning eller kan deltage i udvalgte dele af undervisningen i almenskolen alt afhængig af elevens behov og ønsker. Bilag 2 illustrerer udviklingen vedrørende henvisninger til de respektive specialtilbud for skoleårene 2006-2008. Der ses generelt en stigning i antallet af henvisninger til specialtilbud det første år efter kommunesammenlægningen, hvorefter der er et mindre fald i henvisningerne på samme tid i dette skoleår. Bilag 3 illustrer en kategorisering af de nuværende specialundervisningselever efter vanskelighedernes art, samt hvor mange elever, der er i de forskellige nuværende specialtilbud. Der er stor variation i tilbuddenes størrelse, lige som flere tilbud rummer elever med vanskeligheder af meget forskellig art. Bilag 4 illustrerer en mulig ny fordeling af eleverne i de specialtilbud forvaltningen foreslår, at kommunen skal have fra 01.08.09. Bilag 5 illustrer elev- og klassetal på nogle af de skoler, som tænkes involveret i strukturforslaget, samt en oversigt over det antal klasselokaler skolen pt. råder over. Bilag 6 beskriver målgrupperne for de foreslåede kompetencefora. Desuden beskrives særlige specialpædagogiske indsatser der kan ydes ved inklusion i almenskolen, i specialklasser eller på specialskoler. Bilag 7 uddyber nærmere begreberne specialundervisning og specialpædagogisk bistand. 8
Ordforklaring: AKT-vanskeligheder Vanskeligheder vedrørende Adfærd, kontakt og trivsel Specifikke indlæringsvanskeligheder: vanskeligheder vedrørende indlæring på enkelte områder. Kontaktforstyrrelser: forstyrrelser i kontakten med andre mennesker. F.eks autismespektrumforstyrrelser. Opmærksomhedsforstyrrelser: vanskelighed ved at styre og fokusere opmærksomheden, ved planlægning og strategisk tænkning samt impulskontrol. Generelle indlæringsvanskeligheder: Segregeret: Enkeltintegration: Vanskeligheder vedrørende indlæring på alle områder. Det er vanskeligheder, der varierer fra elever, som har lettere indlæringsvanskeligheder på alle områder til elever som er psykisk udviklingshæmmede eller retarderede. Nogle elever har et eller flere tillægshandicaps. Udskilt, adskilt fra. Eleven rummes og undervises i almenklassen med støtte i mere end 12 timer. Specialtilbud: Specialskole eller specialklasse hvor eleven modtager al eller den overvejende del af sin undervisning. Eleven visiteres til tilbuddet. PPR: Inklusion: Pædagogisk psykologisk Rådgivning. At medregne. At være en del af et socialt fællesskab på lige værdige vilkår. Det betyder, at der arbejdes med forskellighed og med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Kvalifikationer, rammer og ressourcer er en del af dette. 9
Norddjurs Kommune Fremtidens specialundervisning DEL 1 Børn og Ungeforvaltningens forslag til struktur og organisering Oktober 2008
1. Børn og Unges forslag til strukturering og organisering af kommunens specialtilbud. Børn og unges forslag til kommende struktur og organisering af kommunens specialtilbud skal ses i forlængelse af projektgruppens tænkning vedrørende oprettelse af kompetencefora og Forum for Specialundervisning - (Se projektgruppens forslag i del 2). Forslaget skal understøtte formålet, som det er udtrykt af projektgruppen vedrørende kompetenceudvikling og kvalitet i den specialpædagogiske bistand i almenskolen og i specialtilbuddene. Centrale temaer for Børn og Unges forslag er begreberne: inklusion, faglig ekspertise, fleksibilitet. Der opstilles to forslag: 1. Forslag til den fremtidige struktur ( Den lange bane ) 2. Forslag til struktur pr. 01.08.09. ( Den korte bane ) Forslaget tilstræbes at ligge så tæt op ad forslaget til den fremtidige struktur som muligt, således at der vil være mulighed for at udvikle tilbuddene hen mod målet uden for store forandringer undervejs. AD.1. Børn og Unges forslag til den fremtidige struktur ( Den lange bane ) Fællesforum for specialundervisning 1. Kompetenceforum For Generelle indlæringsvanskeligheder 2. Kompetenceforum For AKT og specifikke Indlæringsvanskeligheder Herunder læsecenter Segregeret tilbud Djurslandsskolen Norddjursskolen Specialklasser på almenskole Specialklasserækker: Søndre Skole 0.- 9.kl Auning skole 0.-9.kl. Specialklasserækker: Østre Skole 0.-9.kl Rougsøskolen 0.-6.kl. Allingåbroskolen 7.-9.kl Læsecenter: Glesborg Skole/ Ørum Skole Tale/sprogklasse Enkeltintegration I almenskolen I almenskolen 11
Det foreslås jf. ovenstående illustration, at de to kompetencefora på den lange bane udgøres af følgende specialtilbud: 1. Kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder Djurslandsskolen 0.-10 klasse fortsætter som specialskole Specialklasserækker 0.-9./10.kl på Auning Skole og Søndre skole. De to specialklasserækker ligestilles i forhold til målgrupper og normering. Der er mulighed for integration på beliggenhedsskolerne på alle klassetrin. 2. Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder herunder læsecentret. Norddjursskolen 0.-10.klasse oprettes som specialskole i Stendysseskolens nuværende lokaler. Norddjursskolens målgruppe er normaltbegavede børn, som pga. meget svære sociale og emotionelle vanskeligheder, svære kontaktvanskeligheder eller svære opmærksomhedsforstyrrelser har behov for et segregeret tilbud. Det foreslås at tilbuddet udvikles til at rumme elevgruppen svarende til de elever som i dag visiteres til Firkløverskolen. Nuværende elever på Firkløverskolen tilbydes et undervisningstilbud på Norddjursskolen ved kommende revisitationer. Specialklasserækker 0.-9.-klasse på Østre Skole, 0.-6.klasse på Rougsøskolen samt 7.-9.kl. på Allingåbroskolen. Læsecenter på Glesborg Skole eller Ørum Skole. Læsecentret placeres centralt i kommunen af hensyn til transporttid. (Se nærmere beskrivelse del 3 s.27) Ungdomsskolen skal fortsat have et heltids undervisningstilbud for 8.-10. klasse, som ikke er et specialundervisningstilbud, men hvor den primære opgave er at være et undervisningstilbud for meget skoletrætte unge og unge med livsmodsvanskeligheder. Bemærkning: Der er anvendt skolenavne i strukturoversigten. Evt. ændringer i skolestrukturen kan medføre ændringer, ligesom der naturligvis også kan være andre forhold, der kan medføre ændringer. 12
AD.2. Børn og Unges forslag til struktur pr. 01.08.09 (Den korte bane) Fællesforum for specialundervisning 1. Kompetenceforum For Generelle indlæringsvanskeligheder 2. Kompetenceforum For AKT og specifikke Indlæringsvanskeligheder Herunder læsecenter Segregeret tilbud Djurslandsskolen Norddjursskolen Specialklasser på almenskole Specialklasserækker på Søndre Skole 0.- 9.kl Auning skole 0.-9.kl. Vandkanden, Voldby Skole, fortsætter Specialklasserække Rougsøskolen 0.-6.kl Specialklasse 7.-9. kl Allingåbroskolen Specialklasserække 0.-6 kl. Langhøjskolen Specialklasserække Mølleskolen 0.-6-kl Specialklasserække Østre Skole 7.-9.kl Læsecenter Glesborg Skole Tale/sprogklasse Vestre Skole A-klasse i Norddjurs Ungdomsskole Enkeltintegration I almenskolen I almenskolen 1. Børn og Unge foreslår følgende specialtilbud i kompetenceforum for generelle indlæringsvanskeligheder d. 01.08.09 (Den korte bane) : Djurslandsskolen fortsætter som specialskole. To specialklasserækker på henholdsvis Søndre Skole og Auning Skole. De to specialklasserækker skal som udgangspunkt ligestilles i forhold til målgrupper og normering. o Vandkanden. I takt med udviklingen i organiseringen for området nedlægges Vandkanden, men kan det kommende år evt. fortsætte med 4 elever, uden optagelse af yderligere elever indtil specialklasserækken på Søndre Skole har rammerne til at indsluse disse. De 4 tilbageværende elever i Vandkanden vil være 2 elever i kommende 3.klasse og 2 elever i kommende 4 klasse. 13
2. Børn og Unge foreslår følgende specialtilbud i Kompetenceforum for AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder fra 01.08.09 (Den korte bane): Norddjursskolen i Stenvad er en specialskole, som opbygges løbende. Målgruppen er elever, der er normaltbegavede, men pga. meget svære sociale og emotionelle vanskeligheder, svære kontaktvanskeligheder eller udpræget opmærksomhedsforstyrrelser har de behov for et segregeret skoletilbud. Ved en vurdering af de nuværende elever i heldagsskolerne er der ca. 5 elever, der vurderes at have behov for et segregeret skoletilbud i Norddjursskolen. Dertil kan komme nyvisiterede børn fra august 2009, som svarer til målgruppen, og eventuelt elever fra Firkløverskolen, som ved revisitationen får orientering om muligheden for skift til Norddjursskolen. Specialklasserække Vest 0.-6. klasse: o Der foreslås 0.-6. klasse på Rougsøskolen, hvor der er mulighed for integration i det omfang eleverne magter det. Fra 01.08.09 vil klasserne bestå af elever fra Vestervang samt nyvisiterede elever inden for målgruppen. o 0.-6. klasse på Langhøjskolen bibeholdes det kommende skoleår og tilknyttes dette kompetenceforum. Dog skal man være opmærksom på, at ca. 4 af eleverne primært har generelle indlæringsvanskeligheder og vil i stedet på længere sigt skulle flyttes til specialklasserækken i Auning, hvor der pt. er pladsproblemer. De øvrige elever vil tilhøre specialklasserækken på Rougsøskolen, når rammerne for dette er endeligt etableret. I takt med udviklingen i organiseringen overflyttes disse klasser senere til specialklasse-række 0.-6. kl. på Rougsøskolen. Specialklasse Vest 7.-9.klasse: Det foreslås at etablere denne specialklasse på Allingåbroskolen, hvor der i også i øjeblikket er en specialklasse. Der vil være mulighed for integration i det omfang eleverne magter det. Dette tilbud suppleres det kommende år med specialundervisningstilbud i A-klassen i Norddjurs Ungdomsskole, for elever i denne målgruppe, som særligt måtte ønske det. Fra 01.08.09 vil disse to tilbud bestå af elever fra Vestervangs ældste klassetrin, X-klassen og Værkstedsklassen samt evt. nyvisiterede elever inden for målgruppen. Specialklasserække Øst 7.-9. klasse: I indeværende skoleår har de ældste elever fra Mølleskolens specialundervisningscenter gået i en lille specialklasse på Østre Skole med integration i almenundervisningen. Fra 01.08.09 består dette tilbud af de ældste elever fra Specialundervisningscentret på Mølleskolen, 8./9. C og F på h.h.v. Ørum Skole og Søndre Skole, samt med de ældste elever fra Stendysseskolen og Søren Kanne Skolen som overflyttes til dette tilbud. Specialklasserække Øst 0.-6 klasse tilbydes på Mølleskolen. Fra 01.08.09 består dette tilbud af nuværende elever fra Specialundervisningscentret samt elever fra Søren Kanne Skolen og Stendysseskolen. I takt med udviklingen i organiseringen overføres specialklasserækken på Mølleskolen til Østre Skole, således at det fremstår som et samlet specialklasserækketilbud på Østre Skole 0.- 9.klasse. 14
Læsecenter Læsecenter: Det anbefales at etablere et læsecenter på Glesborg Skole pr. 01.08.09. Den centrale placering anbefales, da der foregår meget kursusvirksomhed i centret, hvilket vil medføre en del transport fra alle egne af kommunen. Læsecentret er tilknyttet ovennævnte kompetenceforum, men bør have egne lokaler. (Se del 3 s. 27) o Tale/sprogklassen: Forbliver det kommende år på Vestre Skole, men bør revurderes i forhold til behov og placering i sammenhæng med Læsecenter. A-klasse i Stenvad. De to A-klasser i Grenå og Auning samles i Stenvad. Nuværende A- klasseelever tilbydes at fortsætte i A-klassen, lige som A-klassen vil kunne benyttes som foreløbigt supplement til specialklassen for 7.-9.klasse på Allingåbroskolen, idet her vil være pladsproblemer, hvis skolen skal rumme alle specialklasseeleverne i 7.-9. klasse. I takt med udviklingen i organiseringen overføres de A-klasseelever, hvis behov kræver undervisning i specialskole, til Norddjursskolen, mens de elever, der ikke skal undervises i specialskole overføres til h.h.v. specialklasserækken 0.-9.kl. ved Østre Skole og specialklasserækken 7.-9.kl. ved Allingåbroskolen. 15
3. Ledelsesmæssig organisering og struktur. Alle specialtilbud, (specialskoler eller specialklasser beliggende på en almenskole) skal tilknyttes et kompetenceforum. Formålet med dette er: at inklusionstænkningen skal gennemsyre alt det specialpædagogiske arbejde, at der er fokus på faglig ekspertise at sikre og udvikle fleksibilitet i det specialpædagogiske tilbud til alle børn i kommunen. Børn og Unge foreslår derfor følgende muligheder for ledelsesmæssig organisering: 1. Hvert kompetenceforum består af én specialskole og et antal specialklasser. Specialskolen ledes af egen skoleleder, og specialklasserne vil være afdelinger under denne 2. Hvert kompetenceforum består af én specialskole og et antal specialklasser. Specialskolen ledes af egen skoleleder, medens specialklasserne ledes af beliggenhedsskolens leder. Uanset ledelsesorganiseringen vil det være et krav, at der foreligger klare skriftlige aftaler vedrørende krav til undervisningen i specialtilbuddene, medarbejdernes faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår, samt at der for specialklassernes vedkommende også foreligger klare skriftlige aftaler vedrørende integration i almenundervisningen på beliggenhedsskolen eller i elevens hjemskole. Det betyder: at der skal være adgang til den viden, som er nødvendig for at lede og udvikle et specialtilbud med kvalitet. at det er et krav til beliggenhedsskolen at den gør specialtilbuddet til en del af sin skoles identitet og vil deltage aktivt i integration/inklusion. at der er høj faglighed, og at der er de pædagogiske og miljømæssige vilkår i specialtilbuddene, som er nødvendige. at der iværksættes udviklingsarbejder i samarbejde med kompetenceforummet og Fællesforum for Specialundervisning, så området hele tiden opnår den nødvendige viden og kompetence. at medarbejderne i specialklasserne kan deltage i faglige netværk i kompetenceforummet. at medarbejderne afsætter tid til at deltage i udviklings- og formidlingsarbejdet i almenskolen. at de medarbejdere, (pædagoger, lærere, specialister)som skal give vejledning og sparring til almenskolen, har viden og evt. erfaring med folkeskolens normalundervisning og specialundervisning samt kvalifikationer i øvrigt, som gør dem i stand til at være gode samarbejdspartnere for forældre og almenskolerne i kommunen og til at yde vejledning, holde kurser og give sparring til disse. at medarbejderne har den overvejende del af deres arbejde i specialklasserne. at personalet har liniefagsuddannelse i specialpædagogik, Specialpædagogisk Grunduddannelse, PD i specialpædagogik eller andre uddannelser og kurser, som kvalificerer dem fagligt til at arbejde på området. Eller der lægges en uddannelsesplan for at opnå disse eller tilsvarende kompetencer. at der arbejdes i feltet mellem praksiserfaring og ny forskningsbaseret viden. 16
Norddjurs Kommune Oktober 2008 Fremtidens specialundervisning Del 2 Kvalitet i specialundervisningen Projektgruppens oplæg Michael Grau Per Søjmark Keld Vorup Karen Pedersen Henrik Petersen Jesper Juel Pedersen Lotte E Larsen. Carsten Aude Bent Larsen Jytte Brødsgaard Bo Lindballe Birthe Sørup Jette Maksten 17
1. Indledning: I de seneste år har antallet af børn og unge der diagnosticeres og udgrænses til specialområdet været stærkt stigende. Dette har indflydelse på, at der i dag både nationalt og internationalt er en øget erkendelse af, at perspektivet skal ændres i en inkluderende retning. Den specialpædagogiske indsats i folkeskolen er derfor under forandring. Begrebet inklusion får mere og mere konkret indhold, med henblik på, at flere børn med særlige behov bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og mulighed for at deltage i den almindelige undervisning. Det betyder også, at der skal sikres læringsmiljøer, således at alle børns kompetencer og udvikling bliver tilgodeset. Det kan ske ved en kvalificering af såvel almen- som specialområdet rettet mod samarbejde, kompetenceudvikling og inklusion. Dette understøttes af gældende love og konventioner, hvilket fremgår af det følgende. 2. Inklusion Inklusion betyder at medregne. Ifølge Konventionen om barnets rettigheder(1990), Salamanca-erklæringen (1994) og Handicapkonventionen (2006) er målet, at sikre at alle kan deltage på lige fod i det samfundsmæssige liv gennem en inkluderende lovgivning. Hermed menes en lovgivning der har fjernet hindringer for deltagelse på grund af menneskers særlige behov eller handicap. Salamanca-erklæringen formulerer principperne om den inkluderende skole/institution, hvor enhver udskillelse på grund af elevens særlige behov bør betragtes som en undtagelse. Handicap-konventionen (2006) fremhæver, at der skal ydes støtte i et miljø der fremmer indlæringsmæssig og social udvikling i overensstemmelse med fuld inklusion. Det vil sige, at alle skal kunne deltage på lige fod med andre. Det betyder, at skoler og institutioner sikrer børn og unge, der har et handicap, adgang til den almindelige skole/institution. Inklusion handler netop i denne sammenhæng om at skabe læringsmiljøer som er åbne, udviklingsorienterede og inkluderende, således at børn og unge kan blive aktive deltagere i hverdagslivets fællesskaber. Inklusion: Inklusion handler ikke om, at eleven skal holde op med at være handicappet, men at eleven skal mødes på sine præmisser (Forælder) Inklusion er også, at eleven bliver mødet med en professionalisme, der passer til elevens handicap. (forælder) Det er vigtigt, at man VIL rumme alle. (Forælder) Man kan også føle sig inkluderet ved at være på en specialskole, som ligner den almindelige skole. (forælder) Inklusion har også noget at gøre med de fysiske rammer (Medarbejder) Den sociale del er inkluderet i undervisningen. Barnet er en ægte del- på lige vilkår (Rrådgiver) Hvis barnet marginaliseres er det pædagogikken, der er gal. (Rådgiver) Bevillingsdimensionen kan have betydning for rummelighedern (Rådgiver, medarbejder) Citater fra fokusgruppeinterviews Norddjurs Kommune sept. 2008 (se beskrivelse s. 15) Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system. I denne forståelse bliver inklusion også et almenpædagogisk anliggende og ansvar og ikke kun et special- eller socialpædagogisk ansvar. Alle børn og unge bliver i denne forståelse børn og unge med særlige behov. 18
Inklusion handler således både om kvaliteten af systemet, eleven befinder sig i, men også om den enkelte elevs egen oplevelse af at tilhøre det sociale fællesskab på dette sted. Alle børn har brug for at være sammen med nogle der er magen til og forskellig fra dem selv. Inklusion handler ikke altid om, at alle nødvendigvis skal deltage i de samme slags fællesskaber. Men det har betydning om barnet eller den unge selv oplever at blive værdsat som deltager og har adgang til forskellige relevante fællesskaber og aktiviteter. Derfor er der stadig børn og unge der ikke kan rummes på almenområdet og der er stadig behov for en vifte af specialskoler og specialklasser. På mange områder kan en inkluderende specialskole eller specialklasse også udvikle sine pædagogiske og inkluderende muligheder og børnenes dagligdag både på skolen og gennem en tættere kontakt til de almene institutioner og skoler (herunder fritidsinstitutioner)kan udvikles. Omvendt kan almenskolen fremme sine muligheder for udvikling af sociale færdigheder og rummelige fællesskaber ved kontakt og samarbejde med specialskoler og -klasser. Det er også inklusion. En forudsætning for at flere børn kan inkluderes er, at det pædagogiske personale videreudvikler deres kompetencer i retning mod inklusion. Derfor vil der i det følgende blive peget på uddannelse af det pædagogiske personale som arbejder med børn og unge og videndeling. Dette skal kvalificere til at der kan skabes differentierede fællesskaber, fordi forskellighed gør stærk og styrker kompetencer og sociale egenskaber hos alle børn. Der vil med det følgende materiale vedrørende den fremtidige specialundervisning i Norddjurs Kommune lægges op til, at flere børn vil kunne rummes i almenskolen ved hjælp af inkluderende og fleksible ordninger støttet af specialtilbuddene. Samlet set vil disse inkluderende og fleksible ordninger betyde en omprioritering af ressourcerne, således at børn, brugere og de professionelle vil kunne få mulighed for at opleve en større kvalitet på børne- og unge området. 19
3. Visioner og værdier Arbejdet med udviklingen af fremtidens specialundervisning i Norddjurs Kommune bygger på folkeskoleloven, Den sammenhængende børnepolitik, værdierne fra visitationsgrundlaget og med udgangspunkt i visionerne om fremtidens skole som ledelsesudviklingsgruppen på folkeskoleområdet i Norddjurs Kommune arbejder med at udvikle: Visioner: Kommunens sammenhængende børnepolitik 2007-2010 (Overskrifter) Der er plads til alle. Alle børn og unge oplever, at de til stadighed udfordres og udvikles i overensstemmelse med egne evner og behov Børns og Unges behov søges tilgodeset ved lokale tilbud Lokalsamfundet herunder erhvervslivet - og foreningslivet er centrale elementer i børns og unges opvækst Børn og unge oplever at sund kost, motion og sociale relationer er centrale elementer i opvæksten. Der arbejdes med sundhedsfremme, så alle børns og unges trivsel og udvikling understøttes. Kommunens tilbud skal ses som dele af en helhed. Det fælles overordnede mål er at skabe rammerne for det bedste liv for børn og unge i kommunen. Pædagogiske tilbud i skoler og daginstitutioner tager udgangspunkt i børns og unges egne ressourcer og udviklingsmuligheder. I Norddjurs Kommune er mangfoldighed en kvalitet ved fællesskabet I Norddjurs Kommune arbejder vi udviklingsorienteret på et fagligt grundlag Familie, netværk, børn og unge inddrages systematisk for at fremme kvaliteten af den indsats kommunen yder. Forældrenes ansvar for barnets udvikling og trivsel fastholdes og tydeliggøres Der er tilstrækkelig sammenhæng mellem de enkelte dele af normalsystemet og med de specialiserede dele af systemet. 20
Visioner for specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand i Norddjurs Kommune: (projektgruppens forslag) Specialundervisning og specialpædagogisk bistand - begrebsafklaring. Specialundervisning er en differentieret undervisning, der retter sig mod elever med særlige behov, der ikke kan tilgodeses i almenundervisningen. Specialundervisningen kan gives i kortere perioder eller i et helt skoleforløb. Den kan gives inden for almenundervisningens rammer eller i eksterne specialklasser/skoler. Den læses af lærere med særlige forudsætninger. Den igangsættes altid på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og revurderes en gang om året. Mål: Specialundervisningen i Norddjurs Kommune har som mål at yde udviklingsorienteret undervisning med udgangspunkt i barnets behov, forudsætninger, motiver og interesser. Visioner Vi ønsker at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Det betyder: At vi vil forankre elevens allerede erhvervede kundskaber og færdigheder. At vi vil individualisere indhold og metoder i undervisningen efter elevens behov. Vi ønsker at fremme elevernes åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Det betyder: At personalet bruger erfaring og fantasi til at finde udviklingsområder i barnets liv. Vi ønsker at udvikle elevens forståelse for dansk kultur, for andre kulturer og menneskets samspil med hinanden og naturen. Det betyder: At er søges overensstemmelse mellem elevernes livsverdener. At eleverne møder en omverden, hvor de oplever sig som fuldgyldige medlemmer. At eleven er en del af eller så tæt knyttet til almenskolen som muligt At der er udvidet forældresamarbejde. Vi ønsker, at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse Det betyder: At vi vil skabe miljøer, der passer til børnene. At vi vil etablere sociale undervisningsmiljøer, hvor eleverne kan deltage på egne præmisser og udvikle sig i ligeværdighed. At der lægges vægt på, at elevernes udviklings- og undervisningsbehov søges tilgodeset ved lokale tilbud. Vi ønsker, at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter og at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det betyder At vi vil give eleven mulighed for at engagere sig og deltage i projektet at lære At eleven oplever at kunne træffe valg. Vi ønsker, at forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere. Det betyder: At der er fokus på undervisnings- og uddannelsesperspektivet. At vi vil arbejde frem mod maksimal selvhjulpenhed for den enkelte At eleven skal opleve muligheder og have forventning til fremtiden. Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Det betyder At vi vil støtte i det omfang, det er nødvendigt At der er mulighed for inklusion og segregering efter behov At pædagogikken skal være ressourceorienteret og tage udgangspunkt i elevens egne udviklingsmuligheder. At der arbejdes med handleplaner. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand varetages af lærere og pædagoger, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har tilegnes til de fornødne forudsætninger. Det betyder At der lægges vægt på høj faglighed og specialuddannelse At der er relevante kompetencer og specialviden til stede. At der er tilgængelig konsulentbistand og sparringsrum omkring børn med særlige behov. 21
Værdier: Værdigrundlag for specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand i Norddjurs Kommune: Af Norddjurs Kommunes Sammenhængende Børnepolitik samt kommunens visitationsgrundlag fremgår det, at det overordnede fællesmål er at skabe rammerne for det bedste liv for børn og unge i kommunen, og kommunens tilbud skal ses som dele af en helhed. Det betyder, at man må vurdere specialtilbuddenes og almenskolernes muligheder og rammer for at tilgodese opfyldelsen af elevens behov for: Forbundethed, dvs. oplevelsen af at tilhøre et socialt fællesskab på værdige vilkår. Anerkendelse, dvs. at eleven bliver set og mødt på sine egne præmisser. Bevægelse, dvs. at eleven kan opleve at have handlemuligheder i sammenhængen Kontrol, dvs. at eleven kan overskue sin situation. (jf. det vedtagne værdigrundlag for visitation) I specialundervisningen og ved den specialpædagogiske bistand arbejdes ud fra følgende værdier: (Projektgruppens forslag) At alle elever kan udvikle sig ud fra deres egne forudsætninger. At forskellighed er en styrke At alle har vilje til deltagelse At alle elever kan opleve sig inkluderet i en værdig sammenhæng. At alle har håb og drømme for fremtiden At forældre er eksperter på egne børn At alle forældre, børn og personale - inddrages At alle har tillid til hinandens faglighed og intentioner At de voksne har lyst og fantasi til at finde nye veje. At evaluering og kvalitetsudvikling sker i samarbejde mellem institutioner, forvaltning og rådgivere. At der arbejdes ud fra mindsteindgrebs-princippet med kvalitet. At alle børn mødes med faglige udfordringer. Det handler om: Deltagelse, glæde og lærelyst Se også bilag 7 om forståelse af specialundervisningsbegrebet og den specialpædagogiske bistand. 22
4. Den nyeste viden på området AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har i samarbejde med DPU (Danmarks pædagogiske Universitetsskole) gennemført et 4-årigt forskningsprogram vedrørende specialpædagogiske indsatsformer og disses effekt. Den afsluttende rapport forventes af foreligge primo 2009. AKF har undersøgt, hvilket udbytte 128 unge har haft af den specialundervisning, som de har modtaget i folkeskolen. De unge er fulgt i op til 3 år efter, at de har forladt skolen. Der er ikke tidligere gennemført sådanne undersøgelser i Danmark. Nedenstående konklusion er fra den første delrapport fra AKF som udkom primo 2008: Stort set alle elever i undersøgelsen har været glade for at gå i specialklasse i folkeskolen eller på specialskole. Til trods for den generelle tilfredshed mener mange af de unge, at de lærte alt for lidt i specialundervisningen, fordi der blev stillet for få faglige krav til dem. Det er således karakteristisk, at eleverne og deres forældre primært har fokus på det faglige udbytte af undervisningen, mens lærerne af specialundervisningen også vægter udviklingen af de unges sociale og praktiske færdigheder især hvis de vurderer, at eleverne har svære indlæringsvanskeligheder. Specialundervisning er almindeligvis rettet mod børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Alligevel henvises der i øget omfang børn med psykiatriske diagnoser og svære socioemotionelle problemer børn som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise. Det kræver et stort overblik, meget erfaring og stor ekspertice at sikre, at alle elever bliver udfordret optimalt, både social og fagligt. Skolerne efterlyser således bedre faglig supervision og bedre uddannet personale.,( Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter Jill Mehlbye. AKF Working Paper s.52) Mange er inspireret af erfaringerne fra Firenze, hvor man arbejder med fuld inklusion af alle børn i almenskolen uanset handicap. Erfaringerne viser her, at efteruddannelse af lærere og pædagoger i Italien er en forudsætning for den måde institutions- og skolesystemet er organiseret på i forhold til at inkludere alle børn. Og stadig uddannelse af lærerne og pædagogerne er en væsentlig grund til, at de kan organisere sig på den måde. Fokusgruppeinterviews. Projektgruppen har med hjælp af kommunens kommunikationsmedarbejder gennemført tre fokusgruppeinterview med henblik på at få bud på, hvilke udfordringer og muligheder, der findes for at udvikle specialundervisningen i Norddjurs Kommune. Et konkret udgangspunkt i interviewene har bl.a. været at få konkrete bud på, hvornår specialundervisningen fungerer godt, og hvad der skal til for at det fungerer godt. Interviewene har været bygget op omkring centrale dele af Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik og visitationsgrundlag. De tre fokusgrupper på 5-8 personer bestod af: En forældregruppe En medarbejdergruppe En rådgivergruppe. Af hensyn til gruppestørrelserne var det ikke muligt, at arbejde med fuldt repræsentative grupper. Det må således forventes, at deltagerne, som har meldt sig til interviewene, er deltagere, som på en særlig måde brænder for området og har overskud til at videregive dette. Svarene er derfor heller ikke repræsentative for alle, men sammenholdt med nyeste forskning, er det alligevel muligt at fremhæve nogle hovedtendenser på baggrund af svarene. 23
Hovedtendenser fra fokusgruppeinterviewene: Når specialundervisningen fungerer godt, kan et centralt parameter være, hvornår barnet oplever glæde og succes i skolen. Glæde og succes: Når eleven oplever at have bestået dagen fagligt og socialt. (Forælder) Når eleven oplever, at de voksne kan aflæse ham.(forælder, medarbejder) Når omgivelserne ikke belaster eleven, men han oplever at høre til.(forælder, medarbejder) Disse beskrivelser Man kan have stemmer fællesskab nøje i et overens handicap. med Der visitationens kan være et socialt værdigrundlag, fællesskab i at at vide, eleverne at de andre skal kan opleve det forbundethed, samme. (Forælder) anerkendelse, bevægelse og kontrol. Når dette lykkes, kan man tale om at eleven oplever at tilhøre Når eleven et inkluderende accepteret, som fællesskab: den person, han er, og ikke kun en elev med en diagnose. (forælder) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept. 2008 Ifølge Norddjurs Kommunes værdigrundlag for visitation skal barnet have mulighed for at opleve forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Derved oplever barnet også at være en del af et inkluderende fællesskab. Et andet nøgleord fra fokusgruppeinterviewene kunne derfor være fleksibilitet, både i udbud af specialtilbud, men også pædagogisk. Fleksibilitet: Der skal være forskellige tilbud eller muligheder i kommunen og på skolen at trække på, så der er forskellige indgangsvinkler tilpasset det enkelte barn. (Forældre, medarbejdere, rådgivere) Er der mulighed for at barnet måske kan rummes på lokalskolen bør det altid prøves først - ellers er der tale om udskillelse. Der arbejdes først med udviklingsmuligheder og kvaliteten af stedet hvor barnet er. (Forældre, medarbejdere, rådgivere) Det bedst mulige tilbud vælges, men der er ikke et uendeligt antal tilbud.(rådgivere) Vi skal blive bedre til at differentiere og integrere i almenundervisningen. (Medarbejder) Fleksibilitet, parathed til at ændre undervejs. (forældre, medarbejdere) Eksperimentere, men ikke handle i blinde(forælder) Miljøet og rammerne afstemmer sig efter barnet. ( rådgivere, forældre) Børnene har deres vanskeligheder døgnet rundt, derfor er tæt samarbejde mellem forældre og lærere/pædagoger afgørende. Indsatsen kan være flydende helt ind i familielivet. (Forælder) Vi kender stederne, populationen i stedet og skal vurdere og rådgive ud fra barnets behov.(rådgivere) PPR er langt inde i sagerne inden visitation. Det kan være langvarige forløb, og forældrene er forudsætningen for succes.(rådgivere) Tæt samarbejde forældre, skole og rådgivere er central, både før visitationen og i skoletilbuddet. Skolesystemet skal have vilje til at få barnet undervist, økonomi må ikke stå i vejen. (Forælder) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept. 2008 Alle de interviewede forældre, medarbejdere og rådgivere udtrykker tilfredshed med, at der er mulighed for, at eleverne kan komme i specialklasse eller specialskole, men der udtrykkes også tilfredshed med og behov for at eleverne kan enkeltintegreres i almindelig folkeskole med støtte. I det følgende nævnes nogle kvalitetsudsagn vedrørende de forskellige organiseringer. 24
Udsagn og citater kvaliteter i organiseringen af specialundervisningen: Om specialskoler og specialklasser på almenskolen: Der skal være nok børn med de forskellige handicaps, så man ikke blander for meget. Vigtigt, at skoletilbuddet er stort nok Forælder om specialskole og specialklasser Nogle børn har brug for deres sted. Vi kan være trygge her. Vi skal ikke dele med de andre. Medarbejder om specialklasser og specialskoler. Hvis berøringsfladen er for stor for børnene giver det kaos. Man skal have små overskuelige rum ude og inde. Nogle børn kan ikke rumme de store bygninger. Forælder og medarbejder om specialskole og specialklasser. Nogle børn ville opleve at være en Ø, hvis de var i specialklasser på en almenskole. Det ville være frygteligt for dem. Medarbejder om specialklasser på almenskole Om specialklasser på almenskolen Man kan sagtens have en lille skole i en stor. Fordi den lille skole netop er lille er størrelsen af den store skole ligegyldig. medarbejder om specialklasser på almenskole Det er centralt, at den lille skole har egen indgang og skolegård. Forælder og medarbejder om specialklasser på almenskole. Når man gerne vil integreres, kan det gøres nemmere. Medarbejder om specialklasser på almenskole. Man skal opleve, at man er en del af skolen. Børn og voksne kan spejle sig i det almene, forholde sig til normalitetsbegrebet. Medarbejder om specialklasser på almenskole Om enkeltintegration De andre lærere skal have forståelse og vilje til at ville dette på deres skole. Forælder om enkeltintegration Vigtig at barnet får tilbud om at gå på sin skole(distriktsskolen) Forælder om enkeltintegration. Nogle børn har brug for deres sted. Vi kan være trygge her. Vi skal ikke dele med de andre. Medarbejder om specialklasser og specialskoler. Vigtigt at kunne spejle sig i børnene i almenskolen. Forælder om enkeltintegration. Om specialskoler Specialskolen har en helt særlig faglig identitet. (Forældre, medarbejdere) Specialskolerne kan ofte være tydeligere på deres rolle og funktion (Rådgivere) Afstanden ikke noget problem, nå først man oplever, at det er et godt tilbud. Kan være et problem inden man starter. (forældre, medarbejdere, rådgivere) Specialister og særlige faciliteter ER til stede på skolen barnet skal ikke tages ud af rammerne til særlig indsats. Mulighed for at gøre anderledes ting f.eks. flere ture ud af huset.(forælder om specialskole) Er et videnscenter, som tiltrækker faglighed.(forælder om specialskoler) Fokusgruppeinterview Norddjurs Kommune sept. 2008 AKF s undersøgelse og projektgruppens fokusinterviews viser også, at erfaring, ekspertice og veluddannet personale er centrale begreber i forbindelse kvalitet i specialundervisningen. 25